Grænsehandel koster dyrt

Transkript

1 Grænsehandel koster dyrt AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT, MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Grænsehandlen i Danmark er omfattende. Det er der både naturlige og mere selvskabte årsager til. Danmark er en lille åben økonomi, og danskerne er meget mobile. Men når grænsehandlen bliver for voldsom, bliver det omkostningsfyldt for Danmark bl.a. i form af tabt skatte- og afgiftsprovenu og tabte arbejdspladser. Grænsehandel koster både arbejdspladser og skatteprovenu Ser man på provenueffekter af en afgiftsforhøjelse på grænsehandelsfølsomme varer, er det afgørende, at man også medregner tabte skatteindtægter, der følger af, at omsætning, som ellers ville ligge i danske forretninger, flyttes til udenlandske forretninger. Når Skatteministeriet i grænsehandelsrapporterne udregner optimale afgiftsniveauer, dvs. afgiftsniveauer der maksimerer provenuet, er de afledte beskæftigelses- og omsætningseffekter ikke inddraget. Følgeligt sættes det optimale afgiftsniveau for højt. Skatteministeriet indregner ikke afledte effekter, når optimalt afgiftsniveau beregnes På baggrund af Dansk Erhvervs befolkningsundersøgelse fra februar 2011 estimeres den fysiske grænsehandel med en vis usikkerhed til 9,7 mia. kr. Det direkte tabte provenu på moms ligger på 20 pct. heraf, dvs. 1,9 mia. kr., hvortil kommer punktafgifter i for mindst 0,9 mia. kr. og andre tabte skatteindtægter (indkomstskat, sparede dagpenge og selskabsskat) på ca. 0,7 mia. kr. ii, fordi omsætning og beskæftigelse flyttes fra danske forretninger med danske ansatte til tyske og svenske forretninger. Samlet set går statskassen dermed glip af mindst 3,5 mia. kr. som følge af grænsehandel. Dansk Erhverv: Fysisk grænsehandel i 2010 på ca. 9,7 mia. kr. Grænsehandel drives typisk af afgiftsforskelle. Det er derfor problematisk, at vi har verdens højeste afgiftstryk, og betydeligt højere end nabolandene Tyskland og Sverige. Figur 1 Skøn over samlet provenutab 2010 som følge af grænsehandel (mia. kr.) Tabt afgiftsprovenu i 2010 som følge af grænsehandel: Mindst 3,5 mia. kr. Kilde: Dansk Erhvervs egne beregninger på baggrund af samt Status over Grænsehandel 2010 Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #57

2 Omfanget af grænsehandlen Grænsehandel består af de varer og tjenester, som indføres i Danmark, uden at der afregnes dansk moms og afgifter. Til grænsehandlen hører deciderede indkøbsture til fx Tyskland, hvor bil, bus og trailer fyldes op med billige varer. Dertil kommer grænsehandel i forbindelse med ferierejser, hvor man køber varer med hjem, når man alligevel er ude at rejse. En del grænsehandel kan karakteriseres som illegal handel, hvor private eller virksomheder indfører varer til Danmark med henblik på videresalg uden om det danske moms- og afgiftssystem. Der er også en grænsehandel med serviceydelser, når danskere eksempelvis får repareret bil i Sverige eller går til tandlæge i Polen. Skatteministeriet har siden 2000 opgjort den danske grænsehandel i en række undersøgelser. I den seneste undersøgelse, Status over grænsehandel, maj 2010, anslår Skatteministeriet, at grænsehandlen med nydelsesmidler (dvs. øl, vin, spiritus, cigaretter, røgtobak, sodavand og chokolade) beløb sig til 3,05 mia. kr. i Det er iflg. Skatteministeriet det laveste niveau siden opgørelsens begyndelse i Også grænsehandel med serviceydelser, som der dog ses bort fra i denne analyse Skatteministeriet anslår grænsehandlen med nydelsesmidler til godt 3 mia. kr. i 2009 Det hører med til billedet, at 2009 var et ekstremt kriseår, hvor der var negativ vækst i dansk økonomi. Opgjort i løbende priser voksede privatforbruget 4,9 pct. fra 2009 til Ved en antagelse om uændret andel af privatforbruget, ville Skatteministeriets estimat for grænsehandel med nydelsesmidler i 2010 udgøre ca. 3,2 mia. kr. Flere erhvervsorganisationer har imidlertid sat spørgsmålstegn ved Skatteministeriets opgørelse af grænsehandel med nydelsesmidler. På baggrund af meldinger fra både detailhandel og flere store producenter anslås grænsehandlen at være for lavt estimeret. Dertil kommer, at denne del af Skatteministeriets undersøgelse ikke omfatter grænsehandel med andre varer som øvrige dagligvarer og udvalgsvarer som tøj, forbrugerelektronik mv. Officielt skøn fra Skatteministeriet vedr. grænsehandel er absolut et underkantsskøn De Samvirkende Købmænd (DSK) vurderer den såkaldt unaturlige grænsehandel til 6 mia. kr. årligt. Dette gælder både handlen med nydelsesmidler samt andre dagligvarer. Med unaturlig grænsehandel menes den grænsehandel, der ikke skyldes geografisk nærhed til grænsen, eller efterspørgsel efter udenlandske specialiteter, men i stedet skyldes forskelle i afgifter eller andre lignende omkostninger. DSK: 6 mia. kr. årligt Interresearch A/S har i en befolkningsundersøgelse iii for Dansk Erhverv i februar 2011 anslået, at danskernes samlede årlige grænsehandel i Sverige og Tyskland i 2010 udgjorde 9,7 mia. kr. Dette er inklusiv indkøb gjort i forbindelse med ferie mm., men eksklusiv køb af serviceydelser. Interresearch for Dansk Erhverv: 9,7 mia. kr. i 2010 Senest har Skatteministeriet i et svar til Folketingets Skatteudvalg iv i december 2011 for første gang i nyere tid udtalt sig om den samlede grænsehandel, dvs. ikke kun grænsehandel med nydelsesmidler. På baggrund af 2007-tal v når ministeriet frem til, at den forventede stigning i grænsehandlen, som følge af afgiftsforhøjelserne i 2012, på 980 Skatteministeriet i december 2011: Total grænsehandel måske alligevel på 12,3 mia. kr. DANSK ERHVERV 2

3 mio. kr. udgør en procentvis stigning på 8 pct. Det indebærer, at ministeriet reelt regner med en samlet dansk grænsehandel på hele 12,3 mia. kr., hvilket er udtryk for en helt anden virkelighedsopfattelse end tidligere fra Skatteministeriets side vi. I et andet svar til Folketingets Skatteudvalg redegør Skatteministeriet samtidig, at de samme 980 mio. kr. udgør en stigning på hele 31 pct. i den traditionelle grænsehandel med nydelsesmidler. Alle disse ovenstående opgørelser tager endda kun højde for den fysiske grænsehandel. Dvs. grænsehandel, hvor forbrugerne selv transporterer sig over grænsen for at handle. Ifølge Foreningen for Distance- og Internet Handel (FDIH) e-handlede danskerne for 41 mia. kr. i 2010, hvoraf godt en femtedel gik til udlandet. FDIH estimerer dermed, at e-grænsehandlen i 2010 beløb sig til mindst 8,2 mia. kr. Heri indgår dog også e-handel med serviceydelser som download af musik, software mv. FDIH anslår, at ca. halvdelen af e-grænsehandlen er med fysiske varer. Dvs. e-grænsehandlen med fysiske varer kan anslås til mindst 4,1 mia. kr. Derved beløber den samlede grænsehandel med fysiske varer sig til 13,8 mia. kr. (9,7 mia. kr. +4,1 mia. kr.), hvilket svarer til ca. 5 pct. af den samlede indenlandske detailomsætning i 2010 på 278,8 mia. kr. Ingen af opgørelserne tager højde for den voksende e- grænsehandel. FDIH: E-handel for 41 mia. kr. i 2010, heraf 4,1 mia. kr. grænsehandel med fysiske varer. Udviklingen i grænsehandlen Skatteministeriet vurderede i Grænsehandelsrapporten fra 2010, at omfanget af grænsehandel med nydelsesmidler er faldet siden 2003 og finder endda, at niveauet i 2009 er det laveste siden år 2000, hvor opgørelserne begyndte. Dette er i klar modstrid med befolkningsundersøgelser foretaget af henholdsvis Capacent vii og Interresearch A/S viii for Dansk Erhverv og DSK. Se figur 2. Dansk Erhverv: Total grænsehandel - inkl. e-handel - med fysiske varer på 13,8 mia. kr. i 2010, svarende til 5 pct. af samlet indenlandsk detailomsætning. Figur 2 Befolkningsundersøgelse: Hvor ofte foretager du eller din hustand indkøb i Tyskland? jun-08 mar-10 feb-11 Sjældnere end 1 gang om året 62 pct. 50 pct. 47 pct. Kilde: Interresearch A/S og Capacent Grænsehandlen med nydelsesmidler vurderes at være særligt centreret omkring Tyskland, hvorfor ovenstående spørgsmål fokuserede på grænsehandlen i Tyskland. Herudover viser en undersøgelse fra Capacent for Dansk Erhverv i april-maj 2010, at 17 pct. af danskerne årligt handler i Sverige. Endvidere forventede hver fjerde af dem, der grænsehandlede i Sverige, at øge deres indkøb fremover, mens kun 5 pct. forventede, at det ville blive mindre i fremtiden. Det peger i retning af en øget grænsehandel til Sverige om end resultatet naturligvis bl.a. er sårbart over for udsving i valutakursen. 17 pct. af danskerne grænsehandler hvert år i Sverige DANSK ERHVERV 3

4 Erfaringsmæssigt er der også omfattende illegal handel med varer købt ved grænsen både mellem private og til salg i eksempelvis kiosker, grønthandlere, pizzeriaer, restauranter mv. Ovenstående tal undervurderer derfor omfanget af grænsehandlen. Også betydelig og stigende illegal handel med grænsevarer Hvorfor grænsehandler danskerne? I en lille åben økonomi vil der altid være en vis grænsehandel, men de høje danske afgifter medfører en betydelig spekulation i at hente varer med lavere afgifter uden for landets grænser. Dertil kommer et relativt højt generelt pris- og omkostningsniveau. Grænsehandlen i Danmark er, grundet landets ringe geografiske størrelse, særligt følsom over for afgiftsforskelle. Der skal således kun små afgiftsforhøjelser til, før det kan betale sig for en endnu større andel af befolkningen at grænsehandle pga. den relativt korte afstand til grænsen. Øget e-handel øger naturligvis kun dette problem, da den barriere, fysisk afstand udgør for handel i udlandet, mindskes eller helt forsvinder. Danske afgifter Danmark har verdens højeste afgiftstryk (opgjort som det samlede skatteprovenu fra afgifter på varer og tjenester i pct. af BNP), se figur 3. Figur 3 Samlede afgifter på varer og tjenester i 2008 i pct. af BNP (OECD tax base) Danmark Ungarn Island Slovenien Polen Finland Potugal Sverige Israel Mexico Holland Østrig Tjekkiet New Zealand Chile Grækenland Tyrkiet Norge Belgien OECD-gennemsnit Irland Italien Frankrig Slovakiet Tyskland Storbritannien Luxembourg Korea Spanien Canada Australien Schweiz Japan USA Danmark har verdens højeste forbrugs-skattetryk DANSK ERHVERV 4

5 Bl.a. er forskellen i afgiftstryk mellem Tyskland og Danmark markant. Afgiftstrykket i Danmark var i 2008 på 15,6 pct. Tilsvarende var afgiftstrykket i Sverige og Tyskland på 12,8 hhv. 10,5 pct. Efter seneste skattereform i 2009 er afgiftstrykket herhjemme steget yderligere (for at finansiere skatteomlægningen i retning af lavere skat på arbejde). Senest vil den annoncerede stigning i punktafgifter på ca. 2,7 mia. kr. i den kommende finanslov for 2012 cementere denne kendsgerning i endnu højere grad. Det høje danske afgiftstryk er utvivlsomt med til at skabe grænsehandel. I det følgende ses der nærmere på, hvilke danske punktafgifter der menes at være katalysator for den (unaturlige) danske grænsehandel. Der er tale om en lille gruppe varer med særligt høje afgifter, som skaber danskernes incitament til at grænsehandle. I den forbindelse er det nødvendigt at være opmærksom på, at niveauet for grænsehandel af en enkelt vare ikke kan vurderes alene på baggrund af afgiftsbesparelsen for forbrugeren på den enkelte vare. Det er den akkumulerede besparelse på den kurv af varer, man kan købe med besparelse på den anden side af grænsen, der er afgørende for grænsehandelsbeslutningen. Man må med andre ord forvente, at grænsehandelen stiger hurtigere, end afgifternes stigning isoleret set ville tilsige, fordi grænsehandel af en vare trækker anden grænsehandel med sig. Særligt i forhold til Tyskland er der stor forskel i forbrugsskatter. Seneste skattereform har yderligere flyttet tyngden i beskatningen i retning af forbrugsbeskatning/ indirekte skatter. Punktafgifter som katalysator for grænsehandel Afledte effekter Øl og sodavand Afgifter pålagt øl og sodavand er omfattende i Danmark. Eksempelvis betaler man udover selve prisen på en øl, også en ølafgift, en emballageafgift samt moms (af hele beløbet inklusive andre afgifter), se figur 4. Dertil betales pant, som refunderes ved returnering, men gør en øl dyrere i købsøjeblikket samt pålægger forbruger og forretning øget besvær. Figur 4 Prissammensætning af en dansk øl 1. Den reelle ølpris 1 2. Ølafgift 3. Emballage-afgift 4. Moms af (1+2+3) 5. Salgspris Prissammensætning for en flaske øl 1) Produktionsomkostning + fortjeneste Kilde: Bryggeriforeningen Det samme gør sig gældende for sodavand. Her er ølafgiften blot erstattet med en læskedrikafgift, som er differentieret for henholdsvis sukkerholdige og ikke-sukkerholdige læskedrikke. DANSK ERHVERV 5

6 Figur 5 Øl- og læskedrikafgifter i Europa, 2010 Norge Finland Storbritannien Sverige Tyrkiet Irland Slovenien Danmark Holland Grækenland Ungarn Italien Kroatien Estland Østrig Polen Cypern Belgien Malta Portugal Schweiz Slovakiet Tjekkiet Letland Frankrig Litauen Spanien Luxembourg Tyskland Bulgarien Rumænien Ølafgift DKK/l Moms heraf Danmark (sukkersødet) Danmark (sukkerfri) Finland Letland Holland Belgien Frankrig Østrig Ungarn Tyskland Tjekkiet Sverige Storbritannien Spanien Slovenien Slovakiet Portugal Polen Malta Luxemborg Litauen Italien Irland Grækenland Estland Cypern Læskedrikafgift Moms heraf 0,0 0,5 1,0 1,5 DKK/l Kilde: Bryggeriforeningen Anm.: Ølafgiftsfiguren omfatter hele Europa, mens den tilsvarende vedr. læskedrik kun omfatter EU-27, hvorved bl.a. Norge ikke indgår i 2. halvdel af sammenligningen. Norge har også læskedriksafgift. Norge i top med ølafgift. Danmark i top med sodavandsafgift Det er obligatorisk med en ølafgift i EU, men der er store variationer fra land til land. Ølafgifterne i Danmark (inkl. moms heraf) er blandt EU s højeste, men ligger lavere end både Norge, Finland og Sverige jf. figur 5. Ikke overraskende ligger Danmark dog væsentligt over Tyskland, hvor grænsehandlen med øl er størst. Ølafgiften (inkl. moms) pr. liter øl er p.t. på 3,05 kr. hhv. 0,80 kr. for Danmark og Tyskland. En læskedriksafgift findes kun i seks EU27-lande. I Danmark er den differentieret for sukkerholdige og ikke-sukkerholdige læskedrikke. Læskedrikafgiften i Danmark er, jf. figur 5, selv før den kommende afgiftsstigning i 2012 klart den højeste i EU. Afgiften på sukkerholdige læskedrikke er i Danmark på 1,08 kr. pr. liter (ekskl. moms) og stiger til 1,58 kr. pr. liter per 1. januar Inkl. moms bliver afgiften pr på 1,98 kr. pr. liter. Til sammenligning betaler man hverken læskedrikafgift i Sverige eller i Tyskland. Dansk sodavandsafgift på 1,98 kr. pr. liter inkl. moms fra 2012 Til sidst tillægges øllen eller læskedrikken en emballageafgift (ikke indregnet i figur 5). Denne betales af volumen for kulsyreholdige drikke (øl, sodavand mv.). Der betales hverken emballageafgift i Sverige eller Tyskland. Og emballageafgift oveni hatten DANSK ERHVERV 6

7 Efter både den varespecifikke afgift (øl- og læskedrikafgift) er lagt oven i grundprisen på varen, så betales der moms af hele beløbet. Også af afgifterne. Ovenstående afgifter giver altså nogle store afgifts- og dermed prisdifferencer i forhold til vores nabolande, hvilket naturligvis øger incitamentet til grænsehandel. Se figur 6, hvor de kommende afgiftsstigninger fra 1. januar 2012 er inkluderet. Figur 6 Besparelsespotentiale 2012 (i kr.) som følge af afgiftsdifferencer Pr. ramme (24 dåser á 33 cl) Tyskland Sverige Sodavand (sukkersødet) 18,36 18,36 Øl 28,56-23,62 Anm. 1: I afgiftsdifferencerne er både indregnet den reale afgift, moms heraf, samt tillagt emballageafgiften. Anm. 2: Når besparelsespotentialet på sodavand som følge af afgiftsforskelle er identisk for Tyskland og Sverige, skyldes det, at der ikke er læskedrikafgift i noget af disse to lande. Kilde: Bryggeriforeningen, Skatteministeriet samt Dansk Erhvervs egne beregninger 28 kr. at spare på en tysk ramme øl fra nytår Ud over de nævnte afgifter så indgår der endnu en forvridende mekanisme i forbindelse med grænsehandlen i Tyskland. Det er muligt at købe øl og sodavand i Tyskland uden at betale emballagepant, hvis varerne udføres samme dag, som de er indkøbt ix. Da en evt. tysk pant ville føre til højere priser og mere besvær med at returnere emballagen, bidrager fraværet af pant til danskernes incitament til at grænsehandle øl og sodavand på dåse i de tyske grænsehandelsbutikker. Afgift på slik og chokolade (sukkerafgift) Som led i skattereformen, Forårspakke 2.0 fra 2009, blev afgiften på chokolade og slik hævet med 3,55 kr./kg. Dog kun for varer, hvis sukkerindhold overstiger 0,5 gram pr. 100 gram. Med finansloven for 2012 stiger afgiften på slik og chokolade med yderligere 6,00 kr. pr. kg. Se figur 7, hvor de kommende slik- og chokoladeafgifter er inkluderet Der betales ikke en sådan afgift på chokolade og slik i hverken Tyskland eller Sverige. Figur 7 Afgift på chokolade og slik, 2012 Kr./kg Inkl. moms Mindre end 0,5 gram tilsat sukker pr. 100 g. 20,20 25,25 Mere end 0,5 gram tilsat sukker pr. 100 g. 23,75 29,69 Kilde: Skatteministeriet: Status over grænsehandel, 2010, Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0, maj 2009 samt Udleveringsnotater på skatte- og afgiftsområdet, november Slikafgift på næsten 30 kr. pr. kg (inkl. moms) DANSK ERHVERV 7

8 Afgifter på fødevarer Den primære afgift på fødevarer er momsen. I Danmark er momssatsen på 25 pct. uanset varetypen. I Sverige og Tyskland er momsen derimod differentieret for forskellige varetyper. Den normale momssats er på henholdsvis 25 pct. og 19 pct. i Sverige og Tyskland. Momsen på fødevarer er dog på 12 pct. og 7 pct. i Sverige og Tyskland, altså markant lavere end den danske enhedsmoms på 25 pct. Reduceret moms på fødevarer i Tyskland og Sverige Endnu en afgift, som øger grænsehandlen, er den nye fedtafgift, som trådte i kraft 1. oktober Denne er ligesom flere andre punktafgifter unik for Danmark. Fedtafgiften indeholder også en grænsehandelseffekt. Det er således i stigende grad fordelagtigt at købe fedtafgiftsbelagte varer på den anden side af grænsen. Det er sandsynligt, at danskerne, når de alligevel grænsehandler, i endnu højere grad som følge af fedtafgiften vil handle dagligvarer som smør, ost og kød, der kan fryses ned. Den danske særskat, fedtafgiften trådte i kraft 1. oktober 2011 Figur 8 Priseksempler ved fedtafgift 2011 Pris før fedtafgift Fedtafgift Kroner Pris med fedtafgift Stigning Procent Smør (250 g.) 14,92 2,62 17,54 18 Kærgården (250 g.) 13,17 1,83 15,00 14 Gul ost 45+ (1 kg.) 78,82 3,32 82,14 4 Danbo 30+ (1 kg.) 73,34 1,66 75,00 2 Brie 60+ (250 g.) 21,38 1,05 22,43 5 Piskefløde (½ l.) 12,51 2,42 14,93 19 Creme Fraiche 18% (½ l.) 10,04 1,15 11,19 11 Kilde: Landbrug & Fødevarer Afgifter på cigaretter Cigaretter er en af de store katalysatorer for grænsehandel. Med cigaretafgifterne er det dog vigtigt at gøre en væsentlig sondring mellem discount cigaretter og dyre mærkevare-cigaretter. Iflg. Landbrug & Fødevarer stiger en pakke smør med 18 pct. Sammenlignet med cigaretpriserne i hhv. Tyskland og Sverige er de danske billigcigaretter nemlig relativt billige i forhold til Tyskland og Sverige, hvorimod de dyre cigaretter er relativt dyre i Danmark i forhold til Tyskland, figur 9. Stor forskel på discount og mærkevare-cigaretter DANSK ERHVERV 8

9 Figur 9 Gennemsnitlige cigaretpriser i de dyre og billige segmenter, 2011 Dyre Billige Dyre Billige Pris pr. pakke cigaretter (Dkr) Difference i forhold til DK (Dkr) Danmark 37,00 29,00 0,00 0,00 Tyskland 36,51 33,53 0,49-4,53 Sverige 38,76 31,82-1,76-2,82 Anm.: 19-stykspakker Kilde: Tobaksindustrien De danske cigaretpriser er billigere end de svenske for både det dyre og billige segment. I 2011 er det således kun de dyre cigaretter, hvor det rent økonomisk kan betale sig at tage til Tyskland og handle. Her er besparelsespotentialet beskedne 0,49 kr. pr. 19- styks pakke. Øgede punktafgifter i Finansloven for 2012 Med forliget om finanslov for 2012 kan danskerne se frem til en række yderligere afgiftsforhøjelser med virkning per 1. januar Afgiftsforhøjelserne omfatter bl.a. grænsehandelsfølsomme varer som sukkerholdige sodavand, øl, vin, chokolade og slik samt cigaretter. På baggrund af Skatteministeriets Status over grænsehandel, maj 2010, er det muligt at estimere afgiftsforhøjelsernes virkning på grænsehandlen, se figur 10, hvor der er brugt de samme såkaldte elasticiteter vedr. efterspørgslens prisfølsomhed som i Skatteministeriets seneste grænsehandelsrapport x Ikke stort incitament til grænsehandel med cigaretter med 2011-priser og afgifter Dansk Erhverv har benyttet Skatteministeriets 2010-tal for prisfølsomheden af de grænsehandelsfølsomme varer. Figur 10 Øget grænsehandel som følge af afgiftsforhøjelser i finansloven for 2012 Varegruppe Afgiftsforhøjelse (ekskl. moms) Afgiftsforhøjelse (inkl. moms) Øget grænsehandel* Mio. kr. Sukkerholdig sodavand 0,5 kr. pr. liter 0,625 kr. pr. liter 66 Øl 6 kr. pr. ramme 7,5 kr. pr. ramme 87 Vin 3,5 kr. pr. flaske vin 4,38 kr. pr. flaske vin 389 Chokolade og slik 6 kr. pr. kg. 7,5 kr. pr. kg. 46 Cigaretter 3 kr. pr. 20 stk. 3,75 kr. pr. 20 stk. 279 I alt 868 *Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Skatteministeriets "Status over grænsehandel, maj 2010" (inkl. moms). Kilde: Skatteministeriet: Udleveringsnotater på skatte- og afgiftsområdet, november DANSK ERHVERV 9

10 De nye afgiftsforhøjelser vil isoleret set og med et absolut underkantsskøn øge grænsehandlen med knapt 0,9 mia. kr. 0,9 mia. kr. i øget grænsehandel i 2012 pga. afgiftsstigningerne Dette tal er dog kun den øgede grænsehandel med de varer, som inkluderer en afgiftsforhøjelse. Skatteministeriets elasticiteter tager således ikke højde for effekten på andre varegrupper, jf. side 5. Den øgede grænsehandel af varerne indeholdt i figur 10 vil nemlig med stor sandsynlighed medføre øget grænsehandel af andre varer. Den såkaldte akkumulerede kurv vil således stige ud over effekterne medtaget i figur 10. Herudover skal det bemærkes, at afgiftsforhøjelserne på cigaretterne pålægges både det dyre og det billige segment, hvilket forøger grænsehandelsincitamentet for det dyre segment af mærkevarecigaretter en del i forhold til tidligere, jf. figur 11. Det skal også bemærkes, at der i figur 9 og 11 opereres med 19-styks pakker, hvorfor afgiftsforhøjelsen reelt set er 2,85 kr. pr. pakke med de nuværende pakkestørrelser. På regeringens lovprogram for 2011/2012 indgår imidlertid et kommende lovforslag om, at en cigaretpakke i Danmark skal indeholde minimum 2o stk. Hvis dette initiativ gennemføres, vil en standard mærkevare-cigaretpakke, der i dag koster 37 kr. inkl. moms alt andet lige stige til 42,70 kr. (ligeledes inkl. moms) pr. 1. april Dvs. den pris, som forbrugeren typisk konfronteres med for en standard-pakke cigaretter, ventes reelt at stige med hele 5,70 kr. Denne effekt af en tvungen pakkestørrelse på 20 cigaretter er der dog ikke taget højde for i nærværende beregninger. Yderligere negativ effekt på grænsehandel, hvis 20 stk. cigaretpakker gøres lovpligtige i Danmark For Sveriges vedkommende er der indregnet et lovforslag om at øge de svenske cigaretafgifter med ca. 8 pct. fra januar Grundet de annoncerede stigende cigaretafgifter i Sverige, så er de danske cigaretter fortsat billigst for både det billige og dyre segment. Figur 11 Gennemsnitlige cigaretpriser i dyre hhv. billige segmenter, 2012 Dyre Billige Dyre Billige Pris pr. pakke cigaretter (DKR) Difference i forhold til DK (DKR) Danmark 40,15 31,94 0,00 0,00 Tyskland 37,19 34,19 2,96-2,25 Sverige 41,59 34,51-1,44-2,57 Anm.: I fremskrivningen af cigaretpriserne til 2012, er der udover afgiftsændringerne, indregnet en prisstigning på 2 pct. i prisen før skat. Kilde: Tobaksindustrien samt Aftaler om finanslov for 2012 DANSK ERHVERV 10

11 Ligeledes er de billige cigaretter i Danmark fortsat billigere end de tilsvarende i Tyskland. Mest iøjefaldende er dog den store besparelse, man nu kan opnå på en pakke af de dyre cigaretter ved at købe dem i Tyskland. Prisdifferencen er således på 2,96 kr. i 2012, mod 0,49 kr. i 2011 en effekt, der som nævnt ovenfor, vil blive forstærket ved en evt. minimum dansk pakkestørrelse på 20 stk. Fra 2012 væsentligt større incitament til indkøb af cigaretter i Tyskland Effekter af grænsehandel Den omfattende danske grænsehandel betyder, at danske virksomheder går glip af omsætning. Vi mister arbejdspladser i den private sektor, og den danske statskasse går glip af tabt provenu fra moms og afgifter samt indkomstskatter fra dem, der bliver ledige samt selskabsskatter mv. fra virksomhederne. Der er et trade-off mellem højere afgifter og mindre grænsehandel. Afgifter kan have flere formål. Foruden at være en vigtig indtægtskilde i statskassen har afgifter som oftest også det formål at være adfærdsregulerende. Nogle afgifter på nydelsesmidler har således til formål at forbedre folkesundheden. Afgifter på benzin/diesel/el har til formål at begrænse CO2-udledning etc. Afgifter har adfærdsregulerende formål I den sammenhæng ligger også et indbygget paradoks, idet en afgift, der straks virker adfærdsregulerende i form af generelt mindre køb af denne vare, af samme grund er en dårlig finansieringskilde. En række øvrige negative effekter beskrives nedenfor. Primære effekter: I Status over grænsehandel 2010 regner Skatteministeriet på selvfinansieringsgrader ved forøgelse/sænkelse af afgifterne på forskellige nydelsesmidler. I ministeriets beregning tages højde for, at en afgiftssænkning på en given vare herhjemme vil betyde både et provenutab og en provenugevinst. Når provenugevinst præcis modsvarer provenutab, mener man at have fundet det optimale afgiftsniveau. Dvs. logikken er, at når en ekstra indtjent afgiftskrone modsvares af en forsvunden afgiftskrone til grænsehandel, har man nået det provenumæssigt optimale afgiftsniveau. Såkaldt optimale afgiftsniveauer har tendens til at være misvisende Problemet ved denne betragtning er dog, at Skatteministeriet ikke tager højde for tabet af indenlandsk omsætning og arbejdspladser, som følge af at man gør sine indkøb på den anden side af grænsen. Dette reducerer antallet af personer med en lønindkomst, hvilket bl.a. betyder tabte indkomstskatteindtægter. For at få et indtryk af effekten på beskæftigelsen kan Dansk Erhvervs estimat på 9,7 mia. kr. årligt i fysisk grænsehandel med varer sammenlignes med, hvor mange stillinger der forsvinder i den danske detailhandel pga. grænsehandlen. Iflg. Danmarks Statistik blev der i 2010 i gennemsnit omsat for 1,286 mio. kr. pr. medarbejder pr. år i detailhandelssektoren. Samlet svarer grænsehandlen således til ca beskæftigede i detailhandlen. Potentielt direkte tabte arbejdspladser i detailhandlen som følge af den totale grænsehandel DANSK ERHVERV 11

12 Medtages den forventede øgede grænsehandel som følge af de nye afgiftsstigninger i Finansloven for 2012, så vil yderligere ca. 675 arbejdspladser gå tabt xi. Det grove overslag vil derfor være, at de 9,7 mia. kr. i grænsehandel svarer til ca tabte arbejdspladser. Det hører dog med til billedet, at det jo trods alt ikke er al grænsehandel, der ville blive modsvaret af indenlandsk dansk handel. Yderligere ca. 700 tabte arbejdspladser med finansloven for 2012 For at få et yderligere indtryk af størrelsesordnen var der i 2010 ca beskæftigede i detailhandlen, hvoraf dog mange på deltid arbejdspladser udgør dermed næsten 3½ pct. af den samlede detailhandelssektor. Det er også muligt at regne på de makroøkonomiske effekter af grænsehandel. Hvis omsætningen på de ca. 9,7 mia. kr. alternativt havde ligget i Danmark, ville det have øget BNP med 0,44 pct. og givet ekstra skatter og afgifter til statskassen på mindst 3,5 mia. kr. (2010-tal). Staten går ikke kun glip af de direkte moms og afgifter på grænsehandel. Der er også afledte effekter via indkomstskat, selskabsskat mv. Det ændrer i høj grad regnestykket af, om der er økonomisk rationale i at hæve afgifter på grænsehandelsfølsomme varer. Også afledt negativ effekt på indkomstskat, selskabsskat mv. De samfundsøkonomiske omkostninger Det mindre provenu til statskassen er kun en del af problemet ved grænsehandel. Et vel nok større problem er tab af produktion og beskæftigelse pga. grænsehandlen. Det sænker i gennemsnit velstanden for os alle. Skatteministeriet er selv opmærksom på dette i den seneste grænsehandelsrapport, hvor der på side 13 står: Samfundsøkonomisk er der tale om et samlet tab, da staten mister det fulde afgiftsog momsbeløb, mens borgeren kun vinder forskellen i afgift og moms mellem Danmark og Tyskland og desuden har omkostninger i forbindelse med grænsehandel. Dødvægtstab En grænsehandel på 9,7 mia. kr. betyder formentlig 8-9 mia. kr. lavere indenlandsk omsætning og også et fald i BNP på ca. 0,4 pct., dvs. lavere velstand for os alle. Fald i BNP med ca. 0,4 pct. Sekundære effekter: Interresearch har i en befolkningsundersøgelse for Dansk Erhverv i juni 2011 påvist, at danskerne er tilbøjelige til at øge deres forbrug som følge af grænsehandel. Der er her tale om en såkaldt lagereffekt. Denne dækker over, at når folk grænsehandler, så køber de ind i så store mængder, at dette medfører et øget forbrug derhjemme. Tvivlsom sundhedseffekt pga. hamstring Interresearch A/S spurgte et repræsentativt udsnit af danskere, om de har en tendens til at øge deres forbrug som følge af grænsehandel. Et flertal af de grænsehandlende vurderer selv, at de er tilbøjelige til at have et større forbrug af de købte varetyper, når de har handlet i Sverige og Tyskland. DANSK ERHVERV 12

13 Figur 12 Er du tilbøjelig til at have et større forbrug af de købte varetyper, når du har handlet i Tyskland eller Sverige? Ja Nej 44% 53% 53 pct. af de grænsehandlende personer angiver, at de forbruger mere af de købte varetyper, end de ellers ville have gjort Ved ikke 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Note: Spørgsmålet er kun besvaret af dem, der køber mad eller drikkevarer i Sverige eller Tyskland mindst en gang om året (n=774). Kilde: Interresearch A/S for Dansk Erhverv, juni 2011 Samme analyse viser, at det især er køb af sodavand, øl/vin/spiritus eller slik, chokolade, chips og lignende, der giver et større forbrug. Det vil altså sige, at det især er de traditionelle grænsehandelsvarer varer, som danskerne øger indtaget af, når de har grænsehandlet. Især overforbrug af nydelsesvarer varer pga. grænsehandel Forurenings- og klimaeffekter Herudover skal man have øje for den forureningseffekt, som grænsehandel medfører. Det skyldes større transportmængder og dermed en større CO2-udledning, end hvis man gjorde sine indkøb i det lokale supermarked. Dansk Erhverv har xii i oktober 2011 estimeret, at der årligt køres mellem 550 og 600 millioner kilometer efter de billigere varer. Det svarer til 220 kilometer pr. husstand pr. år. Dermed står grænsehandlen for ca. én procent af den samlede bilkørsel i Danmark. Ca. 220 km. Pr. husstand pr. år i grænsehandelsrelateret biltrafik Omregnet til CO2-effekt, indebærer den øgede biltrafik som følge af grænsehandel en ekstra udledning på ca ton CO2 om året. Miljøproblemet er således blot endnu en grund og en lidt overset faktor - til, at politikerne skal være varsomme med at hæve afgifter på varer, der er følsomme i forhold til øget grænsehandel xiii ton ekstra CO2- udledning pr. år pga. grænsehandelsrelateret biltrafik Grænser for afgiftsskruen Afgifter er i de senere år blevet mere populære som finansieringskilde, bl.a. pga. en erkendelse af at de høje indkomstskatter har betydelige negative effekter på arbejdsudbuddet. Således var seneste skattereform fra 2009 netop dedikeret til at sænke skatten på arbejde. Dertil skal lægges, at afgifter forventes at kunne medvirke til opfyldelse af bl.a. sundhedsmæssige mål. Punktafgifter bruges til at finansiere lavere skat på arbejde DANSK ERHVERV 13

14 I den sammenhæng er det dog vigtigt, at man er opmærksom på, at der også er grænser for, i hvilket omfang man anvender øgede afgifter som finansieringskilde. Det skyldes bl.a. at de høje afgifter medfører en betydelig grænsehandel. Danske særskatter Nye danske særskatter og afgifter, såsom fedtafgiften og den kommende sukkerafgift i 2013, øger ikke blot de administrative byrder for virksomhederne men også grænsehandlen. Den samlede effekt af dette er et betydeligt samfundsøkonomisk dødvægtstab. Senest har forligspartierne bag finansloven for 2012 regeringen og Enhedslisten besluttet at indføre nye punktafgifter for ca. 2,6 mia. kr., hvoraf de ca. 1,5 mia. kr. vedrører afgifter på grænsehandelsfølsomme varer (øl, vin, chokolade, slik, sodavand). Hertil kommer hævede tobaksafgifter, som der delvis pga. grænsehandel i 2012 ikke regnes med provenu fra. Nye afgifter på grænsehandelsfølsomme varer for ca. 1,6 mia. kr. i 2012 Dansk Erhverv konstaterer med beklagelse, at den i forvejen hårdt pressede danske detailhandelssektor og den samlede samfundsøkonomi dermed i 2012 rammes yderligere af en række selvvalgte ekstraregninger. På bundlinjen bliver det isolerede resultat af afgiftsstigningerne højere inflation, stigende grænsehandel, svækket købekraft, faldende privatforbrug, tabte arbejdspladser og et betydeligt dødvægtstab på skatteprovenuet fra de hævede punktafgifter. Grænsehandel og inflation op. Privatforbrug og beskæftigelse ned. DANSK ERHVERV 14

15 OM DENNE UDGAVE Grænsehandel koster dyrt er 57. udgave af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet den 19. december2011. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs Perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Bo Sandberg på [email protected] eller tlf NOTER i Ud fra et forsigtighedsprincip er der i denne beregning udelukkende brugt statistisk materiale fra Skatteministeriets grænsehandelsrapport 2010 dvs. punktafgifterne er beregnet på baggrund af Skatteministeriets skøn vedr. grænsehandel med nydelsesmidler for godt 3 mia. kr. Lægges dette skøn til grund, bliver der i 2008-tal tale om flg. indtægter fra punktafgifter, som statskassen går glip af: Spiritus 214 mio. kr. Cigaretter 233 mio. kr. Øl 159 mio. kr. Vin 130 mio. kr. Sodavand 65 mio. kr. Chokolade mv. 102 mio. kr. Totalt mistede indtægter på 903 mio. kr. ii Der er taget udgangspunkt i et forsigtigt skøn fra Dansk Erhverv omkring ekstra ledige som følge af den totale grænsehandel. Hvis disse alternativt var i beskæftigelse, ville merprovenuet være ca. 625 millioner. Hertil er skønsmæssigt lagt 75 millioner kr. i ekstra selskabsskat. DANSK ERHVERV 15

16 iii Undersøgelse gennemført februar iv Svar på spørgsmål 33 til lovforslag L33 af 7. december v Dansk Erhverv finder det opsigtsvækkende, at der anvendes så gamle tal (i løbende priser). Når der ikke bruges mere aktuelle estimater, undervurderes den nuværende grænsehandels omfang. vi Det fremgår ikke helt klart af den kortfattede beregning i svaret på spørgsmål 33 til L33, om der regnes i eller 2012-niveau. vii Juni 2008 & marts 2010 viii Februar 2011 ix Selvom der ikke figurerer en decideret emballageafgift i forbrugerpriserne i Tyskland, er det dog således, at producenterne kollektivt indbetaler til den såkaldte Grüne Punkt-ordning, dvs. også en slags miljøafgift. Det er svært at sammenligne de to systemer. x Konstante elasticiteter indebærer givetvis en undervurdering af grænsehandelen, idet elasticiteter ikke udvikler sig lineært: Hvis udlandets priser holdes konstant, er det ikke ligegyldigt, om man lægger 3 kr. oveni en dansk pris på 37 kr. eller 40 kr. På et tidspunkt indtræffer der ketchup lignende effekter i efterspørgslen pga. den såkaldte krydspris-elasticitet. For enkelthedens skyld og for at sikre et forsigtigt underkantsskøn er Skatteministeriets enheds-elasticiteter fra 2010 fastholdt. xi Hertil kommer en yderligere effekt af, at den norske og svenske grænsehandel i Danmark ventes at falde som følge af de danske afgiftsstigninger. Skatteministeriet har i et svar til Folketingets skatteudvalg skønnet dette fald til ca. 230 millioner kr. og 90 beskæftigede. xii På baggrund af en befolkningsundersøgelse foretaget af Interresearch A/S, der i oktober 2011 har spurgt repræsentativt udvalgte, voksne danskere om deres trafik- og grænsehandelsmønstre. xiii Her har Dansk Erhverv tilmed set bort fra den yderligere effekt, der skyldes, at der sker en betydelig CO2-udledning i forbindelse med, at mange danske varer først transporteres over grænsen for at blive solgt billigere til de danske forbrugere i grænsehandelsbutikker for derefter at blive transporteret på traileren hjem til Danmark igen. DANSK ERHVERV 16