Referat af Konstituerende bestyrelsesmøde: Dagsorden for konstituerende bestyrelsesmøde Lørdag 8:00 Morgenmad og bad 9:00 1. Formalia (B) Valg af dirigenter - Anna og Rasmus Valg af referenter - Sek 12/13 Mariam, Navnerunde - Sisse Katrine, Storkøbenhavn - Samuel, Fyn - Martin, Sek 12/13 - Andreas, Sjælland - Cecilie, Østjylland - Valdemar, Østjylland - Amalie, Østjylland - Sigrid, Østjylland - Cecilie, Storkøbenhavn - Philip, storkøbenhavn - Jonathan, Storkøbenhavn - Sofus, Storkøbenhavn - Lærke, Sjælland - Pernille, Sønderjylland - Clara, Storkøbenhavn - Karoline, Storkøbenhavn - Marie, Storkøbenhavn - Tom, Nord - Eva, Fyn - Elisabeth, Fyn - Sofie, Midt/vest - Nadia, Midt/vest - Anthon, Storkøbenhavn - Troels, triumvirat - Malene, triumvirat - Ida, triumvirat - Mariam, sek 12/13 - Anna, Storkøbenhavn - Rasmus, Østjylland Godkendelse af dagsorden - Godkendt med ændringer markeret i rødt. Godkendelse af forretningsorden - Ændringsforslag: - Paragraf 3, l. 227, studenterkursister og IB-elever markeret i rødt slettes Ændringsforslag vedtaget. Forretningsordnen vedtaget ved aktiv opbakning.
Konstituering af sekretariatet - SEK er konstitueret ved aktiv opbakning. 10:00 2. Nyt fra (O) Triumviratet Sekretariatet - Sekretariatet har den sidste uge lavet bilag. Kampagnesekretærerne - Intet nyt. Elev- og studenterbevægelsen/ Fagbevægelsen (herunder GL) Landssammenslutning af handelsskoleelever arbejder på at forny og forbedre deres elevrådsbekendtgørelse. EEO ramaskrig efter trepartsforhandlingerne brød sammen, idet der lå praktikplads-garantien lå herunder. EO vil i samarbejde med fagbevægelsen gå på gaden til efteråret. DSE kører kampagne Speak up handler om elevråd, aktivitet og demokrati. DSF: Der er ikke afsat penge til det øgede optag derfor arbejder de på at få tildelt flere penge. Til efteråret vil der køre kampagne om at skaffe studieboliger til studerende. Regionerne - Sønderjylland i gang med at lave pøllepost, mangler ny regionssekretær idet den forhenværende flyttede til fyn. - Syd/vest mangler regionssekretær, fået ny formand der ikke har megen erfaring men gåpå-mod. - Ø har meget fokus på skolestart har lavet prioriteret liste over skolerne, bestyrelsen har besluttet at Sigrid bliver ny regionssekretær efter Malthe blev valgt til nationalt bestyrelsesmedlem. Kører samarbejde med studenterrådet elev og studenterbevægelsen går sammen og laver protester op til finansloven sammen med fagbevægelsen. - Midt/vest laver ikke så meget. Har endnu ikke fået valgt ny bestyrelse sker efter sommerferien. - Nord planlægger skolestart efter BK, leder efter nye lokaler da de nuværende ikke fungere optimalt. Vil gerne lave flere sociale arrangementer for at skabe flere aktive. - Fyn har snakket med studenterrådet for at oprette samarbejde. Har afholdt bestyrelseskomsammen for at styrke sammenholdet. - Storstrøm er status quo. De har 3 aktive overvejer at fusionere med region sjælland hvis ikke de fordobler medlemstallet inden jul. - Sjælland har diskuteret skolestart, lavet års evaluering, holdt socialt komsammen. - Storkøbenhavn har i løbet af læseferien afholdt Danmarks største lektiecafé. De har afholdt Hypercard aktion sammen med resten af elev- og studenterbevægelsen. Der er en regionssekretær der har trukket sig, midlertidig konstituering af anden. Kortlagt eleverne i forhold til skolestart. - Nordsjælland har fået formand: Bjørn. To aktive pt. 11.15 Nyt fra FU - Referat sendes ud i næste uge. 11.30 3. Introduktion til de kommende mødedage (O) - Fremover afholdes der møde, man skal møde frisk og have læst sine bilag. Mød til tiden, lyt og vær stille. Sørg for at spørge ind hvis I ikke forstår noget. 12.00 Koncept for fravær (B) 13.00 Den strategiske og politiske analyse (D)
13.30 Frokost 14.30 Bestyrelsens rolle og ansvar (D) 16.00 Samarbejdspartnere (B) 16.45 16-års valgret (B) 17.45 Kalender (B) 18.00 Evaluering af dagen 20.30 Aftensmad og skov stratego Søndag 8.00 Morgenmad og bad 9.00 DGS repræsentation i udvalg, råd og nævn (B) 10.00 Regionsindsats (B) 11.00 Skolestart (B) 12.00 Socialt taxameter (B) 13.00 Frokost 13:30 klagesager 14.00 Et DGS for alle (B) 15.00 HF-indsats (B) 16.00 IB-indsats (B) 17:00 Gruppearbejde om efterårskampagne 18:00 Pause med snacks 18:15 Efterårskampagne (B) 19.30 Evaluering af dagen 20.00 Aftensmad og gruppearbejde om fokusområder 00.00 Deadline for opstilling til Forretningsudvalget Mandag 8:00 morgenmad og bad 9:00 Undervisningsmiljø
10:00 Kursussektor 11:00 Faglighed og pædagogik 12:00 Internationalt arbejde 12:30 Fællesskab i uddannelse 13:30 Frokost 14.30 FU s rolle og ansvar 15:00 Valg af FU 15:30 Eftermiddagskaffe 15:45 Nedsættelse af udvalg og kampagne grupper 16.00 Weekendkursus 17.00 Gruppearbejde omkring demokratikampagne 18.00 Demokratikampagne 18.45 Badning og forberedelse til fest 19.30 Aftensmad og fest 1. Forslag til forretningsorden for DGS bestyrelse 2012/2013 (B) Under dette punkt er der mulighed for at stille ændringsforslag til den foreslåede forretningsorden. Det skal dog siges, at punktet også er sat på i slutningen af mødet, således at også de nye bestyrelsesmedlemmer, som ikke tidligere har været til et bestyrelsesmøde, har et reelt udgangspunkt for at vurdere hvordan man mest hensigtsmæssigt kan skrue en forretningsorden sammen. Men som sagt kan man allerede nu stille ændringsforslag til den foreslåede forretningsorden. Kapitel 1: Møde-, tale- og stemmeret 1 Bestyrelsen består af de af landsmødet valgte personer samt regionssekretærerne som alle har møde-, tale- og stemmeret. Stk. 2 Regionssekretærens mandat kan overtages af en suppleant udpeget af regionen såfremt formandskabet er blevet orienteret om dette. 2 Ingen kan opnå mere end en stemme, og ingen kan stemme ved fuldmagt. 3Gymnasieelever, studenterkursister og IB-elever har møde- og taleret. Sekretariatsmedarbejderne har møde- og taleret. 4 Møde- og taleret kan tildeles med almindeligt stemmeflertal Kapitel 2: Indkaldelse og dagsorden til ordinære møder 5 Bestyrelsesmøderne indkaldes med mindst 14 dages varsel af forretningsudvalget. Stk. 2 Møderne følger den af bestyrelsen vedtagne mødekalender 6 Indkaldelsen skal indeholde forslag til dagsorden. Stk. 2 På dagsorden angives hvorvidt, der er tale om orienterings-, diskussions- eller beslutningspunkter, samt hvorvidt et punkt forslås lukket jf. 17.
Stk. 3 Alle bestyrelsesmedlemmer kan få et punkt på dagsordenen, såfremt det er formandsskabet oplyst senest 7 dage før bestyrelsesmødets start Stk. 4Bilag skal sendes ud senest 5 dage før mødets afholdelse påbegyndes 7 På et ordinært bestyrelsesmøde skal dagsorden minimum indeholde følgende punkter: Formalia (herunder valg af dirigent og referent, og godkendelse af referat og dagsorden) Nyt fra formandskabet, sekretariatet, udvalgene, regionerne, elev- og studenterbevægelsen og fagbevægelsen samt nyt fra FU som selvstændigt punkt Økonomi Evt. Mødeevaluering Kapitel 3: Ekstraordinære møder 8 Ekstraordinære bestyrelsesmøder afholdes såfremt forretningsudvalget, triumviratet eller 1/3 af bestyrelsen har krævet dette. 9 Ekstraordinære bestyrelsesmøder indkaldes både skriftligt og mundtligt med mindst 3 dages varsel. Stk. 2Indkaldelsen skal indeholde en begrundelse for afholdelse af mødet og forslag til dagsorden. Kapitel 4: Mødernes afholdelse 10Møderne åbnes af én fra formandskabet, der leder valget af minimum 2 dirigenter og et antal referenter. 11Dirigenterne har ansvar for at føre en talerliste hvor personer med taleret indskrives i den rækkefølge, de indtegner sig Stk. 2 Dirigenterne har ansvaret for, at talerne holder sig til det emne, der er sat til debat. Stk. 3 Såfremt det er nødvendigt for at overholde dagsordenen, kan dirigenterne fastsætte en tidsramme for indlæg samt lukke talerlisten. 12 Der må ikke ryges under mødet, og mobiltelefoner computere må kun være tændt efter tilladelse fra dirigenterne, og skal udelukkende bruges møderelateret. Stk. 2 Dirigenterne skal tilstræbe, at der afholdes pauser mindst hvert 5. kvarter. Kapitel 5: Afstemninger og beslutningsdygtighed 13Bestyrelsen er beslutningsdygtig såfremt mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede ved et rettidigt indkaldt møde. Stk. 2 Hvis mindst 1/3 af bestyrelsesmedlemmerne er til stede kan bestyrelsen træffe afgørelser i konsensus 14Beslutninger træffes med almindeligt stemmeflertal blandt de stemmeberettigede, personvalg foregår jf. vedtægterne. Stk. 2Hvis mere end 1/4 stemmer blankt kræver en beslutning tilslutning fra mindst 2/5 af de stemmeberettigede. Stk. 3 Hvis dirigenterne skønner at ekstraordinært mange stemmer blankt skal de spørge til årsagen og evt. genåbne debatten. 15Før hver afstemning stiller dirigenterne en afstemningsprocedure. 16 Alle afstemninger, der direkte indbefatter navngivne personer, er skriftlige og hemmelige, dog ikke afstemninger afholdt jf. 4 og 10. Stk. 2 Der afholdes skriftlig afstemning såfremt mindst 2 bestyrelsesmedlemmer ønsker dette. Kapitel 6: Lukkede punkter 17 Bestyrelsen kan vælge at lukke et punkt, der dermed ikke medtages i det offentlige referat. 18 Ethvert bestyrelsesmedlem kan under behandling af dagsorden samt umiddelbart før og efter et punkt kræve afstemning om, hvorvidt punktet skal være lukket. Stk. 2 Såfremt et punkt erklæres lukket under formalia, kan dette ikke genåbnes senere. 19Punkter der omhandler personsager er altid lukkede. Kapitel 7: Referat 20Referenterne har til ansvar at føre alle beslutninger til referat. Under evalueringer og diskussionspunkter har referenterne til ansvar at føre alle holdninger til referat.
21Personnavne føres ikke til referat, dog kan bestyrelsesmedlemmer kræve at få deres holdning ført til referat. 22 Ved afstemninger føres stemmetal til referat. Stk. 2 Bestyrelsesmedlemmer kan kræve at få ført deres stemme til referat. Såfremt afstemningen ikke er hemmelig kan et bestyrelsesmedlem endvidere kræve alle stemmer ført til referat. 23 Senest 10 dage efter mødets afholdelse udsendes referatet til bestyrelsesmedlemmerne. Stk. 2 Referatet skal vedtages ved konsensus på det næstkommende bestyrelsesmøde. Stk. 3 Når et referat er godkendt offentliggøres dette, dog undtaget referat fra og bilag til lukkede punkter jf. 17 Kapitel 8: Mistillid 24Såfremt der stilles mistillid til dirigenterne overtager et medlem af formandskabet ledelsen af mødet, medlemmet forestår mistillidsafstemningen og evt. valg af 2 nye dirigenter. Stk. 2 Dirigenterne kan genvælges. 25 Mistillid til dirigenterne stilles samlet. Kapitel 9:Afsluttende bestemmelser 26 I denne forretningsorden forstås almindeligt stemmeflertal som mindst 1 stemme over halvdelen af de afgivne stemmer. Ved afgivne stemmer medregnes ikke blanke stemmer. 27 Ændringer i denne forretningsorden kan foretages med almindeligt stemmerflertal og træder i kraft ved det pågældendes mødes afslutning. Stk. 2 Ændringer kan træde i kraft ved vedtagelsen såfremt disse er udsendt med mindst 14 dages varsel. 28 Der kan dispenseres fra denne forretningsorden ved 2/3 flertal blandt en beslutningsdygtig bestyrelse. Der kan dog ikke dispenseres fra 1, 2, 3, 4, 9, 13, 16, 17, 19, 25, 26, 27 og 28. - Ændringsforslag: - Paragraf 3, l. 227, studenterkursister og IB-elever markeret i rødt slettes Ændringsforslag vedtaget. Forretningsordnen vedtaget ved aktiv opbakning. 1. Konstituering af Sekretariatet (B) Herunder er beskrevet hvilke arbejdsopgaver der vil være diverse sekretariatsmedarbejders hovedopgave. Selvom alle vil hjælpe til med de forskellige arbejdsopgaver vil de have særligt ansvar for netop dette. Områder Efterårs kampagne Et DGS for alle Undervisningsmiljø Demokrati HF IB Fællesskab i udd. Stormøder Tovholder Mariam Maria Karina Kristoffer Martin Padalak Thomas Maria Gro
Kursus sektor Klagesager Socialt taxameter Overblik over skolestart, elevråd, regioner Hjemmeside / IT-crew Skolestart Regioner Internationalt arbejde Faglighed og pædagogik Rasmus Josephine Martin Thomas Kristoffer Thomas Rasmus Christine Mariam 16- års valg Christine 2. Koncept for fravær (B) Ifølge vedtægternes 12.10 kan Et bestyrelsesmedlem valgt af stormødet der udebliver fra 2 ordinære bestyrelsesmøder, uden acceptabelt afbud, udkonstitueres. Den udkonstituerede kan genvælges. Det vil altså sige at hvis en af de otte menige ikke er til stede til et bestyrelsesmøde uden gyldigt afbud to gange, bliver vedkommende udkonstitueret. Bestyrelsen skal nu definere retningslinjerne for hvad der er acceptabelt afbud, og proceduren i forbindelse med fravær ved bestyrelsesmøder. Procedure (B) Der foreslås følgende procedure: Kriterier (B) - Senest 7 dage inden et ordinært bestyrelsesmøde skal bestyrelsesmedlemmet skriftligt indberette til næstformanden, at han/hun ikke kan deltage, samt årsag. - På baggrund af årsagen vurder formandskabet om det er gyldigt eller ikke gyldigt afbud. - Et bestyrelses medlem kan få årsagen til fraværet at vide såfremt den fraværende giver tilladelse hertil. - Der kan laves undtagelser for kriterierne Der foreslås følgende kriterier: Gyldigt afbud - Sygdom i nærmeste familie - Dødsfald i nærmeste familie - Større familiære begivenheder (eksempelvis bryllup eller konfirmation) Ikke gyldigt afbud - Arbejde - Fest - Lektier/afleveringer - Klassebegivenheder
- Skolerelaterede begivenheder - DGS-relaterede begivender Ida: foreslår at man sletter skriftligt i første pind under forslaget til procedure. Vedtaget ved aktiv opbakning. Den samlede procedure er vedtaget ved aktiv opbakning. Martin: hvad er nærmeste familie? Onkel? Malene: opklarende, retningslinjer vi vurdere det fra sag til sag. Samuel: Lektier og afleveringer burde ikke være lektier og afleveringer. Man skal sikre at folk både kan gå i skole og sidde i bestyrelsen. Man er fuldtidsstuderende. Andreas: Hvis man vurdere at man skal lave lektier er det en skolerelateret begivenhed. Eva: Man har to buffere som man kan bruge i den forbindelse. Rasmus: Bestyrelsesmedlemmerne er valgt af landsmødet. Man har et vist ansvar for at varetage den post man har ikke på samme måde mulighed for stand-in som regionssekretærerne. Den skal ikke være mere løs. Man har råderum. Cecilie: Hvorfor ikke ét ikke gyldigt møde og udsmidning ved næste. Malene: opklarer, to møder og så udsmidning. Valdemar: afleveringer er vigtigst i forhold til skriftligt fravær. Philip: Retningslinjer, udsmidning er sjælden. Man er large og reglerne er ikke ubøjelige. Slap af. Sisse: indskrive at det er retningslinjer. Ændringsforslag 1::Indsætte vejledende i linje 374 foran kriterier. Ændringsforslag er vedtaget v. aktiv opbakning. Kriterierne er vedtaget v. aktiv opbakning. Det samlede koncept for fravær er vedtaget v. aktiv opbakning. 1. Den politiske og strategiske analyse Den vestlige verden er i finansiel krise. Over hele Europa bliver der lavet drastiske nedskæringer på uddannelse. Det er vores pligt som DGS at bekæmpe denne tendens i Danmark. I mange år, er der blevet skåret på gymnasierne og det er på tide at politikerne vågner op og indser at vejen ud af krisen går gennem uddannelse. Disse nedskæringer skal dog ikke bare bekæmpes på regeringsniveau. Udviklingen kommer aldrig fra Christiansborg alene, og med selvejereformen er de enkelte skolers prioriteringer blevet endnu vigtigere. Det er derfor bydende nødvendigt at elevdemokratiet fungerer i alle beslutningslag. Derfor skal DGS være den stærke organisation, der kan opkvalificere og støtte op om elevernes arbejde, lokalt og regionalt.. Introduktion:
DGS strategiske og politiske analyse skal tænkes med i de kampagner og aktiviteter vi udfører det kommende år. Analysen er DGS forståelse af hvordan samfundet ser ud lige nu og hvilke udfordringer vi som DGS og som samlet ungdom står over for og hvordan vi i DGS kan være med til at komme med løsningsforslag til, hvordan vi kommer ud af krisen. Hovedpointer: Besparelser på uddannelse har alvorlige konsekvenser Vejen ud af krisen går gennem uddannelse Hvad skal DGS gøre: - Elevdemokratiet på skolerne skal styrkes - DGS skal støtte og opkvalificere elevernes arbejde lokalt og regional DGS skal bekæmpe nedskæringer på alle niveauer, både nationalt, regionalt og lokalt Analysen er god. Meget enkel og ikke ligeså aggressiv som tidligere. Vigtigt at erkende at der er andre faktorer der spiller ind end DGS. 1. Bestyrelsens rolle og ansvar (D) Under dette punkt skal vi diskutere hvilket ansvar man har overfor DGS som organisation når man sidder i bestyrelsen. Dette er ikke et beslutningspunkt da bestyrelses medlemmerne har mandat forskellige instanser enten til landsmøde eller en region. Denne debat vil være op delt, den ene vil handle om bestyrelsesmedlemmernes øvrige politiske engagement i andre organisation og den anden del vil handle om medlemmernes interne aktivitet i DGS. Engagement i andre organisationer: - Kan man have poster i andre organisationer mens man sidder i bestyrelsen? - Må man udtale sig for andre organisationer end DGS? - Hvordan taler man i DGS om sit engagement i andre organisationer? - Er der forskel hvilke organisationer man aktiv i? er det fx i orden at udtale sig på vegne af amnesty international men ikke for et ungdomsparti? - Hvad kan man som bestyrelsesmedlem og medlem af et parti gøre for ikke at blande de to ting sammen? - Hvilke forventninger har vi bestyrelsesmedlemmer som vi ikke har til fx kerneaktive i regionerne? Internt engagement - Forventer man at man som medlem af bestyrelsen også har et ansvar for at engagere sig i andre dele af DGS fx sit elevråd eller sin region? - hvordan sikre man at folk både kan sidde i bestyrelsen og samtidigt har tid til deres uddannelse? - Skal man være i forbindelse til formandskabet hvis man udtaler sig DGS vegne?
- Forventes der at man holder sig opdateret om den uddannelsespolitiske situation? Gruppearbejde om bilaget. Gruppernes holdning: Gruppe 1: En holdning om at man skal have lov til at være politisk engageret, medmindre du har en bestyrelsespost. En holdning imod dette. Hvis man ikke er medlem af en organisation kan man undgå politisk manipulation og udtalelsesproblemet ville gå i sig selv. Kan man snakke om sit engagement i et ungdomsparti? DGS rolle er at politisere eleverne derfor er det ironisk ikke at måtte være aktiv i et andet ungdomsparti. Gruppe 2: To grundholdninger: hvis man skal tage stilling til sin hverdag, skal man tage stilling til sit samfund man skal passe på med ikke at have for mange kasketter på, man skal helst ikke være engageret eller udtale sig i forbindelse med andre politiske enheder, da det kunne komme i konflikt med DGS position. Skal vi være en integreter organisation eller skal vi være en organisation der repræsentere eleverne? Der skal være mere åbne kort. Når man bliver valgt skal man fremlægge sit politiske engagement. Gruppe 3: Det handler om hvordan vi opfører os overfor hinanden og vores forhold til hinanden. Det er vigtigt med gennemsigtighed. Vi vil gerne have tillid til at vedkommende kan administrere de forskellige poster vedkommende bærer. Med hensyn til udtalelser det er i orden at udtale sig på vegne af andre politiske enheder men ikke indenfor de områder DGS har. Det er vigtigt at lade folk engagere sig fordi det er den type mennesker vi er. Gruppe 4: Mere åbenhed vi skal kunne snakke med hinanden om hvad vi laver andre steder og erfaringsudveksle. Man skal helst ikke have poster i andre ungdomspolitiske organisationer. Der er forskel på om man er aktiv eller om man er valgt. Hvor vil man gerne lægge sit engagement? Det er én ting at skille de to ting ad, noget andet at finde tid og energi til organisationerne. For at et grundlag er det vigtigt med gennemsigtighed og vi taler sobert om hvad vi foretager os tal åbent om dine oplevelser, erfaringer og aktiviteter. Gruppe 5: Det er ligegyldigt hvilke organisationer det er så længe det ikke er modstridende med DGS holdninger. Forventninger til bestyrelsen: vi har nogle forventninger til hinanden om hvordan man opfører sig. Man skal kunne trække fra erfaringer med det organisationsarbejde man har andre steder. Det er at foretrække at man ikke sidder med en tillidspost i en anden organisation. Debat: Vejledende regler er gode de er ikke imod grundloven. Man skal have tillid til at politisk engagerede mennesker kan finde ud af at adskille deres engagement. Enig men nogle gange skal man bryde sine principper. Vi diskutere hvilken kultur og adfærd man ønsker i DGS. Sidste år så vi hinanden i øjnene og sagde at man stolede på hinanden og alligevel skete kuppet, fordi man ikke havde skabt en konsensus omkring sit forhold til hinanden internt. Man skal ikke have afskåret ethvert engagement i andre politiske enheder ved indtrædelse i DGS. Men det er vigtigt at vi kan kigge hinanden i øjnene og vedtage nogle principielle retningslinjer for at undgå en lignende oplevelse igen.
Det er vigtigt at triumviratet ikke er medlem af et ungdomsparti. Man skal ikke skræmme folk væk som er med i et ungdomsparti men det er vigtigt at vi er enige om nogle grundlæggende retningslinjer. Opfordre til hvordan man præsentere sig selv på facebook. Det er vigtigt udadtil også i forhold til nye aktive. Opfordring til at man som bestyrelsesmedlem opfører sig sobert og tænker over hvad der foregår på facebook. Tillid og åbenhed er vigtigt. Man skal have tiltro til at alle andre godt kan finde ud af skille de forskellige ting ad. Det er ærgeligt at lave strenge retningslinjer for hvad man må. Man kan måske godt lave retningslinjer for sådan noget som tillidsposter i andre organisationer men ellers holde det nogenlunde fladt. Det vigtigste er at undgå partipolitiske fraktioner i DGS. Det sker formentligt ikke de næste år pga begivenhederne i April. Det der er frustrerende er at vi stod samme sted sidste år folk virkede åbne og det betyder at man ikke ved hvor drastiske beslutninger der skal tages. Det er vigtigt at når man er valgt af andre at man skal tage sin post seriøst og nedtoner sit engagement andre steder. Tage nogle principielle debatter og sørger for at åbne op for ligeså vel socialister som borgerlige. Det er principielt forkert at lave retningslinjer, men det er endnu værre med uskrevne regler. Det er vigtigt at have nogle klare retningslinjer så man ikke står i et miljø med interne- og uskrevne regler hvor man bliver slået i hovedet hvis man træder forkert. Problemet ved at beslutte noget er at det står i grundloven at man ikke må ekskludere folk fra politisk engagement. Åbenhed er et nøgleord. Formandsskabet skal have lov til at sidde i et politisk parti men det er vigtigt at man gør det klart hvor man står politisk. Triumviratet repræsentere DGS udadtil hver dag og der må ikke kunne sættes en finger på deres engagement. Vi kan konkludere at der har været tradition for at ungdomspolitiske partier har haft en interesse i DGS fordi vi er dygtige til at uddanne og integrere vi skal undgå ungdomspartiernes indflydelse på os. Men vigtigt at evaluere lad os tage det op om et halvt år og se hvordan det går. Det er svært at agere efter uskrevne regler. Ærlighed og åbenhed samt accept er væsentligt. Vi kan sagtens adskille det politiske arbejde. Vi bliver ikke enige men det er vigtigt at vi kender hinandens meninger. Det er meget personligt specielt efter begivenhederne i April. Man siger ikke hvor man er aktiv men alle ved det godt alligevel. Man skal kunne snakke om sine politiske tilhørsforhold og rådføre sig hos os andre i forhold til hvad man foretager sig hos andre. Fraktionsfrygt i alle organisationer er der et konfliktpunkt. I DGS har konfliktpunktet været om det var en SUF er eller SFU er der fik formandsposten. Man tager ikke viden med videre fra et DGS møde. Det er i orden at gå til møder og sociale aktiviteter hos sit ungdomsparti fordi det oftest er ligegyldigt hvad der bliver sagt. Ungdomspartier er kun vigtige hvis vi lader dem være det. Man skal ikke melde ud hvilket parti man støtter når man indgår i DGS eller er til valg. Det kan få den virkning at fraktionerne styrkes eller manglen på politisk engagement hos de forskellige ungdomspartier kan fælde en. Undgå heksejagt. Man er ligeså meget DGS er i bestyrelsen som aktive og man skal passe på ikke at udelukke samtlige DGS er fra at lave politisk arbejde hos andre organisationer. Vi skal huske på at rose os selv vi er tværpolitiske. Man kan sagtens være borgerlig i den her bestyrelse. Vi er så specifikke på uddannelsesområdet at det er ligegyldigt hvor man står politisk. Man skal have lov til at være apolitisk. Man skal ikke behøve at skulle stille sig noget bestemt sted. Man skal have lov til at udtrykke sine meninger uden nødvendigvis at høre til et eller andet bestemt politisk ståsted.
Man skal respektere at man ikke nødvendigvis er politisk. Hav respekt på facebook man skal bare have det i baghovedet. Dejligt med en åben debat godt at få snakket om det alle sammen. Kultur hvor man fortsat snakker om de her ting løbende. Man skal kunne snakke om det hvis man synes nogen overskrider en grænse. Hvad er en DGS er? En person som repræsentere DGS udadtil en person som er engageret politisk i de problemstillinger der opstår. Det mandat man er valgt ind på er at man er gymnasieaktiv. Det er vigtigt at vi tager det løbende. Hvis vi er åbne behøver vi ikke hele tiden skilte med hvor vi står politisk. Hvis vi gør det ligegyldigt bliver det ikke noget dominerende problem. Med en tillidspost er det vigtigt at man er opmærksom på hvad man laver på f.eks. facebook og hvilke engagementer man påtager sig. Differentieringen er væsentligt f.eks. er en regionssekretær repræsentant for sin region og skal ytre disses meninger og ikke sine egne. Nu kender vi alle hinandens holdninger sig det til hinanden. Hav respekt for hinandens holdninger, og sørg for at snakke med hinanden hvis der er nogle ting. Løbende diskussioner om det her. Stol på hinanden og lad os evaluere senere. Hvordan man taler i DGS om sit engagement i andre partier den rekruttering der har været i DGS har været svær. Internt engagement: Man har et ansvar overfor at man engagere sig i sit elevråd og i sin region. Det er vigtigt at man har disse erfaringer med sig og det er vigtigt stadig at engagere sig i disse ting på trods af at man er blevet valgt til en tillidspost. Hvordan er man aktiv på sit studie? Det er vigtigt at der er plads til vores forskellige prioriteringer af vores uddannelse for der er mange ofre man er nødt til at gøre sig for at være frivillig i en organisation. Man udtaler sig ikke til pressen nationalt, hvis ikke man er blevet bedt om det. Meget vigtigt at engagere sig i sin region som bestyrelsesmedlem. Ens udgangspunkt er i elevrådet og ens region. Det er vigtigt at triumviratet snakker med de enkelte mennesker der ved mere end dem inden de udtaler sig f.eks. regionsformændene hvis det handler om geografiske præcise ting. Man skal holde sig opdateret nok til at lave sit arbejde. Regionsformændene bliver ringet op og de må gerne føre politik så længe det ikke går imod principprogrammet. Men det kan blive et mudret mediebillede. Hvilken hat har man på? Det er i orden at udtale sig på vegne af f.eks. regioner. Hvilke forventninger har man til hinanden? Man møder selvfølgelig op til de forskellige arrangementer og er aktiv på et andet plan end blot bestyrelsens. Man passer selvfølgelig sin skolegang. Man skal sørge for at henvende sig til det nationale formandskab i forhold til presse og omvendt! Det er vigtigt ikke at udelukke engagerede som f.eks. ikke sidder i elevrådet. Det er vigtigt at have fokus på hvilke medier med hvilke vinkler der henvender sig. Man skal bruge suppleanterne, for man skal passe sin skole. Det er vigtigt at man er opdateret på DGS holdninger og på den uddannelsespolitiske front.
Mere gennemsigtig organisation. Gør op med hierarkiet der er ikke langt fra top til bund. Man ønsker vejledning og information som der forventes af en. Tilmeld dig undervisningsministeriets nyhedsbrev så er du opdateret. Man skal orientere når man udtaler sig. God ide med nyhedsbreve for at afstemme forventninger og vide hvordan man skal angribe forskellige ting. Der forventes at man engagere sig i så mange faser og niveauer som overhovedet muligt da man kan bruge mange af elementerne. Hvis man er i tvivl om noget så henvend jer til Malene eller Ida. Som hovedregel: mere frihed til at tage egne beslutninger. Man kan se malenes presse udtalelser på facebook. UVMs nyhedsbrev er godt. Samarbejdsaftale mellem Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Yglobe Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) tilkendegiver hermed, at vi gerne vil være medstiftere af Yglobe ungdommens nyhedsbureau og tænketank og indgå som samarbejdspartnere. Det betyder, at DGS vil stå anført som samarbejdspartner på Yglobes medieplatforme, i pressemateriale om Yglobe og i ansøgninger om økonomisk støtte til Yglobe. Samarbejdet betyder også, at DGS vil hjælpe til med at udbrede kendskabet til Yglobe blandt andet ved at informere regionsformændene og elevrådsrepræsentanterne ude på gymnasierne om initiativet. Omvendt vil Yglobe inddrage landets gymnasieelever i udviklingen af medieplatformen. Det sker blandt andet via 4-5 gymnasieklasser, der fremadrettet skal fungere som faste følgegrupper. Samtidig vil Yglobe løbende samarbejde med DGS, hvis mærkesager bliver bragt på dagsordenen i både tænketank og nyhedsbureau og undersøgt i meningsmålinger blandt medlemmerne af tænketanken. Herudover kan samarbejdet udvides og udvikles på alle tænkelige måder til gavn for begge parter. Det skal understreges, at Yglobe ikke forventer, at DGS lægger andre ressourcer i projektet end tidligere anført. DGS vil løbende blive informeret via vores nyhedsbrev.m ------------------------------- Xxxxxxxxx Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ------------------------------ Xxxxxxxxxx Yglobe Samarbejdsaftale mellem DGS og Røde Kors 2012 Kontaktperson 2012 for DGS: Ida Begtrup, Næstformand, ida@dgsnet.dk Kontaktperson 2012 for Røde Kors: Nis Sperling, Projektkoordinator, nispe@rodekors.dk Aftalen for 2012:
Røde Kors udsender kampagnemateriale inkl. DGS nyhedsbrev (snailmail) i slutningen af august DGS promoverer gymnasieindsamlingen 2012 i brevet for at få gymnasierne til at tilslutte sig konkurrencen. (Røde Kors betaler porto) DGS-logo kommer på www.gymnasieindsamler.dk, plakater, postkort og facebook. DGS opfodrer via elektronisk nyhedsbrev og på Facebook i september alle gymnasieelever til at melde sig som indsamlere og derved som deltagere af konkurrencen og støtten til Røde Kors arbejde DGS kontakter op til 15, af Røde Kors identificerede, gymnasier i begyndelsen af september, hvor der opfordres til at deltage i gymnasieindsamlingen. DGS udpeger en medarbejder som tovholder på samarbejdet med Røde Kors i den travle periode fra midt august til d. 7. oktober DGS kommunikerer gymnasieindsamlingen på de gymnasier, de besøger i august og september med henblik på at hverve ambassadører til gymnasieindsamlingen Røde Kors får mulighed for at deltage på det landsdækkende weekendkursus for elevrådsrepræsentanter i august/september Venlig hilsen Nis Sperling, Røde Kors, tlf. 3525 9221 I linje 458 er der en fejl Organisationens medstifter er ung i roskilde De arbejder sammen med tænketanken consito og yngresagen bl.a. de arbejder sammen med en række gymnasier, og de er lige gået i gang Vi skal tage stilling til om vi skal arbejde sammen med dem Bestyrelsen vil vide hvad det er De er en tænketank og et vidensbureau De vil gerne fremme nyheder om unge De vil lave statistik omkring ungdommen Vil DGS stadig være i pressen? Ja Er organisationen bestående af frivillige? ja, det er fem journalister, tv-værter og forfattere De har fået penge af UVM pissefedt initiativ Spørgsmål først, Phillip! Er det et netforum? Vi kan være fysisk tilstede, da det er en reel ejendom. Vi kan sidde med i tænketanken. De fokuserer på stx og hf. Det vil højst sandsynlig ikke være en økonomisk støtte Næstformanden mener ikke der er negative konsekvenser ved samarbejdet. De definerer nok ungdommen som DUF, 15-25 Medieplatformen er nyheds-showet. Tænketanken vil skrive artikler som skal i pressen. De andre indblandede organisationer er stort set enige med os Samarbejdet er vedtaget ved aktiv opbakning Rødekors:
Afstemning: For 19 Imod 0 Blanke 4 Vi har hermed indgået samarbejde med røde kors, samt yglobe Økonomi Forretningsgange Forretningsgange for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Gældende fra 8 marts 2012 Generelt DGS er en foreningen der drives primært af frivillige kræfter med ansvar overfor de tillidsvalgte organer. Det er derfor vigtigt at sikre at alle tilgængelige beslutningsorganer inddrages når der træffes beslutninger. Samtidig er det vigtigt at sikre at alle tillidsvalgte orienteres om trufne beslutning på tilfredsstillende vis. Til sidst er det vigtigt at sikre at der på de generelle og mest udbredte område af organisationens udgifter vedtagnes bestyrelses bestemte retningslinjer som kassereren og andre beslutningsorganer kan bruge som rettesnor når de konkrete beslutninger træffes. Arbejdsbeskrivelser Bestyrelsen Bestyrelsen udstikker retningslinjer for refusioner samt mere specifikke beslutningskompetencer og varetager den overordnede budgetopfølgning og revidering efter orientering fra kassereren og det økonomiske udvalg. I begyndelsen af januar vedtager bestyrelsen udspecificerede budgetter for driftsposterne efter indstilling fra kassereren Forretningsudvalget Forretningsudvalget fortager den løbende budgetopfølgning samt udspecificering af kampagneposter. Derudover er det forretningsudvalgets ansvar at fortage løbende kontrol af de fortagende refusioner og udlæg, herunder specielt refusioner for transport, forplejning etc. Formandskabet
Er sammen med kassereren det daglige økonomiske beslutningsorgan, herunder varetager formandskabet den daglige kontrol med udlæg og refusioner. Kassereren Kassereren varetager den daglige økonomiske drift indenfor de vedtagne retningslinjer. Kassereren har pligt til fører særskilte lister over udlæg, refusioner samt regninger der ikke kan klassificeres som driftsomkostninger. Den kritiske revision Den kritiske revision fører løbende tilsyn med organisationens bogholderi herunder kassen, kassererens refusionslister samt de i organisationen trufne økonomiske beslutninger i forhold til landsmødets retningslinjer. Såfremt den kritiske revision har mistanke om uoverensstemmelser i bogholderi eller refusionslister meddeles dette forretningsudvalget. Det økonomiske udvalg Udvalget holder løbende kontrol med budget og likvid beholdning. Derudover er det udvalgets opgave at de økonomiske rutiner og regler følger organisationens generelle udvikling. Udvalget skal således fungere som en økonomisk tænketank. Endvidere er ØU et rådgivende organ for de besluttende myndigheder. Kompetencefordelinger Det er klart at en beslutning altid skal træffes af den højest mulige myndighed, hvilket også er en generel rettesnor indenfor økonomien, udover denne generelle retningslinje gælder dog følgende præciserede retningslinjer: Generelle kompetencer Disse kompetencebeskrivelser angiver retten til at foretage beslutninger indenfor bestyrelsens vedtagne budgetter. Organ Kompetence
Kassereren - Driftsindkøb[1] indtil 500 kr. - Refusion af udgifter efter de af bestyrelsen vedtagne retningslinjer. Kassereren samt formand/næstformand Triumviratet i konsensus - Indkøb indtil 5.000 kr. - Tegning af fuldmagter til regionskonti - Indkøb indtil 10.000 kr. - Indgåelse af bindende aftaler, efter telefonisk høring af FU, såfremt disses maksimale omkostninger ligger under 10.000 kr. - Varetagelse af ansættelser - Udbetalinger på op til 1000 kr. fra aktivitetsfonden. Forretningsudvalget (FU) - Enhver økonomisk beslutning, dog kun bundlinje neutrale budgetrevideringer. -Udbetalinger på op til 3000 kr. fra aktivitetsfonden Bestyrelsen - Enhver økonomisk beslutning. Derudover er det et generelt krav at der ved indkøb af varer/ydelse for over 10.000 indhentes skriftlige tilbud fra minimum 3. leverandører (såfremt disse forefindes). Kravet kan dog fraviges såfremt DGS har indgået en fast aftale med en leverandør på det pågældende område. ØU skal endvidere fungere som rådgivende og indstillende organ ved disse beslutninger. Udlæg Kontante udlæg gives såfremt der skal fortages indkøb til organisationen og vedkommende ikke selv er i stand til at fortage udlæg mod senere refusion. Udlæg afregnes som udgangspunkt samme dag, hvis der forligger særlige omstændigheder kan kassereren vælge at udskyde afregning af udlægget med op til 1. uge. Såfremt kassereren fortager udlæg til sig selv skal dette attesteres af formand/næstformand. Checks
Checks udleveres til sekretariatsmedarbejder eller forretningsudvalgsmedlemmer mod attestation af særlig check blanket, således at modtager hæfter for checkens pålydende indtil afregning med godkendte bilag er fortaget. Regler for afregning af checks følger regler for udlæg. Der udleveres udelukkende checks hvor modtager er angivet. Rejseboner I almindelighed vil kassereren udlevere og underskrive rejseboner. Kassereren kan med godkendelse fra formand/næstformand udlevere hæfter til enkeltpersoner. Modtager attesterer for modtagelse og hæfter for pålydende på rejsebonerne indtil afregning er fortaget. Ved afregning gennemgår kassereren og modtager i fællesskab hver brugt rejsebon for at sikre at disse er brugt til formål DGS skal betale. Såfremt kassereren ikke kan godkende brugen af en eller flere rejseboner faktureres bruger for pålydende på disse ved modtagelse af regning fra DSB. Refusioner Refusioner fortages mod aflevering af godkendte bilag[2]. Disse datostemples. Refusionen fortages kun hvis bilaget ikke i forvejen er stemplet og kun såfremt følgende betingelser er opfyldt: - Udgiften er relateret til DGS aktivitet - Udgiften er rimelig og relevant - Bilaget er indleveret indenfor en rimelig tidsgrænse, dvs. normalt indenfor 24 timer, maksimalt 3 uger. Bilag indleveret efter 3 uger refunderes kun såfremt overskridelsen på forhånd er aftalt med kassereren eller refusionen efter overskridelsen kan godkendes af forretningsudvalget. - Såfremt det findes tidsmæssigt muligt afregner kasserer med kreditorer senest 14 dage efter aflevering af gyldigt bilag. Der refunderes efter gældende markedspriser for den pågældende vare. Hvis refusioner fortages på et stormøde eller andet sted hvor opslag i databasen ikke er muligt refunderes der udelukkende bilag der er relateret til den aktivitet der er under afholdelse. Såfremt modtager ikke er i stand til at fremvise godkendte bilag kan refusioner i fortage på tro og love erklæringer. Såfremt der benyttes tro og love erklæringer skal refusionen foruden kassereren godkendes af enten formand eller næstformand.
Dækning af aktives udgifter I forbindelse med personers engagement i organisationen kan disse blive påført udgifter af forskellig art. Nedenstående er en række generelle retningslinjer for hvad aktive kan forvente at få betalt/refunderet og skal dermed ikke betragtes som et sæt garantier for refusion, den eneste sikkerhed for refusion af en udgift er en forudgående aftale med kasserer og formand/næstformand. Såfremt en given udgift falder udenfor disse regler træffes beslutningen efter de normale kompetencefordelinger. Rejse I forbindelse med deltagelse i bestyrelses og udvalgsmøder dækkes den fulde rejseudgift under forudsætning af at den billigste rejseform benyttes. Der kan efter aftale med kasserer og formand/næstformand dispenseres for denne retningslinje. Pladsbilletter eller lignende tillæg der ikke er nødvendige for rejsens gennemførsel dækkes ikke. Ved ordinære stormøder dækkes den fulde rejseudgift for deltagere der er delegerede. Ved afholdelse af andre arrangementer vedtages der specifikke refusionsregler for det enkelte arrangement. Der gives rejserefusion til nationale arrangementer. I alle tilfælde er det dog et krav at deltagere i DGS' arrangementer skal forsøge at få deres rejse refunderet af deres elevråd inden der ansøges om refusion. Såfremt det af et enigt triumvirat vurderes at være en økonomisk besparelse for DGS, kan køb af wildcard refunderes. Ved rejser der foretages til internationale arrangementer, hvor aktive udsendes som DGS repræsentanter, skal den valgte rejseform forelægges kassereren inden billetter bestilles. Taxakørsel Taxakørsel dækkes kun i særlige tilfælde efter forudgående aftale med kassereren. Diæter Såfremt aktive er udstationeret i mindst 24 timer i forbindelse med aktivitet i organisationen og ikke får forplejning stillet til rådighed tildeles disse en diæt på 50 kr./dag. Diæten udbetales efter anmodning, og der stilles ikke krav om dokumentation. Mobiltelefoner
Udlån af mobiltelefoner Aktive kan låne en af DGS mobiltelefoner i et begrænset tidsrum af to måneder under kampagner efter godkendelse af kasserer. Triumviratet kan i forening bevillige udlån af mobiltelefoner primært til sekretariatsmedarbejde og regioner/regionsformænd i perioder indtil et år hvorefter udlånsaftalen kan fornyes. Udgifter for telefoner udlånt til regioner/regionsformænd afholdes af regionen. Ved udlån af mobiltelefoner indgås der særskilt skriftlig aftale herom. Vurderes det at en mobiltelefon udlånt af DGS er blevet anvendt til private formål kan låneren faktureres for de privat relaterede elementer. Refusion af aktives telefoniudgifter For refusion af aktives ekstraordinære telefoniudgifter, primært i kampagneperioder, kræves fremvisning af forbrug i en normal periode samt kampagneperioden. Da refunderes det dokumenterede merforbrug efter godkendelse af forretningsudvalget. Der kan ved dokumentation for at enkelte opkald har været i forbindelse med DGS-arbejde gives refusion for de enkelte opkald. Dokumentation herfor er udskrifter af telefonregninger med de enkelte opkald hvor modtager, tidsforbrug og formål er angivet Udvalg Udvalg foreligger hver den 1. december et budgetudkast, der dækker de forventede udgifter til udvalgets drift det kommende år. Regioner Regionale regnskaber Den af regionen valgte kasserer er ansvarlig for at holde regnskab med de midler regionen råder over og opbevare bilag for de foretagende udgifter. Det regionale regnskabsår forløber fra 1/7-30/6. Ved udgangen af en regnskabsperiode fremsendes årsregnskabet til den nationale kasserer senest 1/8 til bestyrelsens godkendelse i august. Regionstilskud
Regionerne under DGS kan i august søge om regionstilskud fra nationalt hold imod indsendelse af budgetudkast. Bestyrelsen godkender det regionale budgetudkast i august. En forudsætning for at en region kan modtage regionstilskud er et af bestyrelsen godkendt årsregnskab for den forrige periode. Kontingentindtægter Grundlag for kontingentopkrævning Der fremsendes faktura såfremt en gymnasieskoles elevråd har fremsat ønske om at melde sig ind i DGS. Grundlag for indtægtskriteriet Ved salg af kurser til elevråd og skoler laves aftale mundtligt og der fremsendes faktura umiddelbart efter kursets afholdelse. Derefter følges normale rykkerprocedure. Ved salg af annoncer og andre tjenesteydelser udarbejdes kontrakt der som minimum underskrives af DGS kasserer. Derefter følges normale rykkerprocedure. Rykkerprocedure Ved almindelig faktura udsendes der første gang rykkerskrivelse 14 dage efter senest betalingsdato. Efterfølgende udsendes yderligere to rykkerskrivelser med hver 14 dages mellemrum, hvorefter sagens sendes til inkasso. Ved elektronisk faktura sendes der rykkerskrivelse 14 dage efter seneste betalingsdato, hvorefter proceduren er den samme som ved almindelig faktura. Lønninger Konteringsvejledning Ansættelser i forbindelse med tidsbegrænsede kampagner bogføres på den konkrete kampagne. Generelle og tidsubegrænsede ansættelser bogføres på selvstændige konti. Betaling af indeholdte skatter m.v. Indeholdte skatter og AM-bidrag opgøres selvstændigt og afregnes med SKAT månedligt og indberettes d. 31/12 hvert år.
Procedure ved frikøb af triumviratet Der udbetales et honorar til hvert medlem af triumviratet tilsvarende den SU, der tildeles studerende over 20 år. Er triumviratsmedlemmet udeboende tildeles der et honorar, der svarer til SU ebn for udeboende, mens der udbetales honorar tilsvarende SU foir en hjemmeboende, såfremt triumviratsmedlemmet er det. Honoraret udbetales månedsvis forud. Der udarbejdes særskilt arbejdskontrakt med hvert triumviratsmedlem. Arbejdet er ikke reguleret af en overenskomst, og der udbetales hverken feriepenge eller pension. Bestyrelsen kan jævnfør vedtægterne ikke afsætte formand og næstformand, men vælge at stoppe honorering af disse, og såfremt det sker skal det være til den første i en måned, således at der udbetales mindst en månedsløn efter opsigelsen for at tillade en konsolidering af den ansattes økonomi. Afsættes kassereren helt følges de samme retningslinjer i forhold til honorering, som hvis man vælger at ende honoreringen af formand/næstformand, og ligeså hvis man blot ønsker at stoppe honoreringen af kassereren. Procedure ved udlevering af buskort til sekretariatsmedarbejdere Der stilles fra organisationens side et to-zoners periodekort til stede for sekretariatsmedarbejdere, herunder også triumviratet. Såfremt personen bor længere væk fra zone et, end hvad et to-zoners kort dækker, kan der med triumviratet indgås aftale om at hæve antallet af zoner, dog maksimalt til fire. Det vurderes månedvis af triumviratet hvorvidt den enkelte sekretariatsmedarbejder er berettiget til at få udgifterne til periodekortet dækket. Edb-programmel/adgangskontroller Password Password til computersystemer og andet skal mindst indeholde seks tegn. Backup rutiner Der tages automatisk natlig backup af Mircosoft C5 installationen og øvrige regnskabsmapper på netværket. Backupdata overføres til en særskilt ekstern harddisk som ikke kan tilgås direkte fra C5-serveren eller andre maskiner på netværket. Af selve C5-databasen og enkelte dele af regnskabsmapperne tages der endvidere en kopi som via krypteret forbindelse overføres til en ekstern harddisk placeret på Århus sekretariatet (Mejlgade 30b, 8000 århus C).
For alle backupper gælder, at kopieret taget den første søndag i et kvartal opbevares 2 år, den første søndag i øvrige måneder opbevares et år, resterende søndage i en måned opbevares i 3 måneder. Kopier taget på andre ugedage opbevares i 1 måned. Likvider Afstemningsprocedure Kassereren afstemmer i samarbejde med bogholderen kassen mindst en gang om måneden. Debitorer Rykkerprocedure Der foretages debitoropfølgning mindst ved udgangen af hvert kvartal. Ændringsforslag til forretningsgange (B) ÆF 1) Det foreslås at der indskrives følgende under procedure ved frikøb af triumviratet: Såfremt et triumviratsmedlem selv stopper, bortfalder lønnen øjeblikkeligt. ÆF 2) Sætningen eller refusionen efter overskridelsen kan godkendes af forretningsudvalget. foreslås slettet. Ændringsforslag 1: Lønnen skal bortfalde øjeblikkeligt, hvis man siger sig selv op Der tages ikke hensyn til den enkelte situation Pro: Lønnen burde bortfalde hvis man selv vælger at sige op. Contra: Der går heksejagt i den. Der er ingen grund til at straffe folk økonomisk. Afstemning: ÆF 1 For 5 Imod 5 Blanke 13 Faldet Ændringsforslag 5: Såfremt Man burde kunne tage hensyn til sygdomme ol.
Man burde tage særligt hensyn til ekstreme eksempler. Bestyrelsen vil tage den rette beslutning, og man vil derfor alligevel føle sig sikret, hvis man får en sygdom eller lignende. Ændringsforslag 1a) Det foreslås, at der indskrives følgende under procedure ved frikøb af triuviratet. Såfremt et triumviratetsmedlem selv stopper. Bortfalder lønnen øjeblikkelig. Ændringsforslag 1b) Såfremt et triumviratsmedlem selv stopper, bortfalder lønnen øjeblikkelig efter en måned. Bestyrelsen kan dog dispensere for dette efter de vedtægtsgældende regler. Sideordnet afstemning af ÆF1a og ÆF1b: ÆF1a: 3 ÆF1b: 20 en person forlader rummet afstemning om ÆF1b: For 18 Imod 1 Blanke 4 Vedtaget: Kasseren burde kunne tage beslutningen omkring refusioner, da det er lettere FU ville ikke bruge lang tid på det og det er at give kasseren for meget magt. Afstemning: For 16 Imod 0 Blanke 7 Vedtaget Ændringsforslag 3a: Opjustere diæter til 70kr i døgnet Man kan ikke få tre måltider for 50kr, og vi skal tilpasse os inflationen Man burde give mere end 70kr, så de i det mindste kan få fastfood. Man skal kunne bruge pengene til noget, men det må ikke være for mange penge, når man ikke skal dokumentere det Ændringsforslag 3b: Opjustere diæter til 100kr i døgnet. DUF giver 125kr, og man kunne vælge at gøre som dem. Diæterne betales alligevel nærmest aldrig Man kan få pengene bilagsfrit og derfor bør det ikke være over 70kr. Med så mange penge som vi har i DGS burde 100kr ikke være en konkursfare, når der nu ikke er givet nogen diæter
En person forlader rummet, 22 stemmeberettigede Afstemning for om 3a og 3b: ÆF3a 2 ÆF3b 8 ÆF 3a er faldet 2 personer ankommer til mødet Afstemning om ÆF 3b: For 22 Imod 0 Blanke 2 Vedtaget Kasseren bedes omlægge telefoniabonnementer så de kan bruges privat. Nu hvor vi ikke giver sek løn skal vi i stedet hjælpe dem økonomisk på andre områder. Ændringsforslag til budgettet: ÆF 1) Afsætte 35.000 til en presse- og kommunikationsansvarlig - Såfremt forslaget går igennem, vil pengene gå til at ansætte en medarbejder til at bistå triumviratet med at navigere i pressejunglen, så vi bliver bedre til at få vores budskab artikuleret i det danske mediebillede. Derudover vil vi have vedkommende til at stå til rådighed for regionerne, så de kan ringe og spørge om noget i forhold til lokal-presse. Derudover skal pågældende stå for at hjemmesiden bliver klaret. ÆF 2) Afsætte 35.000 til merchandise - - For at give et mere professionelt image tænkes pengene at gå til at lave t-shirts, oplukkere, kondomer, skjorter etc. eller hvad vi måtte finde på. I er naturligvis meget velkomne til at komme med forslag til merchandise i debatten. ÆF 3) Opjusterer posten investeringer i uddannelse til 60.000
- Bruges til at lave en vildere og større kampagne her i efteråret. ÆF 4) Opjusterer posten Vores uddannelse - Hvem bestemmer? til 45.000 - Bruges til en vildere kampagne ÆF 5) Afsætte 17.000 af til forårskampagne - Der står ikke nogen penge sat af nu Debat af ÆF1: Den store udskiftning i DGS betyder at vi ikke selv er i stand til at synliggøre os i pressen i lige så høj grad som, hvis vi ansætter en. Formandskabet bruger enormt meget tid på at kontakte journalister, som kunne være blevet brugt bedre. Medarbejderen skal på ingen måde være politisk. Ansættelsen skal evalueres stille og roligt på AK. Ansættelsen bør kun vare til december. Kontinuitet i kontakten til pressen er en god idé. Bestyrelsen vil gerne opklares på arbejdsgange til september-bm. Vi skal holde EH rent i forhold til arbejdstilsynet. Triumviratet skal stå for ansættelsen. Man skal tænke over om det skal være en person der i forvejen er tilknyttet DGS eller ej. Man må fremover ikke drikke øl på kontoret. Vi laver et jobopslag efter mødet. Under en sådan persons uddannelse skal man i praktik, og det vil vi gøre brug af. Hvis personen skal skrive pressemeddelelser ville vedkommende have et politisk præg. Pressemeddelelser skal godkendes af triumviratet. Man bør ikke ansætte en person der har været i organisationen de sidste par år. Triumviratet bør lave papirarbejdet med det mandat bestyrelsen giver det. Det første halve år vil det blot være et forsøg. Vi skal ikke have en person ansat der sidder med til møder og tager beslutninger, men i stedet skal vi blot udnytte vedkommendes kompetencer. Alt vedkommende laver skal gennemtjekkes. Personen skal have en vis distance til DGS, og muligvis have erfaring i organisationer men ikke specifikt DGS. Det kunne forstyrre sekretariatets privatsfære, hvis vedkommende skal være på EH. Bestyrelsen vil meget gerne se kontrakten. Der er en charme ved frivilligheden, men hvis vi skal ansætte en skal vedkommende være under uddannelse, og dermed også blive udskiftet jævnligt. 10 år er for meget. Vi behøver ikke være bange for at vedkommende bliver indspist. Frivilligheden er rar, men resultaterne er det vigtige, og pressearbejdet har ikke været fyldestgørende. Sek tager ikke skade af at skulle drikke et andet sted end kontoret. Ansættelsen skal naturligvis ikke vare i årtier. Hele bestyrelsen behøver ikke se kontrakten, men sekretariatet skal naturligvis have muligheden. Faste rammer i sek er også en meget god idé, hvor det rene EH vil motivere folk mere. Bestyrelsen bør have indsigt i kontrakten, da DGS ere fra KBH har mere indflydelse og indsigt i sek end andre regioner har. Det er ikke pga. Mangel på tillid. Det kan gå helt galt, hvor vi ansætter mange. Sek er glade for et rent EH.