Registreringsopgørelser, forventninger og faglige problemstillinger:

Transkript

1 Viborg Kommune Teknik & Miljø, Trafik og Veje Prinsens Alle Viborg Vurdering af rønneallé ved Møldrup Undertegnede har d. 4. juli 2012 foretaget registreringer i alleen vedrørende dens sammensætning og tilstand. Dette til belysning af faglige problemstillinger i forhold til fredning og fornyelse af den. Registreringer er anført på separate udleverede kort. Jeg har opdelt registreringerne i alleens vestlige og østlige del. Dette fordi der er stor forskel på delenes aktuelle udtryk og tilstand, dels fordi alleen i dag med Skivevejens gennembrud ikke opleves som én allé, men som to, hvor de buede tilslutninger er en del heraf. Registreringsopgørelser, forventninger og faglige problemstillinger: - Mangelfuldt kortmateriale. Fredning af ikke eksisterende træer og af andre arter som Seljerøn. - Stort umiddelbart udskiftnings- og plantningsbehov. - Restlevetid, kroneformens opståen, uheldige påvirkninger fra omgivelser. - Forgæves efterplantninger - Mål for udtryk i konflikt med løbende udskiftning - Røn efter røn, jordtræthed, svampe, gamle og nye planter - Uafklarede udfordringer i opnåelse af ønsket udtryk - Egne faglige anbefalinger - Billeder, allé og problemstillinger Mangelfuldt kortmateriale, fredning af ikke eksisterende træer og af andre arter som Seljerøn. Der er ikke overensstemmelse med kortmaterialets angivelse af træer og de aktuelle træplaceringer. I den vestlige del er angivet 28 træer. 12 er tilbage (43%), 16 (=57%) er ikke eksisterende (6), døde (3)eller efterplantet i en anden art end den der fredes (7). I den østlige del viser kortmaterialet 78 træer. 16 heraf (ca. 20%) er ikke eksisterende (9) eller efterplantet i en anden art end den der fredes (7). Efterplantninger er sket usystematisk i forhold til angivet placering af oprindelige Seljerøn og der er aktuelt flere træer end anført på kortene (fremgår af kort med påført reelle placering m.v.). Desuden mangles der nogle steder træer for at holde alleens rytme. Dagens faktuelle antal Seljerøn, indplantninger og evt. manglende træer danner udgangspunktet for rapportens øvrige tal og beregninger.

2 Stort umiddelbart udskiftnings- og plantningsbehov På strækningen ved Vester Tostrup er der i dag 12 gamle Seljerøn tilbage af oprindelig ca. 38 (ca. 31%). Med valg af løbende udskiftning i Seljerøn skal der indplantes og udskiftes forkerte efterplantninger (se afsnit herom) ca. 26 stk. nu og forventeligt 5 af de 12 oprindelige indenfor 15 år. Dertil 11 træer ved Skivevejen. Strækningen har ikke udtryk som allé i dag. På østlige strækning mod Møldrup er der i dag 64 gamle seljerøn tilbage af oprindelig ca. 102 (ca. 63%). Især den vestlige del af strækningen står næsten intakt, men forstyrres af unge træer i buen ved Skivevej. Med valg af løbende udskiftning i Seljerøn skal der indplantes og udskiftes forkerte efterplantninger (se afsnit herom) ca. 38 stk. nu og forventeligt 7 mere af de 64 oprindelige indenfor 15 år. Dertil 10 træer ved Skivevejen. Restlevetid, kroneformens opståen, uheldige påvirkninger fra omgivelser. De gamle seljerøn angives at være 90 år. I VAT 03* angiver eksperter den forventede levealder på røn til at være 120 år. Hovedparten af de tilbageværende Seljerøn har en god løvsætning og vitalitet og jeg forventer at disse træer kan holde over 15 år. Med træernes samlede alder og med større og mindre aldersafkortende skader med råd i disse, fra beskæringer m.v., vil frafaldet herefter være stærkt stigende. Træerne står som specielle lavstammede træer med tæt krone og mange grene i denne. Formen er opstået ved styning af træerne i ca. 1,5 meters højde med basisforgrening til følge. Herefter har træerne været genstynet højere oppe med yderligere forgrening til følge. Styningerne har været udført på ret store træer med store grensår til følge. Nogle af sårene har medført råd og hule stammer og trædød. Seneste styning ligger nok min. 40 år tilbage. Træerne vil med deres alder ikke kunne genstynes uden at miste mange træer. Med råd ved grenbasis er ikke alle krongrene lige stabile. Det kan konstateres at træernes aktuelle lavstammede og brede kroneform er påvirket af trafik (høje lastbiler) og beskæringer mod mark. Der ses også skader af beskæringer mod marker og desuden skader på rødder i markside (billeder er taget af trafikskade i krone, samt beskærings- og rodskade). Flere steder ud for ejendomme er registreret påvirkning af Seljerønnene af anden plantning, hvilket påvirker alléens sammenhæng og udtryk negativt. Forgæves efterplantninger De gamle træer i alleen er af Seljerøn Sorbus intermedia. Arten er brugt meget i området til læhegn, men også til alleer. På strækningen er der to ældre indkørsels alleer af arten med andet udtryk. Efterplantninger i alleen - delse af andre rønnearter (art og placering er anført på kort). Der er indplantet Sølvrøn, Sorbus mougeotii og Sorbus thuringiaca, med de fleste træer i sorten. Disse er ikke kun svagere i vækstkraft, men også anderledes i løv, og for sidstnævnte meget i vækstform. Efterplantningerne har aldrig været skolet til at opnå samme opbygningsmæssige udtryk som Seljerønnene. Dette vil jeg også med artsforskellene betragte som en umuligt opgave. Flere af de efterplantede træer mistrives, hvilket bl.a. kan skyldes etableringsproblemer grundet jordtræthed ved røn efter røn.

3 Mål for udtryk i konflikt med løbende udskiftning For at opnå en allé i samme art (Seljerøn) skal forkert plantede og manglende træer udskiftes/efterplantes. Opbygning af nye træer til at få samme udtryk som alleens nuværende gamle træer tager en lang årrække og kan næppe forventes at være tilendebragt før de sidste gamle træer er borte. Som nyplantede unge træer fylder disse ikke meget i forhold til de store og gamle træer. Når de unge træer når en vis størrelse skal styning påbegyndes og ved hver styning vil træerne igen blive visuelt små og meget anderledes i forhold til de gamle. Dette harmonerer ikke med et ønske om et harmonisk udtryk i alleen på hverken kort eller lang sigt. De gamle og nye træer skal være lavstammede med ønske om at kunne udfolde hele deres krones potentiale. I praksis kan det konstateres at dette ikke på stedet er fuldt opnåeligt, hverken mod vej eller mark, med lave opbyggede og mange-grenede kroner. Røn efter røn, jordtræthed, svampe, gamle og nye planter Røn plantet efter røn er påvirket af udpræget jordtræthed. Dette kan modvirkes ved udskiftning af vækstjord omkring det nye træ. Samtidig er det vigtigt med gode etableringsforhold, herunder frihold for græs og ukrudt. Der er ikke af mig kendte nævneværdige risici for overførsel af svampe eller skadedyr mellem gamle og nye træer. Alle træerne har råd i de større gamle grenafskæringer. I nogle af træerne har dette råd bredt sig dybt i stammen, der kan være mere eller mindre hule uden at det kan ses. Sikkerhedsaspektet herved og ved evt. nedfaldende grene er ikke vurderet. Ca. 37 % af seljerønnene har særlig synlige store sår og skader. Fremskaffelse af Sorbus intermedia som allétræer med dansk oprindelse kan være vanskelig, da der kun er en begrænset produktion heraf i landet. Udfordringer i opnåelse af ønsket udtryk - Lodsejeres ret til beskæring af træerne. Desuden til opretholdelse af allénær anden træplantning, eller etablering heraf. - Risiko for skader på rødder mod mark. - Påkørsel af krongrene og overholdelse af lovbestemt frihøjde over vejbane. - Udfletningerne mod Skivevej er en del af oplevelsen af alléerne. Enten bør de være en del heraf eller sløjfes helt. - Fire træer placeret ved bump v. Møldrup er ikke nævnt. Disse træer er i konflikt med både allé og andre træer. Egne faglige anbefalinger Jeg kender flere eksempler på genplantning af fredede alléer, men ingen med vellykket rullende udskiftning. Den almindelige fremgangsmåde til bevaring og fornyelse af alléer er derfor at bevare de gamle træer med løbende fjernelse af de ringeste - uden indplantning af nye - indtil allé-oplevelsen fortaber sig. Herefter fældes resttræer og hele alléen genplantes. På meget lange alléer kan det evt. gøres etapevis.

4 For mig som udefra kommende opleves den korte strækning ved Tostrup ikke længere som allé. Med Skivevejens gennembrud opleves hele strækningen ej heller som en sammmenhængende allé mellem to byer. Ved at opretholde den korte strækning fastholdes og fremhæves oplevelsen af overskæringen. Med en rundkørsel på stedet kunne alléen have været ført lige frem, med sikring af oplevelsen som én helhed. Strækningen fra Skivevejen mod Møldrup vil stå oplevelsesmæssigt meget stærkt, hvis træerne indplantet i buen ved Skivevejen fjernes og der tilsvarende ryddes op i den uhomogene ende mod Møldrup. Når alléen skal genplantes vil jeg anbefale at benytte en træart som egner sig til opstamning til stedets krav om frihøjder. I mellemtiden kan der forhåbentlig laves bindende aftaler med lodsejere så konflikter med anden nærtstående træplantning og almindelig markdrift kan undgås. Fredningsmæssige ønsker om træer i forfald som biotoper for bl.a. flagermus, hulrugende fugle og svampe er legitime. De kan dog udtryks- og sikkerhedsmæssigt nemmere efterkommes i mere naturnære plantninger, som hegn og skov, end på befærdede vejstrækninger. Kulturhistorisk er gamle alléer blevet fældet og genplantet inden træet mistede værdi som brændsel og evt. tømmer. Lillemark 10. juli 2012 Svend Andersen *VAT 03: Værdisætning af træer udarbejdet af Skov & Landskab og grønne organisationer 2003

5 Billeder, allé og problemstillinger Sorbus thuringiaca S. mougeotii S. intermedia S. intermedia S. mougeotii

6