Nye modelregler Fundamentet Begrebs- og datamodellering på niveau 2: Genbrug

Relaterede dokumenter
FDA-modelregler i praksis

God begrebs- og datamodellering i det offentlige 5 organisatoriske anbefalinger

Fællesoffentlige regler for begrebsog datamodellering. UDKAST februar 2017

På vej mod internationalt orienterede datastandarder

Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen v Michael Bang Kjeldgaard

Fælles Digital Arkitektur

FDA retningslinjer for formidling og dokumentation af arkitektur September v Michael Bang Kjeldgaard

Fælles retningslinjer for REST webservices

FDA Retningslinjer for arkitekturdokumentation. Marts 2019

Grunddataprogrammet. Side 1 af 11. Aftale om styringsrammer for grunddatamodellen

DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR

Retningslinjer for arkitekturdokumentation i digitaliseringsprojekter Beta-version

Retningslinjer for stabile http-urier

Anvendelsesprofil for organisation

Formidling og dokumentation af arkitektur. FDA konferencen, September 2019

Fælles digital arkitektur - anvendelse og udbredelse. September 2019

Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration

Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018

Anvendelsesprofil for klassifikation

Semantik, tak! Semantik og modelbaseret standardisering i OIO. 2. april 2009, IT-arkitekturkonferencen 2009

Standard for vej- og trafikdata

Sådan gennemføres arkitekturreviews. September 2017

FORTROLIGT. Leveranceplan for initiativ 8.1: Gode data og effektiv datadeling

Notat om metadata om grunddata

Styregruppen for data og arkitektur

15. januar 2018 Sekretariatet for Initiativ 8.1. Vedr. Anvendelsesprofil for Organisation

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Anvendelsesprofil for organisation

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017

Digital Post 2020 Arkitektur i infrastrukturen

Anvendelsesprofil for klassifikation

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Hvem er målgruppen for disse dokumenter. Hvilke forudsætninger skal læseren have?

Styregruppen for data og arkitektur. Reviewrapport for: Referencearkitektur for deling af data og dokumenter (RAD)

Dokumentet/dokumenter der kommenteres på: Retningslinjer for stabile http-urier

1 Klassifikation-version2.0

Perspektiver på datadreven og risikobaseret kontrol

Retningslinjer for dokumentation og formidling af arkitektur i digitaliseringsprojekter. Juni - udkast version 0.9 til ekstern kommentering,

DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR

Nasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen

Metodehåndbog. Begrebsmodeller, Informationsmodeller og Begrebsdefinitioner. Udarbejdet i fællesskab mellem Udbetaling Danmark/KL/KOMBIT

OBJECT IDENTIFICERES OID PHMR

Modelleringskoncept for grunddata

Bilag 1: Teknisk dialogmøde for udformningen af Digital Post

Grunddataprogrammet. Ibrugtagningsplan for modelregler for grunddata

Introduktion til Fællesoffentlig Rammearkitektur. Version April 2018

Governance - borgervendt selvbetjening

BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen")

Fælles grundlag for strukturen i EPJ

Vejledning til FDA Rammearkitektur UDKAST

Informations- og datamodellering

På vej mod en fælles arkitektur for sammenhæng. April 2018

28. november Dataspecifikation: Arealforvaltning relateret til havvindmøller. Indhold:

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

Vanda: Modellering. FODS 8.3 Kvalitet og deklaration af miljødata overfladevand: Vandløb, sø og marine områder. Arkitekturrådsmøde 30/9-2015

Grunddataprogrammet. Præsentation den 24. februar 2016 Deniz Gøgenur

ENTERPRISE INFORMATIONSARKITEKTUR

STØTTESYSTEMET KLASSIFIKATION

Bilag 2 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. Etablering af datadistribution på den Fællesoffentlige Datafordeler

SAGERA PROJEKT 1 IT-ARKITEKTURRÅDET

Strategi Danmarks Miljøportal

INSPIRE i infrastrukturen. Ulla Kronborg Mazzoli

EU s byggeblokke til digitalisering i DK

Modelregler for grunddata Version 1.0.0

<navn på proces eller use case>

IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018

Styregruppen for data og arkitektur

Begrebsarbejde som forudsætning for datamodellering

Overblik over egne sager og ydelser

Status på offentlige myndigheders strategiske brug af geodata En undersøgelse gennemført af CEDI i samarbejde med KMS og KL

DANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Forskelle på begrebsmodellering og datamodellering

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi

DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat.

Bilag til vejledning i anvendelse af attentionformatet i Digital Post-løsningen. December 2017, version 0.9

Grunddata og videre frem

Styregruppen for data og arkitektur

RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur

OIO-datastandardisering i sektorerne

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

Offentligt borgermøde

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af

Terminologi. som del af en digitaliseringsstrategi

SAMARBEJDE MAJKONFERENCEN 2016 SAMARBEJDE. Majkonferencen 2016, Herlev Medborgerhus, onsdag d. 18. maj 2016

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS

Governance 1.0. Slide 2 af 30

Mit overblik - Orkestreringskomponenten. FDA September 2019

Velkommen til 3. kursusdag i kurset

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi April 2012

Fælles, udvalgte mønstre for datadeling

REFERENCEARKITEKTUR FOR SELVBETJENING OG REFERENCEARKITEKTUR FOR SAGS- OG YDELSESOVERBLIK

SERVICEPLATFORMEN FOSAKO MØDE 21. MARTS Forretningsudvikler Tomas Volf

EPJ og andre datakilder som dataleverandør d til kliniske databaser realiteter og muligheder

Tættere offentligt, digitalt samarbejde

DK-Cartridge 1.0. Distributionsformat for digital læringsindhold VERSION: 1.0

Styregruppe for modernisering af MedCom infrastruktur (POC)

Fremtidens digitale forvaltning. Opsamling og perspektivering Inge Flensted

EFFEKTMÅLING DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER EFFEKTMÅLING AF INITIATIVET SAMMENHÆNG OG GENBRUG MED RAMMEARKITEKTUREN

Transkript:

1 Nye modelregler Fundamentet Begrebs- og datamodellering på niveau 2: Genbrug Fællesoffentlig Digital Arkitektur, 7. september 2017 Per de Place Bjørn Anna Odgaard Ingram Digitaliseringsstyrelsen, Kontor for Data og Arkitektur

DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020

DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020

DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Med andre ord: Data skal være sammenhængende Data skal beskrives fyldestgørende Altså: Data skal være modelleret i sammenhæng

DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Men som modellør oplever man at: Modeller er uensartede på tværs af organisationer Modeller er udarbejdet med forskellige metoder Modeller er ikke udstillede og svære at finde Der er potentiale for bedre samarbejde og genbrug på tværs

DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Men som modellør oplever man at: Modeller er uensartede på tværs af organisationer Modeller er udarbejdet med forskellige metoder Modeller er ikke udstillede og svære at finde Der er potentiale for bedre samarbejde og genbrug på tværs Hvordan løfter vi sammen Digitaliseringsstrategiens mål omkring gode data og effektiv datadeling?

SDA S 5 ORGANISATORISKE ANBEFALINGER STØTTER GOD MODELLERINGSPRAKSIS Hvis man som organisation ønsker at arbejde med begreber og datamodeller på en ensartet og struktureret måde anbefales følgende tiltag: 1. Betragt begrebs- og datamodeller som forretningskritiske aktiver 2. Placér organisatorisk ansvar for begreber og datamodeller 3. Fastlæg processer, metoder og værktøjer til begrebs- og datamodellering 4. Sikr tilstrækkelige kompetencer og ressourcer til modellering 5. Vedligehold et overblik over organisationens begreber og datamodeller Kilde: SDA 2017 (Styregruppen for Data og Arkitektur) 7

FØLG DE FÆLLESOFFENTLIGE MODELREGLER (ANBEFALING 3: FASTLÆG PROCESSER, METODER OG VÆRKTØJER TIL BEGREBS- OG DATAMODELLERING Fokus for næste session: Niv 3 Fokus for denne session: Niv 2 Godkendt af SDA 2017 8

FØLG DE FÆLLESOFFENTLIGE MODELREGLER OG SKAB BEDRE GENBRUGELIGE MODELLER Modellér emneorienteret Del og genbrug modelelementer Anvend den fælles metamodel 9

MODELLÉR EMNEORIENTERET Ét emne Én byggeblok Fokus på forretningen! Værdifuld forretningsviden Begrebsafklaring Ejerskab og godkendelse Sammenhæng til lovgrundlag Gode begrebsmodeller og kernemodeller 10

DEL OG GENBRUG MODELELEMENTER Elementer fra kernemodeller kan genbruges i mange forskellige anvendelsesmodeller Kommer snart: Fællesoffentligt Modelkatalog Genbrug: giver bedre interoperabilitet tilføjer yderligere troværdighed er nemmere og billigere 11

ANVEND DEN FÆLLES METAMODEL Fælles grafisk notationssprog, UML Fælles metadata- felter som bygger på internationale standarder Fælles skabeloner Fælles udvekslingsformat Fælles modelkatalog og metamodellen er gearet mod fremtidige anvendelser af data 12

RAMMESÆTTE SAMMENHÆNG FRA LOVGIVNING TIL IT-SYSTEMER Forvaltning Modellering Udvikling Fagkyndig Datamodellør Udvikler Love og regler Konceptuelle Begrebsmodeller Logiske modeller Fysiske modeller It-systemer Lovgrundlag Begrebsdiagram Anvendelsesmodel Anvendelsesprofil {. {... {. } } } JSON {. {... { XML. } } } Kernemodel Vokabular JSON XML XML Kernemodel Vokabular Begrebsliste Behov og ønsker Kernemodel Vokabular

BEGREBSMODEL, KERNEMODEL OG ANVENDELSESMODEL Forvaltning Modellering Udvikling Fagkyndig Datamodellør Udvikler Love og regler Konceptuelle Begrebsmodeller Logiske modeller Fysiske modeller It-systemer Lovgrundlag Begrebsdiagram Anvendelsesmodel Anvendelsesprofil {. {... {. } } } JSON {. {... { XML. } } } Kernemodel Vokabular JSON XML XML Kernemodel Vokabular Begrebsliste Behov og ønsker Kernemodel Vokabular

EKSEMPEL: BEGREBSLISTE (UDSNIT) Energiforsyningsanlæg Namespace http://data.gov.dk/ns/conceptmodel.. Modelnavn Energiforsyningsanlæg Modelejer Energistyrelsen Versionnummer 0.2.1 Seneste opdateringsdato 14-12-2016 Modelstatus under udvikling Godkendelsestatus afventer godkendelse Emneområde 56.05 El- og varmeforsyning Juridisk kilde https://www.retsinformation.dk/eli/lta.. Foretrukken term Accepteret term Definition Juridisk kilde Kilde Eget havvindkraftanlæg havvindmølle vindkraftanlæg der er opstillet på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, og hvor vindmøllens fundament ikke er synligt ved normal vandstand https://www.retsinf ormation.dk/eli/lta/ 2015/1115 ja kraftværk rotordiameter virksomhed vindkraftanlæg vindkraftanlæg i landzone elproduktionsanlæg vingefang selskab vindmølle; vindkraftværk landvindmølle energiforsyningsanlæg som alene producerer elektricitet diameter på vindmøllens rotor målt fra vingespids til omdrejningscentrum ganget med to organisation som producerer eller sælger varer eller tjenesteydelser kraftværk der producerer elektrisk effekt ved hjælp af vind vindkraftanlæg som er beliggende i en landzone http://www.hof or.dk/ IEC 60050-415-01-02 ja ja nej ja ja

EKSEMPEL: KERNEMODEL Energiforsyningsanlæg fremmed forretningsobjekt

Tag URI preflabel (da) altlabel (da) deprecatedlabel (da) definition (da) Værdi http://data.gov.dk/ns/energysupplyfacility#windpowerplant vindkraftanlæg vindmølle vindmolle kraftværk der producerer elektrisk effekt ved hjælp af vind example (da) comment (da) legalsource source IEC 60050-415-01-02 Er ikke defineret i VE-loven, men af internationale standarder

EKSEMPEL: ANVENDELSESMODEL Stamdatasæt for vindkraftanlæg

EKSEMPEL: ANVENDELSESMODEL Stamdatasæt for vindkraftanlæg OGC Dublin Core Matrikel Energiforsyningsanlæg CVR

FÆLLESOFFENTLIGT MODELKATALOG Modeller udstilles som XML i et fællesoffentligt Modelkatalog Energiforsynings anlæg DCAT DAR FOAF REGORG SKOS DAGI CorePerson Person 20

MODELLEN UDARBEJDES PÅ EN ENSARTET MÅDE Brug UML som det visuelle modelsprog Brug kun udvalgte UML-elementer Angiv meningsfyldte UML-navne for elementer Giv alle modelelementer en identifikator MODELLEN FORSYNES MED FORRETNINGSMETADATA Angiv meningsfyldte navne for modeller Angiv modellens ejerskab Angiv modellens version (og seneste opdateringsdato) Angiv modellens modelstatus Angiv modellens forretningsgodkendelsesstatus Angiv emneområde for modellen Dokumentér sammenhæng mellem lovgrundlag og begrebsmodeller Angiv identifikation af modelpakker Angiv modelpakkens foretrukne prefix MODELLEN UDSTILLES Udstil modellen online Gør modellen tilgængelig i maskinlæsbart format MODELLERING DOKUMENTERES PÅ EN ENSARTET MÅDE Udarbejd anvendelsesneutrale definitioner Udarbejd strukturerede definitioner på en standardiseret måde Brug standardiserede navnekonventioner Angiv termer i et naturligt sprog Angiv hvilke begreber der er forretningens egne SAMMENHÆNG DOKUMENTERES Dokumentér sammenhæng mellem lovgrundlag og begrebsmodeller Dokumentér sammenhæng mellem lovgrundlag og modelelementer Dokumentér sammenhæng mellem begrebsmodeller og kernemodeller Dokumentér sammenhæng mellem elementer i kernemodeller og anvendelsesmodeller Genbrug eksisterende kernemodelelementer Giv alle modelelementer en identifikator Modeller klassifikationer som klasser med klassifikationsemner som instanser

HVOR FINDER MAN HJÆLP? 22

VEJLEDNINGER, VÆRKTØJSUNDERSTØTTELSE, KURSER OG VIDEOGUIDES Find information på FDA: https://arkitektur.digst.dk/metoder/regler-begrebs-og-datamodellering 23

FØLG DE FÆLLESOFFENTLIGE MODELREGLER OG SKAB BEDRE GENBRUGELIGE MODELLER Modellér emneorienteret o o o Forretningen/fageksperter kan tage ejerskab over begrebsmodellen Forretningsviden om ét emne beskrives i én kernemodel Skab den røde tråd: sammenhæng fra lovgrundlag til modellering og teknik Del og genbrug modelelementer o o o Elementer fra kernemodeller kan genbruges i mange forskellige anvendelsesmodeller Fællesoffentligt Genbrug giver bedre interoperabilitet mellem data Modelkatalog Genbrug tilføjer yderligere troværdighed til en model o Genbrug er nemmere og billigere Anvend den fælles metamodel o o o Fælles metode giver et ensartet visuelt og semantisk udtryk Bygger på bredt anvendte internationale standarder Metoden er gearet mod fremtidige anvendelser af data 24

SPØRGSMÅL? 25