Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej Midterhellen på Hvidovrevej mellem Baunebakkevej og Toft Sørensens Vænge. Udarbejdet af Teknisk Forvaltning Juni 2012
Indhold Indledning... 1 Nuværende forhold... 1 Ledningsforhold... 1 Rodvenligt bærelag... 2 Forsøgsstrækningen... 3 Oversigtskort af nuværende forhold... 3 Forslag til fremtidig beplantning... 4 Oversigtskort af forslag... 4 Indledning Baggrunden for notatet er, at der kun er få træer tilbage af den oprindelige beplantning, som blev etableret i 1993 i forbindelse med en trafiksanering af strækningen. Det var dengang et ønske, fra både borgere og politikere, at gaderummet fik et grønt præg. Der blev derfor plantet 71 træer. Desværre var der, da træerne blev plantet, kun sparsom viden om, hvordan træer bedst etableres i befæstede arealer. Der er sidenhen forsket meget på området, hvilket nu gør det muligt, at skabe bedre vækstbetingelser og dermed bedre trivsel for træerne i byen. Nuværende forhold Ud af de 71 plantede træer er der kun 11 træer tilbage. De 11 overlevende træer trives alle meget dårligt. Træerne overlever kun ved konstant vanding, hvilket formentlig giver en forlænget levetid på 3-5 år. Den korte levetid skyldes primært, at der ikke har været plads til, at træerne kunne udvikle deres rodnet i de små plantehuller med en vækstvolumen på 1-3 m³. Rødderne har ikke fået nok luft, vand og næring til at trives. Med den viden vi har i dag anbefales det, at der minimum etableres et vækstvolumen på 15-20m³ pr. træ. Det er langt fra alle steder i befæstede områder, hvor det er muligt at etablere 15-20m³ vækstvolumen på grund af ledninger. Det skyldes, at der ofte skal holdes en sikkerhedsafstand til ledningerne. Desuden er det uhensigtsmæssigt at plante lige oven på en ledning, da det kan indebære fjernelse af træer i tilfælde af, at ledninger skal repareres. Eksempler på ledninger kan være vand-, kloak-, gas- og fjernvarmeledninger samt forskellige ledninger fra elog telefonselskaber. Ledningsforhold På Hvidovrevej er sidehellerne brugt som ledningstracé for flere ledninger, heriblandt vandforsynings- og spildevandsledninger. Det vil derfor ikke være muligt at etablere tilstrækkelig gode vækstforhold til, at træer vil kunne trives der. Derimod er der næsten ingen ledninger på midterhellerne. Midterhelle med huller efter træer. Sidehelle med huller efter træer. 1
Rodvenligt bærelag Træer kan ikke trives i et traditionelt bærelag, da dette består af forskellige gruslag, der er renset for muld og kompost. Gruslagene er komprimeret til proktor 98, hvilket betyder, at der kun er 2 % vand og luft tilbage. Dette sikrer stabile og holdbare veje, mens træernes rødder har brug for muld for at få tilstrækkelig gode vækstbetingelser. Der er indenfor de sidste 20 år udviklet flere former for rodvenlige bærelag, hvor træer kan trives samtidig med, at stabile og holdbare belægningsarealer sikres. Det kan ofte være en fordel, at etablere større sammenhængende områder, hvor der er plads til flere træer. Udgiften for at anlægge 15 20 m³ rodvenligt bærelag, inkl. diverse udgifter til trafikforanstaltning, vil typisk være 50. 70.000 kr. Referencebillede af det rodvendlige bærelag gartnermacadam. Et bærelag af gartnermacadam kan indeholde mellem 25-30% muld og består af sten, hvor der er muld imellem hulrummene. Referencebillede af det rodvenlige bærelag Stratacell, også kaldet rodkassetter. Rodkassetterne kan indeholde ca. 80 % muld samtidig med at bæreevnen bevares. Produktet er det nyeste på market. 2
Forsøgsstrækningen I 2008 etablerede Teknisk Forvaltning en forsøgsstrækning på midterhellen mellem Baunebakkevej og Toft Sørensens Vænge, hvor der blev plantet 14 træer. Formålet var at forbedre vækstvilkårene for nye træer. Bærelaget under belægningen blev derfor udskiftet til et rodvenligt bærelag. Oversigtskort af nuværende forhold Da vækstforholdene herved blev væsentlig forbedret, blev der plantet 14 platantræer. Hvert træ fik et vækstvolumen på ca. 6 8 m³. I stedet for den tidligere belægning med betonfliser blev der etableret en grusbelægning, som er delvis vandgennemtrængelig. Desværre er der konstateret et svampeangreb på træerne. Teknisk Forvaltning vil derfor i løbet af efteråret 2012 fjerne hvert andet træ, for at forbedre vækstforholdene yderligere. Træer plantet i 2008 (Forsøgsstrækningen). Signaturforklaring til oversigtskort Træer plantet i 2008 (14 stk.) Træer i dårlig tilstand (11 stk.) Træer fjernet (53 stk.) 3
Forslag til fremtidig beplantning Teknisk Forvaltning foreslår, at alle midterheller på strækningen mellem Præstemosen og Allingvej genplantes med træer. Oversigtskort af forslag I efteråret 1212 forventes det, at midterhellen mellem Bytoften og Baunebakkevej genplantes. De sidste to midterheller, mellem Præstemosen og M Bechs Allé samt mellem Toft Sørensens Vænge og Allingvej, med plads til henholdsvis 11 og 6 træer, foreslås ligeledes genplantes. Etableringen af de 17 træer vil beløbe sig til ca. 1.000.000 kr. Genplantningen af midterhellen mellem Toft Sørensens Vænge og Allingvej, vil først kunne gennemføres efter, at Ringbanen er etableret, da området skal bruges til midlertidig trafikomlægning. På sidehellerne forslås, at der begrønnes med blomstrende slyngplanter, som ikke er så pladskrævende i vækstlaget. Der kan vælges et stativ, som harmonerer med belysningsmaster samt det øvrige gadeinventar. Etablering af 18 20 plantestativer vil beløbe sig til ca. 350.000 400.000 kr. Referencebillede fra Virum af slyngplanter. Signaturforklaring til oversigtskort Træer plantet i 2008. Udtyndes i 2012. Træer plantes i 2012 (3 stk.) Forslag til nye træer (17 stk.) Slyngplantestativer (18 20 stk.) 4