Fuglekassesti. Halkær Mølle Naturcenter

Transkript

1 Fuglekassesti Halkær Mølle Naturcenter

2 Indhold: Side: Velkommen til Fuglekassestien... 2 Hvorfor opsætte redekasser?... 3 Hvordan gør du?... 3 Gør din have mere fuglevenlig... 5 Fuglebeskrivelser... 7 Mursejler side 7 Landsvale side 7 Bjergvipstjert side 8 Bysvale side 8 Hvid vipstjert side 9 Flagermus side9 Gråspurv side 10 Broget fluesnapper side 10 Topmejse side 11 Gærdesmutte side 11 Alm. guldøje side 12 Sommerfugle/bier side 12 Oversigtskort over Fuglekassestien Stær side 15 Musvit side 15 Blåmejse side 16 Spætmejse side 16 Snyltehveps side 17 Stor flagspætte side 17 Egern side 18 Mejser side 18 Sumpmejse side 19 Bier/mariehøns side 19 Solsort side 20 Rødhals side gode råd om fodring af fugle Lav dit eget fuglefoder Kilder: Dansk Ornitologisk Forenings, DOF: www. dof.dk Skov- og Naturstyrelsen: Fuglefotos på for- og bagside: Side 1

3 Velkommen på Fuglekassestien ved Halkær Mølle På denne smukke tur langs møllesøen og videre op i bakkerne kan du se et stort antal ophængte fugle- og insektkasser, som er nummererede. Numrene på kasserne svarer til beskrivelserne af de fugle, insekter og dyr, der er omtalt i pjecen. Pjecen giver dig inspiration til, hvordan du kan tiltrække fugle til din have ved at sætte redekasser op, der gives gode råd om fodring af fugle. Redekasserne er alle doneret af Vivara naturprodukter ( Turen er på ca. 1 km og kan gennemføres i almindeligt fodtøj. Ruten foregår i ujævnt terræn. Stor flagspætte Mariehøne Side 2

4 Hvorfor opsætte redekasser? Når du opsætter redekasser til fuglene og skjul til insekterne i din have, virker din have som en magnet på disse dyr. Du får således endnu flere spændene og smukke dyr at se på samtidig med, at du får hjælp til at passe din have. Fuglene og insekterne gør stor nytte i haven ved at æde mange insekter og smådyr, der ellers betragtes som skadedyr i haven. Et musvitpar skal fange mange tusinde insektlarver og andre smådyr for at opfostre et kuld unger. En guldøje eller mariehøne spiser et utal af bladlus. Med redekasser i haven får man i tilgift et spændende indblik i fuglenes familieliv. I en have er det nemt at få mejser og stære til at yngle. I sommerhusområder kan man også få glæde af arter som broget fluesnapper, rødstjert og natugle. De yngler alle gerne i kasser. I beboelsesejendomme kan man ophænge kasser til både mursejlere, stære, spurve og tårnfalke. Redekasse til mejser Hvordan gør du? Kasse til insekter Det er både nemt og sjovt selv at bygge sine fuglekasser. Det vigtigste er, at kasserne ikke er for små. Husk også at det bl.a. er størrelsen på indflyvningshullet, som afgør hvilke fugle, som kan bo i kassen. Diameter på indflyvningshullet: mm: små mejser fx blåmejse og sortmejse mm: øvrige mejser, gråspurv, skovspurv og rødhals 45 mm: stære og stor flagspætte Halvåben: grå fluesnapper, hvid vipstjert, solsort og rødhals Husk at kassen skal have en revne eller hul i bunden til afløb. Kassen skal også være let at gøre ren. Derfor fæstnes låget med en lågklods eller med et stykke ståltråd over låget. Man kan også beklæde låget med en stump tagpap, så det holder længere. For at skåne det træ som kassen skal opsættes i, skal kassen hænges op med en vejrbestandig snor. Side 3

5 Vær opmærksom på at kassen hænger godt og solidt. Forsyn aldrig redekassen med siddepind. Siddepinde på kassens forside giver for let adgang for uønskede rovdyr. I en villahave kan mejsekasserne ophænges med ca. 1 kasse pr. 200 kvadratmeter have. Der må gerne være rigeligt med redekasser, da mange arter foretrækker at benytte en ny kasse til et evt. andet kuld. Stære- og spurvekasser kan derimod godt hænge tæt, fx på en husgavl. De yngler gerne mange sammen i kolonier. Kassen hænges bedst med flyvehullet vendt mod nord eller øst. Så undgås direkte sol på kassen samt slagregn fra sydvest. Den bedste årstid for ophængning af redekasser er om efteråret. Så kan fuglene nå at vænne sig til kasserne inden foråret. Mange fugle bruger også kasserne til at overnatte i om vinteren. Kasserne kan dog sættes op hele året, og en kasse ophængt omkring midsommer bliver ikke sjældent beboet i løbet af få dage. Øverst til venstre ses en redekasse til mursejler. Ved siden af ses en færdigbygget redeskål og en påbegyndt redeskål til landsvalen. Nederst ses en redekasse til bjergvipstjert Efter ynglesæsonen skal kasserne renses og efterses. Det gamle redemateriale fjernes fra mejsekasserne, og her er det en god ide at benytte handsker og en pind eller spartel til at rense kassen med. Det er vigtigt at holde kasserne i god stand. Ellers kan man opleve det triste syn af et kuld hjælpeløse fugleunger, der er faldet ud af en rådden kasse. Du kan læse meget mere på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside: www. dof.dk Side 4

6 Gør din have mere fuglevenlig Variation Variation i haven fremmer et rigt og varieret fugleliv. Det kan derfor anbefales at lave en passende afveksling mellem partier med fx lavt græs, højt vildt græs, der kun slås en gang om året i august, urtebede, staudebede, buske og træer. Vand Søer, damme, fuglebade og lignende giver et særlig rigt fugleliv. Både sommer og vinter er adgang til vand vigtigt for fuglene. Tornekrat Træer med torne og stedsegrønne nåle giver gode skjule- og redesteder: fx tjørn, hunderose, æblerose, slåen, taks, almindelig ene og skov-fyr. Dødt ved Døde træer og gamle rådne træstammer giver livsmuligheder for svampe, insekter, smådyr - og dermed også føde for fuglene. En udgået gren på et stort træ er et yndet opholdssted for mange fuglearter, fx stære, spætter, duer, rovfugle og ugler. Hule og gamle furede træer Store gamle træer med hullet og furet bark er gode levesteder for mange arter af både små og store fugle. Redekasser Ophæng redekasser af træ til fx mejser, fluesnappere, rødstjert, stær, gråspurv, mursejler, træløber, hvinand/ huldue/allike, natugle og tårnfalk (afhængigt af omgivelserne og naturforholdene). Der kan fx ophænges 1 mejsekasse pr. 200 kvadratmeter have. Side 5

7 Spiselige frugter Træer med bær, nødder, stenfrugter og lignende giver meget føde for mange fuglearter. Plant fx hvidtjørn, alm. hyld, alm. røn, æble, pære, hunderose, æblerose, fugle-kirsebær, alm. hæg, benved, kristtorn, mistelten, taks, hassel, eg, bøg, rød el og birk. Fodring Specielt solsikkefrø, hampefrø, æbler og fedtkugler af god kvalitet tiltrækker mange fugle. Fodring kan med fordel ske hele året. Afhængigt af forholdene kan der fodres både på jorden og i højden, fx på et foderbræt. Katte og hunde Hyppige besøg af løsgående katte og hunde bryder fuglene sig ikke om. Specielt de fuglearter der har rede i lav højde undgår haver med katte og hunde. Pesticider Undgå enhver brug af pesticider (ukrudtsmidler, insektmidler etc.) og andre giftstoffer i haven. Musegift bør kun anvendes inde i bygninger. Bruges det udendørs skal man altid anvende giftkasser. Gødskning Mange arter af dyr og planter trues af overgødskning med kvælstof og andre gødningsstoffer. Undgå derfor så vidt muligt overforbrug af kunstgødning og anden form for gødning. Græsplæner, staudebede og lignende klarer sig i reglen glimrende uden tilførsel af ekstra gødning. Side 6

8 1. Mursejler Fuglekassens placering: Møllehusets nordlige gavl helt til venstre. Kassens mål: 49x21,5x22 cm Oprindeligt har mursejleren ynglet i klipperevner. Den kan også yngle i huller i træerne, men i Danmark yngler den oftest på høje etageejendomme under taget eller i nicher i muren. Reden laves af fjer og plantedele, som den indsamler i luften og klistrer sammen med spyt. Mursejlere bruger kassen til redeplads, når de kommer i maj, juni og juli for at yngle. Redekassen skal hænges op under tagskægget eller på en gavl i mindst 3 m højde. En mursejlerunge har brug for højden for at kunne flyve ud fra reden. Mursejleren er altid i luften og kommer stort set aldrig ned på jorden. Den ses i luften som en sort silhuet med tydelig genkendelige seglformede vinger. Den jager insekter i luften. 2. Landsvale Redernes placering: På møllehusets nordlige gavl 8 stk. Rederne ses i to udgaver. En færdigbygget skål og en påbegyndt skål. Redernes mål: 10x20x14 cm Landsvalen yngler både som enkelt par, hvor hannen forsvarer territoriet intenst mod udefrakommende hanner, og de steder, hvor fødemængden er optimal - i kolonier, hvor rederne kan være anbragt med ned til en halv meters mellemrum. Landsvalen adskiller sig fra bysvalen på dens brunrødlige strube og pande samt dens meget dybere gaffeldelte hale. En fantastisk flyver, der fanger insekter i luften. Landsvalen overvintrer i Afrika - syd for Sahara. Udtrykket: en svale gør ingen sommer kommer af, at svalen ankommer til ynglekvarteret på meget forskellige tidspunkter. Side 7

9 3. Bjergvipstjert Fuglekassens placering: Møllehusets sydlige gavl ved møllehjulet. Kassens mål: 17x19,5x31 cm. Kassen er bygget i ecoplader, der stort set kun er sammensat af genbrugsmaterialer, som fx bilsæder Til trods for navnet optræder bjergvipstjerten også uden for bjergområder, hvor den til gengæld kræver rindende vand. I Danmark er bjergvipstjerten mest talrig i Jylland. Den yngler langs åer og mindre vandløb gerne med naturlige slyngninger med stillestående lavt vand, som er velegnet til fødesøgning. Reden anlægges ofte, hvor der er en menneskeskabt spærring fx i form af en vandmølle, bro eller et dambrug. De danske bjergvipstjerter er delvis trækfugle, som hovedsageligt overvintrer i Vest- og Sydvesteuropa. 4. Bysvale Redernes placering: Staldbygningens sydlige gavl. Rederne ses i to udgaver. En færdigbygget og en påbegyndt skål. Redernes mål: 12x8x7 cm Bysvalen og landsvalen er de mest almindelige svaler i Danmark. Bysvalen flyver med stor hastighed og skarpe sving og fanger insekter i luften. Arten ynglede oprindeligt i klipper, og dens naturlige udbredelse i Danmark er steder som Møns Klint. I dag har den tilpasset sig og yngler overvejende på menneskeskabte strukturer. Bysvalen bygger helst sin rede under tagudhæng og ruger som oftest i små kolonier. Reden bygges af vådt mudder og er helt lukket på nær et lille hul til ind- og udflyvning. De stærke reder er ret eftertragtede af andre fugle, fx gråspurve, som ofte fortrænger bysvalerne, når reden er næsten færdigbygget. I oktober trækker fuglene til det tropiske Afrika for efterfølgende at vende tilbage i april. Side 8

10 5. Hvid vipstjert Fuglekassens placering: Nordlig side af bro ved indløbet til møllesøen. Kassens mål: 17,5 x 19,5 x 27,5 cm halvåben med tag der kan skrues af. Hvid vipstjert er en elegant spurvefugl med sin lange stjert (hale), som den konstant vipper med, mens den spankulerer rundt. Den er udbredt i Europa og Asien og yngler gerne i nærheden af vand. Den forekommer ikke i skov eller tætte byområder. Vipstjertehunnen anbringer sin rede i hulrum. Begge forældre hjælper til med rugning og opfostring. Den hvide vipstjert lever af insekter, som den tager på jorden. Uden for yngletiden samler de hvide vipstjerter sig i store flokke, hvor de overnatter kollektivt for at opnå en bedre beskyttelse. De danske fugle overvintrer i Middelhavsområdet og Nordafrika. 6. Flagermus Kassens placering: På birketræ ved østsiden af møllesøen. Kassens mål: 15 x 12 x 40 cm påsat trådnet, så flagermusene let kan klatre op. Når kulden kommer, og insekterne er væk, trækker flagermusene til steder, hvor de tilbringer vinteren i dvale. Det kan være i kældre, lofter, hule træer eller i kalkminer. Når vejret bliver varmere i løbet af forsommeren, samles hunnerne i kolonier, på lune og beskyttede steder. Man kan hjælpe til ved at tilbyde boliger eller barselskamre. Gode råd til ophængning af flagermuskasser: Hæng kassen op på et tørt og varmt sted Kassen skal helst hænge i 3 meters højde Hæng kassen op i det tidlige forår. Side 9

11 7. Gråspurv Fuglekassens placering: Birketræ ved østsiden af møllesøen. Kassens mål: 40 x 18 x 30 cm med tre rum Om sommeren lever gråspurven hovedsagelig af insekter, specielt ungerne. Resten af året lever den af frø og korn. Den søger noget af sin føde i form af husdyrfoder og optræder ofte på foderbrættet. Gråspurve yngler i kolonier. Derfor består kassen af tre rum. Med par er gråspurven en af de mest talrige ynglefugle i Danmark. Gråspurven er udbredt i det meste af verden og blev med stor succes indført i Nord- og Sydamerika, Australien og New Zealand i midten af 1800-tallet for at europæiske indvandrere kunne føle sig hjemme. De enkelte par holder sammen livet igennem på samme sted. Hannen er mest aktiv med redebygningen, mens både han og hun fodrer ungerne. Om vinteren bliver gråspurven i nærheden af reden og optræder ofte i flokke, hvor der er gode fodermuligheder. 8. Broget fluesnapper Fuglekassens placering: Hegnspæl nord for træbro. Kassens mål: 21 x 18,5 x 29 cm Broget fluesnapper er en lille, kompakt spurvefugl med en kort hale. Den ses, når den fra gren til gren jager flyvende insekter i luften. Arten er hulruger og yngler gerne i redekasser. Den konkurrerer med musvitter om redepladser. Når æglægningen har fundet sted, forlader hannen ofte sin mage og flyver flere kilometer bort til et nyt redested, hvor den tiltrækker en ny hun for igen at parre sig. Johnny Laursen Hannen vender almindeligvis tilbage til den første hun og hjælper med fodringen af det første kuld unger. Broget fluesnapper forlader ynglepladsen i august-september og trækker først til Spanien eller Portugal, hvor den opretter et midlertidigt territorium for senere at fortsætte rejsen over Sahara til overvintringsområdet i tropisk Afrika. Side 10

12 9. Topmejse Fuglekassens placering: Træstamme midt på skråning. Kassens mål: 25 x 16 x 23 cm. Johnny Laursen Topmejsen er en meget karakteristisk mejse med sin sort- og hvidspættede top og den sort-hvide hovedtegning. I modsætning til andre mejser udhugger topmejsen selv sine redehuller. Det er hunnen, som forestår denne opgave, og det er ligeledes hende, der står for udrugningen af det 4-6 æg store kuld. Kuldet er i øvrigt det mindste blandt mejserne. Topmejserne er standfugle, som opholder sig inden for deres territorium året rundt. Insekter, edderkopper og granfrø står på topmejsens menu. Disse fødeemner hamstres i stor udstrækning om efteråret, hvor føden er rigelig og gemmes i fx revner i barken rundt omkring på territoriets træer. 10. Gærdesmutte Fuglekassens placering: Hyld ved foden af skrænten. Kassens mål: 23 x 16,5 x 21 cm. Albert Steen-Hansen Den lille rustbrune fugl med den oprette hale er helt umiskendelig. Kønnene er ens af udseende, ligesom ungfuglene ligner de voksne fugle. I Danmark er gærdesmutten en meget almindelig ynglefugl i hele landet. Gærdesmutten yngler fortrinsvis i tæt, fugtig vegetation i både løv- og nåleskov, men busk- og kratvegetation tæt ved vand er også yndet. Hunnerne udvælger hannerne ud fra hvor mange og hvor fine reder, de har bygget. De danske gærdesmutter er primært standfugle, men hårdt vintervejr kan formodentlig udløse et vist træk til Vest- og Sydvesteuropa. Danmark besøges endvidere af en del trækgæster fra nord. Føden udgøres af diverse insekter, særligt biller men også edderkopper. Side 11

13 11. Alm. guldøje Insektkassens placering: Hyld ved foden af skrænten Kassens mål: 18 x 23 x 22 cm Alm. Guldøje er et særdeles nyttigt insekt i haven. Dens livret er nemlig bladlus. Guldøjer er nemme at kende med de lange antenner, den græsgrønne farve og de fine lange ribbede vinger. Vingefanget er omkring mm. Øjnene skinner som guld, deraf navnet, hvis de ses i den rette belysning. Jens Chr. Schou, Biopix Om vinteren sætter de voksne guldøjer sig til overvintring ofte i uopvarmede rum. Når guldøjen er kommet ud af sin vinterdvale lægger den sine æg på planter. Larverne er rovdyr. De lever af andre småinsekter specielt bladlus. Derfor kaldes larverne også bladlusløver. 12. Sommerfugle/bier Kassens placering: I slugtens udmunding Kassens mål: 24 x 18 x 35 cm Dette hus er specielt udviklet til sommerfugle og bier. Bier er nogle af de bedste til at bestøve dine haveplanter. Læg nogle tørre grene og kviste i den øverste del af huset, som på denne måde gøres mere attraktivt. Humlebi på knopurt Admiral Side 12

14 N Halkær Halkær Mølle Naturcenter Halkær Å Halkær Møllesø Bro Hedegårdvej Nibe-Hvalpsund ban regional cykelrut Aars Vegger Side 13

15 Nibe Fuglekassesti Bro Gl. møllesø esti e Lysning Slugt DDO, copyright COWI Side 14

16 13. Stær Fuglekassens placering: 2 kasser på sydsiden af slugten Kassernes mål: 17 x 21 x 50 cm Stæren er meget almindelig og vidt udbredt. Den yngler ved bebyggelse eller i gamle løvskove. Stæren yngler i huller i træer, under tagskæg eller i redekasser. Redematerialet udskiftes i hele rugeperioden for at mindske mængden af utøj. Stæren er en kortdistancetrækfugl med vinterkvarter i England og langs den nordvesteuropæiske Nordsøkyst. Nogle stære over-vintrer herhjemme. Den lever især af insekter, orme og snegle og om efteråret og vinteren af frugter og bær. Føden finder den især på græsplæner samt afgræssede enge. Den mest almindelige føde til ungerne er stankelben- og sommerfuglelarver. 14. Musvit Fuglekassens placering: Midt i slugten Kassens mål: 17,5 x 19,5 x 27,5 cm Musvitten er den største af mejserne i Danmark. Den forekommer overalt men sparsomst i den vestlige del af landet. Det hænger sammen med, at den foretrækker løvskov, hvor den lettere kan finde redehuller og føde, eller parcelhushaver, hvor den gerne går i redekasser. Musvitten er en af de mest almindelige ynglefugle og kendes fra øvrige mejser på sit sorte hoved med hvide kinder og gult bryst med en bred sort længdestribe. Hanner med en bredere bryststribe har højere status end hanner med en smallere bryststribe. Når der er knaphed på føde, spiser højstatusfuglene først. De fleste danske musvitter er standfugle. Musvitter, der lever i haver, spiser gerne talg eller madrester. Ungerne fodres med insektlarver. Side 15

17 15. Blåmejse Fuglekassens placering: Midt i slugten Kassens mål: 21 x 14 x 23 cm Blåmejsen er en lille mejse med blå kalot, vinger og hale og med gul underside, Den er en hyppig gæst på foderbrættet og yngler gerne i redekasser. Den yngler i mange forskellige typer natur med træer dog helst løvtræer. Den kræver et hulrum til reden. Den er i skarp konkurrence om både føde og redesteder med den større og stærkere musvit men kan benytte mindre redehuller pga. sin størrelse. Med op til 16 æg er blåmejsen topscorer blandt spurvefuglene. Æggene klækkes i det tidlige forår, og ungerne fodres med små insekter. Musvitterne, der er afhængige af større insekter, kan derfor risikere, at blåmejserne har tømt spisekammeret. Musvitunger dør derfor ofte af sult, mens blåmejsens ynglesucces er uafhængig af forekomsten af musvitter. Danske blåmejser er hovedsagelig standfugle. 16. Spætmejse Fuglekassens placering: Midt i slugten Kassens mål: 21 x 18,5 x 29 cm Spætmejsen er den eneste danske fugl, der kan klatre på træstammer med hovedet nedad. Spætmejsen er en lille kompakt fugl med kraftigt næb og kort hale. Spætmejsen er standfugl. Reden anbringes i huller i gamle løvtræer, fx forladte spættehuller. For at undgå for megen konkurrence kliner spætmejsen hullet til med ler, så den kun lige akkurat selv kan komme ind. Føden består hovedsagelig af bog, agern og hasselnødder, som hamstres gennem efteråret. Størrelsen af forrådskammeret bestemmer i høj grad spætmejsens overlevelseschance gennem vinteren, og bestandsnedgang hænger nøje sammen med år med lav frøproduktion. Side 16

18 17. Snyltehveps/Alm. guldøje Insektkassens placering: Midt i slugten Kassens mål: 18 x 9 x 26 cm Snyltehvepse er karakteriseret ved, at deres larver lever af at fortære andre leddyr, primært insekter men også edderkopper. Stort set alle snyltehvepselarver dræber deres vært i løbet af deres udviklingsforløb. Denne egenskab gør snyltehvepse til nyttedyr, når den primære Jens Chr. Schou, Biopix vært er et skadedyr. Man har således registreret flere hundrede snyltehvepsearter, der kan benyttes til biologisk kontrol af insektskadedyr. I Danmark bruger man snyltehvepse til at kontrollere mellus på tomater og agurker i drivhuse. 18. Stor flagspætte Fuglekassens placering: For enden af slugten Kassens mål: 17 x 21 x 50 cm Spætten vil sommetider snuppe en andens redekasse ofte en mejsekasse, hvor den hakker flyvehullet større. I denne kasse skal spætten selv hakke hullet ud. En unik kraniekonstruktion gør, at fuglen ikke får hjernerystelse af at tromme på træstammer. Dette arbejde, kombineret med åbning af grankogler om vinteren, slider så meget på næbbets hornlag, at tre hele næblængder slides op i løbet af et år. Den er en udpræget standfugl, og dens trommen høres som en af de få lyde i den vinterstille skov. Intensiteten er dog højest i marts-april. Side 17

19 19. Egern Kassens placering: I bunden af slugten mod nord Kassens mål: 30 x 30 x 41 cm Egernet er udbredt i det meste af Danmark - især i områder med skov. Det lever alene og forsvarer sit område mod andre egern. Det er aktivt om dagen og sover om natten i en rede. Egernet bygger som regel flere reder indenfor sit område. Rederne laves af grene og kviste. Indvendig er reden foret med græs, mos og blade. Rederne er kugleformede med en diameter på cm og har et indgangshul på siden. Egernet kan lukke hullet, når det opholder sig i reden. Rederne er ofte placeret i et højt grantræ og er ikke lette at få øje på. Reden kan også bygges i et hult træ eller i en stor fuglekasse. Hunnen føder hvert år 1 2 kuld, som hver består af 3 6 unger. Føden består især af frø, knopper og kogler. 20. Mejser Fuglekassens placering: Lysning på toppen af bakken Kassens mål: 16,5 x 23 x 30 cm Mejsefamiliens bedst kendte medlemmer er musvit, blåmejse og sumpmejse. Om sommeren består føden primært af insekter og andre smådyr. Om vinteren lever adskillige arter mest af frø og anden plantekost. Når føden er rigelig, gemmes den i barkrevner og blandt lav og mos på grene. Gemmestederne huskes åbenbart kun i få dage, men adfærden kommer alligevel fuglene til gode, når de senere tilfældigt finder sådanne depoter under almindelig fødesøgning. Mange mejser er almindelige havefugle og lader sig villigt fodre med nødder, solsikkefrø, havregryn m.m. samt margarine, talg og andet fedt. Side 18

20 21. Sumpmejse Fuglekassens placering: Lysning på toppen af bakken Kassens mål: 17,5 x 19,5 x 27,5 cm Sumpmejsen er en fornuftig lille mejse, der i god tid tænker på vinteren og de mørke måneders knappe tider. Den grå mejse med den sorte hat, der går helt ned i øjnene, kan allerede i oktober så småt begynde at stikke små frø eller bog ind under barken på de gamle træer, hvor den ynder at færdes. Den er nemlig en udpræget standfugl, og det er faktisk sjældent, at sumpmejsen glemmer sine depoter, for den lille grå mejse har den mest veludviklede hukommelse af alle havens og skovens små mejser. I Danmark er sumpmejsen en almindelig fugl, som især er knyttet til ældre løvskov med rig underskov. Sumpmejsen har en forkærlighed for de mere fugtige dele af skovene, fx er den almindelig i ellesumpe. Sumpmejsen kan også finde på at yngle i store gamle villahaver. 22. Bier, mariehøns og Alm. guldøje Insektkassens placering: Lysning på toppen af bakken Kassens mål: 24 x 18 x 35 cm Den mest velkendte mariehøne er syvplettet mariehøne. Netop denne bille er selve indbegrebet af en mariehøne hos langt de fleste. Der findes dog mange forskellige slags mariehøns. Alene i Danmark lever omkring 50 arter. De fleste mariehøns gør nytte i vores haver ved at æde store mængder af bladlus. Nogle arter er dog planteædende. Mariehønens larve er et forslugent rovdyr, der lystigt æder bladlus. Derved er mariehønsene med til at reducere bladlusenes skader. Nogle steder udsætter man ligefrem mariehøns som led i biologisk krigsførelse mod bladlusene. Side 19

21 23. Solsort Fuglekassens placering: Nordsiden af bakken Kassens mål: 19 x 25,5 x 21,5 cm I den sene vinter og det tidlige forår etablerer solsortehannerne territorier. De markerer territoriet ved at sidde højt og synligt inden for territoriet, så deres sorte fjerdragt og det næsten lysende gule næb tydeligt kan ses. I skoven bygger solsorten rede i krat, i træernes grenkløfter eller på stubbe, mens de i haver anbringer reden i hække eller mere udsat på en stige, i en kvasbunke eller i udhuse og carporte. Ældre fugle kan få op til tre kuld unger på en sæson. De fleste danske solsorte er standfugle, men et vist antal hunner og ungfugle trækker sydpå om vinteren. Det er mest hanner, der bliver bliver i landet, og det skyldes formentlig, at de så er bedre stillet i kampen om de gode yngleterritorier det følgende år. 24. Rødhals Fuglekassens placering: Træstamme midt på skråning Kassens mål: 25 x 16 x 23 cm Rødhalsen er en meget almindelig dansk fugl, også kendt som rødkælk. Rødhalsen yngler helst i løv- og blandingsskove med rig underskov. Den ses ofte i haven, og den er ikke til at tage fejl af med sin oprette holdning og den rustrøde hals, der lyser op på den hvidgrå bug. Den røde strube er lige så markant i vinterdragten som i sommerdragten. Det hænger sammen med, at rødhalsen opretholder territorium hele året. Den røde farve spiller en vigtig rolle i forsvar af territoriet. Rødhalsen lever af insekter og edderkopper. Den kan ses følge i hælene på mennesker eller større pattedyr, der graver i jorden og dermed frigør fødeemner. Side 20

22 14 gode råd om fodring af fugle Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har udarbejdet 14 gode råd om fodring af fugle, som du kan læse herunder. 1. Fodring året rundt Det er en god ide at starte fodring allerede i det tidlige efterår. Hvis man fodrer dagligt, kan man tiltrække mange fugle, der vil blive faste vintergæster i haven. Vigtigst er det at fodre fuglene i de strengeste vinterperioder. Man kan fodre fuglene hele året rundt i sommermånederne kan man være heldig, at mejser eller flagspætter dukker op ved foderbrættet med deres unger. Knuste nødder og frø kan udgøre en proteinerstatning for ungerne i sommerperioder med kulde og regn, hvor insekter er vanskelige at skaffe. 2. Variér foderet Drosler foretrækker æbler - gerne frasorterede halvrådne æbler. Silkehaler opsøger områder, hvor der er mange bær og æbler. Solsikke- og hampefrø er meget attraktive for grønirisk, kvækerfinke, bogfinke, dompap og kernebider. Korn ædes især af spurve, duer, fasaner og kragefugle. Jordnødder og mejsekugler vil især tiltrække flagspætter og mejser. Madrester som kogte kartofler og ris kan anvendes på foderpladsen, men den type foder kan godt tiltrække kragefugle og måger. 3. Federe foder - flere fugle Mejsekugler og vildfugleblandinger er ofte af meget blandet kvalitet. Fuglene foretrækker mejsekugler med højt fedtindhold og frøblandinger med en stor andel fede solsikke- og hampefrø samt nødder og rosiner. Side 21

23 Foderblandinger med meget majs, hirse og korn skal man helst undgå - der er for meget spild. Hvis du vil kræse for dine havefugle, skal du betale en lidt højere pris og i stedet for dårlige foderblandinger købe rene frøsorter. 4. Hjemmelavet fedtfoderblanding Ved selv at fremstille fedtfoderblandinger er man herre over indholdet af frø i blandingerne, og hvilken fedttype der anvendes. Basis kan fx være svine-, fåre- eller oksefedt, blot det er usaltet og ukrydret. Det smelter man, og heri blander man et passende udvalg af fuglenes foretrukne frøtyper sammen med nødder og rosiner. Hæld til slut blandingen i forme (fx plasticbægre), hvori der er anbragt et stykke ståltråd til ophængning. 5. Placering af foderbrættet Et foderbræt kan placeres næsten alle steder i haven, især mejserne finder foderstedet uanset placeringen. Et åbent placeret foderbræt giver dog fuglene udsyn, så de kan holde øje med fjender og føle sig sikre. Placer foderbrættet hvor der er mest muligt ro - i baghaven snarere end i forhaven ud mod en trafikeret vej. Placer foderbrættet så du kan holde øje med det fra stuevinduet fornøjelsen ved at fodre er at kunne iagttage fuglene tæt på. 6. Udformning af foderhuset Sørg for et stort foderhus - et foderhus, der er for lille, vil nemt føre til stridigheder fremfor fødesøgning. Fordelen ved et foderhus er primært, at foderet kan holde sig tørt og fri for sne. Hvis foderhuset udstyres med høje kantlister, kan det undgås, at foderet blæser ned på jorden. Det er vigtigt at holde foderhuset rent for fugleklatter og gamle foderresterfor at undgå smitte af virus. Side 22

24 Et foderhus med kun tre kantlister eller én, der er aftagelig, er lettere at rengøre. Frøautomater kan også anvendes - blot fuglene har nem og ubesværet adgang til automaten og frøene. 7. Havefugle - ikke kattemad Katten er uden sammenligning det rovdyr, der har flest fugledrab i haven på samvittigheden. Katte giver anledning til megen uro og forstyrrer fuglene i deres fødesøgning. Foderbrættet bør placeres i et par meters afstand fra buske og skjul, hvor katte kan ligge på lur. Foderhusets bærepæl bør være glat, f.eks af metal, så katte ikke har for let adgang. 8. Skjul mod spurvehøgen Det er vigtigt, at fuglene kan finde skjul for spurvehøgen tæt ved foderpladsen. Tætte buske som fx forsythia og hække af liguster eller naur yder godt skjul for spurveflokke. Takket være et fælles advarselssystem når fuglene som regel i sikkerhed. I de fleste tilfælde letter spurvehøgen med byttet og fortærer byttet andre steder. Spurvehøge-hunnen kan tage tyrkerduer og tamduer, men byttet er for tungt at lette med og ædes på stedet. 9. Føde skjul og redested Fugle bryder sig ikke om alt for velfriserede haver uden mulighed for skjul. Tætte buskadser og trækroner tjener både som skjul og hvilested, som udkigspost, og som føde- og redested om sommeren. Fugle foretrækker at søge føde i haver, hvor der er ro, uforstyrret og ikke færdes katte. Ved at plante bærbuske med vinterføde til fuglene kan du spare på udgifterne til foder. Tæt beplantning tjener både som skjul-, hvile- føde- og redested Side 23

25 10. Bed and breakfast I kolde vinterperioder er der stor søgning til foderbrættet tidligt om morgenen. For at hjælpe havens faste vintergæster er et veldækket morgenbord derfor et must for den fuglevenlige haveejer. Sørg altid for et varieret og veldækket morgenbord til fuglene Fuglene undgår derved at bruge energi på fødesøgning. Du kan desuden hjælpe dine faste vintergæster med flere muligheder for overnatning ved at have et overskud af redekasser. Tætte bevoksninger og stedsegrønne buske og træer benyttes bl.a. af overnattende solsorte, rødhalse, tyrkerduer og grønirisker. 11. Sneterritorier forhindrer drosselkrig I perioder med snedække er fuglene på foderpladsen særligt aggressive. Solsorte og sjaggere strides ofte i haver, hvor der fodres med æbler. Man kan pacificere droslerne ved at lave små kunstige territorier i sneen områder hvor man skraber sneen væk og fodrer i hvert lille felt. I stedet for at fuglene bruger energi på at jage artsfæller væk kan de så bruge energien til fødesøgning. 12. Kragefugle - ingen adgang Undgå fodring med brød, korn og billige vildfugleblandinger hvis du ikke bryder dig om kragefugle. Hvis du nøjes med små afmålte foderportioner, undgår du spildfoder, der kan tiltrække mus, rotter og kragefugle. Et lavt foderhus med spærrepinde eller net - med ca 7 cm maskestørrelse forhindrer kragefugles adgang. Mejsekugler kan sikres mod skadeangreb ved at ophænges i en lang stiv ståltråd. Hvis mejsekugler ophænges i en omvendt urtepotte, kan mejserne flyve til foderet nedefra, mens kragefugle hurtigt vil opgive. Side 24