Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSKs vurdering af grænsehandelens konsekvenser for det danske samfund. Grænsehandelens omfang Skatteministeriet udarbejder årligt en Status over grænsehandel. Seneste Status over grænsehandel er fra juni 2016. Skatteministeriets rapport kan læses via dette link. Man skal være opmærksom på, at Skatteministeriets opgørelse kun dækker den fysiske grænsehandel og derfor ikke inkluderer danskernes køb i udlandet foretaget via internethandel. Ifølge en opgørelse fra Foreningen for Distance- og Internet Handel (FDIH) e-handler danskerne for ca. 30 mio. kr. i udlandet. Det er altså meget store løb, der foretages uden om dansk detailhandel og uden om danske arbejdspladser. Grænsehandelens udvikling Grænsehandelen blev historisk en afgørende faktor i dansk detailhandel, da Danmark blev medlem af EF tilbage i 1973. Der opstod de tyske grænsebutikker, og der startede den målrettede trafik med turisme udelukkende med indkøb for øje. Den såkaldte 2timers regel (kravet om ophold uden for Danmark i 2 timer før indkøb af den store ration ) bortfaldt pr. 1. januar 200, og for at imødegå dette sænkede regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti en række afgifter ganske markant pr. 1. oktober 2003. Det fjernede ikke grænsehandelen, men afgiftslettelserne betød, at dansk detailhandel undgik en direkte udflagning af hele varegrupper pr. 1. januar 200. DSK har i en periode siden 2008 fulgt danskernes køb af varer - og hyppigheden heraf i Tyskland. Resultaterne er offentligt tilgængelige og kan ses på næste side: 1
Hvor ofte foretager du eller din husstand indkøb i Tyskland? Oftere end 1 gang om måneden Juni 2008* Marts 2011** 2012** 2013*** Juli 201*** 2015 *** Maj 2016 0 % 1 % 1 % 2 % 2 % 3 % 1 % 2% Hver måned 3 % 2 % 2 % 3 % 2 % 2 % 2 % 2 % Hver anden - - måned 3 % 3 % % % 5 % % -5 gange om året 7 % 10 % 10 % 8 % 8 % 9 % 8 % 10 % 1-3 gange om året 27 % 38 % 36 % 32 % 36 % 28 % 30 % 33 % Aldrig/ sjældnere 62 % 50 % 7 % 52 % 8 % 5 % 53 % 8 % Ved ikke 0 % 0 % 0 % 0 % 1 % 1 % 1 % 2 % Total 99 % 101 % 99 % 100 % 101 % 101 % 100 % 100 % Hvilke varer køber du eller din husstand i Tyskland? Juni 2008* Marts Sept. 2011** 2012** Juli 201*** 2015 *** Maj 2016 Øl 82 % 80 % 82% 85 % 81 % 79 % 73% 7 % Sodavand 77 % 86 % 85 % 87 % 8 % 87 % 81% 77 % Cider - - - 32 % 23 % 21 % 2% 16 % Vin og Spiritus 71 % 7 % - - - - - Vin - - 57 % 63 % 60 % 56 % 58 % Spiritus - - 3 % 9 % 7 % 3 % 0 % Tobak - - 6 % 7 % 8 % 9 % 8 % 2
Slik 6 % 68 % 72 % 75 % 72 % 69 % 75 % Fødevarer/andre dagligvarer 27 % 27 % 7 % 1 % 56 % 56 % 61% 55 % Andre varer 0 % 33 % 2 % 27 % 30 % 26 % 32 % * = Capacent, ** = Interresearch, ***= Norstat DSKs løbende forbrugerundersøgelser dokumenterer, at forbrugerne både handler hyppigere i dag end i 2008 og køber flere varegrupper, når de grænsehandler. Dog har bortfaldet af sodavandsafgiften formentlig medført et fald i grænsehandelen. Ligesom handlen med slik og chokolade har lagt sig på et højt niveau. Grænsehandelens konsekvenser Skatteministeriet har i december 2011 i et svar til Folketingets Skatteudvalg 1 oplyst, at grænsehandel med yderligere 1 mia. svarer til en nedgang i beskæftigelsen i de berørte erhverv med 0,6 pct., hvilket svarer til knap 390 beskæftigede. Spørgsmålet er besvaret ud fra antallet af fuldtidsbeskæftigede 2. Detailhandelen er en branche med en høj andel af deltidsbeskæftigede, hvorfor 1 mia. i grænsehandel svarer til anslået 700 berørte personer. 3 Det skal understreges, at Skatteministeriets tal udelukkende er beregnet for antallet af beskæftigede i detailhandelen. Der tabes også arbejdspladser hos leverandører og i transportsektoren. Grænsehandelen drives af afgiftsforskelle, og derfor er harmoniseringer til nabolande et virkningsfuldt værktøj - præcis som det er praksis for især benzin, diesel og (næsten for) tobak. Tidligere var der også punktafgifter på musik (CD ere og LP ere mv.) samt på parfume. Da afgifterne forsvandt, forsvandt grænsehandelen også. Traditionelt har tilhængere af høje punktafgifter argumenteret med en sundhedsmæssig gevinst ved høje afgifter og dermed høje priser. Mere end halvdelen af de grænsehandlende oplyser dog selv, at grænsehandel medfører et større forbrug. 1 Kilde: Besvarelse af spørgsmål S 976, folketingsåret 2011-2012. 2 Kilde: Folketinget.dk, L 33, besvarelse af spørgsmål 56, december 2011 3 Kilde: DSK s skøn Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, juni 2011 3
Skatteministeriet har til folketingets skatte- og afgiftsudvalg oplyst, at afgiftsforhøjelsen på cigaretter i 2012 ville medføre et faldende dansk salg med 595 mio. enheder - mod en stigende grænsehandel på 525 mio. enheder. 5 Forbruget falder kun med 70 mio. enheder eller med mindre end 12 pct. Den sundhedsmæssige effekt må derfor betegnes som begrænset, og dermed er det et fiskalt spørgsmål, hvor her og nu -indtægter til statskassen prioriteres på bekostning af arbejdspladser, der i stedet outsources til især Tyskland. Associate professor Mogens Bjerre om detailhandelens økonomiske udfordringer "Den største udfordring for langt de fleste dagligvarebutikker er, at bundlinjen skifter fra sort til rød, hvis du fjerner 5-7 pct. af deres omsætning. De er følsomme, og derfor bliver det også en kamp på liv og død," siger Mogens Bjerre, lektor ved Institut for Afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School. 6 Andre konsekvenser Grænsehandelen har også konsekvenser på andre områder end de her beskrevne. Således gør bl.a. professor Søren Askegaard sig til talsmand for, at højere afgifter medfører et fald i fødevarekvaliteten: i det store billede opnår man formentlig kun at flytte efterspørgslen fra højkvalitet til lavkvalitet. 7 Derudover kan også nævnes en øget illegal handel, øget klimabelastning (i form af mere transport / længere kørsel) og en social ulighed i punktafgifterne, der rammer som en flad skat og dermed påvirker folk med de laveste indtægter forholdsvis hårdest. Man kan også nævne, at der er færre butikker i Sønderjylland og Lolland-Falster end længere væk fra grænsen. Sønderjylland har mistet 13 pct. af sine dagligvarebutikker alene i perioden august 2009 august 2013. Det giver forbrugerne færre valgmuligheder, længere til indkøb af de daglige fornødenheder og flere små byområder uden lokal forsyning af dagligvarerne. Med til billedet hører også, at de tyske grænsebutikker sælger primært chokolade og anden slik i langt større portionsstørrelser end danske butikker. Det er alment accepteret at større pakker medfører et større forbrug. 5 Kilde: Folketinget.dk, L 33, besvarelse af spørgsmål 62, december 2011 6 Kilde: EPN.dk, 26. september 2012 7 Kilde: Berlingske Tidende, 21. december 2008.
Afskaffelsen af sodavandsafgiften I detailhandelen tror vi fuldt og fast på, at lavere danske afgifter vil flytte salg fra tyske butikker hjem til danske butikker. Et øget salg i danske butikker medfører øget produktivitet (det samme antal medarbejdere sælger mere) og/eller sikrer flere arbejdspladser; altså når den øgede omsætning overstiger den kapacitet de nuværende ansatte kan overkomme. Skatteministeriet deler vurderingen om en markant effekt. Da regeringen fremlagde lovforslaget, om afskaffelse af sodavandsafgiften mv., fremgik det, at centraladministrationens store regnemaskiner forventer hjemvendt grænsehandel med 60 mio. liter sodavand årligt. Det skal altså ses i lyset af, at det samlede salg hidtil har ligget i overkanten af 00 mio. liter sodavand årligt. Hver dansker vil altså i gennemsnit købe 11 liter sodavand mindre årligt i tyske grænsehandelsbutikker, og tilsvarende mere her i Danmark. 5