VPH 3. Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025. Modellens struktur



Relaterede dokumenter
Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer

Scenarieanalyser Baggrundsrapport til VPH3

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012

Udvidelse af TPW (Tunnel pumpe og vekslerstation) ved Amagerværket

Metodegrundlag for miljødeklaration for fjernvarme. Tillægsnotat til Miljødeklaration fjernvarme i Hovedstadsområdet

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017

GeoDH workshop Magnus Foged, Chefkonsulent, Plan VKB 6. februar 2013

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

PERSPEKTIVER OG BARRIERER FOR GEOTERMI I HOVEDSTADEN

Ny rekord på grænsen af ydeevne. Her er CTR s nye bestyrelse / Ny rekord på grænsen af ydeevne :47. Nyhedsbrev

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

Varmeplan Hovedstaden 3

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

2. årlige geotermikonference

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod februar Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

eklarationfor fjernvarme

Fjernvarmen blev endnu grønnere i 2017

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Varmeplan Hovedstaden 3 er i gang!

Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

VARMELAGRE I HOVEDSTADSOMRÅDET. En vurdering af placeringsmulighederne for varmelagre i hovedstadsområdet.

DAMVARMELAGER I HØJE TAASTRUP PROJEKTFORSLAG

Efter aftale med formanden for CTR s bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde. Onsdag d. 14. december 2016 kl

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet. Opdateret maj 2017

Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet. Opdateret november 2018

VARMEPLAN. Hovedstaden. Det er svært at spå - men nødvendigt!

Varmelager i Høje Taastrup

Nordvarmesymposium, Ålesund 2004 Den 15. juni 2004

Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde i CTR

VARMEPLAN Hovedstaden

Varmeplan Hovedstaden 3. Regionalt fjernvarmeforum

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen. Fjernvarmeforsyning af Gladsaxe Vest - Notat. Indledning

VARMEPLAN Hovedstaden

Fjernvarmepris Bolig på 75 kvm, varmeforbrug 15 MWh i kr.

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S KLIMAVENLIG VARME I VERDENSKLASSE

HOFOR OG DEN GRØNNE OMSTILLING Hvad skal der til for at omstille varmeforsyningen? Charlotte Søndergren Afdelingsleder, HOFOR

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet

Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling

VARMEPLAN Hovedstaden

2016 slår alle temperaturrekorder Planeten er ophedet

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen

Miljødata Udviklingen i miljødeklarationen siden 1990

Gennem projektet er der opstillet fem scenarier for fremtidens fjernvarmeforsyning i hovedstadsområdet.

Sommeren bruges til eftersyn af fjernvarmen

GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011

VARMEPLAN Hovedstaden

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

VARMEPLAN. Hovedstaden. Varmeplan Hovedstaden 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober Nyhedsbrev nr.

eklarationfor fjernvarme

Morten Kabell: Hvis fjernvarmen ikke eksisterede, var vi nødt til at opfinde den

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan (Høringsversion)

Bilag 8. Hovedpunkter i ejeraftalen fra 2012 og de to tillægsaftaler

UDMELDING AF PRISLOFT FOR OPVARMET VAND FRA AFFALDS- FORBRÆNDINGSANLÆG GÆLDENDE FOR ÅR 2018

Orientering fra Velfærdsanalyse

VARMEPLAN Hovedstaden

Fra damp til vand. København afvikler den dampbaserede fjernvarme

2016 slår alle temperaturrekorder Planeten er ophedet

Regional fjernvarmeanalyse SCREENING AF MULIGHEDER FOR EN KOORDINERET UDBYGNING AF VARMETRANSMISSION OG PRO- DUKTION I REGION HOVEDSTADEN MOD 2035

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

De første scenarier for varmeforsyningen i Hovedstadsområdet

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Brønderslev Vand A/S, Brønderslev Varme A/S, Brønderslev Spildevand A/S,

VPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen

FJERNKØLING: FOR DIN ØKONOMI, PLADSBESPARELSE OG FOR NATUREN

Baggrund, Formål og Organisation

BIO4 AMAGERVÆRKET. Ny biomassefyret kraftværksblok 6. dec HOFOR A/S Joseph W. Rasmussen Viceprojektchef BIO4

VARMEPLAN Hovedstaden

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet

Samproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme. DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Ansøgning om dispensation til HOFOR Fjernkøling A/S om opsætning af en kølepumpe

NOTAT 1. februar Vurdering af effektsituationen på termiske værker

Energikommissionens anbefalinger - lokal effekt Forrentning af indskudskapital VEKS strategi - inkl. tidligere fremsendte spørgsmål

Biomasse og geotermi

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

"CTR spiller en central rolle i udvikling af nye, klimavenlige løsninger på fjernvarmeområdet"

REFERAT BE19-2 J. nr /97630 Emne. Bestyrelsesmøde

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Tak for din henvendelse af den 25. januar 2017, hvor du har stillet spørgsmål til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om beskæftigelsestal

CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse

Transkript:

VPH 3 12-08-2013 Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025 Varmeselskaberne CTR, HOFOR og VEKS gennemførte i perioden november 2010 til maj 2011 et fælles projekt, Varmeplan Hovedstaden 2 (VPH2), som havde til formål at analysere den fremtidige varmeforsyning i hovedstadsområdet. I VPH2 blev der opstillet et CO 2 neutralscenarie 1, hvor en mulig vej mod en CO 2 neutral varmeforsyning i 2025 blev skitseret. Til beregningerne i Varmeplan Hovedstaden er der udarbejdet en simplificeret netmodel, hvor fjernvarmesystemet i hovedstadsområdet er inddelt i forskellige produktions- og forbrugsområder, hvorimellem der er angivet typiske varmenetbegrænsninger. Varmenetbegrænsningerne er dermed ikke eksakte værdier, men blot et udtryk for en vurdering af begrænsningerne ved typisk drift af systemet. I det følgende beskrives struktur og data i VPH netmodellen for det eksisterende fjernvarmenet i 2012 samt en opdateret udgave af den netmodel, der blev udviklet til VPH2 CO 2 neutralscenariet i 2025. Det bør her bemærkes, at det for 2025 er et scenarie og ikke et besluttet forløb. Repræsentationen af netmodellerne indeholder udover varmenetbegrænsninger en opdeling mellem vand- og dampsystemet samt transmission og distribution. Disse data kan benyttes til at analysere mulige ændringer af produktion, forbrug og fjernvarmenet i hovedstadsområdet. Modellens struktur I netmodellen er hovedstadens kraftvarmesystem inddelt i følgende forbrugsområder: CAML (CTR og HOFOR Amagerland og Ørestad) CTAR (CTR - Tårnby) COST (CTR - Østerbro) CNOR (CTR Gladsaxe og Gentofte) CHUS (CTR Brønshøj, Husum og Vanløse) CMID (CTR Frederiksberg og Nørrebro) CVAL (CTR - Valby) Nordhavn (HOFOR Nordhavn) Vesterbro (HOFOR - Vesterbro lavtemperaturområde) VEKV (VEKS Vest) VEKN (VEKS Nord) DHCV (HOFOR - dampområde tilknyttet H.C. Ørsted Værket) DSMV (HOFOR - dampområde tilknyttet Svanemølleværket) KONN (HOFOR - dampområde konverteret til vand - nord) KONS (HOFOR - dampområde konverteret til vand - syd) VKOG (VEKS Køge) VF (Vestforbrænding) Endvidere opereres der i netmodellen med følgende produktionsområder: 1 Læs mere om VPH2 CO 2 neutralscenariet på www.varmeplanhovedstaden.dk 1

AMV1 Amagerværket, blok 1 AMV3 - Amagerværket, blok 3 AMV/VAK Amagerværkets varmeakkumulator AVV Avedøreværket, blok 1 og 2 AVV/VAK Avedøreværkets varmeakkumulator HCV H.C. Ørsted Værket SMV - Svanemølleværket VF - Vestforbrænding KARA KARA/NOVEREN AMF Amagerforbrænding, Amager Ressource Centers eksisterende affaldsforbrændingsanlæg ARC Amager Ressource Centers nye affaldsforbrændingsanlæg, Amager Bakke GEO Eksisterende samt nyt geotermianlæg RLF Lynetten KKV Køge Kraftvarmeværk FLIS KV nyt fliskraftvarmeværk på Amager LAGER ny varmeakkumulator ved Nordhavn Forbrugs- og produktionsområderne er inkluderet i netmodellen for at kunne repræsentere varmenetbegrænsninger mellem produktionsanlæggene og forbrugsområderne samt varmenetbegrænsninger mellem de enkelte forbrugsområder. Udviklingen i netmodellen fra 2012 frem mod 2025 vedrører: Konverteringen af HOFOR s dampområder i det centrale København til vand. Det skal bemærkes, at ikke alle beslutninger er taget, om hvordan de konverterede dampområder skal forsynes i 2025. De forbindelser der er vist på nettegningen for 2025 til de konverterede dampområder er scenarieantagelser, der er baseret på den viden, forsyningsselskaberne havde ved færdiggørelsen af VPH2. HOFOR er fortsat i gang med at analysere og beslutte, hvordan de konverterede dampområder skal forsynes i 2025. I dette arbejde indgår forskellige scenarier om forsyningssituationen i 2025, herunder forskellige scenarier for produktionskapacitet på kraftværkspladserne. Alle disse scenarier viser et behov for en havnekrydsning fra Amager til de konverterede dampområder. Denne havnekrydsning fremgår ikke af nettegningen for 2025, da havnekrydsningen bliver en del af en større forsyningsplan for de konverterede dampområder, der endnu er under udarbejdelse. De tiltag, der er indført i VPH2 CO 2 neutralscenariet, herunder et nyt fliskraftvarmeværk på Amager, et nyt varmelager i Nordhavn og et nyt geotermianlæg på Amager. Det skal her bemærkes, at disse tiltag er scenarieantagelser og altså ikke et besluttet forløb. Varmenettets udformning omkring nye anlæg er derfor også scenarieantagelser og dermed ikke gennemregnede netkapaciteter. Tilslutning af forbrugs- og produktionsområdet i Køge til hovedstadens kraftvarmesystem. Denne forbindelse fremgår allerede af netmodellen for 2012, selvom tilslutningen først vil være i drift i 2014. Etablering af et nyt affaldsforbrændingsanlæg ved Amager Ressourcecenter, Amager Bakke. Det er besluttet at etablere anlægget, så det er i drift i 2017, men det er endnu ikke besluttet hvilke 2

tilslutninger til damp-, distributions- og transmissionsnet, der skal etableres. Således er disse forbindelser scenarieantagelser. Varmeforbrug Varmeforbruget for 2012 og 2025 i de enkelte forbrugsområder i netmodellen fremgår af nedenstående Tabel 1. Varmeforbruget stammer fra VPH2 projektet og er baseret på varmeselskabernes indberetninger for 2012 med en fremskrivning af forbruget for 2025. Der gælder følgende principper for forbrugsfremskrivningen 2 : Udgangspunktet er kommunernes indberetninger om forventet varmeforbrug. Derudover er der tillagt forbrug ved konverteringer af naturgas til fjernvarme. Der er medtaget udvidelser, hvor der forelå godkendte projekter eller projekter varmeselskaberne vurderede til at være sikre. Der er foretaget justering af normalår. Dette medførte en nedjustering af normalårsforbrug med 6 %. Forbrugsdata i nedenstående tabel er altså estimeret og opgjort efter et nedjusteret normalår, og er altså for 2012 ikke historisk. (TJ/år) 2012 2025 CAML 4030 4360 CTAR 670 690 COST 2670 2570 CNOR 1710 1960 CHUS 3160 3050 CMID 4220 4270 CVAL 2220 2150 Nordhavn 70 150 Vesterbro 360 380 VEKV 4920 5460 VEKN 3630 3720 DHCV 2780 0 DSMV 1620 0 KONN 690 2100 KONS 650 3060 VKOG 0 1010 Tabel 1: Varmeforbrug ab net i 2012 og 2025 i netmodellens forbrugsområder excl. VF. I tabellen ovenfor er inkluderet varmeforbrug inden for HOFORs, VEKS og CTRs områder. For at kunne regne på det samlede system, er det også nødvendigt at have data for Vestforbrændings område. For data om varmeforbruget i 2012 og forventninger til udviklingen frem mod 2025 henvises 2 I VPH2 var det endvidere en forudsætning, at der blev gennemført varmebesparelser på 0,5 % årligt. Denne antagelse er ikke medtaget i nedenstående forbrugsfremskrivning. 3

til Vestforbrænding. Det er vigtigt at inkludere varmeforbruget i Vestforbrændings område i netmodellen, da Vestforbrænding i vinterperioden anvender næsten hele kapaciteten på affaldsforbrændingsanlægget til forsyning af egne fjernvarmekunder. Derudover er det i dag ikke muligt at levere varme fra CTR og VEKS til Vestforbrændings område pga. en højere temperatur i Vestforbrændings net. Produktionsanlæg For at kunne anvende netmodellen til at analysere fjernvarmesystemet i hovedstadsområdet, skal netmodellen suppleres med de enkelte produktionsenheders varmekapaciteter, teknologidata mv. For data herom henvises til producenterne af de i netmodellen medtagne produktionsenheder. Netstruktur Figur 1 og Figur 2 viser en skematiseret opdeling af damp-, transmissions- og distributionsnet samt forbrugs- og produktionsområder. Firkanter repræsenterer forbrugsområder, cirkler repræsenterer produktionsanlæg eller varmelagerenheder og de små farvede cirkler repræsenterer knudepunkter i nettet (f.eks. væsentlige vekslerstationer eller samlingspunkter). Forbindelserne (pilene) imellem forbrugsområder, produktionsanlæg, varmelagre og knudepunkter viser damp-, transmissions- og distributionsnettet og deres beregningstekniske overførselskapacitet i MJ/s. INF betyder, at der regnes med ubegrænset overførselskapacitet (dvs. at begrænsningen f.eks. ikke ligger på overførslen, men på produktionskapaciteten). Det skal her bemærkes, at overførselskapaciteterne på nettegningerne er typiske overførselskapaciteter, og altså ikke faste fysiske størrelser, da disse vil ændre sig ved forskellige driftssituationer og temperaturniveau mv. 4

Figur 1: Netmodel over hovedstadens kraftvarmesystem i 2012 (MJ/s).

6 Figur 2: Netmodel over hovedstadens kraftvarmesystem i VPH2 CO2 neutralscenariet i 2025 (MJ/s). Scenarieforudsætninger fra scenariet er markeret med en grøn i figuren.