DAGSLYSANALYSE ANALYSE AF DAGSLYS & SKYGGEPÅVIRKNING AB DANNEBROGSGADE 20-24 VED OPSÆTNINGER AF AB ALTANER DANNEBROGSGADE Altana ApS - 20-24 22/9-2015
FORMÅL OG LÆSEVEJLEDNING Denne rapport har til formål at oplyse om de konsekvenser, som opsætning af altaner har på dagslyset i jeres etageejendom. Rapporten er opbygget således, at du præsenteres for en kort introduktion til ejendommens ønsker om placering af altaner, definitioner og forklaring af beregningsgrundlag, analyse af nuværende og kommende dagslysforhold samt en evaluering af altanmonteringens konsekvenser for dagslyset i boligen. Venlig hilsen, Jess Hansen og Jonas Lau Altana ApS Indholdsfortegnelse Formål og læsevejledning...2 Altanplacering...3 Lys og belysning...4 Dagslysfaktoren...5 Hvornår er der lys nok?...6 Indvendige dagslysforhold...7 Skyggediagrammer...8 Konklusion...9 Side 01
KORTFATTET BESKRIVELSE AF ALTANPLACERINGER Kortfattet beskrivelse af altanplaceringer AB Dannebrogsgade 20-24 har besluttet sig for at få monteret altaner på ejendommens gårdfacade. Facaden er orienteret mod vest. Tegningen viser fordelingen af de forskellige typer altaner, antallet kan variere alt efter, hvor mange beboere, der ønsker at deltage i projektet Altanerne vili analysen have dybderne (1200, 1300, 1400 og 1500). Side 02
ALTANTYPE Bund Stålbund med glat front, som er integreret med afvandingsrender. Gulv Trægulv i hårdttræ. Gulvbrædderne monteres på kileformet strøer i rustfrit stål skruet nedefra, således at der ingen synlige skruer er og flugter altanrammen hele vejen rundt. Lægges parallelt med bygningen. Underbeklædning Brandhæmmende Platinhvid (RAL 9010) aluminiumsplade (DIBOND plade) monteres under altanen. Rækværk Tremmer i rundstålsprofiler svejst på vandrette profiler i fladstål. Rækværket fastgøres på altanrammens top. Håndliste Halvrundt håndlisteprofil i hårdttræ. Hjørnerne skæres i smig med ca. 2 mm. mellemrum. Farve Alle altaner vil blive leveret i galvaniseret stål. Afvanding Altanbunden er integreret med indvendige afvandingsrender, som afslutter ud i udspyr eller kobles på eksisterende nedløb, hvor det er placeret gennem altanen. Side 03
LYS OG BELYSNING Dagslysfaktoren Dagslys er komplekst. Man kan tale om det på mange måder. Arkitekten taler om kvalitet mens ingeniøren taler om kvantitet. For at skabe et fælles sprog om dagslysbehov arbejder man derfor med dagslysfaktoren, der beskriver forholdet mellem dagslys indenfor og udenfor. Dagslysfaktoren (DF) er et udtryk for hvor meget dagslys der er inde iforhold til udenfor. Jo højere DF er jo mere dagslys er der i rummet. Dagslysfaktoren (DF) anvendes til at sætte standarder og lovkrav, som ses i pkt. 5. Krav iht. Bygningsreglement 2010. Derfor gives følgende tommelfingerregler for dagslysfaktoren: 1 % er for lav. 2 % er minimum ifølge Bygningsreglement 2010. 2-5 % opfattes som et godt dagslys.. Over 10 % er der risiko for blændingsproblemer. Side 04
HVORNÅR ER DER LYS NOK? Ifølge bygningsreglementet anses dagslyset for at være tilstrækkeligt når facadens vinduesareal svarer til mindst 10 % af gulvarealet. I beboelsesrum kan dagslyset ligeledes anses for at være tilstrækkeligt når der er en gennemsnitlig dagslysfaktor på 2 % i halvdelen af rummet (hvilket kræver en simulering) Dannebrogsgade eks.: Et typisk opholdsrum mod gården ligger på ca. 13 m2 (4,3 x 3 meter) i vores boliger. Og med et vinduesareal på 2,25 m2 udgører det hele 17,5% af gulvarealet. I de mindre køkkener på lidt over 6 m2 udgør vinduesarealet 36 % af gulvarealet! Uderum og lys En altan vil altid have indflydelse på dagslyset inde i boligen idet de fungerer som en lysafskærmning for både himmellys og sollys og det vil medføre en lavere dagslysfaktor i de rum der har facade ud mod altanen. Altanen skaber til gengæld et større brugbart areal af boligen og giver mulighed for at integrere uderummet som en attraktiv del af boligen. Dagslysfordelingen i et rum er afhængig af vinduet og falder drastisk allerede få meter inde i rummet. Dagslysfaktoren går fra 20% til 2% på meget få meter. Side 05
DAGSLYSSIMULERING (FORKLARING) Dagslyset analyseres i Dannebrogsgade 20-24 tilfælde ud fra et referencerum (værelset mod gården) i henholdvis stuelejlighed og 2. sal i samme opgang. Den fulde simuleringsmodel inddrager de skyggegivende og refleksiongivende omgivelser fra den modstående bygning og evt. ovenliggende altaner. For at måle effekten af de udvendige skyggefaktorer, ved opsætning af en altan er der taget udgangspunkt i en simuleringsmodel der svarer til de nuværende forhold (uden altaner), efterfuldt af en trinvis simulering af forholdende efter en altan er monteret både over og i selve boligen. Farveskalaen repræsenterer Dagslysfaktoren fra 1-8 og bruges til evaluere dagslysimuleringen 2. SAL Altan Side 06
DAGSLYSSIMULERING Eksisterende forhold Altan under altan Simulering viser et meget højt lysniveau i begge lejligheder på over det dobbelte af bygningsreglementets grænseværdi (lokalt gennemsnit på 2%). Simuleringer viser en mindre øgning i dagslysindtaget. Den samlede dagslysfaktor ligger over den fastsatte grænseværdi. Lysets spredning fremstår meget lig de eksisterende forhold, men med en mere general men mindre reduktion af dagslyset 2. Sal DF Gennemsnit = 4,5% 2. Sal DF Gennemsnit = 2,9% Stue DF Gennemsnit = 3,9% Stue DF Gennemsnit = 2,7% Side 07
DAGSLYSSIMULERING 1500mm 1300mm 1100mm Overbo med altan Overbo med altan Overbo med altan 2. Sal DF Gennemsnit = 2,2% 2. Sal DF Gennemsnit = 2,4% 2. Sal DF Gennemsnit = 2,5% Stue DF Gennemsnit = 2,0% Stue DF Gennemsnit = 2,2% Stue DF Gennemsnit = 2,3% Simuleringer viser en forventet større reduktion i dagslys over årets løb ved etablering af en altan hos overbo. Dagslyset når stadig langt ind i rummet, men er især reduceret lige indenfor vinduesåbning hvilket er med til at reducere det lokale gennemsnit kraftigt. Side 08
SKYGGEDIAGRAMMER Skyggediagrammerne fungerer som en vejledende orientering om skyggevirkninger fra altaner. Derfor er der i disse simuleringer placeret altaner på et udsnit af facaden for at give et overblik over, hvor meget de enkelte altaner skygger for hinanden. Der er ikke taget højde for, hvilke boliger i ejendommen der har tilvalgt eller fravalgt at få monteret altan. Det følgende registreres skyggeforholdene på sitet. Solens placering ændrer sig i løbet af dagen og varierer i løbet af året. Den står højere på himlen om sommeren, og lavere om vinteren. Nedenfor ses skygger fra de eksisterende bygninger i henholdsvis juni, december og marts, kl. 12.00, 15.00 og 18.00, da solen først rammer gårdsiden efter kl. 12.00. Altanerne er alle i 1500mm i dybdem. Diagrammerne ovenfor viser solens vinkel kl 9.00, 12.00 og 15.00 i henholdsvis december, marts og juni. Side 09
UDVENDIGE SKYGGEFORHOLD Sommer Skyggepåvirkning kl. 12.00 Skyggepåvirkning kl. 15.00 Skyggepåvirkning kl. 18.00 Side 10
UDVENDIGE SKYGGEFORHOLD Forår/efterår Skyggepåvirkning kl. 12.00 Side 11
UDVENDIGE Vinter SKYGGEFORHOLD Skyggepåvirkning kl. 12.00 Side 12
SKYGGEDIAGRAMMER Skyggediagrammerne fungerer som en vejledende orientering om skyggevirkninger fra altaner. Derfor er der i disse simuleringer placeret altaner på et udsnit af facaden for at give et overblik over, hvor meget de enkelte altaner skygger for hinanden. Der er ikke taget højde for, hvilke boliger i ejendommen der har tilvalgt eller fravalgt at få monteret altan. Det følgende registreres skyggeforholdene på sitet. Solens placering ændrer sig i løbet af dagen og varierer i løbet af året. Den står højere på himlen om sommeren, og lavere om vinteren. Nedenfor ses skygger fra de eksisterende bygninger i henholdsvis juni, december og marts, kl. 9.00, 12.00 og 15.00. Diagrammerne ovenfor viser solens vinkel kl 9.00, 12.00 og 15.00 i henholdsvis december, marts og juni. Side 13
KONKLUSION I tilfælde af, at der monteres altan vil en ny altandør give et større vinduesareal og dermed mere lys, derfor er reduktionen af dagslysfaktoren mindre i det rum hvor døren monteres. Det samme vil være gældende såfremt det besluttes at lave udgangsdør til altan fra køkkenet i stedet for. På trods af, at rummene er blevet en smule mørkere er det stadig muligt at bevare en gennemsnitlig dagslysfaktor på 2 % i halvdelen af rummet i både køkken og værelse. Forringelsen af de indvendige dagslysforhold, skal stilles op mod de fordele som en altan giver, med adgang til uderum og himmelkig. For de lejligheder, hvor der ikke monteres altan, vil der være et større tab af dagslys idet der ikke drages fordel af reflekteret lys fra altanen samt den større vinduesåbning, det er dog muligt at overholde kravene til dagslys på trods af den reducerede dagslysfaktor. I dagslyssimuleringen er lystabet i procent følgende: Ingen altan mod 1500 mm: 2. sal: 2,3% Stue: 1,9% 1500 mm mod 1300 mm: 2. sal: 2% Stue: 2% 1300 mm mod 1100 mm: 2. sal: 1% Stue: 1% Dvs. at lystabet ved at vælge 1100 mm fremfor 1300 mm er relativt begrænset (1% / 1%), mens det giver bedre mening at vælge 1300 mm fremfor at vælge 1500 mm da lystabet her er på 2% / 2%. Side 14
PROJEKTET ER UDARBEJDET AF: Altana ApS Westend 24 kld. tv. dk 1661 københavn v info@altana.as +45 61 33 03 04 www.altana.as FOR: AB DANNEBROGSGADE 20-24