Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Transkript

1 DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport stammer fra fødevaresektoren 1. Eksporten på vej mod nye højder i 2013 Den danske fødevaresektor er en unik dansk styrkeposition. I Danmark har vi en meget stærk værdikæde omkring råvareproduktion, forarbejdning, ingredienser, udstyr og logistik. Sektoren har en stærk international tilstedeværelse og leverer dagligt et mangfoldigt udbud af produkter til hele verden. Kød og mejeriprodukter er en del af eksportkurven, men det er sammen med en lang række andre produkter. Det drejer sig også om produkter som brød, kager og marmelade, men det er også ingredienser, vitaminer, minkskind, fiskeprodukter, maskiner og teknologi. Faktisk er godt en fjerdedel af den danske vareeksport knyttet til den danske fødevaresektor. Figur 1: Fødevaresektorens eksport , mia. kr., løbende 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20, Der er udsigt til, at den rekord i den samlede fødevaresektors eksport, vi så i 2012, vil blive slået i Efter 3. kvartal i Sagsnr.:

2 Fødevareeksporten på vej mod nye højder i viser foreløbige tal for eksporten fra fødevaresektoren, at der ved udgangen af tredje kvartal 2013 er eksporteret for næsten 120 mia. kr. Det svarer til ca. 79 pct. af den samlede eksportværdi i Fortsætter udviklingen vil værdien af eksporten fra fødevareklyngen sætte ny rekord i Eksporten fra fødevaresektoren kom allerede i løbet af 2010 tilbage på niveauet, fra før den økonomiske krise satte ind. Det viser noget om sektorens eksportmæssige styrke, men understreger også det forhold, at fødevaresektoren under ét ikke er ligeså konjunkturfølsom som andre brancher. Det illustrerer nedenstående figur. Figur 2: Udvikling i eksporten fra fødevareklyngen og den samlede vareeksport, indeks 100 = 2008, løbende Eksport fødevareklyngen Samlet vareeksport Stor mangfoldighed på produktsiden 2. Mangfoldighed giver vækst Kød og mejeriprodukter fylder meget i eksporten fra den danske fødevaresektor. Og det vil utvivlsomt fortsætte i mange år fremover. Det er dog værd at bemærke, at fisk og fiskeprodukter med en eksportværdi på 16,6 mia. kr. i 2012 faktisk var den næstestørste eksportkategori, jf. tabel 1. 2

3 Tabel 1: Fordeling af eksporten, mia. kr., løbende Kød og kødprodukter 29,9 31,8 Fisk og fiskeprodukter 16,3 16,6 Mælk og mejeriprodukter 13,4 14,9 Udstyr og teknologi 10,2 9,6 Korn, mølleriprodukter og kornvarer 7,5 9,4 Olier og fedtstoffer m.v. 6,6 7,0 Ingredienser og enzymer 6,0 7,7 Huder og pelsskind 5,5 11,7 Foderstoffer 5,3 5,8 Drikkevarer 4,5 5,1 Levende dyr 3,6 6,6 Blomster, planter og træ 3,3 3,7 Sukker, chokolade og sukkervarer 3,1 3,3 Frugt, grønt, nødder og konserves 2,8 3,1 Emballage 1,3 1,4 Vitaminer 0,5 0,9 Kaffe, the og krydderier 0,4 0,3 Andet/diverse 10,3 11,8 I alt 130,5 150,7 Men det er også værd at bemærke, at ingredienser og enzymer, huder og skind samt udstyr og teknologi til fødevareproduktion er områder med en betydelig eksportværdi. Det er med til at understrege mangfoldigheden i den danske fødevareeksport. Stærk tilstedeværelse på de globale markeder 3. Danske varer sendes verden rundt Fødevaresektoren er stærkt repræsenteret på de globale markeder. Umiddelbart før krisen satte ind var, det næsten trefjerdele af eksporten, der gik til Europa. Blot få år senere er Europas betydning faldet til nu kun totredjedele af den samlede eksport fra fødevareområdet. Den svage vækst i Europa over de senere år har derfor sat sig spor i den regionale fordeling af eksporten. Men det er stadig den altovervejende del af fødevaresektorens eksport, der går til det europæiske marked. 3

4 Figur 3: Fordeling af fødevareklyngens eksport fordelt på regioner i 2012 Afrika Asien Europa Mellemøsten Nordamerika Oceanien Sydamerika Europa er fortsat vigtigste eksportregion Selvom Europa fortsat er den helt dominerende destination for eksporten fra fødevaresektoren, så er Asien ved at røre på sig. De asiatiske økonomier har oplevet betydelige vækstrater selv igennem krisen, og virksomhederne i den danske fødevaresektor har været dygtige til at udnytte de højere vækstrater til at øge eksporten til Asien. Her er det ikke mindst mink og svinekød, der har trukket læsset. I 2008 gik 15 pct. af fødevareklyngens eksport til Asien. I 2012 er dette vokset til 20 pct. Danske produkter fra fødevaresektoren sælges over hele verden. Og det er stadig nærmarkederne som Tyskland, Sverige og Storbritannien (UK), der fylder mest i eksporten fra fødevaresektor. Tabel 2: Top 10 eksportlande, 2008, mia. kr., løbende 1. Tyskland 24,5 2. Sverige 13,7 3. UK 13,5 4. Italien 6,8 5. Japan 5,3 6. Frankrig 5,1 7. Holland 5,1 8. Norge 4,8 9. Rusland 4,6 10. Polen 4,2 Vækstmarkederne i Asien er blevet vigtigere for fødevareeksporten Men fra 2008 til 2012 er lande som Kina og Hong Kong kravlet højt op på listen, og de er nu væsentlige danske eksportdestinationer. 4

5 Tabel 3: Top 10 eksportlande, 2012, mia. kr., løbende 1. Tyskland 27,9 2. Sverige 14,3 3. UK 13,3 4. Hong Kong 8,8 5. Norge 6,2 6. Italien 6,0 7. Kina 5,8 8. Japan 5,5 9. Polen 5,4 10. Holland 5,4 Note: Eksporten til Hong Kong er alt overvejende pelsskind til lager, inden de afsættes til Kina efterfølgende. Fødevareeksporten til Asien er vokset markant på få år Men nærmarkederne som Tyskland, Sverige og UK er fortsat meget vigtige eksportmarkeder Den danske fødevareeksport til Asien er vokset med 50 procent fra 2008 til 2012, og der er udsigt til, at væksten i eksporten til denne region vil få stigende betydning. Det er især Kina og Hong Kong, der giver væksten fart på, mens det japanske marked er et mere modent marked med lavere vækst. Men lande som Tyskland, Sverige og UK vil også i fremtiden være vigtige markeder for den danske fødevaresektor, selvom vækstraterne på de europæiske markeder under ét forventes at blive noget lavere end på markederne i de nye vækstregioner som Asien og Afrika. Her er volumen for den danske fødevareeksport dog også mindre end på nærmarkederne. I DI s seneste økonomiske prognose fra november 2013 peger vækstudsigterne på de europæiske markeder generelt i en mere positiv retning. De globale vækstforskelle forventes indsnævret i de kommende år Samme tendens gør sig gældende for fødevaresalget Dette kommer samtidig med, at vækstraterne på de fjerne vækstmarkeder forventes at blive lidt lavere i forhold til de foregående år. Dermed er der udsigt til en mere balanceret vækst i verdensøkonomien, og selvom væksten fortsat vil være højest på de nye vækstmarkeder og i udviklingslandene, så vil de globale vækstforskelle blive indsnævret lidt i de kommende år. Samme tendens forudses på detailsalget af fødevarer globalt. Figur 4 viser, at de største forventede vækstrater i fødevaresalget vil være i Mellemøsten, Afrika, Asien og i Latinamerika, mens væksten i fødevaresalget vil være mere moderat i Vesteuropa og herhjemme. Dog viser fremskrivningen, at der er tale om en tendens, hvor de globale vækstforskelle vil blive indsnævret lidt de kommende år. 5

6 Retail Value Sales - % Growth Figur 4: Forventet vækst i fødevaresalget i pct., faste Kilde: Euromonitor Potentialerne knytter sig til den voksende middelklasse Vækstteamet har udstukket målene Selvom vækstraterne vil falde lidt på de nye vækstmarkeder, så er det fortsat på disse, at væksten vil være højest også i fødevaresalget. Potentialerne knytter sig her i fremtiden til den stigende velstand og den voksende middelklasse globalt. Forudsætningerne for at potentialerne kan realiseres er ordentlige rammevilkår for fødevaresektoren herhjemme, herunder skal rammerne sikre, at råvaregrundlaget er tilstede og kan udvides. Det er nødvendigt for at kunne realisere mulighederne i fremtiden og indfri ambitionerne fra regeringens vækstteam om at øge eksporten af fødevarer og fødevarerelateret teknologi med mia. kr. frem mod 2020 og skabe op til arbejdspladser i sektoren. 6