ANTIDOTER Anvendelsesforskrifter Anvendelse af "ikke-registreret specialitet" kræver Sundhedsstyrelsens tilladelse: Sundhedsstyrelsen Udleveringstilladelser Axel Heides Gade 1 2300 København S E-mail: udleveringstilladelser@dkma.dk Tlf.: 72 22 74 00 (mandag fredag kl. 10 15) Fax: 44 88 91 17 Hjemmeside: http://laegemiddelstyrelsen.dk/da/topics/godkendelse-og-kontrol/udleveringstilladelser Antidoter 2009 (13) final
N-ACETYLCYSTEIN Antidot mod paracetamol Dosering 1: Dosering 2: Børn <50 kg N-acetylcystein (NAC)/Acetylcystein SAD. Infusionskoncentrat 200 mg/ml. Paracetamolforgiftning. Behandlingen indledes umiddelbart ved mistanke om akut forgiftning (>6 gram; ved børn >125 mg/kg). Behandlingen indledes umiddelbart ved mistanke om længerevarende overdosering, dvs. flere døgn (>4 gram/døgn i 2 døgn; ved børn >90 mg/kg/døgn i 2 døgn). Der gælder de samme stopregler for børn og voksne. Børn som vejer >50 kg betragtes som voksne. Bolus over 4 timer: 200 mg NAC/kg legemsvægt Blandingsvejledning til voksne og børn >50 kg: NAC stamopløsning (200 mg/ml) tilsættes i en mængde på 1 ml/kg legemsvægt til isotonisk glukose eller natriumklorid. Samlet volumen 500 ml. Efterbehandling over 16 timer: 100 mg NAC/kg legemsvægt Blandingsvejledning til voksne og børn >50 kg: NAC stamopløsning (200 mg/ml) tilsættes i en mængde på 0,5 ml/kg legemsvægt til isotonisk glukose eller natriumklorid. Samlet volumen 1000 ml. Ved behandling af børn som vejer <50 kg skal der bruges mindre væskemængde end til voksne for at undgå overhydrering. Dosering og tid Bolus over 4 timer Efterbehandling over 16 timer N-acetylcystein (200 mg/ml) 200 mg/kg, sv.t. 50 mg/kg/time over 4 timer 100 mg/kg, sv.t. 6,25 mg/kg/time over 16 timer Behandlingsskema for børn <50 kg Blanding (brug isotonisk glukose) 10.000 mg (50 ml) NAC blandes i 150 ml isotonisk glukose 3.125 mg (15,7 ml) NAC blandes i 484,3 ml isotonisk glukose Færdig koncentration i blandingen Indløbshastighed 50 mg/ml 1 ml/kg/time 6,25 mg/ml 1 ml/kg/time Stopregel 1 Stopregel 2 Hvis der i blodprøverne efter 16 timers NAC behandling ikke er tegn på hepatocellulær skade (P ALAT <70 U/L), samt en P Paracetamol <0,150 mmol/l, stoppes behandlingen med NAC (efter i alt 20 timers behandling). Hvis der efter 16 timer er tegn på hepatocellulær skade (P ALAT >70 U/L) og/eller en P-Paracetamol >0,150 mmol/l fortsættes behandlingen med NAC ved gentagelsen af Dosering 2. Blodprøver (samme som ved behandlingsstart) måles hver 8. time. Når der i 3 på hinanden følgende målinger (med mindst 8 timers interval) er stigende koagulationsfaktorer (faldende INR) eller stationært niveau, og samtidig normal eller faldende P ALAT, kan behandlingen stoppes. Antidoter 2009 (13) final 12
Særlige problemstillinger Gravide: Behandles ligesom ikke gravide Vægt >110 kg: NAC doseres = vægt 110 kg Risikopatienter som fx kroniske alkoholikere eller malnutrierede patienter. Grænsen for påbegyndelse af NAC behandlingen er hos disse patientgrupper lavere (indtagelse af >4 gram paracetamol) Biokemisk monitorering: P Paracetamol, hæmoglobin, leukocyter, thrombocyter, kreatinin, natrium, kalium, total CO2, amylase, glukose, ALAT, basisk fosfatase, bilirubin og INR (koagulationsfaktor II VII X). Blodprøver tages initialt ved indlæggelsen. Er der normal P ALAT og INR i disse prøver gentages alle prøverne 20 timer efter at NAC behandlingen er påbegyndt. Hos 90 % af patienterne kan stopregel 1 herefter anvendes. Andre patienter følges med blodprøver yderligere 3 gange i døgnet. Utilpashed og anafylaktisk reaktion oftest i form af urticaria og hudkløe, sjældnere bronkospasme, angioødem og hypotension. Ved udløsning af en anafylaktoid reaktion med urticaria, kløe, rødme og blodtryksfald under NACbehandlingen anbefales: Pausering af NAC infusionen Indgift af antihistamin fx clemastin 1 2 mg intravenøst Indgift af methylprednisolon 80 mg intravenøst Genoptagelse af NAC infusionen efter 10 15 min NAC er kun kontraindiceret ved svære anafylaktiske symptomer, der ikke kuperes med ovennævnte behandling. I så fald er Methionin alternativ antidot, se denne. Acetylcysteinbehandling kan medføre et isoleret fald i koagulationsfaktor II-VII- X (stigende INR), som i øvrigt ikke (længere) har leverpåvirkning som følge af paracetamolforgiftning. Litteratur: 1. Guideline inklusive referencer fra arbejdsgruppen nedsat af Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi vedr. Behandling af paracetamol forgiftning http://www.mit.dsgh.net/images/stories/dsgh/guidelinefiles/pcm%20guideline%20040113.pdf 2. Institut for Rationel Farmakoterapi 18. februar 2013. Behandling af paracetamol forgiftning en ny guideline. http://www.irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2013/behandling_af_para cetamolforgiftning en_ny_guideline.htm 3. Acetylcystein SAD. http://pro.medicin.dk. Maj 2013. Antidoter 2009 (13) final 13
AKTIVT KUL Adjuvans til gastrointestinal dekontaminering Kontraindikationer: Aktivt kul/medicinsk kul (f.eks. Carbomix granulat). Granulat 50 g til opslæmning i 400 ml vand. Forgiftning og formodning om indtagelse af et giftstof, der vil medføre betydende forgiftning, og som bindes til kul. Ubeskyttede luftveje. Behandlingen gennemføres med anæstesiologisk assistance. Indtagelse af letflydende petroleumsprodukter (aspirationsfare) og ætsende stoffer. Voksne og børn 12 år: 50 g (100 g ved stor giftindtagelse, evt. delt i 2 doser). Granulatet opslæmmes i 400 ml vand og drikkes eller instilleres via sonde. Regelmæssig omrystning er nødvendigt for at undgå bundfældning og tilstopning af evt. sonde. Børn < 12 år: 1 g/kg. I stedet for opslæmning kan granulatet evt. drysses på is eller yoghurt. Kvalme, opkastning og aspiration. Ved gentagen indgift kan der udvikles obstipation, evt. ileus. Referencer: 1. Norit Carbomix. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 2. Norit Carbomix. Produktresumé, Sundhedsstyresen/Lægemiddel-styrelsen, september 2013. 3. Howland MA. Antidotes in depth: Activated Charcoal. Kap. A2 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. Antidoter 2009 (13) final 14
ANTIDIGITALIS FAB Antidot mod digitalisglykosider Digoxin Immune Fab (Ovine), (DigiFab ) Pulver til injektionsvæske 40 mg. Forgiftning med digitalisglykosider. Absolut behandlingsindikation: Indtagelse af >10 mg digoxin for voksne eller >4 mg (>0,3 mg/kg) for børn P-digoxin >5 7 nanomol/l målt 6-8 timer efter indtagelsen P-kalium >5,5 mmol/l (hvis anden årsag til hyperkaliæmi kan udelukkes) eller Alvorlige kardielle manifestationer. Overvej behandling ved hæmodynamisk ustabilitet, hastigt progredierende forgiftning, kendt hjertesygdom eller nyreisufficiens. 40 mg substans (sv.t. 1 hætteglas) binder ca. 0,5 mg digoxin. Dosis, beregnet som antal hætteglas, ved kendt indtagelse (biotilgængelighed er ca. 80 %) eller intravenøs injektion, kan beregnes ved: Dosis ved peroralt indtaget digoxin: dosis indtaget (mg) 0,8 Dosis (antal hætteglas) 0,5 (mg/hætteglas) Dosis ved intravenøst doseret digoxin: dosis indtaget (mg) Dosis(antalhætteglas) 0,5 (mg/hætteglas) Dosis hvor S-digoxin foreligger: Dosis(antalhætteglas) s digoxin nmol/l 780 ng/nmol 5 L/kg kropsvægt(kg) 10 6 0,5 (mg/hætteglas) (Forklaring: Vd digoxin = 5 L/kg, Mw digoxin = 780 g/mol, 10 6 ~ omregningsfaktor ng til mg) Ved kliniske tegn på akut svær forgiftning og/eller ukendt digoxinmængde gives først 400 mg (10 hætteglas) under omhyggelig monitorering af patientens basale vital parametre, og herefter yderligere op til 400 mg under fortsat monitorering. Dosis gælder voksne og børn med særlig opmærksomhed på risiko for volumen overload i små børn. Indholdet i hvert hætteglas opløses i 4 ml sterilt vand ved forsigtig blanding. Denne opløsning kan blandes op i et passende volumen isotonisk NaCl-infusionsvæske. Dosis infunderes over 30 min. Dosis gentages efter 2-4 timer, hvis der fortsat er kliniske forgiftningstegn. Kontrol af Se-Kalium. Referencer: Hypokalæmi, nedsat inotropi og arytmigennembrud. Allergiske inkl. anafylaktiske reaktioner forekommer sjældent. 1. Ekbom P, Hilsted L, Kjeldsen K. Digoxinforgiftning - indikation for antidotbehandling. Ugeskr læger1999; 161: 5038-39. 2. DigiFab product monograph, BTG International Inc., 2011. 3. Digoxin (forgiftninger). www.pro.medicin.dk, marts 2014. Antidoter 2009 (13) final 15
4. Howland MA. Antidotes in depth: Digoxin-specific antibody fragments. Kap. A20 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. Antidoter 2009 (13) final 16
ATROPIN Indikationer: Antidot mod acetylkolinesterasehæmmere Atropin SAD (atropinsulfat). Injektionsvæske 1 mg/ml, 1 ml og 3 ml. Atropin er et antikolinergikum, som anvendes ved forgiftning med acetylcholinesterasehæmmere organophosphat og insektmidler og kemiske kampstoffer (nervegift) samt carbamatinsektmidler. Endvidere ved forgiftning med ß-receptorblokerende lægemidler, calciumantagonsiter, digoxin og muskarinholdige svampe. 1. Forgiftning med organophosphater (inkl. insektmidler og nervegas) samt carbamat. Det er ofte nødvendigt med meget store doser atropin ved behandling af organophosphatforgiftning, formentlig især insektmidler og i mindre grad nervegifte. Dosis voksne: Ved usikker diagnose gives testdosis på 1 mg. Opstår der ikke anticholinerge tegn, gives 2-5 mg langsomt i.v. eller i.m. Dosis børn: 0,05 mg/kg legemsvægt langsomt i.v. eller i.m. Behandlingen fortsættes med 5-10 minutters interval, indtil hypersekretionen i bronchier og øvre luftveje ophører, systolisk BT er over 80 og puls >80. 2. Medicinsk induceret bradykardi med f.eks. ß-blokker: Dosis voksne: 0,5-1 mg langsomt i.v. Dosis børn: 0,02 mg/kg legemsvægt langsomt i.v. 3. Forgiftning med muskarinholdige svampe: Dosis voksne:0,5-1 mg langsomt i.v eller i.m. Dosis børn: 0,02 mg/kg legemsvægt langsomt i.v. eller i.m. Dosis titreres frem til den ønskede effekt. Relativ overdosering: Takykardi, excitation, konfusion, mundtørhed, blussen, urinretention. Ved mistanke om glaukom kan nødvendig behandling gennemføres efter drypning af øjnene med pilocarpin 2%. Referencer: 1. Atropin»DAK«. Produktresumé, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2009. 2. Atropin. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 3. Micromedex 2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 4. Eddleston M, Buckley NA, Eyer P, Dawson AH. Management of acute organophosphorous pesticide poisoning. Lancet 2008; 371:597-607. 5. Howland MA. Antidotes in depth: Atropine. Kap. A34 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. Antidoter 2009 (13) final 17
BIPERIDEN Antidot mod antipsykotika Biperiden (Akineton ). Injektionsvæske 5 mg/ml. Gives mod ekstrapyramidale bivirkninger ved overdosering med antipsykotika, f.eks. phenothiazin-, tioxanten-, og butyrophenoderivater, metoclopramid, tiethylperazin. Dosis voksne: 5 mg (1 ml) langsomt i.v. eller i.m. Kan gentages. Dosis børn: 60 mikrogram/kg. Antikolinerge: Mundtørhed, akkomodationsforstyrrelse, takykardi, urinretention m.fl. Svimmelhed, søvntrang, konfusion. I større doser CNS-stimulerende virkning. MAO-hæmmere øger den antikolinerge effekt. Referencer: 1. Akineton. Produktresumé, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2007. 2. Akineton. www.pro.medicin.dk, marts 2014. Antidoter 2009 (13) final 18
BOTULINUM ANTITOXIN Antiserum mod botulisme Polyvalent antitoksin mod toxiner fra Clostridium Botulinum. Forebyggelse af botulisme efter udsættelse for Botulinum toksin. Bør gives så tidligt i forløbet som muligt. Referencer: Antitoksinet findes kun på Statens Seruminstitut, og udleveres efter aftale med vagthavende i afdelingen Infektionsepidemiologi og Forebyggelse. Denne kan kontaktes på tlf. 3268 3038 i dagtiden og på tlf. 4131 7404 udenfor almindelig dagarbejdstid. Produkt og sammensætning kan ændres, og SSI vejleder i den enkelte situation om indikation og behandling. Artsfremmet serum med risiko for immunologiske reaktioner. Transmission af infektiøse emner, inkl. ukendte. 1. Goldfrank LR, Geyer HL. Antidotes in depth: Botulinum antitoxin. Kap. A8 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 2. Teknisk datablad for Botulinum Antitoxin, batch S(BOT)-4-005 fra Scottish National Blood Transfusion Service, Protein Fraction Centre, Edinburgh. 2007. Antidoter 2009 (13) final 19
CALCIUMGLUCONAT Antidot mod flussyre Calgonate Gel 2,5 %. Referencer: Kutan eksponering for flussyre. Førstehjælp er øjeblikkelig skylning med rigeligt vand. Herefter tørres huden og H-F-antidot gel påføres på de udsatte områder i rigelige mængder og gnides ind i huden. Påfør gelen igen hvert 10. til 15. minut. Behandlingen fortsættes til mindst 15 minutter efter smertefrihed. Et depot af gelen kan efterlades under en forbinding i 24 timer. Ingen. 1. Trevino MA, Herrmann MD, Sprout WL. Treatment of severe hydrofluoric acid exposures. J Occop Med 1983; 25: 861-3. 2. Förgiftningar. Behandlingsanvisningar och antidotlista, särtryk ur Läkemedelsboken 2007/2008 (Giftinformationscentralen Sverige). 3. Segal EB. First aid for a unique acid, HF: A sequel. Chemical Health and Safety. 2000;7:18-23. Antidoter 2009 (13) final 20
CALCIUMSALTE Antidot mod calciumblokkere, fluorid og oxalat Calciumgluconat B. Braun injektionsvæske. 1 ml indeholder 94 mg calciumgluconatsv.t. 9 mg calcium sv.t. 0,23 mmol calcium. ELLER Calciumchlorid SAD injektionsvæske. 1 ml indeholder 73,5 calciumchloriddihydrat sv.t. 20 mg sv.t. 0,5 mmol calcium. SAMT Calcium brusetabletter (Calcium-Sandoz ). Brusetabletter med 500 mg sv.t. 13 mmol calcium/brusetablet. Forgiftning med calciumantagonister, fluorid- og oxalatforbindelser, kalium og magnesium samt hypocalcæmi ved forceret diurese. Oral forgiftning med fluorid og oxalatforbindelser: Som akut 1. hjælp kan oral indgivelse af en hvilken som helst atoksisk calciumforbindelse, f.eks. Calcium-Sandoz brusetabletter: 5 10 g calcium. Forgiftning med calciumantagonister og flussyre. Calciumgluconat: 90-180 mg calcium (10-20 ml) i.v. Børn 2,25 mg calcium (0,25 ml) pr. kg i.v. Calciumchlorid: 100-200 mg calcium (5-10 ml) i.v. Børn 4-12 år: 2-4 mg calcium (0,1-0,2 ml) pr. kg i.v. Dosis gives langsomt i.v. (over 5 min). Kan gentages efter behov. Øjeneksponering med flussyre: Skylning med 1 L isotonisk natriumchlorid, Ringer lactat eller postevand (skylletid 30-75 min). Førstevalgsbehandling er den væske hvor behandling hurtigst kan iværksættes. Calciumsalte har tendens til at virke irriterende i øjet og anvendelse af calciumholdige injektionsvæsker til øjenskylning rekommanderes derfor ikke. Kontrol: Calciumchlorid er kraftigt vævsirriterende. Ved digoxinforgiftning kan calciumtilførsel medføre øget tendens til rytmeforstyrrelser. S-calcium, EKG. Referencer: 1. www.pro.medicin.dk. Marts 2014. 2. Förgiftningar. Behandlingsanvisningar och antidotlista, särtryk ur Läkemedelsboken 2007/2008 (Giftinformationscentralen Sverige). 3. Howland MA. Antidotes in depth: Calcium. Kap. A30 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011 4. Hack JB, Woody JH, Lewis DE, Brewer K, Meggs WJ. The effect of calcium chloride in treating hyperkalemia due to acute digoxin toxicity in a porcine model. Clin Toxicol 2004; 42: 337-42. 5. Caravati EM. Acute hydrofluoric acid exposure. Am J Emerg Med. 1988;6:143-150. Antidoter 2009 (13) final 21
DEFEROXAMIN Antidot mod jernforbindelser Deferoxaminmesilat (Desferal eller Desferin ). Injektionssubstans i hætteglas, 500 mg deferoxaminmesilat, beregnet til injektion efter opløsning. Akut jernforgiftning. Behandlingsindikation ved akut jernoverdosering: Symptomer på alvorlig systemisk jernforgiftning (hypotension, shock, acidose, sløvhed m.v.) eller P-jern >60 µmol/l samt tegn på systemisk forgiftning eller P-jern >90 µmol/l. 1 g injektionssubstans deferoxaminmesilat opløses i 10 ml sterilt vand. Opløses herefter i 90 ml isotonisk natriumklorid- eller glukoseinfusionsvæske, svarende til 10 mg/ml (1 % opløsning) og gives kontinuerligt i.v. i sidedrop. Ved behandlingsstart: Infusionshastighed børn og voksne: 15 mg/kg/time svarende til 105 ml/time ved 70 kg legemsvægt. Så hurtigt situationen tillader, oftest efter 4-6 timers behandling, reduceres infusionshastigheden til: 5 mg/kg/time svarende til 35 ml/time ved 70 kg legemsvægt. Maksimal døgndosis voksne: 6 g. Makismal døgndosis børn: 80 mg/kg/døgn. Behandlingen kan som regel standses i løbet af det første døgn. Kun i meget sjældne tilfælde vil der være indikation for behandling ud over 24 timer. Kontrol: Behandlingsophør kan ske når: Pt. er uden symptomer på systemisk jernforgiftning (vigtigst) og S-jern er <60 mikromol/l og Der ikke er metabolisk acidose Rtg.-oversigt over abdomen er normaliseret, hvis der initialt påvistes jerntabletter og Urinfarven normaliseres, hvis denne initialt var roséfarvet efter start af antidotbehandlingen. Svimmelhed, hypotension, kramper, påvirkning af lever- og nyrefunktion, forandringer i blodbilledet, hududslæt, ototoxicitet. Ved for hurtig i.v.- infusion: Hypotension med kollaps. Ved behandling af akut jernforgiftning med i.v.-infusion 15 mg/kg legemsvægt/time i mere end 1 døgn er der set udvikling af akut lungeskade med dødelig udgang. Bivirkningerne er dosisafhængige. Referencer: 1. Jern (forgiftninger). www.pro.medicin.dk, marts 2014. 2. Micromedex 2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 3. Howland MA. Antidotes in depth: Deferoxamine. Kap. A7 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 4. Desferal. Produktresumé, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2013. Antidoter 2009 (13) final 22
DIAZEPAM Antidot mod centralt virkende sympatomimetika, chloroquin m.fl. Diazepam (Stesolid ). Injektionsvæske (emulsion) 5 mg/ml, 2 ml. Rektalvæske og suppositorier à 5 og 10 mg pr. dosis. Central sympatomimetisk overstimulering med cocain, amfetamin m.fl. Krampefremkaldende stoffer, MAO-hæmmere, antidepressiva. Chloroquinforgiftning. Voksne: 10 mg i.v. eller 20 mg rektalt, gentaget efter behov. Børn: 2,5-5 mg rektalt. Dosis kan være betydeligt højere, f.eks. ved chloroquinforgiftning: 2 mg/kg som infusion over 30 min. initialt fulgt af 1-2 mg/kg/døgn. Respirationsdepression. Lokalirritation (flebitis). Referencer: 1. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 2. Micromedex 2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 3. Hoffman RS, Nelson LS, Howland MA. Antidotes in depth: Benzodiazepines. Kap. A24 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. Antidoter 2009 (13) final 23
DIMERCAPTOPROPANSULFONAT Antidot mod bly-, arsen- og kviksølvforbindelser Natrium-2,3-dimercaptopropan-1-sulfonat (Dimaval ). Injektionsvæske 50 mg/ml. Forgiftning med arsen-, bly- og kviksølvforbindelser. Kan overvejes ved forgiftning med andre tungmetaller (antimon, cadmium, krom, cobalt og guld). Ved blyforgiftning med akut encephalopati anvendes dimercaptopropansulfonat sammen med natriumcalciumedetat. Dimercaptopropansulfonat inj. anvendes ved beskadiget mave-tarmslimhinde, opkastningstendens eller svært medtaget almentilstand. Ved lettere akutte forgiftninger og ved subakut-kroniske forgiftninger anvendes dimercaptopropansulfonat kapsler eller dimercaptoravsyre (DMSAkapsler). Kontraindikation: Bør ikke anvendes ved forgiftning med arsin (arsenbrinte/ash 3 ). Dosis voksne: 1. døgn: 250 mg i.v. x 6. 2. døgn: 250 mg i.v. x 3-4. Derefter 250 mg i.v. hver 6.-8.-12. time afhængig af blodkoncentration og urinudskillelse. Dosis børn: 1. døgn: 5 mg/kg i.v. x 6. Doseringsinterval derefter som hos voksne. Det kompleksbundne metal udskilles primært renalt, og reduktion af dosis skal overvejes ved nedsat nyrefunktion. Overgang til peroral behandling med dimercaptoravsyre (DMSA) når det er muligt. Dimercaptopropansulfonat kan også gives i.m. Kontrol: Referencer: Hududslæt. Kvalme, svimmelhed, svaghedsfølelse. Stigning i ALAT. Blodtryksfald og bronchospasme er beskrevet ved i.v.-injektion. Ved i.m.-injektion risiko for lokale nekroser. Blodtryk, leverfunktion, ved langtidsbehandling S-kobber og S-zink. Koncentrationen af det aktuelle metal i urin eller blod. Der er markant tendens til reboundfænomen ved behandlingsophør. 1. Jekat FW, Kemper FH. DMPS. CEC/UNEO/ILO/WHO/IPCS- monografi. Münster 1989. 2. Howland MA. Antidotes in depth: Succimer (2,3-Dimercaptosuccinic acid). Kap. A27 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 3. Mückter H, Liebl FX, Hunder G, Walther U, Flicht B. Are we ready to replace dimercaprol (BAL) as an arsenic antidote? Hum Exp Toxicol 1997; 16: 460-5. 4. Unithiol. Micromedex 2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. Antidoter 2009 (13) final 24
DIMERCAPTORAVSYRE ELLER DIMERCAPTOPROPANSULFONAT Antidot mod en række tungmetaller Kontraindikationer: Kontrol: Referencer: Meso-2,3-dimercaptoravsyre, succimer (Succicaptal ), kapsler 200 mg ELLER Natrium-2,3-dimercaptopropan-1-sulfonat (Dimaval ), kapsler 100 mg Forgiftning med bly-, kviksølv- og arsenikforbindelser. Kan overvejes ved forgiftning med kobber, antimon, vismut, cadmium og guld. Bør ikke benyttes ved forgiftning med organiske tinforbindelser. Dosis børn og voksne: 10 mg/kg hver 8. time i 5 døgn, evt. længere afhængig af blodkoncentrationen og urinudskillelsen. Ved behandling ud over 5 døgn reduceres dosis til 10 mg/kg hver 12. time. Behandling udover to uger bør konfereres med toksikologisk ekspert. Hyppigst er kvalme, opkastning og diaré. Endvidere ses let forhøjede transaminaser, hududslæt, fald i hæmoglobin, leucopeni og hypertermi. Hæmoglobin, leukocytter, trombocytter og leverfunktion. Adækvat diurese skal foreligge under behandlingen. Jævnlig kontrol af tungmetalkoncentrationen i blodet. 1. Howland MA. Antidotes in depth: Succimer (2,3-Dimercaptosuccinic acid). Kap. A27 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 2. Succimer. Micromedex 2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 3. Förgiftningar. Behandlingsanvisningar och antidotlista, särtryk ur Läkemedelsboken 2007/2008 (Giftinformationscentralen Sverige). Antidoter 2009 (13) final 25
ETHANOL Antidot mod methanol og ethylenglycol Ethanol (ethanol vandfrit). Infusionskoncentrat, ethanol 99,9%, sterilfiltreret. Forgiftning med methanol eller ethylenglycol. Se også Fomepizole (fomepizolsulfat). (Fomepizol er førstevalgsbehandling ved forgiftning med ovenstående toksiske alkoholer. Hvis Fomepizol ikke haves i umiddelbar nærhed, anvendes Ethanol til start af behandling indtil Fomepizol modtages og behandling hermed startes). Dosering børn og voksne: Ethanolinfusion: Ethanol 10 % v/v i glukose 5 % (100 ml 99,9 % ethanol blandes med 1000 ml glukose 5 %). Bolus: 10 ml/kg legemsvægt infunderes over ca. 30 minutter. Vedligeholdelsesbehandling: 1,5 ml/kg/time, startes samtidig med bolusindgiften. Alkoholpromillen skal være 1-1,3 (22-28 mmol/l), KONTROLLERES! OBS: Ethanolinfusionsvæsken bør ikke blandes i pvc-beholdere da blødgørere ekstraheres. Brug glasflaske eller beholdere af polypropylen. Ved dialyse øges infusionshastigheden til 3 ml/kg/time eller dialysevæsken tilsættes 1 mg ethanol/ml. Hos alkoholikere skal vedligeholdelsesdosis ofte øges. Vær opmærksom på, om patienten tager Antabus eller andre lægemidler med antabuslignende virkning eller har leversygdom. Kontrol: Referencer: Rus. Specielt børn har tendens til hypoglykæmi og CNS-depression. Hypotension og respirationsdepression er beskrevet. Behandlingen kan være vanskelig at styre, S-ethanol skal monitoreres. Hyppig kontrol af S-ethanol og blodsukker især hos børn. Osmolalitetsgap, aniongap, syre-, base- og elektrolytstatus inkl. Ca 2+ og Cl -. Hgb., leukocytter, trombocytter, koagulationsfaktorer, kreatinin, carbamid, kreatininkinase. S-methanol. 1. Howland MA. Antidotes in depth: Ethanol. Kap. A32 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 2. Methanol; Ethylene Glycol. Micromedex 2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. Antidoter 2009 (13) final 26
FERRIFERROCYANID Antidot mod thalliumsalte Ferriferrocyanid (Berlinerblåt). Pulver 4,5 g. Forgiftning med thalliumsulfat. Binder thalliumsalte i mave-tarmkanalen. (der foreligger ikke dokumentation for effekten af behandlingen). Aktivt kul anvendes, hvis ferriferrocyanid ikke er tilgængeligt. Dosis voksne og børn: 150-250 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser. Gives som kapsler eller blandet i føde. Ved udtalt dyspepsi kan doseringen ske via duodenalsonde med pulveret opslæmmet i 50 ml mannitolinfusionsvæske (Mannitol 150 mg/ml) til voksne. Af hensyn til risiko for elektrolytforstyrrelser reduceres mængden af mannitol til børn. Dyspepsi og moderat hypokaliæmi er beskrevet. Kontrol: Behandlingen fortsættes, til thalliumudskillelsen i urin er under 0,5 mg/døgn. Referencer: 1. Howland MA. Antidotes in depth: Prussian Blue. Kap. A29 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. Antidoter 2009 (13) final 27
FLUMAZENIL Antidot mod benzodiazepiner Flumazenil (Flumazenil). Injektionsvæske 0,1 mg/ml. Benzodiazepinforgiftning, revertering af benzodiazepininduceret anæstesi/sedering, truende respirationsinsufficiens. Behandlingen er ofte overflødig pga. forgiftningernes godartede forløb. Bør ikke bruges ved blandingsforgiftninger, specielt når benzodiazepin har terapeutisk virkning overfor stoffer, der indgår i forgiftningen, f.eks. stoffer der sænker krampetærsklen, giver serotoninsyndrom eller er kardiotoksiske. Kramper og abstinenssymptomer kan udløses ved behandling af personer med kronisk BZ-misbrug. Benzodiazepinforgiftning: Dosis voksne: 0,3 mg langsomt i.v., evt. efterfulgt af 0,3 mg med 1 minuts interval, højst 2 mg i alt. Ved resedation kan fornyet injektion eller infusion af 0,1 0,4 mg/time være nødvendigt. Dosis børn: Dosis ikke fastlagt, start med 0,01 mg/kg evt. fulgt af flere mindre doser. Max. 1 mg i alt. Effekten af flumazenil aftager efter minutter til timer afhængigt af de indtagne/indgivne doser af henholdsvis benzodiazepin og Flumazenil, hvilket medfører risiko for tilbagevenden af bevidsthedssvækkelse og respirationspåvirkning. Ophævelse af anæstesi/sedation: Dosis voksne: 0,2 mg langsomt i.v., kan gentages til ønsket effekt, max. indgift i alt: 1 mg. Referencer: Kvalme, opkastning, hovedpine, svimmelhed. Risiko for kramper og kardiotoksiske effekter ved samtidig forgiftning med tricykliske antidepressiva og kramper hos tilvænnede patienter. 1. Howland MA. Antidotes in depth: Flumazenil. Kap. A23 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 2. Flumazenil. Produktresumé, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2013. 3. www.pro.medicin.dk, marts 2014. Antidoter 2009 (13) final 28
FOLININSYRE Antidot mod folinsyreantagonister og methanol Folininsyre (Calciumfolinat), levofolininsyre (Isovorin ). Injektionsvæske 10 mg/ml. Forgiftning med methanol og folsyreantagonister (methotrexat, MTX). Anvendes som led i højdosis methotrexatbehandling. Methanolforgiftning: Dosis voksne: 50 mg i.v. 6 gange dagligt (sv.t. hver 4. time) i 1-2 døgn. Dosis børn: 1 mg/kg legemsvægt i.v. 6 gange dagligt (sv.t. hver 4. time) i 1-2 døgn. Methotrexatforgiftning: Behandlingen indledes hurtigst muligt og inden for 24 timer (helst inden for 1 time). Der gives Calciumfolinat i mindst samme mængde som den optagne (ca. 50 %) methotrexatdosis. Dosis voksne: Ved ukendt, men formodet svær overdosering gives Calciumfolinat 200 mg i.v. x 4. Ved moderat overdosering 50 mg i.v. x 4. Dosis børn: Formodet svær overdosering 50 mg i.v. x 4, moderat overdosering 15 mg i.v. x 4. Behandlingen fortsætter, til se-methotrexat er under 0,01 mikromol/l eller i 3-5 dage, hvis se-koncentration ikke foreligger. Ved knoglemarvsdepression behandles indtil denne ophører uanset S-methotrexat. OBS! Foretrækkes rent levofolininsyre (Isovorin ), den aktive form af folininsyre, halveres dosis. Folininsyrebehandling under methotrexatbehandling, herunder behandling af overdosering er en opgave for den behandlingsansvarlige afdeling, da behandlingseffekten som regel ønskes opretholdt. Referencer: Feber er beskrevet ved injektionsbehandling. Ved høje doser ses gastrointestinale symptomer, kramper og psykiske forstyrrelser. Allergiske reaktioner ses sjældent. Maskering af megaloblastær anæmi forårsaget af vitamin B 12 mangel. Folininsyre bør ikke gives intratekalt. 1. Calciumfolinat; Isovorin. Produktresuméer, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2013. 2. Howland MA. Antidotes in depth: Leucovorin (Folinic acid) and folic acid. Kap. A13 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 3. Methanol. Micromedex 2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 4. www.pro.medicin.dk, marts 2014. Antidoter 2009 (13) final 29
FOMEPIZOLE Antidot mod ethylenglycol og methanol Fomepizolsulfat (Fomepizole EUSAPharma) Koncentrat til infusionsvæske 5 mg/ml. ELLER Fomepizole Injection (X-Gen Pharmaceuticals) Injektionskoncentrat 1 g/ml. (OBS højere styrke end ovenstående) Forgiftning med ethylenglycol eller methanol. Fomepizol er førstevalgsbehandling ved forgiftning med ovenstående toksiske alkoholer. Hvis Fomepizol ikke haves i umiddelbar nærhed, anvendes Ethanol til start af behandling indtil Fomepizol modtages og behandling hermed startes. Fomepizolsulfat (Fomepizole EUSAPharma): Produktet opløses i 100-250 ml steril 0,9 % NaCl-infusionsvæske eller 5 % glukoseinfusionsvæske og dosis infunderes i.v. i løbet af 30-45 minutter. Fomepizole Injection (X-Gen Pharmaceuticals): OBS! Højere styrke end Fomepizole Opi. Produktet fortyndes i mindst 100 ml steril 0,9 % NaCl-infusionsvæske eller 5% glucoseinfusionsvæske og dosis infunderes i.v. i løbet af 30 minutter. Dosis voksne: Mætningsdosis på 15 mg/kg legemsvægt efterfulgt af 10 mg/kg hver 12. time i alt 3 gange. Derefter 15 mg/kg hver 12. time, indtil osmolalitetsgab <20 mosm/kg vand. Dosis børn: Som voksne, begrænset erfaring. Dosis øges ved hæmodialysebehandling ved at reducere intervallet mellem Fomepizole doserne til 4 timer. Ved dialysestart: < 6 timer siden sidste dosis gives næste dosis på det planlagte tidspunkt (6 timer). Derefter hver 4. time. Behandlingsvarighed: Indtil osmolalitetsgap er < 20 mosm/kg, ph er normaliseret, S-methanol er under 6 mmol/l respektive S-ethylenglycol <3,2 mmol/l* ), og/eller anion gap er 12-16mmol/L. Dette kan vare op til 3 (5) døgn uden dialyse. *) S-ethylenglycol måles på nuværende tidspunkt ikke i Danmark. Kontrol: De almindeligste bivirkninger er: Hovedpine, utilpashed, svimmelhed. Desuden mavesmerter, hududslæt, forhøjede transaminaser. Osmolalitetsgap, aniongap, S-methanol/S-ethylenglycol, syre-, base- og elektrolytstatus. Referencer: 1. Methanol; Ethylene Glycol. Micromedex 2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 2. Jacobsen D, McMartin KE. Antidotes for methanol and ethylene glycol poisoning. Clin. Toxicol 1997;35:127-43. 3. Howland MA. Antidotes in depth: Fomepizole. Kap. A31 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 4. Hovda KE et al. Utredning av metabolsk acidose av ukjent årsak. Tidsskr Nor Lægeforen. 2004;124:3203-3205. 5. Hovda KE et al. Anion and osmolal gaps in the diagnosis of methanol poisoning: clinical study in 28 patients. Intensive Care Med. 2004;30:1842 1846. Antidoter 2009 (13) final 30
6. Fomepizole EUSAPharma, Summary of Product Characteristics. EUSAPharma Limited, UK. 2015. 7. Fomepizole Injection, X-Gen, Summary of Product Characteristics. X-Gen Pharmaceuticals inc., USA. 2014. Antidoter 2009 (13) final 31
GLUKOKORTIKOID TIL INHALATION Forebyggelse af lungeskader fra luftvejsirritanter Referencer: Beclometason, budesonid m.fl. Inhalationsvæske til nebulisator 0,5 mg/ml Inhalationspulver 400 g/dosis. Forebyggelse af lungeskade efter udsættelse for luftvejsirritanter (ammoniak, chlor, nitrøse gasser). Behandlingen iværksættes, hvis der er eller har været intensiv hoste, dyspnoe, bronchial obstruktion eller mere udtalte luftvejssymptomer. Efter udsættelse for nitrøse gasser og andre gasser med lav vandopløselighed og ringe advarselsegenskaber behandles der, hvis der skønnes at have været væsentlig udsættelse, uanset om symptomerne er beskedne. Der vælges et potent præparat, f.eks. Budesonid 400 g/dosis. Initialt gives 10 effektive doser. Efter hver inhalation holdes vejret i 10 sekunder og trækkes derefter et par gange inden næste inhalation. Der kan gives yderligere 4-5 inhalationer op til 4 gange i løbet af det første døgn efter massiv udsættelse. Administrering med nebulisator: Budesonid inhalationsvæske 0,5 mg/ml, dosering 8 ml (0,5 mg/ml) tilsættes beholderen og inhaleres som ovenfor. Halv dosis kan gives yderligere 2-3 gange i løbet af nogle timer og 4-6 gange i løbet af det første døgn. Behandlingen, især inhalatorerne, medfører irritation af luftvejene, og det kan være nødvendigt først at behandle med beta-2-agonistinhalation. Irritation af luftveje. 1. Wang J, Zhang L, Walther SM. Administration of aerosolized terbutaline and budesonide reduces chlorine gas-induced acute lung injury. J Trauma 2004; 56: 850-62. 2. Förgiftningar Behandlingsanvisningar och antidotlista. Särtryck ur Läkemedelsboken 2007/2008, Giftinformationscentralen, Sverige. 3. Chlorine gas; Nitrogen dioxide; Ammonia. Micromedex 2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 4. Nelson LS, Odujebe OA. Simple asphyxiants and pulmonary irritants. Kap. 124 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. Antidoter 2009 (13) final 32
HUGORMEGIFT ANTISERUM 1. Viperfav : Antiserum F(ab ) 2 fragmenter fra hest mod hugormegift. 4 ml koncentrat til opløsning i infusionsvæske. 2. ViperaTAb : Antiserum Fab fragment baseret på fåreserum. 100 mg pulver til opløsning i infusionsvæske. Hugormebid med alvorlige eller recidiverende systemiske manifestationer eller ved hurtigt progredierende lokale manifestationer, som forventes at gribe over på truncus. En 2. dosis kan gives ved vedvarende eller recidiverende alvorlige systemiske effekter 1-2 timer efter første dosis. Eller fortsat progredierende lokal hævelse jf. ovenfor. Antiserum er antagelig effektivt, selv om infusion sker mere end 24 timer efter biddet. Viperfav er førstevalgsbehandling; ViperaTAb anvendes ved mistænkt eller erkendt allergi overfor hest. 1. Viperfav : 4 ml opløsning blandes med 100 ml 0,9% NaCl og infunderes langsomt indledningsvist (15 dråber/min); Total infusionstid er 1 time se tillige indlægsseddel. 2. ViperaTAb : Dosis børn og voksne: 200 mg (2 hætteglas). Indholdet af 2 hætteglas (dvs. 200 mg i alt) blandes i 100 ml isotonisk natriumklorid infusionsvæske og gives som i.v.-infusion over 30 minutter se tillige indlægsseddel. Til trods for at hyppigheden af serumsyge er lav, bør alle patienter, som har været behandlet med antiserum, følges op med klinisk kontrol inkl. urinstatus ca. 2 uger efter behandlingen. Referencer: Allergiske reaktioner, men sjældnere end for antisera med ikkeaffinitetsoprensede Fab-fragmenter. Spørg om allergi, specielt mod heste ved Viperfav! 1. Förgiftningar. Behandlingsanvisningar och Antidotlista. Särtryck ur Läkemedelsboken 2007/2008. 2.Jacobsen P, Hein HO. Behandling af hugormebid et nyt antiseru baseret på affinitetsoprenset F(ab) ovint immunglobulin. Ugeskr. Læger 1995; 157: 2025-6. 3. Viperfav Summary of Product Characteristics, Sanofi Pasteur 2012. 4. ViperaTAb Produktsammenfatning, MicroPharm Ltd, 2012. Antidoter 2009 (13) final 33
HYDROXOCOBALAMIN Antidot mod cyanidforbindelser Hydroxocobalamin (Cyanokit ). Infusionssubstans 5 g. Ældre pakninger, 2,5 g kan stadig findes på lager. Dosering som nedenfor. Akut cyanidforgiftning. Eneste relevante præparat ved formodning om cyanidforgiftning ved udsættelse for brandrøg. 5 g hydroxocobalamin opløses i 200 ml isotonisk natriumchloridopløsning. I mangel af NaCl kan isotonisk glucose 50 mg/ml eller Ringer laktat anvendes. Dosis børn og voksne: 70 mg/kg i.v. Infunderes over 15 minutter. Startdosis for voksne er 5 g hydroxocobalamin. Kan gentages 1 gang, med langsommere infusionshastighed: 15 minutter - 2 timer, afhængigt af den kliniske tilstand. Der bør ikke gives andre lægemidler eller i.v-væsker i samme i.v. linje under infusionen. Behandlingen kan efterfølges af tiosulfatbehandling ved alvorlig forgiftning og ved forgiftning med cyaniddannende (cyanogene) forbindelser. Bemærk, at der er uforligelighed mellem hydroxocobalamin og thiosulfat: Ikke samtidig administration. Kontrol: Urin, sved, tårer og andre sekreter bliver brunlig-røde efter indgift af Cyanokit, farven kan holde sig i dage - uger. Desuden er beskrevet kvalme, opkastning, hypertension, hovedpine og svimmelhed. Allergiske reaktioner fra hud inkl. urticaria. Anafylaksi er set ved langtidsbehandling af B12mangel. Misfarvning af serum kan medføre falsk forhøjede analyseværdier af især kolorimetriske laboratorieanalyser. Billirubin, ASAT, kreatinin og magnesium. Syre-basestatus, laktat. Referencer: 1. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 2. Produktresumé 21/12 2011: fra http://www.ema.europa.eu/docs/da_dk/document_library/epar_- _Product_Information/human/000806/WC500036429.pdf 3. Hydroxocobalamin; Cyanide. Micromedex 2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 4. Howland MA. Antidotes in depth: Hydroxycobalamin. Kap. Goldfranks Toxicologic Emergencies, 10 udg. McGraw-Hill, NY, 2015. 5. Hydroxocobalamin, Poisindex management. Micromedex 2011. http://www.micromedex.dk Antidoter 2009 (13) final 34
METHIONIN Antidot mod paracetamol Methionin (L-methionin). Pulver 2,5 g. Paracetamolforgiftning, hvor N-acetylcysteinbehandling ikke er mulig. Indikationen bør drøftes med hepatologisk specialafdeling. Dosis voksne: 2,5 g udrørt i vand eller juice, drikkes. Ved opkastning gentages dosis og f.eks. Primperan kan forsøges som antiemetikum. Dosis gentages efter 4, 8 og 12 timer. Dosering til børn som vejer under 40 kg: 0,2 g/kg/døgn p.o. fordelt på 4 doser. Methioninbehandlingen fortsættes styret af koagulationsfaktorer (INR) efter samme kriterier som ved N-acetylcysteinbehandling. Methionin har begrænset effekt efter 8-10 timer. Kontrol: Referencer: Koagulationsfaktorer. 1. Vale JA, Meredith TJ, Goulding R. Treatment of acetaminophen poisoning. The use of oral methionine.arch Intern Med 1981; 141:394-6. 2. Meredith TJ, Jakobsen D, Haines JA, Berger J-C. Antidotes for poisoning by paracetamol. IPCS/EC. Evaluation of antidotes series, vol.3. Cambridge: Cambridge University Press 1995. 3. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 4. Buckley N, Eddleston M. Paracetamol (Acetaminophen) poisoning. Clin Evid. 2007;12:pii:2101. Antidoter 2009 (13) final 35
METHYLTHIONIN Kontrol: Antidot mod methæmoglobindannere Methylthioninium chloride (Proveblue, NordMedica); Injektionsvæske 5 mg/ml. Forgiftning med methæmoglobindannende stoffer, f.eks.: Nitritforbindelser, anilin, chlorat og nitrobenzen. Methylthionin gives når methæmoglobinkoncentrationen i blodet er over 30 %, ved lavere niveauer ved anæmi eller betydende symptomer. Bør ikke gives til personer med Glukose-6-phosphatdehydrogenase (G6-PD) mangel. Dosis voksne og børn >3 mdr.: 1-2 mg/kg i.v. (sv.t. 0,2-0,4 ml/kg af 5 mg/ml injektionsvæske) injiceres over 5 minutter. Dosis børn <3 mdr.: 0,3-0,5 mg/kg (sv.t. 0,06-0,1 ml/kg af 5 mg/ml injektionsvæske) injiceres over 5 minutter. Dosis kan gentages efter 1 time. Dosis kan opblandes i 50 ml glucose 50 mg/ml (5%) opløsning til injektion for at nedsætte lokal smerte ved injektion. Den samlede indgift bør ikke overstige 7 mg/kg. Anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion, dosisnedsættelse til <1 mg/kg er nødvendig. Kvalme, opkastning, hovedpine og svimmelhed. Desuden forekommer dyspnø, paræstesier, brændende fornemmelse i munden og tremor. Serotonin syndrom. Methæmoglobindannelse kan ses ved stor dosis (> 7 mg/kg), Hæmolyse ses især hos patienter med G-6-PD mangel Methæmoglobin 1 time efter injektionen. Referencer: 1. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 2. Methylene blue. Micromedex 2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 3. Howland MA. Antidotes in depth: Methylene blue. Kap. A41 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 4. Proveblue Methylthioninium chloride prescribing information, NordMedica, 2012. 5. Bukcley N et al. Serotonin syndrome. BMJ. 2014;348:g1626. Antidoter 2009 (13) final 36
NALOXON Antidot mod opioider Naloxonhydrochlorid (Naloxon B. Braun ) Injektionsvæske 0,4 mg/ml. Overdosering med opiater og partielle opiatantagonister. Dosis voksne: 0,8 mg i.v., kan gentages 2-3 gange med 2-3 minutters interval ved fortsat respirationsinsufficiens. Ved kortvarig effekt af injektion kan infusion overvejes. 2 mg Naloxon opløses i 500 ml isotonisk natriumklorid eller glucose infusionsvæske (4 mikrogram/ml). Infusionshastighed: Tilpasses respons på den tidligere givne bolusdosis. Start med 10 mikrogram/kg/time, og juster efter respons. Dosis børn: 10 mikrogram/kg i.v. Hvis i.v.-adgang er umulig, gives 0,2 mg (60 mikrogram/kg legemsvægt) intramuskulært. Tremor, ildebefindende, opkastninger. Abstinenser hos opioidafhængige. Referencer: 1. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 2. Naloxon. Instruks Giftinformationscentralen, Sverige, 2008. Antidoter 2009 (13) final 37
NATRIUMCALCIUMEDETAT Antidot mod blyforbindelser Kontrol: Referencer: Natriumcalciumedetat (natriumcalciumedetat). Infusionskoncentrat 100 mg/ml. Blyforgiftning med akut blyencephalopati: Bruges sammen med dimercaptopropansulfonat (Dimaval). I andre situationer foretrækkes dimercaptoravsyre. 1 g (10 ml) natriumkalciumedetat opløses i mindst 125 ml isotonisk natriumklorid eller isotonisk glukose infusionsvæske. Dosis voksne og børn: 12,5 mg/kg i.v. hver 6.time. Indgives over 15-20 minutter. Behandlingen fortsættes i 5 døgn, hvorefter der holdes mindst 2-4 døgns pause. Nefrotoksisk. Daglig kontrol af elektrolytter, kreatinin og karbamid. Urinprotein. Desuden S-Zn 2+ og Se-Ca 2+. Blykoncentrationen i blod følges, men er pga. forsinkede analysesvar ikke egnet til akut behandlingsmonitorering. Reboundfænomen efter afslutning af behandling. 1. Förgiftningar. Behandlingsanvisningar och antidotlista, särtryk ur Läkemedelsboken 2007/2008. 2. Edetate calcium disodium; Lead. Micromedex 2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 3. Howland MA. Antidotes in depth: Edetate calcium disodium (CaNa 2 EDTA). Kap. A28 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. Antidoter 2009 (13) final 38
NATRIUMPOLYSTYRENSULFONAT Antidot mod kalium Natriumpolystyrensulfonat (Resonium ). Pulver 100 g. Hyperkaliæmi. Resoniumbehandlingen er ét af flere mulige behandlingsprincipper ved hyperkaliæmi. Oral administration: Resoniumpulveret opslæmmes i vand, drikkes eller indgives gennem ventrikelsonde. Oral dosis voksne:15 g 3-4 gange daglig. Rektal administration (retentionsklysma): Anvendes i de tilfælde, hvor patienten er forkvalmet eller har opkastninger. Rektal dosis voksne: 30 g Resonium opblandes i 200 ml 1 % methylcelluloseopløsning eller i 200 ml lactulose 667 mg/ml. Opløsningen skal blive i tarmen i minimum 30 minutter (gerne op til 9 timer) evt. med ballon-rektalkateter. Doseringen gentages hver 2. time ved p- kaliumværdier over 7 mmol/l, til p-kalium er <5mmol/l. Dosis børn: Initialt 1 g/kg legemsvægt fordelt på flere daglige doser. Vedligeholdelse 0,5 g/kg legemsvægt fordelt på flere doser. Ved rektal behandling gives mindst samme dosis som oralt. Kontrol: Ved relativ overdosering: Hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, obstipation. P-kalium, elektrolytter, EKG. Behandlingen skal afbrydes, så snart p-kalium er < 5 mmol/l. Referencer: 1. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 2. Resonium. Produktresumé, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2010. 3. Sodium Polystyrene Sulfonate; Potassium; Lithium. Micromedex 2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. Antidoter 2009 (13) final 39
NATRIUMSULFAT Antidot mod bariumforbindelser Natriumsulfat (natriumsulfat). Pulver 30 g. Forgiftning med opløselige bariumsalte (danner tungtopløseligt bariumsulfat salt). Dosis voksne: 30 g. Dosis børn: 250 mg/kg. Pulveret opløses i et glas vand og drikkes. Kontrol: Virker lakserende. Det kan ikke anbefales at anvende natriumsulfat som laksantia ved forgiftning, især i forbindelse med kulindgift. Elektrolytter, obs. bariumforgiftning medfører ofte svær hypokaliæmi. Referencer: 1. Natriumsulfat. Felleskatalogen, Norge, 2013. 2. Olson KR, ed. Poisoning & Drug Overdose. McGraw Hill 2007. Antidoter 2009 (13) final 40
OBIDOXIM Referencer: Antidot mod acetylcholinesterasehæmmere af organophosphattypen (insektmidler og nervegifte) Obidoxim (Toxogonin). Injektionsvæske 250 mg/ml. Forgiftning med acetylcholinesterasehæmmere (AChE) af organophosphattype, både insektmidler og kemiske kampstoffer. Obidoxim reaktiverer AChE. Hovedeffekten er på den neuromuskulære overgang, men virker også synergistisk med atropin på cholinerge effekter og har formentlig også en vis effekt på forgiftningsmanifestationer i CNS. Effekten varierer med tid efter forgiftningen og type organophosphat. Optimal dosis er ukendt, og flere dosisregimer findes, de fleste med højere dosering end anført i indlægssedlen. Dosis voksne: 250 mg injiceres intravenøst over 5-10 minutter. Dosis børn: 4 mg/kg. Efter bolus kan behandlingen fortsætte som i.v. infusion af 0,5 mg/kg/time (voksne og børn). Initial dosis kan gives IM og evt. gentages 2 gange med 2-timers intervaller. Behandlingsmålet er øget muskelkraft og ophør af fascikualtioner, der normalt indtræder efter 10-40 minutter. Sker dette ikke indenfor 1 time er behandlingen formentlig ineffektiv, ofte pga. irreversibel hæmning ( aldring ) af enzym-organophosphatkomplekset, og kan afbrydes. Vedligeholdelsesbehandling over en uge er kontroversiel. Kvalme, opkastninger, synsforstyrrelser. Svimmelhed, varmefølelse og takykardi. Cholestatisk ikterus er beskrevet i flere tilfælde efter totaldoser over 3 g. 1. Nerve agent antidotes; Organophosphates; Military nerve agents; Obidoxime. Micromedex 2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 2. Thiermann H, et al. Cholinesterase status, pharmacokinetics and laboratory findings during obidoxime therapy in organophosphate poisoned patients. Hum Exp Toxicol 1997; 16: 473-80. 3. Howland MA. Antidotes in depth: Pralidoxime. Kap. A33; Suchard JR. Chemical weapons. Kap. 131 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 4. Toxogonin. Specifications of Product Characteristics. Merck-Serono 2012. 5. Eddleston M, Buckley NA, Eyer P, Dawson AH. Management of acute organophosphorous pesticide poisoning. Lancet 2008; 371: 597607. Antidoter 2009 (13) final 41
PENICILLAMIN Antidot mod kobberforgiftning Penicillamin (Atamir ) Tabletter à 250 mg. Kobberforgiftning. Ved penicillinallergi bør penicillamin ikke anvendes. Dosis voksne: 20-30 mg/kg fordelt på 3-4 doser, dog højst 2 g/døgn. Dosis børn: Initialt 10 mg/kg fordelt på 3-4 doser, gradvist stigende til 20-30 mg/kg. Højst 1 g/døgn. Dosis indtages mindst 1 time før eller 3 timer efter måltider. Graviditet: Kontrol: Allergiske reaktioner hos 25% af penicillinallergikere, hududslæt, kvalme, opkastning, nefrotoksicitet, knoglemarvspåvirkning. Sjældent: påvirket leverfunktion. Langtidsbehandling af patienter med Wilsons sygdom har været forbundet med medfødte misdannelser. Koncentrationen af det aktuelle metal i blod eller urin. Hæmoglobin, leukocytter, differentialtælling, trombocytter, kreatinin. Referencer: 1. Copper. Micromedex 2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 2. Nelson LS. Copper Kap. 93 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw- Hill, NY, 2011. 3. www.pro.medicin.dk, marts 2014. Antidoter 2009 (13) final 42
PHENTOLAMIN Antidot mod sympatikuspåvirkning af blodkar. Phentolaminmesilat injektionsvæske 10 mg/ml (Regitin inj.væske). ELLER Rogitine (phentolamine mesylate) injektionsvæske 10 mg/ml. Behandlingsrefraktære vasospasmer ved forgiftning med MAOhæmmere, kokain, adrenalin og sekalealkaloider. Hvis vasospasmer ikke forsvinder ved sedering, afkøling eller volumenekspansion, kan alfablokker forsøges. Iskæmisk hjertesygdom er kontraindikation. Om muligt foretrækkes direkte intraarteriel (IA) injektion. I modsat fald kan phentolamnin administreres i.v. i gentagne refrakte doser på 1-2½ mg. Arytmi, hypotension, akut myocardieinfarkt. Referencer: 1. Phentolamine. Micromedex 2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 2. Prosser JM, Hoffman RS. Cocaine Kap. 76 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 3. www.pro.medicin.dk, marts 2014. Antidoter 2009 (13) final 43
PHYSOSTIGMIN Antidot mod antikolinergika Physostigmin (Anticholium ). Injektionsvæske 0,4 mg/ml. Anvendes primært til diagnostik af antikolinerg forgiftning. Kan anvendes til behandling af svær antikolinerg forgiftning med agiteret delirium, urinretention, betydende sinustakykardi eller hypertermi. Tilstanden kan ofte håndteres med almen, symptomatisk behandling, inkl. diazepam. Virkningen af physostigmin er kortvarig, 20-60 min. Testdosis voksne: 1 mg fortyndet i 10 ml 5 % glucose eller isotonisk natriumchlorid gives langsomt i.v. (5 min.) Dosis børn: 0,02 mg/kg langsomt i.v. (5 min.), dog højst 0,5 mg ad gangen. Dosis kan gentages 2-3 gange med 5 10 minutters interval. Bør ikke anvendes ved forgiftning med cykliske antidepressiva eller ved EKG-forandringer suspekte for TCA forgiftning (breddeøgede QRSkomplekser). Atropin bør være tilgængeligt ved alvorlige bivirkninger bradycardi, bronchokonstriktion m.v. Kontrol: Referencer: Bradykardi, A-V blok, asystoli, kvalme, opkastning, diaré, bronkospasme, øget luftvejssekretion. Risiko for kramper ved for hurtig i.v.-indgift. Patienten bør monitoreres kardialt under behandlingen pga. risiko for arytmier. 1. Anticholinergic poisoning; Physostigmine. Micromedex 2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014. 2. Howland MA. Antidotes in depth: Physostigmine salicylate. Kap. A12 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. 3. www.pro.medicin.dk, marts 2014. Antidoter 2009 (13) final 44
PHYTOMENADION Antidot mod bl.a. coumarinderivater Phytomenadion (Konakion Novum). Injektionsvæske 10 mg/ml. Forgiftning med coumarinderivater, f.eks. orale antikoagulantia og rodenticider ( superwarfariner ). Forebyggelse af og behandling af hypoprotrombinæmi ved salicylatforgiftning. Ved alvorlig eller forventet alvorlig forgiftning, dvs. ved fald i koagulationsfaktor II-VII-X på 15-20 %-enheder eller stigning i INR til over 1,5 på 1 døgn eller spontane blødninger gives phytomenadion i.v. Dosis afpasses efter INR / faktor II-VII-X. Dosis voksne: 10-20 mg x 2-4 langsomt i.v. dgl. Dosis børn: 5-10 mg x 2-4 langsomt i.v. dgl. Væsentlig større doser kan være påkrævet ved manifest blødning. Ved mindre alvorlige forgiftninger: Fald i koagulationsfaktor II-VII-X <15-20 %-enheder på 1 døgn eller terapeutisk overdosering kan phytomenadion administreres p.o. Orale vitamin K1 præparater (phytomenadion) kan også anvendes. NB! Ikke vitamin K3 (menadion). Hvis antikoagulationsbehandling skal opretholdes, skal dosis være lille f.eks. 1-2 mg som engangsinjektion. Profylaktisk phytomenadionbehandling anbefales ikke ved accidentel indtagelse af rodenticider, da der normalt ikke indtræder et betydende fald i koagulationsfaktorer, hvorfor billedet sløres. Ved væsentlig blødning suppleres behandlingen med friskfrosset plasma eller koagulationsfaktorkoncentrat. Ved forgiftning med store doser antikoagulantia-rodenticider, kan det være nødvendigt at give phytomenadion i uger eller måneder. Kontrol: INR (koagulationsfaktorer) dagligt. INR / koagulationsfaktorer følges dagligt 2-3 døgn efter endt phytomenadionbehandling, ved massiv overdosering evt. længere. Referencer: 1. Konakion Novum. Produktresumé, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2010. 2. www.pro.medicin.dk, marts 2014. 3. Howland MA. Antidotes in depth: Vitamin K1. Kap. A16 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011. Antidoter 2009 (13) final 45