eksportfokus 0410 september LATINAMERIKA BYDER OP TIL DANS Mens resten af verden taler finanskrise, stiger væksten i Latinamerika så hurtigt, at Danmark gør klogt i at finde takten. Eksportmulighederne er gode i lande som Brasilien, Argentina og Mexico, der forventer at vækste næsten seks procent i år. Side 16-33 SAO PAULO SANTIAGO BRASILIA NEW YORK DUBLIN BUENOS AIRES VERDEN VENTER
Når du skal sove ude...
indhold sundhedskampagne får fuld pedal 12 Sundhedsminister Bertel Haarder (V) krydser i efteråret på cykel Golden Gate-broen i San Francisco og træder dermed en karavane i gang, der skal promovere dansk sundhedsteknologi. lene espersen: vi skal ud og sparke døre ind 14 Dørene til verdens eksportmarkeder skal sparkes ind, så Danmarks eksport holdes oppe, fastslår udenrigsministeren. ny gartner i væksthus sjælland 34 Eksportrådets nye medarbejder Bjarne Brynk Jensen hjælper spirende, danske firmaer til at vokse fra lokale til globale aktører. royal eksportpris til danske firmaer 36 Fem danske firmaer hædret for at finde vej til udenlandske markeder trods finanskrisen. danske vindmølleleverandører vil erobre kina 42 Fem danske virksomheder med speciale i underleverancer til vindmøllebranchen har slået sig sammen om en fabrik i det sydlige Beijing. øget fokus på tysk forsvar og sikkerhed 44-46 Der er store muligheder for eksport til det tyske marked for forsvar og sikkerhed. Ambassaden har ansat tidligere Termamedarbejder til at rådgive danske virksomheder. 0410 TEMA: latinamerika Latinamerika har under finanskrisen bevist sit potentiale som vækstregion. Læs om Brasiliens eksplosive udvikling, Mexicos mange muligheder, Chiles smuthuller og Argentinas nye ansigt. Side 16-33. foto: polfoto foto: jens henrik nybo
mød en eksportrådgiver Eksportrådet i Udenrigsministeriet er repræsenteret cirka 90 steder verden over. Få en individuel samtale med en af dem i Danmark på følgende datoer: 6. 17. september Bo Eske Nyhus Kazakhstan 9. 17. september Anja Villefrance Kina 13. 17. september Thierry Hoppe Sydkorea 20. 24. september Peter Thomsen Rusland 16. 17. september Helle Lund Tyskland 20. 24. september Elena Leung Kina 27. sep 1. okt. Morten K. Sørensen Italien individuelle møder aftales hos: Eksportrådet, Lis Nørskov Smidt, tlf: 33 92 14 79, eksportraadet@um.dk nr. 4/2010 redaktionen afsluttet 30. august 2010 eksportfokus udgives af Eksportrådet Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 05 00 ansvarshavende for eksportfokus Louise Bang Jespersen Chef for Innovations- og Partnerskabskontoret Eksportrådet EKSPORTRÅDETS NYE BESTYRELSE abonnementsservice PortoService Aps eksportfokus@mailmak.com Telefon: 96 44 45 08 Formand steen scheibye Da Eksportfokus i sidste nummer bragte billederne af Eksportrådets nye bestyrelse, skete der beklageligvis en billedforbytning. Det beklager vi og bringer her de korrekte billeder af den samlede bestyrelse. annoncer DG Media as Telefon: 70 27 11 55 Telefax: 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk Næstformand mette kynne frandsen adm. dir. i Henning Larsen Architects A/S flemming n. enevoldsen adm. dir. i Tulip Food Company redaktion Redaktør Charlotte Dahlsgaard Karen Eva Lind Abrahamsen Marie Pedersen Haug Anja Greve Solvang Rikke Bech-Pedersen Gerd Kieffer-Døssing E-mail: eksportfokus@um.dk marianne jensen adm. dir. i Eurotex Eurodun og Casa Decor niels smedegaard adm. dir. i DFDS A/S Ingelise Bogason adm. dir. i Alectia A/S jens maaløe adm. dir. i Terma A/S ole ramsby Senior Vice President i Novo Nordisk A/S cecilia bonefeldt-dahl adm. dir. i MB it-consulting design produktion og tryk Datagraf Rosendahls Schultz Grafisk eksportrådets hjemmeside eksportraadet.um.dk Få et gratis abonnement Du kan abonnere gratis på Eksportfokus. Bestil på: eksportfokus.um.dk Eksportfokus udtrykker ikke nødvendigvis udenrigsministeriets eller Eksportrådets holdninger. Citat tilladt ved kildeangivelse. ISNN 1601-4669 Kontrolleret oplag: 12.672 i perioden 1. januar - 30. juni 2008 frederik i. pedersen cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd charlotte mark adm. dir. i Microsoft Development Center Copenhagen Forsidefoto: David R. Fraiser Photolibary, Inc./Alamy/Scanpix Kontrolleret af 4
forord Ram rytmen Finanskrisen viser klart, at Danmark skal finde væksten uden for de traditionelle eksportmarkeder. Væksttallene taler deres tydelige sprog: Der er spæde tegn på vækst i Europa, men der er andre steder, hvor verdensøkonomien er kommet før ud af startblokken. Kina... Sydkorea Indonesien siger du for dig selv, og ser globussen for dig. Når nu du er i gang med at tænke fremad om din virksomheds eksportstrategi, så prøv at tage et kig skråt til venstre, og tænk på, at Latinamerika voksede med over fem procent i perioden 2004-2008, og for 2010 lyder prognosen på 5,2 procent. For Argentina, Brasilien, Chile og Mexico de lande hvor Eksportrådet har kontorer er der tale om et gennemsnit på 5,7 procent. Vel mærkede Latinamerika finanskrisen, og dansk eksport til Latinamerika oplevede en nedgang på 5,6 procent i 2009, men det er langt fra den samlede nedgang på 16 procent i eksporten. Latinamerika har under finanskrisen bevist sit potentiale som vækstregion og med få undtagelser bekræftet, at de seneste 10-20 år har stadfæstet demokrati og makroøkonomisk ansvarlighed. De fleste lande har åbnet op kommercielt og integreret sig i verdensøkonomien og internt i regionen. Flere lande i regionen kigger også mod Asien, og hvis ikke de gør, så kigger Asien i hvert fald på Latinamerika: Chile er verdens største kobberproducent, Brasilien har olie og biobrændsel, Mexico kan nedbringe deres time-to-market og åbne døre til USA, mens Argentina har regionens største sojaproduktion og oksekød i verdensklasse. EU er stadig næststørste kommercielle partner for Latinamerika efter USA, men Danmark er på en beskeden 11.-plads. Orkaner, væbnede konflikter, narkotikakriminalitet og populistiske ledere er gode til at trække avisoverskrifter. Men det er på tide, at vi i Danmark lægger stereotyper og dogmer om Latinamerika på hylden og ser mulighederne i den dynamiske region. En af Latinamerikas ligtorne i forhold til at opretholde vækstraterne er lav specialiseringsgrad inden for deres sektorer, og at "mere af det samme" ikke fortsat kan skabe vækst, værdi og velfærd. Her har danske virksomheder store som små forudsætningerne inden for vores traditionelle sektorer (for eksempel landbrug og fiskeri), men også inden for informations- og kommunikationsteknologi og cleantech. Latinamerikanske rytmer er anderledes, og det kræver naturligvis, at man ikke kaster sig hovedkulds ud i dansen, men som du vil kunne læse om i dette nummer, er det mest er spørgsmål om "hvordan". Jeg ønsker dig god læsning og når din virksomhed har brug for information omkring Latinamerika, er vores eksportrådgivere kun et telefonopkald væk. Vi glæder os til at hjælpe jer med at finde de latinamerikanske rytmer! Susanne Rumohr Hækkerup Danmarks ambassadør i Mexico 5
markedsnyt > Deltag på energitopmøde i Abu Dhabi Danske virksomheder har nu mulighed for at deltage på den danske fællesstand til World Future Energy Summit, som Dansk Industri arrangerer i samarbejde med generalkonsulatet i Dubai. World Future Energy Summit finder sted i januar 2011. Ved udstillingen er der mulighed for at markedsføre sine produkter og services inden for vedvarende energi, bæredygtigt byggeri og transport. Til stede på mødet vil være indkøbere, leverandører og beslutningstagere fra hele Mellemøsten, Europa, Asien og USA. I januar 2010 var knap 25.000 mennesker gæster ved udstillingen, hvor 600 virksomheder fra 38 lande deltog. for yderligere information, kontakt venligst: Generalkonsulatet i Dubai Ulrik Zabel Brandt Tlf.: +971 04 348 0877 E-mail: ulrbra@um.dk World Future Energy Summit er en af verdens vigtigste messer for vedvarende energi. Ved udstillingen i 2010 var HKH Kronprins Frederik en af åbningstalerne. foto: generalkonsulatet i dubai Tag med på factfinding-tur til Tjekkiet Den danske ambassade i Prag tilbyder sammen med Medical Fair Brno et skræddersyet program for danske virksomheder med interesse for Central- og Østeuropa. Arrangementet foregår i dagene 18.-21. oktober 2010 og vil blandt andet give deltagerne viden om og kontakter til beslutningstagere på det tjekkiske marked for rehabilitering og sundhed. Ambassaden har blandt andet planlagt en-til-en-møder med potentielle kunder samt besøg i det tjekkiske sundhedsministerium. for yderligere information, kontakt venligst: Den danske ambassade i Prag Jana Blazkova Tlf.: +420 257 531 600 129 Mob.:+420 724 355 299 E-mail: janbla@um.dk Nordisk clean-tech-seminar i efteråret På baggrund af en tiltagende argentinsk interesse for clean-tech-løsninger arrangerer de nordiske ambassader et fælles seminar i november 2010. Seminaret foregår 2. november 2010 og vil gennem tematiske workshops fokusere på tre områder: energieffektivisering inden for boligbyggeri, vedvarende energi samt behandling af spilde- og drikkevand. Derefter er der mulighed for at afholde bilaterale virksomhed-til-virksomhed-møder. Konferencen er en oplagt mulighed for at benytte Danske green-tech styrkes i Malaysia Den Danske Ambassade i Kuala Lumpur har oprettet et såkaldt green-tech-cluster (en klynge af danske virksomheder inden for grøn teknologi) for at kunne promovere dansk teknologi, viden og erfaring i Malaysia under ét og samme brand: Green Capacity Denmark. Clusteret vil særligt arbejde inden for to områder: affalds- og spildevandshåndtering samt grønt byggeri og energieffektivitet. Green Capacity Denmark sig af en tiltagende interesse for bæredygtige clean-tech-løsninger ikke bare i Argentina men også i Uruguay. for yderligere information, kontakt venligst: Den danske ambassade i Buenos Aires Bongki Engel Tlf.: +54 11 4312 6901 E-mail: bueamb@um.dk er de danske virksomheders mulighed for at udnytte ambassadens stærke netværk i Malaysia. for yderligere information, kontakt venligst: Den danske ambassade i Kuala Lumpur Helle Sejersen Myrthue E-mail: hemyrt@um.dk Gratis rapport om vietnamesisk mineindustri Vietnams mineindustri er umoderne, og mange mineralforekomster er endnu ikke udnyttet. Nu åbner de vietnamesiske myndigheder op for udenlandsk udstyr og knowhow til Vietnams omfattende mineindustri. Ambassaden i Hanoi beskriver i en ny og overskuelig rapport den vietnamesiske mineindustri og det betydelige behov for ny teknologi. Samtidig er ambassaden i gang med at undersøge, om danske virksomheder er interesserede i en workshop med de involverede myndigheder og virksomheder i Vietnam. Rapporten kan downloades gratis på: http://www.ambhanoi.um.dk for yderligere information, kontakt venligst: Den danske ambassade i Hanoi Jeppe Solmer: jepsol@um.dk Frej Jackson: frejac@um.dk 6
HVIS EKSPORT- EVENTYRET SKAL ENDE LYKKELIGT MÅ DET HAVE EN GOD BEGYNDELSE En god begyndelse kunne være at lade EKF kautionere, når der skal produceres en ny ordre. EKF en del af dit eventyr! Eksport Kredit Fondens kautionsordning trådte i kraft i november 2009 og er til rådighed for alle danske eksportvirksomheder og deres underleverandører. Gå ind på www.ekf.dk og læs mere om, hvordan vi kan hjælpe.
markedsnyt foto: ambassaden i sydney Australiens befolkning vokser og vokser, men australierne er fast besluttede på ikke at lade forureningen følge med. Vokseværk i Australien giver eksportmuligheder for Danmark Befolkningen i Australien stiger eksplosivt, og det giver efterspørgsel på blandt andet bæredygtigt byggeri. Australiens befolkning vokser dobbelt så hurtigt som gennemsnittet i resten af verden, og Australien er indstillet på at efterlade mindst mulige CO 2 -fodspor. Det er både strammere lovmæssige krav fra regeringen og efterspørgsel fra befolkningen, der skubber Australien i retning af mere bæredygtigt og energieffektivt byggeri. "Vi oplever en stigende interesse for smart, green solutions til byggebranchen. Især teknologiske løsninger, der kan effektivisere planlægnings- og byggeprocesserne, har et stort potentiale i Australien," siger souschef på generalkonsulatet i Sydney Rikke Scheel Gamborg og tilføjer: "Grønne kontor- og erhvervsbygninger har vist sig rentable og tiltrækker lejere. Denne trend ser vi helt klart fortsætte og brede sig ud i det private boligmarked." Der er både store renoveringsprojekter for forretningsdistrikterne på tegnebrættet samt projekter for helt nye boligområder i udkanten af blandt andet Sydney, Melbourne og Perth fuldstændige lokalsamfund med nye skoler og erhvervs- og shoppingcentre samt tilhørende infrastruktur. Alene i staten New South Wales investeres cirka 7,2 milliarder kroner i bæredygtighed. for yderligere information, kontakt venligst: Det danske handelskontor i Sydney Rikke S. Gamborg Tlf.: +61 2 8298 5703 E-mail: rikgam@um.dk Portugal sætter turbo på togene Danske kompetencer på jernbaneområdet er i høj kurs, når Portugal de næste år skal etablere tre nye strækninger for højhastighedstog. Om fem-syv år vil portugiserne kunne ræse af sted i tog, der kører op mod 575 km i timen. Det sker, når planen om at etablere tre strækninger for højhastighedstog (TGV), to med direkte forbindelse til Spanien er gennemført. Beslutningen om at investere mere end otte milliarder euro på anlægningen af i alt 600 km togstrækning er netop vedtaget af den portugisiske regering som led i landets nye transportstrategi. Strækningerne vil løbe mellem Lissabon og Porto, Lissabon og Madrid samt Porto og Vigo. I eksekveringen af denne plan er Portugal afhængig af udenlandsk ekspertise og kompetencer på jernbaneområdet, og derfor har danske leverandører af teknologi, komponenter og serviceydelser inden for jernbanesektoren god grund til at involvere sig i den portugisiske TGV-drøm. for yderligere information, kontakt venligst: Den danske ambassade i Lissabon Anders Cardoso Hyttel Tlf.: (+351) 213512968 E-mail: andhyt@um.dk Snart får også portugiserne glæde af de lynhurtige TGV-tog. foto: colourbox 8
markedsnyt > Hong Kong: et marked for luksus Hong Kong er et oplagt sted for danske virksomheder at afsætte luksusvarer. Byen gæstes af HKH Prins Joachim og HKH Prinsesse Marie i november. I Hong Kong er økonomien god og befolkningens købekraft stærk, og Hong Kong er kommet sig hurtigt oven på den økonomiske krise med en vækstrate på imponerende 9,2 procent i første kvartal af 2010. Købekraften hos den gennemsnitlige forbruger er steget kraftigt, og sammenholdt med de 30 millioner købestærke turister, der i 2009 besøgte Hong Kong, tegnes et billede af Hong Kong som et marked for luksusvarer. Importtolden er lav, hvilket gør priserne på luksusprodukter meget konkurrencedygtige sammenlignet med Kina. I november 2010 gæster HKH Prins Joachim og HKH Prinsesse Marie Hong Kong og Macau. Det royale besøg er en god lejlighed til at sætte fokus på danske produkter. Generalkonsulatet planlægger forskellige begivenheder i forbindelse med besøget: En luksusshowcase med display af hi-fi udstyr, åbning af designudstillingen INDEX samt et fremstød for dansk design hos den kraftigt ekspanderende hotel- og kasinobranche på Macau er på programmet. for yderligere information, kontakt venligst: Lasse Skaksen Generalkonsulatet i Hong Kong Tlf.: (852) 3170 9135 E-mail: lasska@um.dk foto: venligst stillet til rådighed af hong kong tourism board Hong Kongs skyline vidner om en by med sans for stil og eksklusivitet. Med sin beliggenhed og lave importtold er byen en ideel indgang til hele det kinesiske marked. Stort boom på vej inden for grøn teknologi i Tjekkiet Et kursskifte i tjekkisk politik betyder, at danske virksomheder bør åbne øjnene for det tjekkiske energimarked. I Tjekkiet er grøn teknologi tidligere blevet nedprioriteret, men nu åbner regeringen op for store investeringer i området. Den nye regering sigter mod, at otte procent af den samlede energiproduktion allerede i år skal komme fra grøn teknologi. Inden for områder som affaldshåndtering, fjernvarme, optimering af elnettet, clean-tech-løsninger og vedvarende energikilder åbner der sig nu store forretningsmuligheder for danske rådgivere, entreprenører og virksomheder, der kan levere knowhow, teknologi og materialer. Tjekkerne har allerede i adskillige år skelet til den nordiske model i forbindelse med effektivisering af elnettet, og der er stor begejstring for danske løsninger på området. Den øgede interesse for vedvarende energi kommer i forbindelse med, at Tjekkiet skal overholde krav fra EU om, at 13 procent af den samlede energiproduktion i 2020 skal komme fra grøn teknologi. for yderligere information, kontakt venligst: Den danske ambassade i Prag Jess Møller Knudsen Tlf.: (+420) 257 531 600 EXT 130 / E-mail: jeknud@um.dk 9
markedsnyt foto: ambassaden i berlin Der bliver rig mulighed for at skabe kontakter og udveksle erfaringer, når myndigheder og virksomheder fra Tyskland, Schweiz, Østrig og Danmark i oktober mødes for at tale om forsvar og sikkerhed. Århus vært for nyt forsvarsog sikkerhedssymposium To intense dage med forsvar og sikkerhed i fokus afholdes i Danmark til oktober. Det første forsvars- og sikkerhedssymposium mellem Danmark, Tyskland, Østrig og Schweiz afholdes i oktober 2010 i Århus. Arrangementet giver forsvars- og sikkerhedsvirksomheder fra de fire lande mulighed for at deltage i to intense dage med briefinger, udstilling, diverse business-to-business- og business-to-customer-møder samt networking. Målet er at fremme samarbejde og erfaringsudveksling mellem virksomheder og myndigheder fra de fire lande. Førstedagen består af briefinger afholdt af højtrangerede myndighedsrepræsentanter fra Tyskland og Danmark samt udstilling og networking, mens andendagen er reserveret til møder samt udstilling. Deltagende virksomheder får mulighed for at præsentere deres produkter, projekter og kompetencer og får samtidig indblik i de deltagende myndigheders indkøbsprojekter. Især det tyske marked for forsvar og sikkerhed er meget komplekst, og arrangementet giver deltagende virksomheder indsigt i markedet og mulighed for at etablere kontakt til potentielle partnere og kunder. Udstillingen finder sted ved Søværnets Operative Kommando i Brabrand, Århus 12.- 13. oktober 2010. Arrangementet afholdes af de danske ambassader i Berlin, Bern og Wien i samarbejde med Deutsche Gesellschaft für Wehrtechnik e.v. og Danish Defence & Security Industries Association. for yderligere information, kontakt venligst: Den danske ambassade i Berlin Bo Ulrik Andersen Tlf.: +49 30 5050 2219 E-mail: boande@um.dk 10
markedsnyt > Få adgang til det buldrende svenske marked Der er fuld damp på økonomien i Sverige. Efterspørgslen på svenske varer stiger både ude og hjemme. for yderligere information, kontakt venligst: Den danske ambassade i Stockholm Søren Westerberg Tlf.: +46 8406 7511 E-mail: sorwes@um.dk Den 9.-12. november 2010 deltager Danmarks ambassade i Stockholm med en fællesstand for danske virksomheder på Elmia Subcontractor i Jönköping. Messen er Nordeuropas ledende underleverandørmesse og en oplagt mulighed for danske underleverandører, der ønsker at profilere sig på det svenske marked. Messen har omkring 1.200 udstillere og 15.000 besøgende. Svenskerne har lagt den økonomiske krise bag sig; en fjerdedel af industrivirksomhederne melder om fuld kapacitetsudnyttelse, og der ansættes flere og flere ingeniører, teknikere og faglærte. Der er et stort potentiale for danske underleverandører til den svenske industri, hvilket er meget positivt i en tid, hvor man kan opleve, at efterspørgslen i Danmark halter bagefter. De svenske indkøbschefer ser lyst på fremtiden, og for danske virksomheder er det oplagt at kompensere for manglende afsætning i Danmark ved at ekspandere i Sverige. Den svenske krone er tilbage på samme niveau som før krisen, så valutakursen er ikke længere en hindring for eksporten. Handelsmedarbejder Søren Westerberg, ambassaden i Stockholm. Korridorerne på Nordeuropas største messe for underleverandører emmer af virkelyst. Messen afholdes i Sverige, hvor den økonomiske krise er fortid og efterspørgslen stor. foto: elmia subcontractors Lovende marked for hospitalsudstyr i Vietnam De offentlige hospitaler i Vietnam er nedslidte og har kraftigt brug for nye faciliteter og udstyr. Her kommer danske virksomheder ind i billedet. Vietnams sundhedssektor er nedslidt, og i dag går 4,1 procent af det offentlige budget til sundhedssektoren. Regeringen har afsat 2,5 milliarder dollar til udbygning af den offentlige hospitalssektor i perioden 2009-2013. Regeringen har desuden godkendt en plan, der skal sikre 25 hospitalssenge, otte læger og to farmaceuter for hver 10.000 indbygger i 2020. Private hospitaler og hospitaler med udenlandsk investering benyttes ofte af den voksende middelklasse, og her anvendes gerne udstyr af høj kvalitet. Over 86 procent af hospitalsudstyret bliver importeret, og markedet er hastigt voksende. Import fra Singapore, Kina og Japan udgør 43,1 procent, mens USA og Tyskland kommer umiddelbart efter. Markedet for hospitalsudstyr forventes at fordobles fra 515 millioner dollar i 2010 til over 1 milliard dollar i 2015, hvis forudsigelserne om 15 procent årlig vækst holder stik. for yderligere information, kontakt venligst: Den danske ambassade i Hanoi Jeppe Solmer: jepsol@um.dk Frej Jackson: frejac@um.dk Tlf.: +84 (4) 3823 1888 Hospitalssektoren i Vietnam står over for en tiltrængt ressourceindsprøjtning. Her kan danske virksomheder gøre både nytte og forretning, da Vietnam importerer størstedelen af sit hospitalsudstyr. foto: sipa/sipa/scanpix 11
markedsnyt Sundhedskaravane får fuld pedal i Californien 24.-29. oktober inviterer Innovation Center Denmark i Silicon Valley danske virksomheder til en storslået sundhedskaravane i Californien. Den 24. oktober krydser sundhedsminister Bertel Haarder (V) på cykel Golden Gate broen i San Francisco og træder dermed den californiske sundhedskaravane i gang. Karavanen skal promovere det danske sundhedssystem med fokus på innovation inden for områder som forebyggelse, sundhedsteknologi og it. Karavanen er arrangeret af Innovation Center Denmark i Silicon Valley i samarbejde med blandt andre Tænketanken Mandag Morgen. De danske deltagere er virksomheder med speciale inden for innovativ sundhedsteknologi og it, offentlige aktører fra regionerne og sygehusene samt forskere fra danske universiteter. Ugen vil byde på et stort antal aktiviteter, herunder en to-dages-konference med temaet "The Future of Health Innovation" på Stanford Universitet. Der vil også blive arrangeret en sundhedsdesign-workshop med det internationalt anerkendte designfirma IDEO, og to seminarer: ét for danske virksomheder omkring amerikanske markeds- og partnerskabsmuligheder og et andet seminar for forskere. Desuden vil der være mulighed for en række spændende virksomheds- og hospitalsbesøg. for yderligere information, kontakt venligst: Innovation Center Denmark, Silicon Valley Lene Sjorslev Schulze Tlf.: +1 650 543 3180 E-mail: lsa@innovationcenterdenmark.com Golden Gate-broen i San Francisco er lang og stejl, så sundhedsminister Bertel Haarders cykeltur over broen bliver en opvisning i dansk sundhed. Samtidig udgør turen startskuddet til sundhedskaravanen. foto: colourbox Messe samler toppen af Latinamerikas marinesektor Vær med, når 150 virksomheder fra 16 lande udstiller på marinemessen Expo-Naval i Chile. Når marinemessen ExpoNaval i dagene 30. november 3. december i år slår dørene op i Valparaíso, Chile, har danske virksomheder en enestående mulighed for at fremvise marineudstyr og -services. Endvidere giver messen mulighed for at styrke netværket i marinesektoren, ikke kun med kontakter fra Chile, men også med Latinamerikas andre markeder som Brasilien, Argentina, Peru og Mexico. Messearealet, der strækker sig over 2.000 m 2 besøges af cirka 8.000 interessenter hvert år. I år arrangeres ExpoNaval parallelt med messen TransPort, der samler de førende virksomheder inden for logistik, havnetransport og skibsværfter på udstillingsarealet. Plads reserveret På baggrund af den positive interesse fra danske virksomheder for ExpoNaval har den danske ambassade i Santiago foreløbigt reserveret 60 m 2 på messen tæt ved den chilenske flåde, Armada de Chile. ExpoNaval er indgangen til marinesektoren i det latinamerikanske marked, og messen dækker grundet samarbejdet med TransPort endnu bredere i år. Derfor opfordrer Eksportrådet danske virksomheder inden for marine- og havnetransportsektoren til at kontakte ambassaden i Santiago for at drøfte, hvordan ambassaden bedst kan hjælpe med at promovere produkter og ydelser. Eksportrådet tilbyder foruden deltagelse i den danske pavillon også assistance til virksomheder, som ikke har mulighed for at deltage i messen eksempelvis i form af passiv deltagelse, hvor virksomheden, via en repræsentant fra ambassaden, får mulighed for at markedsføre sine produkter på ambassadens stand. Læs mere om messerne på www.exponaval.cl og www.trans-port.cl. for yderligere information, kontakt venligst: Den danske ambassade i Santiago Aksel Jensen Tlf.: +56 (2) 941 5100 E-mail: aksjen@um.dk 12
fotos: scanpix, keld navntoft Der er lavthængende frugter at høste på højvækstmarkederne, sagde Lene Espersen på det årlige netværksmøde. Man bør arbejde på flere direkte flyforbindelser mellem Danmark og højvækstlandene, appelerer Niels B. Christiansen, adm. dir. i Danfoss. Udenrigsministeren: Vi skal ud og sparke døre ind Dørene til vækstmarkederne skal sparkes ind for at holde Danmarks eksport oppe. Det slog udenrigsminister Lene Espersen (K) fast til det årlige netværksmøde mellem dansk erhvervsliv og Danmarks ambassadører. af anja solvang Eigtveds Pakhus var fyldt til randen, da cirka 250 erhvervsfolk den 18. august 2010 var mødt op til Global Networking, som er et netværksmøde, hvor danske virksomhedsledere møder de danske ambassadører fra hele verden. Det kommer til at gå trægt med væksten i OECD-landene i de kommende år, hvilket betyder hård kamp om markedsandelene på disse nære, og store markeder. Til gengæld viser prognoser, at væksten på fjernmarkeder som eksempelvis BRIK-landene fortsat vil være høj. Derfor skal der sættes ind her, og udenrigsministeren vil personligt stå i spidsen for at bane vejen. I sin tale sagde udenrigsminister Lene Espersen: "Det er min plan at besøge alle de fire BRIK lande; Kina, Indien, Rusland og Brasilien for i første omgang at få sparket dørene ind og få sikret, at vi får mere fokus på højvækstlandene. Hvis vi var lige så dygtige som Tyskland til at handle med BRIK-landene, så ville den danske eksport være 30 milliarder kroner mere værd, end tilfældet er." Foruden BRIK-landene forventes væksten i de såkaldte "anden bølge vækstmarkeder," som Sydafrika, Mexico, Tyrkiet, Indonesien og Vietnam, også at være høj. "Kommer man ind på disse markeder nu som en af de første, er mulighederne meget store," sagde udenrigsministeren. Fokus på vækstmarkeder Foruden udenrigsminister Lene Espersen holdt også Niels B. Christiansen, administrerende direktør i Danfoss, oplæg på dagen. Han opfordrede ligesom udenrigsministeren til, at dansk erhvervsliv også har fokus på BRIK-landene og understregede desuden, at udenrigstjenesten såvel som politikerne herhjemme spiller en vigtig rolle både i at bane vejen og sikre det rette fokus. "I de senere år har BRIK-landene haft en årlig vækst i BNP, der ligger 4-6 procentpoint højere om året end Danmarks fem største eksportmarkeder. Hvis vi misser dette, så får vi ikke del i væksten fremover," sagde Niels B. Christiansen, der samtidig pointerede, at infrastrukturen også spiller en vigtig rolle. "Man bør arbejde på at få en direkte flyforbindelse mellem Danmark og Indien, og Danmark og Brasilien, for yderligere at styrke eksporten," lød opfordringen fra Danfoss' administrerende direktør. Tæt samarbejde med ambassader Niels B. Christiansen kom i sin tale også ind på værdien af samarbejdet med Eksportrådet og Udenrigsministeriet. "Vi har i Danfoss mange eksempler på, at samarbejdet med udenrigsministeriet har spillet en vigtig rolle. Det gælder lige fra relationer til andre landes myndigheder til hjælp med patentrettigheder til bekæmpelse af kopivarer," sagde Niels B. Christiansen. Efter de to taler var det tid til at netværke. Der var trængsel omkring de danske ambassadører, og interessen for både nære og fjerne markeder var stor. I køen til Tysklands ambassadør stod Britt Hoffmeyer, commercial director for HOSC, der har produkter inden for personlig pleje. "Vi vil enormt gerne ind på det tyske marked, fordi potentialet på markedet er stort. Vi vurderer, at salget her vil være 4-5 gange større end i Danmark. Men det er ikke ligetil at komme ind, uden man har et datterselskab. Derfor har jeg forhørt mig hos den danske ambassadør om mulighederne for hjælp til at finde en distributør," sagde Britt Hoffmeyer efter en snak med ambassadøren. fotos: scanpix, keld navntoft 14
Sinatur konferencehoteller tilbyder Dagsmøde fra kr. 595,- Konferencedøgn fra kr. 1.655,- Se mere på sinatur.dk Et ophold, der giver dig inspiration langt ind i hverdagen Glæd både direktøren, økonomichefen og medarbejderne med et konferenceophold hos Sinatur. De lyse mødelokaler med moderne faciliteter og udsigten til den smukke natur giver grobund for masser af energi og nye ideer, som fortsætter længe efter, at du er kommet hjem, hvor inspirationen vokser videre Vandkunsten 3 1467 København K Tlf.: 3369 0038 Hotel Sixtus Tlf.: 6441 1999 Skarrildhus Tlf.: 9719 6233 Hotel Storebælt Tlf.: 6531 4002 Hotel Frederiksdal Tlf.: 4585 4333 Gl. Avernæs Tlf.: 6373 7373 Hotel Haraldskær Tlf.: 7649 6000 >>>
brasilien Sidste chance for at nå Brasiliens vækstboom Latinamerika, med over 550 millioner mennesker, udgjorde i 2009 kun 1,4 procent af dansk eksport. Og det er ærgerligt, ikke mindst på grund af de gode vækstrater i regionens største land Brasilien, mener Danmarks ambassadør i Brasilien, Svend Roed Nielsen. For ham har kulturen overrasket positivt; og der er topkarakterer til både aktivitet, klima og humør. 16
Rio de Janeiro er blandt andet kendt for "Sukkertoppen", Kristus-statuen, samba og strandene Copacabana og Ipanema. Brasilien er nu ovre den økonomiske krise med en vækst på knap ni procent i første kvartal af 2010. foto: jens henrik nybo DET KULTURELLE ER ET AF DE VIRKELIG STORE PLUSSER I BRASILIEN. Svend Roed Nielsen, ambassadør af marie pedersen haug I første kvartal af 2010 havde Brasilien en vækst på knap ni procent, men på trods heraf er der langt mellem de danske virksomheder på det sydamerikanske landkort. Hvorfor? Eksportfokus satte den danske ambassadør i Brasilien, Svend Roed Nielsen, stævne: "De virksomheder, der er her, er store, danske firmaer, der har været her længe og tjener godt på det store vækstmarked. Næste skridt er at få flere af de mellemstore danske virksomheder hertil ikke mindst de danske virksomheder, som har udenlandsk erfaring uden for Europa, det vil sige virksomheder, som har prøvet kræfter på de svære markeder. Det er meget afgørende, at direktøren ikke forventer en positiv bundlinje efter seks måneder, men er villig til at arbejde med en mere langsigtet og realistisk tidshorisont. Der er især mange muligheder for danske virksomheder, der har specialiseret sig i nicheprodukter. Den danske konkurrenceevne er under pres, vi kan ikke regne med at tage markedsandele på de eksisterende markeder, og derfor er danske virksomheder nødt til at indtage de nye vækstmarkeder som for eksempel Brasilien, hvis de vil øge omsætningen på eksportmarkederne, selvom det er en udfordring." Brasilien betegnes ofte som et svært marked, arbejdskraften er dyr og skatterne høje, så hvorfor ikke slå sig ned i Asien i stedet for? "Kina er også et svært marked, men Kina har i forhold til Brasilien billig arbejdskraft, det er derfor vigtigt at understrege, at Brasilien ikke er et land for outsourcing. Hvis man skal til Brasilien, så er det for at producere til det brasilianske og sydamerikanske marked og ikke for at få billige produkter, man kan eksportere til andre markeder. Der er ingen tvivl om, at Brasilien er et protektionistisk land, hvor man lægger vægt på og har regler for, at produkterne skal være produceret lokalt. Kunderne ønsker, at man kan ringe på et brasiliansk nummer og tale på portugisisk, hvis der er problemer. Brasilien er endnu ikke et globaliseret marked, virksomhederne skal være til stede for at komme ind på markedet. Brasilien har en kompliceret lovgivning, og der findes stadig problemer med bureaukrati, korruption og kriminalitet. Det betyder, at Brasilien måske ikke er et marked for nybegyndere. Men danske firmaer, der i forvejen opererer globalt har gode muligheder i Brasilien. En etablering på det brasilianske marked kan ske via en lokal partner, eller ved eget lokalt datterselskab. Det afgørende er, at virksomhederne er herovre og får de rig- Ambassadør Svend Roed Nielsen anbefaler danske virksomheder at se mod Brasilien. I 2020 forventes landet at være verdens 5. største økonomi. 17
brasilien Sambaskolen i Olinda, syd for Recife, er en af landets mange rugekasser for unge sambatalenter. Foto: Jens Henrik Nybo tige kontakter og netværk. Det er ikke muligt bare at sidde hjemme i Danmark og eksportere til Brasilien, medmindre man har helt særlige produkter, som ikke kan produceres lokalt." Hvilke kulturelle udfordringer er der for danske virksomheder, der vil gøre forretning i Brasilien? "Det kulturelle er et af de virkelig store plusser i Brasilien. Kulturen herovre har virkelig overrasket mig positivt, hvilket også gør, at man som dansk familie kan have det godt, sjovt og interessant herovre; man bliver en del af samfundet. Og der er altså et bedre humør og bedre klima herovre og samtidig en arbejdsindsats, der overrasker positivt. Brasiliens kultur er meget tæt på den europæiske kultur. Det er Sydeuropa i Sydamerika. Det er en europæisk tankegang og holdning, der er her; den er ikke nordeuropæisk, men den er heller ikke så fremmed, at vi ikke kan forstå den. På det menneskelige plan får man nemt venner og omgangskreds. Der er en sprogbarriere, men det er ikke det samme som en kulturbarriere. Hvis man vil etablere sig herovre, er man i opstartsfasen nødt til at have nogle danskere herovre, men det er muligt at finde kvalificerede engelsktalende topledere, som kan lede firmaet. Det er helt oplagt at benytte sig af lokale topledere, da de forstår markedet og har en føling med landet, som vi danskere slet ikke har. Brasilianerne arbejder lige så hårdt og lige så længe, som vi gør, men ikke altid helt så effektivt. Der er stadig noget at lære på organisationsdelen, evnen til at decentralisere beslutninger og tage selvstændigt ansvar." Hvad er dit bedste råd til en dansk virksomhed, der vil ind på det brasilianske marked? "Tag til Brasilien! Få nogle facts på bordet og så simpelthen tag skridtet besøg landet. Det vil som regel være tilstrækkeligt til at beslutte, om det er noget, man vil gå videre med. Det er vigtig at få en fornemmelse af, hvilket miljø man er i, og ved at se det, så forstår man langt bedre, hvilket potentiale der er i Brasilien. Brug generalkonsulatet i Sao Paulo; vi hjælper med besøgsprogram, analyser af markedet og har en inkubatorordning, der gør det nemt for danske virksomheder at afprøve det brasilianske marked med meget begrænsede startomkostninger og med solid rådgivning. Tag kontakt til de danske firmaer, der allerede er her og lær af dem. Alle danske eksportvirksomheder bør overveje en Brasilien-strategi. Brasilien er den ottende største økonomi i verden og forventes i 2020 at være den femte største, så der skal altså nogle argumenter til, for at man ikke går ind i Brasilien." 18
7 GODE RÅD TIL SUCCES I BRASILIEN 1. Lær sproget. Få brasilianere taler engelsk, heller ikke hos myndighederne. 2. Opbyg et netværk. Tag kontakt til andre danske firmaer og brug deres erfaringer. 3. Forbered dig grundigt. Der kan for eksempel være toldfritagelse på nogle produkter. 4. Undersøg skatterne. Der er 70 forskellige skatter i Brasilien, og de varierer fra delstat til delstat. 5. Tjek konkurrenterne. Du risikerer at få konkurrenter, der sælger uden fakturaer og ikke betaler alle skatter. 6. Udvælg nøje din beliggenhed. Brasilien er et kæmpeland, hvor både vilkår og infrastruktur varierer fra region til region. 7. Brug rådgivere. Der er en jungle af lovgivning i Brasilien. Tilknyt en fast advokat, især på skatteområdet. (Kilde: Det danske handelskammer. ) Brasilia Rio Sao Paulo Ifølge ambassadør Svend Roed Nielsen er der et bedre humør og et bedre klima i Brasilien. Kulturen minder om den europæiske. Det er Sydeuropa i Sydamerika, siger han. VIGTIGSTE EKSPORTSEKTORER I BRASILIEN: Olie og Gas inkl. maritim sektor Vedvarende energi og energibesparelse Clean Tech, miljøprodukter og -løsninger Underleverance til industri og infrastruktur Minedrift, underleverancer Fødevareforædling Forbrugsvarer, især til den højere middelklasse Sundhedssektor og farmaceutiske produkter FAKTA OM BRASILIEN Areal: 8.510.000 (verdens femte største land og 200 gange større end Danmark) Indbyggere: 192 millioner Eksport: Brasilien er verdens største fødevareproducent, verdens største eksportør af sukker, appelsinjuice, kaffe, sojabønner, oksekød, fjerkræ, tobak og ethanol Økonomi: forventet vækst i hele 2010 på 5-6 procent. Brasilens økonomi er verdens ottendestørste og forventes at overhale Storbritannien og Frankrig i 2013 foto: jens henrik nybo 19
brasilien Over 100 millioner købestærke forbrugere på det brasilianske marked Brasiliens økonomi brager derudaf og antallet af forbrugere stiger drastisk. Lego-klodser og dansk cement hitter hos de nye forbrugere. af marie pedersen haug Brasiliens befolkning er på 192 millioner, og langt fra alle er fattige. Der er de seneste år sket et imponerende løft i levestandarden, og den økonomiske krise har ikke haft så alvorlige konsekvenser. Brasiliens befolkning deles af uddannelsesinstitutionen Fundacao Getulia Vargas ind i de økonomiske klasser A, B, C, D og E. Klasse A og B indeholder de meget rige og de velhavende, som udgør 15 procent af befolkningen, hvilket vil sige 28 millioner forbrugere. Klasse D og E er de fattige og de meget fattige. De nye forbrugere skal findes i klasse C, som de seneste fem år er vokset med 26 millioner brasilianere og i dag tegner sig for næsten 100 millioner indbyggere. Med en månedlig løn på mellem 3.700 og 16.000 kroner sætter klasse C et gevaldigt skub i efterspørgslen på varer i Brasilien. Lego satser på C-klassen Lego-koncernen er en af de danske virksomheder, som de seneste år har haft stor succes på det brasilianske marked. Siden 2005 har virksomheden haft en vækst på 20 procent hvert år i Brasilien sidste år trods den økonomiske krise en vækst på 35 procent. Robéria Esteves er brasiliansk direktør for Lego og har arbejdet for virksomheden siden 1988. Han fortæller, at Legos fortjeneste netop skal ses i lyset af, at man har formået at nå den økonomiske klasse C ved at udvide porteføljen af produkter og samtidig være konkurrencedygtig på prisen. Klasse C kan sagtens bo i en favela, det vil sige et brasiliansk slumkvarter, som også har fået et løft med præsident Lula de Silva ved magten. Den vigtigste faktor for forbrugerboomet er dog, at Lula har formået at skabe stabilitet i den brasilianske økonomi. DER ER ENORMT MEGET BYGGERI I GANG OVER DET HELE, HVILKET SKYLDES DEN VOKSENDE MIDDEL- KLASSE Jacob Søndergaard, FLSmidth. Byggebranchen trives Den danske cementkoncern FLSmidth er et andet eksempel på en dansk virksomhed, der har haft stor glæde af væksten i det brasilianske samfund. Byggelysten i landet er så stor, at FLSmidths produktion i 2010 ikke forventes at kunne følge med efterspørgslen. Udbuddet af cement vil i 2010 være 20 procent lavere end efterspørgslen, ifølge Jacob Søndergaard, direktør for den brasilianske afdeling af FLSmidth Airtech. "Det skyldes ikke kun Brasiliens værtskab for de olympiske lege i 2016 og VM i fodbold i 2014, men der er enormt meget byggeri i gang over det hele, hvilket skyldes den voksende middelklasse," siger Jacob Søndergaard. 20