EBSEN & GRAM ARKITEKTER M.A.A. APS GRØNNEGADE 77 B 8000 ÅRHUS C

EBSEN & GRAM ARKITEKTER M.A.A. APS GRØNNEGADE 77 B 8000 ÅRHUS C 86 13 59 00 SKJØRRING KIRKE Forslag til indvendige renoveringsarbejder April 2013 1 af 19

SKJØRRING KIRKE Skjørring sogn Skanderborg provsti Århus stift Forslag til indvendige renoveringsarbejder Indholdsfortegnelse: Generelt side 3 Alterpartiet side 3-5 Knæfald side 5 Oprindeligt alterbillede side 5 Lofter side 5-6 Loftsisolering side 6 Gulvbelægning i skib og kor side 6-7 Våbenhusgulvet side 7-8 Belysning i kor side 8 Bænkehynder side 8-9 Bilag: Økonomisk overslag af 10.04.2013. side 10 Tegninger, opmåling / projekt, ark. Aksel Skov 1961 Plan (nedkopieret til 1:100) side 11 Snit (nedkopieret til 1:100) side 12 Besigtigelsesrapport vedr. historisk inventar - Nationalmuseet 2. juli 2008 side 13-17 Overslag vedr. istandsættelse af oprindeligt alterbillede m.v. konservator Kurt Nedergaard 24. april 2009. side 18-19 2 af 19

Forslag til indvendige renoveringsarbejder. Generelt Skjørring kirke er en ret beskeden kirkebygning, der er annekskirke til Sjelle kirke. Kirken består af et romansk skib og kor samt nyere tårn og våbenhus. En tidligere apsis til koret er nedrevet allerede i middelalderen. Våbenhus og tårn er tilføjelser fra sidste halvdel af 1800-tallet. Det nuværende våbenhus erstattede et tidligere våbenhus i bindingsværk, mens der før tårnet blot fandtes en klokkestabel over skibets vestgavl. Den seneste større samlede renovering af kirkens indre er foretaget i 1961-63 ved arkitekt Aksel Skov. Ved denne renovering udførtes bl.a. nye teglstensgulve i skib og kor samt nye malede bræddelofter opsat under bjælkerne som erstatning for tidligere pudsede lofter. Ved renoveringen i begyndelsen af 1960 erne blev det velbevarede historiske stoleværk fra 1600 tallet ligeledes istandsat og nymalet. Der er senere, omkring 1990, udført nymaling af prædikestolen samt af stolestaderne, hvor der er udført en enkel blå opstregning i smalfeltet i stolestadelågernes midtramstykke. Kirken fremtræder i dag med en ret enkel farveholdning karakteriseret af stoleværkets lyse nuancer af hvidgrå og grå. Knæfald og hynder er betrukket med stof i blå - blågrå farve. Alterpartiet fremstår stærkt præget af en renovering udført i slutningen af 1800 tallet, hvor det oprindelige alterbillede er fjernet og erstattet af nye malet af Anker Lund som kopibillede. Altertavlen er senest renoveret i 1949 og i den forbindelse udførtes sidevinger på altertavlen udformet efter model af topvingerne. Det tidligere (sandsynligvist oprindelige) alterbillede har været borte fra kirken, men er generhvervet først i 1980 erne, og er nu ophængt på skibets vestvæg syd for midtergangen. Topfeltets oprindelige maleri af korsfæstelsen er ikke i kirkens besiddelse og dets skæbne kendes ikke. Alterbord samt alterskranke fremstår brunmalet / mørkt egetræsådret med enkelte guldstafferinger og er tilsvarende udført i slutningen af 1800 tallet, men nystafferet med guld i 1949. Et oprindeligt alterbord af sten op mod østvæggen blev fjernet i slutningen af 1800 tallet. Renoveringsforslag Alterpartiet Det har tidligere været på tale, at ændre farveholdningen i kirken, bl.a. forud for besigtigelsen fra Nationalmuseet i 2008. Dette er ikke planen længere, men det er fortsat et ønske på sigt, at foretage ændringer omkring alterbilledet. Det har således været på tale, at genisætte det oprindelige alterbillede i tavlen i stedet for 1800 tallets nye tilføjelse. (jf. Nationalmuseets rapport). 3 af 19

Det er besluttet først at tage stilling hertil, når det oprindelige alterbillede er renset og renoveret. En evt. genindsættelse af det oprindelige alterbillede i tavlen vil således blive behandlet som en særskilt sag på et senere tidspunkt. Det ældre og noget slidte tæppe på podieopbygningen foran alteret ønskes fjernet, og i stedet foreslås en forenkling, der også visuelt vil skabe mere rolige forhold omkring alteret. Det foreslås således at podieopbygningen fjernes og det gule teglstensgulv føres igennem også bag knæfaldet. Da podiet er ført ind under alteret foreslås alteret sænket ned til stengulvsniveauet. 4 af 19

Herved opnås lidt mere afstand til loftet, der visuelt trykker altertavlens top med den nuværende placering. Sænkningen af alteret skal foregå under assistance af kyndig konservator. Knæfald Oprindeligt alterbillede I forbindelse med fjernelsen af podieopbygningen, må knæfaldet suppleres på bagsiden med en ny buet sarg som afslutning ned mod teglstensgulvet. Sargen udføres i massivt, dampbøjet træ, der overfladebehandles ved brunmaling / ådring svarende til det eksisterende træværk i knæfaldet. Det gamle, sandsynligvist oprindelige alterbillede, fra altertavlens storfelt, fremstår meget mørkt som følge af mange års tilsmudsning. Motivet er nadveren, og billedet foreslås restaureret iht. Nationalmuseets rapport samt tilbud fra konservator Kurt Nedergård (jf. bilag). Herved vil billedets oprindelige farver blive genskabt, og billedet forventes at give et nyt og noget ændret bidrag til kirkerummets udsmykning. Som udgangspunkt forventes billedet genopsat på den nuværende placering, men efter restaureringen vil en evt. genplacering i altertavlen blive drøftet på ny. Oprindeligt alterbillede ophængt på kirkens vestvæg. Lofter Kirkens lofter er udført som nye bræddelofter ved restaureringen i 1961-63. Brædderne er udført med fasede kanter og opsat under bjælkerne. Bræddelofterne er gråmalede, men malingsoverfladerne er noget skjoldede hovedsageligt som følge af tilsmudsning, men der ses også lettere knastgennemslag i malingen. 5 af 19

Tilsmudsningen er kraftigst ved ydermurene som følge af de kondensdannelser, der typisk opstår ved de koldeste flader. Der foretages en omhyggelig afvaskning, knastlakering, grunding og nymaling af lofterne. Forud for malerarbejderne foretages omhyggelig afdækning af inventaret. Orglet afdækkes i samarbejde med orgelbyggeren. Loftsisolering I forbindelse med restaureringen i 1961-63 er der oplagt 5 cm isoleringsmåtter mellem bjælkerne oven på loftsbrædderne. Bræddegulvet i loftsrummet er afsluttet ca. ved indvendig side af murværket, så der er direkte åbning fra det kolde loftsrum ind over de tynde isoleringsmåtter, der heller ikke synes at være helt intakte og tætsluttende. Det foreslås, at der udføres efterisolering ved indblæsning af træfiberisolering som fra Dansk Træfiberisolering. Denne type isolering er bedre til at optage og genafgive fugt end mineraluldsgranulat, og kan derfor med fordel anvendes, hvor der ikke er tale om konstant opvarmede rum med tæt dampspærre i konstruktionen. Isolering af lofterne vil, udover at forbedre opvarmningsforholdene, minimere tilsmudsningen af lofterne forårsaget af kondensdannelser. Gulvbelægning i skib og kor Gulvene i skib og kor er belagt med gule teglsten, nedlagt på fladen i blokforbandt. Gulvene er udført i 1961-63 som erstatning for gulve af cementfliser fra 1905. Teglstenene er nedlagt med en ret smal fuge mellem stenene. Teglstensgulvet i skibet. 6 af 19

Inde i stolestaderne er der fyrretræsgulv på strøer og med kantrem af fyrretræ ud mod midtergangens teglstensgulv. If. oplysninger fra kirkens graver fortsætter teglgulvet ikke ind under podieopbygningen bag knæfladet, men der skulle i stedet være beton eller betonfliser under bræddegulvet. Gulvene fremtræder noget slidte og med misfarvninger. Der ses en lav sænkning i gulvbelægningen op gennem midtergangen. Fugerne er partielt løse og manglende. Der er gennem årene udført fugereparationer med forskellige mørtler, der ikke er tilpasset, og således fremstår med en tydelig fravigende farve og struktur. Da der ønskes sammenhængende gulvflade i hele koret også bag knæfaldet foreslås alle teglstenene i skib og kor erstattet med nye, for herved at skabe et sammenhængende ensartet gulv i såvel skib som kor. Teglgulvene i skib og kor foreslås udført med nye blødstrøgne kirkegulvtegl i gul nuance efter godkendt prøve og i almindeligt murstensformat som fra Egernsund Tegl. Gulvene lægges i blokforbandt som det eksisterende gulv, men stenene nedlægges helt tæt med knasfuge og efterfølgende udsandes med sand i kornstørrelse tilpasset sprækkerne mellem teglstenene. Der udføres også ny teglstensbelægning på trappen til prædikestolen. Her påmures stenene svarende til ved gulvbelægningen med knasfuge. Efterbehandling udføres overalt med usynligt beskyttelsesmiddel som Terracotta - Pletbeskyttelse fra Petersen Tegl. Våbenhusgulvet Gulvet i våbenhuset er belagt med ældre kvadratiske teglfliser i varierende farvenuancer fra grågul over gul til gulrød. Gulvet fremstår med et smukt farvespil og patina, men stenene er ret tilsmudsede af kalk og gamle sæberester m.v. Fugerne mellem stenene er hullede og partielt løse, og der ses udført udbedringer med forskellige fugetyper. Alle fuger mellem teglfliserne udbedres. Ekst. fugemørtel udkradses med stor forsigtighed, så teglflisernes kanter ikke skades. Der udføres en generel afrensning af de gamle teglgulvoverflader i våbenhuset med egnet afrensningsmiddel som Terracotta specialgrundrens fra Petersen Tegl. Der udføres prøve for tilsynets godkendelse. Der ønskes ikke mørtelfugning mellem teglfliserne, men i stedet udføres udsanding med fugesand i kornstørrelse tilpasset fugebredden (ikke for fint sand). Der tilsættes evt. hydraulisk tørmørtel til fugesandet for let binding af fugeoverfladen efter nærmere aftale med tilsynet. Efterbehandling udføres overalt ved såvel nye som gamle teglgulve med Terracotta - Pletbeskyttelse. 7 af 19

Gulv i våbenhuset Belysning i kor Triumfvæggen, der adskiller skibet fra koret i Skjørring kirke, er af ret lukket karakter, da triumfbuens bredde er lille i forhold til korets bredde. Dette er et typisk træk ved den romanske kirketype, men forholdet er medvirkende til, at belysningen i kirkeskibet kun i begrænset omfang bidrager til oplysningen af koret. Korbelysningen udgøres i dag af 2 lampetter på henholdsvis syd- og nordvæggen. Lampetterne er af typen Klase Lampet (ark. Rolf Graae) med 6 blus i hver. Der ønskes en bedre belysning af rummet især i området tættere på alteret. De eksisterende lampetter foreslås derfor erstattet af 2 stk. små kroner af typen Gren fra Okholm Lighting med 6 arme i hver (Ø 60 cm) i blankpoleret messing, uden kugle og med enkle ophæng fra loftet uden kugler. Kronerne foreslås placeret uden for triumfbuens udstrækning og let fremrykket i forhold til korets midte (ca. 1,8 m bag triumfvæggen). Bænkehynder Bænkehynderne er noget slidte og stoffet er falmet. Desuden er stoffet skredet på hyndepolstringen så syningerne ikke længere følger hyndernes kanter. 8 af 19

Der foreslås udført nye hynder med skridsikker bagside. Hynderne tildannes omhyggeligt svarende til bænkesæderne. Hynderne betrækkes med samme blå stof som på knæfaldet. Knæfald og knæleskammel er ombetrukket inden for de seneste år. Århus, den 11.04.2013. Peder Gram Arkitekt MAA Kilder: Danmarks Kirker, Århus Amt, 4. bind, hæfte 22. 9 af 19

EBSEN & GRAM ARKITEKTER M.A.A. APS GRØNNEGADE 77 B 8000 ÅRHUS C 86 13 59 00 SKJØRRING KIRKE Forslag til indvendige renoveringsarbejder Økonomisk overslag 11. april 2013 Bygningsarbejder Efterisolering af lofter over kor, skib og våbenhus kr. 22.000,00 Afvasking og nymaling af bræddelofter kr. 16.000,00 Stillads og afdækning i forbindelse med loftsmaling kr. 15.000,00 Nye teglsten på gulve i skib og kor inkl. på trappe til prædikestol kr. 72.000,00 Afrensning og udbedring af gulv i våbenhus kr. 10.000,00 Ny belysning i kor kr. 23.000,00 Inventararbejder m.v. Rensning og istandsættelse af oprindeligt alterbillede (konservator) kr. 53.500,00 Afdækning af orgel i forbindelse med bygningsarbejder kr. 12.000,00 Nedtagning og genopstilling af alter m.v. i forbindelse med gulvarbejder kr. 15.000,00 Ombygning af alterskranke / knæfald i forbindelse med gulvarbejder kr. 25.000,00 Nye bænkehynder kr. 28.000,00 Håndværkerudgifter kr. 291.500,00 Uforudseelige udgifter 15% kr. 43.725,00 Håndværkerudgifter inkl. uforuds. kr. 335.225,00 Tekniske omkostninger inkl. udlæg (15% / efter medgået tid) kr. 50.283,75 Håndværkerudgifter inkl. tekniske omkostning excl. moms kr. 385.508,75 25% moms kr. 96.377,19 Samlet skønnet udgift inkl. moms kr. 481.885,94 Udgifter til byggeplads inkl. bortkørsel af affald m.m. er indeholdt i budgettet. Århus, den 11. april 2013 Peder Gram Arkitekt MAA 10 af 19

Plantegning, opmåling / projekt, ark. Aksel Skov 1961 (nedkopieret til 1:100) 11 af 19

Snittegning, opmåling / projekt, ark. Aksel Skov 1961 (nedkopieret til 1:100) 12 af 19

Skjørring Kirke Menighedsrådet Menighedsrådsformand Leo Jantzen Langelinie 26 Skjørring 8464 Galten FORSKNINGS- & FORMIDLINGSAFDELINGEN Danmarks Middelalder og Renæssance FREDERIKSHOLMS KANAL 12 1220 KØBENHAVN K TLF 33 47 31 11 FAX 33 47 33 12 E-MAIL fogfafd@natmus.dk DIREKTE TLF 33 47 31 19 DIREKTE FAX +45 33 4 7 33 12 DATO 2. juli 2008 J.nr. 531/2008 BA-sags.nr. E-MAIL karin.vestergaard.kristiansen@natmus.dk SKJØRRING KIRKE. Framlev herred, Århus amt Besigtigelse og besigtigelsesrapport vedrørende historisk inventar Efter anmodning har Nationalmuseets konserveringsfaglige kirkekonsulent besigtiget kirkens historiske inventar. Besigtigelsen fandt sted den 2008. Tilstede var kirkeværge Mette Mailund Strong, kirkens graver og kirkens arkitekt Peder gram. I forbindelse med planlægning af indvendige istandsættelsesarbejde ønskes Nationalmuseet vurdering af det historiske inventars bevaringstilstand samt museets retningslinier for hvorledes inventaret eventuelt istandsættes bedst muligt ud fra såvel antikvariske som bevaringsmæssige hensyn. Ligeledes ønskes museets vurdering af om kirkens historiske inventar ud fra bevaringsmæssige hensyn tåler at blive partielt nymalet. Endelig om altertavlens oprindelige alterbillede ud fra bevaringsmæssige og antikvariske hensyn kan genindsættes i altertavlens rammeværk. Besigtigelsesrapport beskriver disse forhold. Fra besigtigelsesrapporten og besigtigelsesbesøget skal følgende fremhæves, idet inventaret nedenfor er nævnt i en prioriteringsrækkefølge som er opsat efter konserveringsbehov, og som menighedsrådet kan anvende ved planlægning af kommende indvendige istandsættelsesarbejder: Kirkens oprindelige alterbillede tåler ud fra såvel bevaringsmæssige som antikvariske hensyn at blive genopsat i altertavlen. Forinden skal billedet restaureres af konservator, og herunder renses hvorved det må forventes, at det vil genvinde en betydelig del farvernes oprindelige klarhed. Det oprindelige alterbillede må kun genopsættes, både permanent og midlertidigt af konservator. Det oprindelige alterbillede. Det skal erindres, at iværksættelse af eventuel genopsætning af alterbilledet skal indsendes til stiftsøvrighedens godkendelse. Ny farveholdning i kirkerummet. Ved overvejelser om eventuel farvemæssig ændring af kirkerummets historiske inventar skal alterbilledet først være renset og indsat i altertavlens rammeværk. Opsætning af det nyrensedes maleri må nemlig forventes at ændre hele altertavlens karakter og udtryk. En således anderledes fremtræden af altertavlen har stor betydning for hvorledes farveudtrykket skal være i det resterende kirkerum. Således skal alle overvejelser om ændringer i altertavle og i kirkerummet først indgås når alterbilledet er renset og indsat i altertavlens rammeværk. Derfor har restaureringen af alterbilledet højeste prioritet. 13 af 19

Altertavlen er i god bevaringstilstand uden aktuelt behov for konservering. Tavlens rammeværk har dog behov for at blive overfladerenset af konservator, og dette arbejde skal udføres inden eventuel ændring af altertavlens bemaling og forgyldning. Altertavlens rammeværk tåler ud fra bevaringsmæssige og antikvariske hensyn at blive partiel nymalet, ligesom forgyldning kan ændret. Arbejdet må kun udføres af konservator eller af kyndig maler med konservator som ansvarlig konsulent på arbejdet. Altertavlens eksisterende sidevinger. Det vil næppe kunne anbefales at nedtage altertavlens rekonstruerede sidevinger, i det en 1600-tals tavle af denne type som oftest altid har haft sidevinger. Eksisterende sidevinger er udført som kopi af topstykkets vinger, og arkæologiske undersøgelser vil formentlig kunne klarlægge størrelse og montering af tavlens oprindelige sidevinger. Storstykkets eksisterende sidevinger kan derimod partielt nystafferes og tilføres eventuel ændring af forgyldning i overensstemmelse med tilsvarende på den resterende del af altertavlens rammeværk. Altertavlens malerier, tilbageførelse af oprindeligt maleri. Ud fra såvel bevaringsmæssige som antikvariske hensyn er det muligt eventuelt at tilføre et nyt billede til tavlens topstykke. Dette kan udføres af kunstner, men skal korrespondere med det genindsatte oprindelige billede. Altertavlens malerier, tilbageførelse af oprindeligt maleri Eventuel indsætning af nyt topstykkemaleri skal udføres i samråd med konservator og således at der ikke gøres indgreb i topstykkets oprindelige træværk. Nuværende alterbilleder skal ved nedtagning tilføres nye prydrammer og genophænges i kirken. Ny prydramme og ophængning andet sted i kirken skal udføres af konservator. Forud for ophængning andet sted i kirken skal Nationalmuseets Kalkningstjeneste undersøge om der findes tildækkede kalkmalerier eller anden malet dekoration som kan tage skade ved indgreb i muren for ophængning af nuværende alterbillede. Altertavlen. Det skal erindres, at enhver form for iværksættelse af nymaling, ændring og tilførelse af ny billedkunst til altertavlen, først skal godkendes af stiftsøvrigheden. Prædikestolen er i god bevaringstilstand og tåler ud fra bevaringsmæssige og antikvariske hensyn at blive nymalet af kyndig maler. Ved eventuel nymaling skal der males ovenpå eksisterende bemaling. Forslag til nymaling og eventuel ny farvesætning skal indsendes som et forslag til stiftsøvrighedens godkendelse. Stolestader er i god bevaringstilstand og tåler ud fra bevaringsmæssige hensyn at blive tilført partiel nymaling eller nymalet af kyndig maler i samråd med konservator. Ved eventuel nymaling må der ikke foretages afslibning eller andre indgreb, der kan beskadige underliggende historiske farver, og nuværende bemaling skal efter rensning/affedtning tjene som malebund for eventuelle nye farver. Forslag til nymaling og eventuel ny farvesætning skal indsendes som et forslag til stiftsøvrighedens godkendelse. Alterbord og alterskranke er i god bevaringstilstand uden behov for konservering eller restaurering. Begge inventarstykker tåler ud fra bevaringsmæssige og antikvariske hensyn at blive nymalet eller partielt nymalet af kyndig maler. Forslag til eventuel nymaling skal indsendes til stiftsøvrighedens godkendelse. Hele kirkeinteriøret. Forud for eventuel ændring af kirkeinteriørets udseende, herunder farve og/eller opsætning af ny billedkunst, skal der foretages en fotografisk dokumentation af nuværende udseende. Det skal erindres, at enhver iværksættelse af konservering og restaurering af historisk kirkeinventar, der er ældre end 100 år, kræver stiftsøvrighedens godkendelse. Med venlig hilsen Karin Vestergaard Kristiansen Konservator. Konserveringsfaglig kirkekonsulent 14 af 19

BESIGTIGELSESRAPPORT Altertavle Altertavlen dateres i bogværket Danmarks Kirke, Århus amt, side 1932, til 1615-20. Malerierne er af Anker Lund fra 1897 For beskrivelse af tavlen henvises til bogværket. Altertavlen blev konserveret og restaureret i 1949 og formentlig også i 1960-erne. Der henvises til konserveringsindberetninger herfra. Tavlen måler ca. 310 x 250 cm. Den er udført af traditionelt samlet egetræ, dog er der nyere nåletræs afstivere på tavlens bagsidekonstruktion. Malerierne er maler med oliefarve på lærred, der er opspændt på blændrammer uden krydsforstrækning. Malerierne er opsat uden bagklædning og fastgjort med klemmer til rammeværket. Tavlens rammeværk står i afrenset egetræ og partiel nyforgyldning, der tilsyneladende er kompletteret og muligvis forøget i 1989-92, hvor kirken blev nymalet. Tavlen har nye sidevinger fra 1946, der formentlig er opsat efter spor af ældre sidevinger. Nuværende er udført som en kopi af topstykkets sidevinger Der er god afstand til østmuren bagved altertavlen, omkring 20 cm, og afstandsmæssigt burde det kunne lade sig gøre, at indsætte nye malier uden nedtagning af tavlen. Bevaringstilstand og retningslinier for konservering og restaurering Altertavlen er i god bevaringstilstand uden behov for konservering og restaurering. Tavlens rammeværk er dog overfladesnavset med behov for at blive overfladerenset af konservator, og dette arbejde skal udføres inden eventuel ændring af altertavlens bemaling og forgyldning. Altertavlens rammeværk tåler ud fra bevaringsmæssige og antikvariske hensyn at blive partiel nymalet, ligesom forgyldning kan ændres. Herunder tåler rammeværket at blive tilført eventuelle malerier på sidevingernes cirkelslag. Arbejdet må kun udføres af konservator eller af kyndig maler med konservator som ansvarlig konsulent på arbejdet. Ligeledes tåler altertavlens rammeværk at blive indsat med nye malerier, herunder tavlens oprindelige midtfeltsmaleri, idet konservator skal medvirke ved nedtagning af nuværende og opsætning af nye, og herunder sikre, at der ved opsætning ikke sker indgreb i altertavlens historiske træværk og samlinger (se nedenfor). Ligeledes skal konservator sikre, at der ved opsætning ikke gøres indgreb i det oprindelige midtfeltsmaleris træværk. Såfremt nuværende malerier nedtages, da skal de tilføres nye prydrammer og genophænges i kirken. Ny prydramme og ophængning andet sted i kirken skal udføres af konservator. Forud for ophængning andet sted i kirken skal Nationalmuseets Kalkningstjeneste undersøge om der findes tildækkede kalkmalerier eller anden malet dekoration som kan tage skade ved indgreb i muren for ophængning af nuværende alterbillede. Det skal erindres, at enhver form for iværksættelse af nymaling, ændring og tilførelse af ny billedkunst til altertavlen, først skal godkendes af stiftsøvrigheden. Arbejdet afsluttes med en rapport der tilsendes Nationalmuseet, og som i tekst og arkivfast foto dokumenterer det udførte arbejde. Arbejdet bør kun udføres af faguddannede konservatorer med erfaring for såvel snedker- som farvemæssig istandsættelse af historisk kirkeinventar. 15 af 19

Oprindeligt alterbillede Altertavlens gamle storfeltsmaleri, der må antages at være tavlens oprindelige maleri er nedtaget og har i en periode været borte fra kirken. Maleriet er dog kommet tilbage til kirke, og er i dag ophængt på vestvæggen ved kirkens indgangsdør. Maleriet er beskrevet i Nationalmuseets besigtigelsesrapport fra 1983, og for yderligere beskrivelse af maleriet henvises til besigtigelsesrapport af 14. januar 1983. Maleriet måler ca. 111 x 96 cm, og passer således til tavlens nuværende og oprindelige lysning. Størrelsesmæssigt kan maleriet således tilbageføres til altertavlen. Bevaringstilstand og retningslinier for konservering og restaurering samt genopsætning Renseprøver, foretaget på besigtigelsesdagen, viser at der på maleriets overflade findes en tyk, fastgroet og gråsort snavshinde, som kan afrenses. Ved en afrensning vil billedet genvinde en stor del af farvernes klarhed. Desuden kan det forventes, at også sekundære farvereparationer vil blive synlige, især ved maleriets limfuger. Der er behov for at maleriet renses af farvekonservator, og at denne efterfølgende foretager farvejustering af eventuelle misfarvede ældre retoucher. Herigennem må det forventes at maleriets vil genvinde farvernes klarhed således at der vil fremtræde med langt større farveudtryk i kirkerummet. Der henvises til besigtigelsesrapportens indledning vedrørende prioriteringen af maleriets restaurering i forhold ændring af kirkerummets farveudtryk Herud over er maleriet i god bevaringstilstand og har ikke skader med behov for istandsættelse. Konservator skal medvirke ved eventuel opsætning af maleriet i altertavlens rammeværk. Det skal erindres, at opsætning af maleriet i altertavlens rammeværk skal indsendes til stiftsøvrighedens godkendelse. Alterskranke Alterskranken dateres i bogværket Danmarks Kirker, Århus amt, side 1934, til 1896. Skranken står i lakeret og ådret træværk med partiel forgyldning. Skranken er i god bevaringstilstand uden behov for istandsættelse. Skranken tåler ud fra bevaringsmæssige og antikvariske hensyn at blive nymalet eller partielt nymalet, hvilket kan udføres af kyndig maler. Alterbord Alterbordet dateres i bogværket Danmarks Kirker, Århus amt, side 1931, til 1896. Bordet står i lakeret og ådret træværk med partiel forgyldning. Bordet er i god bevaringstilstand uden behov for istandsættelse, og tåler ud fra bevaringsmæssige og antikvariske hensyn at blive nymalet eller partielt nymalet, hvilket kan udføres af kyndig maler. Prædikestol Prædikestolen dateres i bogværket Danmarks Kirker, Århus amt, side 1935, til 1600. For beskrivelse af prædikestolen henvises til bogværket. Stolen er ca. 117 cm høj og udført af traditionelt samlet egetræ. Stolen blev malet med nuværende farver i 1980-erne, som en fri staffering. Stolen har tidligere været egetræsådret og desuden haft en helt anden blå farve i dens fyldinger. Den har i dag hvid inderside, turkisblå fyldinger og øverste vandrette profiler, og desuden er der anvendt okker og rød farve og forgyldning. 16 af 19

Bevaringstilstand og retningslinier for konservering og restaurering Prædikestolen r i god bevaringstilstand uden behov for konservering eller istandsættelse. Stolen tåler ud fra bevaringsmæssige og antikvariske hensyn at blive nymalet af konservator eller maler med konservator som konsulent på arbejdet. Ved eventuel nymaling skal der males ovenpå eksisterende bemaling. Forslag til nymaling og eventuel ny farvesætning skal indsendes som et forslag til stiftsøvrighedens godkendelse. Stolestader Kirkens stoleværk dateres i bogværket Danmarks Kirker, Århus amt, side 1935 til 1654. For beskrivelse af stoleværket henvises til bogværket. Stolene er opsat på nyere nåletræsgulv på ny rem. De har stået med nuværende hvide farve siden en istandsættelse i 1989-92. Tidligere undersøgelser viser, at der ikke er bevaret spor af historiske farver under nuværende bemaling. Bevaringstilstand og retningslinier for nymaling Stoleværket er i god bevaringstilstand og tåler ud fra bevaringsmæssige og antikvariske hensyn at blive nymalet. Ved eventuel nedtagning af stolene i forbindelse med nymaling, skal snedkerkonservator medvirke som konsulent på arbejdet. 17 af 19

18 af 19

19 af 19