Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

Relaterede dokumenter
Byg selv et solcelleskib

Byg selv en solcellemobiloplader

Brombærsolcellens Fysik

Brydningsindeks af vand

Brombærsolcellen - introduktion

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1

Byg selv en varmlufts-solfanger

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Røntgenspektrum fra anode

Solcellelaboratoriet

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5

Måling af spor-afstand på cd med en lineal

Lys og belysning Buffeten

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

Kedelig tur på lokum: Derfor virker dit wi-fi ikke i alle rum

Elkedel Brugsanvisning

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Opgaver i solens indstråling

LYDEN DER FORSVANDT KRAV UDFORDRING. Engineering Day MATERIALER TIL MODEL AF ØVELOKALET Papkasse, tape, saks, lineal, hobbykniv, mobiltelefoner

Vejledning vedr. montering af dreje/kip vinduer

Intelligente energiløsninger til industri og erhverv

Elforbrug og energirigtige skoler

Rotter og deres problemer i 1899

Nordisk innovation Porduktkatalog

rottespærre tx11 stopper rotterne før de GØr skade

Matematik B. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl stx141-MAT/B

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: SOLCELLER

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film

1 Problemformulering CYKELHJELM

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

Matematikprojekt Belysning

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

Udfordringen. Forstå udfordringen

Monteringsvejledning. Markise Elektrisk. MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel post@moreland.

HTX 1.4 Biologi C Fotosyntese og respiration

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi videoer.

Brandindsats i solcelleanlæg

YOUR WEATHER - EVERYWERE

Jakobsstav instrumentbeskrivelse og virkemåde

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Fremstilling af værktøjskomponenter Sænkgnist. AMU nr

På mission med Turbine NAVN:

Projekt 1.3 Brydningsloven

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

ROTTESPÆRRE TX11 STOPPER ROTTERNE FØR DE GØR SKADE

Monteringsvejledning.

Til lykke med din nye LapTimer 4003A/4503A

Kun beregnet billetpris. Korrekt regneudtryk, ingen facit.

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Brugsanvisning K2365W. Køleskab

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger

Lyn og torden. Niveau: klasse. Varighed: 3 lektioner

Udfordringen. Forstå udfordringen

Samlevejledning Kjellerup mini legehus m/terrasse

Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde

DEN 271. Kølprofil? Sådan gjorde vi på DEN 271!

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

PEM1076DK DANSK

En rigtig På en varm sommerdag er denne amerikanske liggestol det perfekte sted at opholde sig.

Vigtig viden om reflekstøj Komplet guide om reflekstøjs opbygning og funktion

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde

Gruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 21/ Erik, Lasse, Rasmus Afleveret d.?/ LYSETS BRYDNING. Side 1 af 10

ELEKTROMAGNETISME. "Quasistatiske elektriske og magnetiske felter", side Notem kaldes herefter QEMF.

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:

Rettevejledning, FP9, Prøven med hjælpemidler, endelig version

Hybridfiber belysning af Hotherskolen i Stevns Kommune

SSOG Scandinavian School of Gemology

1. Tage med hældning på under 15 grader

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Monteringsvejledning

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik

Brydningsloven og bestemmelse af brydningsindeks Fysikrapport, 5/9-2008

Vinkelmåling med sekstant

Dyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne

Som ønsket følger hermed de få tegninger, Steen lavede over DCA 2.0 Alle modifikationer er på eget ansvar!

Udnyt pladsen rør ingen hindringer

Monterings- og brugervejledning for luftsolfanger

Tsunami-bølgers hastighed og højde

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

Hvilke geometriske figurer kender I?

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok.

SSOG Scandinavian School of Gemology

GRØN OMSTILLING OG VINDMØLLER BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE UNDERSØGELSESART FORETAGET APRIL RESPONDENTER

Transkript:

SOLCELLER I VAND

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?... 4 Vil der fortsat være forbedring, ved mere vand?... 5 Hvordan er stigningen mellem 30 cm. og 40 cm. vand.... 6 Opsummering... 7

Problemstilling I naturfagsugen på vores skole lavede vi et projekt omhandlende en skulpturpark, hvor skulpturerne skulle opbygges af solceller. En af vores tanker var, at nogle af solcellerne kunne placeres under vand. Derfor gjorde vi os nogle overvejelser, om hvorvidt solcellerne ville fungere optimalt under vand. De ting, vi tænkte kunne forhindre solcellerne, var lysets brydning, samt det faktum, at lyset skulle igennem vandet først. Ville solcellerne fungere optimalt under vand: -pga. lysets brydning -pga. vandet blokerer Solceller Solcellen er bygget op af, at på toppen ligger der striber af elektroder. Under disse elektroder ligger et lag, der skal forhindre lyset i at reflekterer. Herunder kommer to lag silicium. Det øverste, af de to lag silicium, kombineres med fosfor, men pga. overskydende elektroner, vil silicium laget blive negativt ladet. Det andet lag silicium kombineres med bor, dette gør, at der er underskud af elektroner og laget bliver derfor positivt. I bunden af solcellen ligger et elektrode lag. Ved overgangen mellem de to silicium lag, vil nogle overskydende elektroner fra det negative lag, hoppe over og udfylde nogle af hullerne, hvor der er underskud af elektroner. Dette gør, at omkring overgangen mellem silicium lagene, vil det negative lag blive en smule positivt, og det positive en smule negativt. Det gør, at der kommer en elektrisk spænding. Når solens stråler rammer solcellen, vil fotonerne i sollyset tilføre energi til elektronerne. Under optimale forhold vil en foton være præcist nok til at slå en elektron løs. Elektronerne vil så vandre gennem det negative lag silicium, den elektriske spænding og det positive lag silicium, men på grund af den elektriske spænding kan elektronerne ikke komme den anden vej igen. Derfor kaldes solceller en halvleder. Elektriciteten videregives gennem elektroderne.

Lysets brydning Når lysets stråler rammer vandet vil lyset løbe langsommere. Det sker fordi lyset løber langsommere i vand, end i omgivende luft, og derfor tvinges det til at ændre retning, når det rammer fladen mellem vand og luft. Det kan også kaldes Refraktion som betyder bryde igennem. Nogle gange bevæger lyset sig 9 gange langsommere i vand. Generelt løber lyset langsommere i gennemsigtige stoffer som: vand, glas, diamant osv. Kun en del af lysbølgerne når ned i vandet mens en andel del af lysbølgerne er over vandet og løber hurtigere. Derfor vil den del af lysbølgerne der allerede er i vandet foretage en drejning så vinklen på bølgerne vil blive mere vinkelret. Forsøg Påvirker vandet solcellernes ydelse? Forsøgsbeskrivelse: Om vandet påvirker solcellernes ydelse, kan vises ved at måle solcellernes ydelse, med og uden vand imellem. Vi har testet, at materialet beholderen er lavet af, og formen på beholderen ikke påvirker resultatet. Afstanden mellem lyset og solcellerne vil variere. Den ekstra ydelse ved, at lyset er nærmere solcellerne, vil kunne sammenlignes med tallene i andre forsøg. Mængde vand mellem lyset og solcellerne: 2,5 cm. Antal solceller: 2 Opstillingen af forsøget: De 2 solceller er placeret i den ene ende af kassen. Lyset placeres i forhold til solcellerne. Beholderen med vand fjernes ved målingerne uden vand. Når solcellernes ydelse måles, lægges der låg på kassen.

Forsøget: Afstand mellem lys og solcelle Uden vand Med vand Forskel Forskel i procent 10 cm. 0,961 V 0,965 V 0,004 V 0,42% 6,7 cm. 1,013 V 1,020 V 0,007 V 0,69% 3,3 cm. 1,060 V 1,063 V 0,003 V 0,28% Konklusion Det er bedre med end uden vand. Der er dog ikke den store forskel. Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen? Forsøgsbeskrivelse: Gør det en, hvor meget vand der er mellem lyset og solcellen. Det kan man finde ud af ved at placere forskellige vandmængder mellem lyset og solcellen, og sammenligne dem med hinanden. Vandmængderne vil blive angivet i, hvor mange cm. plads de optager mellem lyset og solcellen. Afstand mellem lyset og solcellerne: 10 cm. Antal solceller: 2 Opstillingen af forsøget: Lyset og solcellerne har plads i hver sin ende af kassen, de flyttes ikke under forsøget. Forskellige størrelser af beholdere med vand placeres mellem lyset og solcellerne. Den første måling måles uden vand. Ligesom ved ovenstående forsøg sættes et låg på.

Forsøget: Vandmængde 1 Vandmængde 2 Spænding 1 Spænding 2 Forskel Forskel i procent 0 cm. 2,5 cm. 0,974 V 0,975 V 0,001 V 0,1% 2,5 cm. 5,5 cm. 0,975 V 1,025 V 0,05 V 5,13% 5,5 cm. 7,5 cm. 1,025 V 1,062 V 0,037 V 3,61% 0 cm. 7,5 cm. 0,974 V 1,062 V 0,088 V 9,03% Konklusion: Der er større ydelse, ved større vandmængder. 5 ekstra centimeter vand giver samme ekstra ydelse, som hvis lyset er 6,7 cm. tættere på. Vil der fortsat være forbedring, ved mere vand? Forsøgsbeskrivelse: Ved at gentage forsøget ovenfor, men med større vandmængder, vil det kunne ses, om der er fortsat forbedring. Forsøget udføres ligesom det andet. Afstand mellem lyset og solcellen: 46 cm. Antal solceller: 1 Opstilling af forsøget: På grund af de større vandmængder ser opstillingen af forsøget umiddelbart anderledes ud end de andre. I dette forsøg er lyset placeret på toppen, og under beholderen ligger en solcelle. Til forskel fra de andre forsøg, bruges kun en solcelle, da der ikke er plads til to solceller. De forskellige vandmængder hældes i beholderen.

Forsøget: Vandmængde 1 Vandmængde 2 Spænding 1 Spænding 2 Forskel Forskel i procent 0 cm. 10 cm. 0,413 V 0,433 V 0,020 V 4,84% 10 cm. 20 cm. 0,433 V 0,446 V 0,013 V 3% 20 cm. 30 cm. 0,446 V 0,454 V 0,008 V 1,79% 30 cm. 40 cm. 0,454 V 0,508 V 0,054 V 11,89% 0 cm. 40 cm. 0,413 V 0,513 V 0,1 V 24% Konklusion: Vi kan nu konkludere at der sker en forskel, når vi hælder vand i beholderen. Vi ser en forbedring mellem 0-10 cm; men forbedringen af solcellens ydelse under vand falder i en dybde på 10-20 cm. og 20-30 cm. Der sker en uventet forandring mellem 30-40 cm. Det ville være spændende at finde ud, hvorfor der sker sådan forbedring. Hvordan er stigningen mellem 30 cm. og 40 cm. vand. Forsøgsbeskrivelse: På grund af den store forandring mellem 30 og 40 cm vand lavede vi et forsøg ligesom det forrige men denne gang fyldte vi vand i beholderen centimeter for centimeter. Siden vi brugte den beholder er afstanden mellem lyset og solcellen stadig 46 cm. Af samme grund brugte vi en solcelle til forsøget.

Opstillingen af forsøget: Forsøget opstilles ligesom det forrige forsøg, men i stedet for intervaller på 10 cm., har vi intervaller 1cm., mellem 30 og 40 cm., for at se stigningen. Forsøget: Vandmængde Spænding 30 cm 0,493 V 31 cm 0,494 V 32 cm 0,497 V 33 cm 0,5 V 34 cm 0,504 V 35 cm 0,507 V 36 cm 0,511 V 37 cm 0,514 V 38 cm 0,517 V 39 cm 0,521 V 40 cm 0,527 V Konklusion: Ud fra dette forsøg kan vi se, at den pludselige stigning starter ved 31 cm, derefter fortsætter stigningen jævnt. Ved 39 ses en større stigning igen. Opsummering Det ville kunne lade sig gøre, at placere solceller i vand, da vandet påvirker solcellerne positivt. Den positive virkning af vandet, kan måske forklares med, at lyset bevæger sig langsommere i vand. Den store ændring mellem 30 og 40 cm, har vi desværre ikke en forklaring på, men det kunne være spændende at finde ud af. Vi tror dog stadig, at der vil være et tidspunkt, hvor forbedringen vil stoppe, og det vil gå den anden vej. Eftersom der også er forbedring på 40 cm., ville der være plads til at placere solcelle skulpturer under vandet. På grund af lysets brydning, ville solceller skulle have en anden vinkel op mod lyset, hvilket der skal tages højde for, når de placeres under vand.