RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING

Relaterede dokumenter
AktivHus evaluering Byg og Bo 2017

Active House - AktivHus Danmark Active House - AktivHus Danmark/Brian Møinichen Wendin/VELUX Danmark A/S

Velkomst og præsentation af foreningens formål og mål. v/brian Wendin, VELUX Danmark

AL2boligs. Klimablok i Langkærparken PROJEKTINFORMATION. Projektnavn: Innovationsprojekt-AL2boligs. Klimablok i Langkærparken

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

Løsninger der skaber værdi

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Generelle oplysninger

Energirenovering af boliger og indeklima

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Notat vedr. Indlejret energi

Afdeling 114 Teglparken, Ringkøbingvej

DNV Gødstrup. Bilag Miljøplan

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

Bæredygtighed i energirenovering

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017

Passivhuse & renovering

Fra Solar City Horsens til PV Cities

Energimærke. Lavt forbrug

Hvem er EnergiTjenesten?

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården

ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

Teknik i to passivhuse

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Bygningsreglementet 2015

Trykprøvning af eksisterende byggeri

Miljøvaredeklarationer - EPD

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Bæredygtighed og Facilities Management

Måleprogrammet i Komforthusene

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

SUNDBY-HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 23 FREDENSVEJ / VIKTORIAGADE Sundby-Hvorup Boligselskab, afd. 23 FREDENSVEJ / VIKTORIAGADE. Afd.

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

AktivHus evaluering og sommerhave test

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer.

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Røde Vejrmølleparken. Luftfoto Side 1

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Byggeri Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Agenda Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Mangler forsidebillede (baggrund) Hvad er energi- og miljørigtigt byggeri?

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Branchevejledning i LCA ved renovering

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Jysk Trykprøvning A/S

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder kwh Fjernvarme, 235 kwh el m³ vand 2240 kr kr. 7.

Active House - Innobyg konference marts Kurt Emil Eriksen, VKR HOLDING - Gitte Gylling Hammershøj, Erhvervs PhD, Aalborg Universitet

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Bygningers energiforbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug

Bæredygtig energiforsyning

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Måleprogrammet i Komforthusene

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er nyopført i 2009 med isoleringstilstand iht. gældende regler dvs. det opfylder kravene i BR08.

Fbbb temadag boligselskabet KAB d. 2. oktober 2012

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Domicil på Skanderborgvej

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

PROGRAM TIL DIMENSIONERING AF BRÆNDEOVNE

27. Oktober

Transkript:

RENOVERING AF RÆKKEHUS ACTIVE HOUSE Amdi Worm Teknologisk Institut EVALUERING 0

Indholdsfortegnelse Active House radar, evaluering... 2 Introduktion... 2 Radar resultater... 2 Beskrivelse af rækkehuset FØR renovering.... 3 Facade mod indgang Facade mod have... 3 1.1 dagslys - STUEPLAN før renovering... 4 1.2 Termisk indeklima før renovering... 7 1.3 indeluftkvalitet før renovering... 7 2.1 Energibehov... 7 2.2 Energiforsyning... 8 2.3 Primær energi performance... 8 3.1 Miljøbelasning... 8 3.2 Vandforbrug... 8 3.3 Bæredygtige byggematerialer... 9 Beskrivelse af rækkehuset efter renovering.... 10 1.1 dagslys - stueplan efter renovering... 10 1.2 Termisk indeklima... 12 1.3 indeluft-kvalitet... 13 2.1 energi behov... 14 2.2 Energiforsyning... 14 2.3 Primær energi performance... 14 3.1 Environmental loads... 15 3.2 Vandforbrug... 16 3.3 Genanvendelse, bæredygtigt træ og EPDer... 16 1

Active House radar, evaluering Projekt: Albertslund Syd, Rækkehus Ordre nummer: Emne: Resultater og evaluering Dato: 13.12.2016 Til: AktivHus danmark Forfatter: Amdi Worm, Teknologisk Institut INTRODUKTION Dette notat indeholder evalueringen af Active House vurderingen på rækkehus bebyggelsen, Albertslund Syd (både før og efter renoveringen). Evalueringen tager afsæt i dels det oprindelige tegningsmateriale fra Fællestegnestuen dateret 1962, samt udvalgte tegninger fra MTHøjgaard og RUBOW arkitekter. Samtidig tager beregningen af radaren efter renoveringen (delen omkring energi) udgangspunkt i energirammeberegningen udført af Torkil Lauersen Rådgivende ingeniørfirma A/S af 21.06.2013 Herunder er radar-resultaterne for hhv. før og efter renovering afbilledet. Derefter er de enkelte radarresultater beskrevet yderligere RADAR RESULTATER Figur 1 (tv) viser radar-resultatet for projektet efter renovering. Figuren til højre, viser radar-resultat før renovering. Figur 1 Active House radar for projektet efter renoverin 2

BESKRIVELSE AF RÆKKEHUSET FØR RENOVERING. Boligen er i 2 etager. Stueplan: vindfang, forstue, toilet/bad, køkken og stue. 1.salsplan: Trappe m fordelingsgang Stueplan 1. Salsplan Længdesnit Tværsnit Facade mod indgang Facade mod have 3

1.1 DAGSLYS - STUEPLAN FØR RENOVERING Dagslysforholde er simuleret ved brug af VELUX Daylight Visualizer. Stueplan I stueplan er dagslys simuleringen fortaget med følgende beregningsforudsætninger: Gulv: (lyst træ) Reflektans: 0,842 Loft: (hvidmalet, mat) Reflektans: 0,840 Vægge: (hvidmalet, mat) Reflektans: 0,840 Resultater fra dagslyssimulering, FØR renovering Køkken/Stue, Stueplan DF% Mean: 5,23 81% af rummet har en DF over 2% 4

1.salsplan Gulv: (lyst træ) Reflektans: 0,842 Loft: (hvidmalet, mat) Reflektans: 0,840 Vægge: (hvidmalet, mat) Reflektans: 0,840 På 1. sal er dagslys simuleringen fortaget med følgende beregningsforudsætninger: Lille værelse, 1.sal DF% Mean: 0,70 10% af rummet har en DF over 2% Stort værelse, 1.sal DF% Mean: 2,27 41% af rummet har en DF over 2% 6

1.2 TERMISK INDEKLIMA FØR RENOVERING Der er foretaget er simulering af det termiske indeklima før renovering. Simuleringerne er foretaget i samme rum som dagslysberegningerne. Resultaterne er iht. Active house specifikationerne som følger: Figur 2Score for termisk indeklima Den samlede score (2,2) ses af radaren i figur 1. 1.3 INDELUFTKVALITET FØR RENOVERING Resultaterne for indeklimakvalitet er som angivet herunder. Simuleringerne er foretaget i samme rum som simuleringerne af dagslys og termisk indeklima Figur 3Score for indekluftkvalitet 2.1 ENERGIBEHOV Der er udarbejdet energiberegning for bygningen før renovering. Energiberegningens resultater for energibehov er inddateret i Active House radar-beregningen med følgende resultat. Figur 4 Score for energibehov 7

2.2 ENERGIFORSYNING Energiforsyningen er beregning ud fra andelen af vedvarende energi inkl. andelen af vedvarende energi for forsyningsnettet. Bebyggelsen var før renoveringen forsynet med fjernvarme og strøm og el- nettet. I såvel fjernvarme som elnettet var der en andel af vedvarende energi på ca. 50 % hvilket fremgår af resultatet Figur 5 Score for energiforsyning 2.3 PRIMÆR ENERGI PERFORMANCE Forbrug og produktion er i indikator 2.3 vægtet med PE faktorer. Kun produktion på grunden indregnes. Scoren er 4 og er et udtryk for at der ikke produceres energi på grunden. 3.1 MILJØBELASNING Der er udarbejdet LCA. Denne indeholder dog kun driften af bygningen idet materialer ikke indregnes i førrenoverings-scenariet Resultat heraf fremgår herunder Figur 6 Score for miljøbelastning Som det fremgår er scoren uden for AH categori hvilket skyldes scoren for EP ( næringssaltbelastning) der er høj grundet det højre energiforbrug før renovering. 3.2 VANDFORBRUG Det har ikke været muligt at finde information om de enkelte vandforbrugende armaturer før renoveringen. Derfor er der ikke angivet en besparelse i forhold til nationalt gennemsnit (iht. Active House specifikationerne). Dermed er scoren out of AH category Figur 7 Score for vandforbrug 8

3.3 BÆREDYGTIGE BYGGEMATERIALER Indikatoren bæredygtige byggematerialer består af 3 del-kriterier. Genanvendelige materialer, FSC/PEFC certificeret træ og EPDer. Det har ikke været muligt at finde information om leverandører af eksisterende træbaserede materialer og ej eller EPDer på eksisterende konstruktioner. Dog vurderes det at mere end 50% af bygningen ( ud fra vægt) vil kunne genanvendes. Det giver følgende score for denne indikator: Figur 8Score for bæredygtige byggematerialer Da en af del kriterierne er unden for AH kategori) er den samlede score også uden for AH kategori. 9

BESKRIVELSE AF RÆKKEHUSET EFTER RENOVERING. Boligen er i 2 etager. Stueplan: entré, toilet/bad, køkken og stue. 1.salsplan: Trappe, gang, depot og 3 værelser Stueplan, ny 1. Salsplan, ny Tværsnit, ny Facade mod indgang Facade mod have 1.1 DAGSLYS - STUEPLAN EFTER RENOVERING Dagslysforholde er simuleret ved brug af VELUX Daylight Visualizer. 10

Resultater fra dagslyssimulering, EFTER renovering Køkken/Stue, Stueplan DF% Mean: 5,20 85% af rummet har en DF over 2% Lille værelse, 1.sal DF% Mean: 0,67 8% af rummet har en DF over 2% Stort værelse, 1.sal DF% Mean: 3,09 97% af rummet har en DF over 2% 11

1.2 TERMISK INDEKLIMA Det termiske indeklima er simuleret for samme rum som dagslys. Figurerne herunder viser opbygningen af simuleringsmodellerne. Figur 9 Simuleringsmodel - stue - køkken - alrum Figur 10 Værelse (master) og børneværelse Til beregninger er der gjort følgende forudsætninger: Tilstedeværelse af 1.0 = 2 personer Tilstedeværelse af 0.0 = 0 personer Figur 11 Forudsætninger vedr. tilstedeværelse for værelser 12

Tilstedeværelse af 1.0 =4 personer Tilstedeværelse af 0.0 = 0 personer Figur 12 Forudsætning vedr. tilstedeværelse for stue / køkken / alrum Der er desuden forudsat 21 grader i indetemperatur i vinterperioden og maksimalt ønsket sommertemperatur på 25 grader C. Resultatet for det termiske indeklima er en samlet score på 1.3. For de enkelte rum er scoren som angivet på Figur 13. Scoren for et rum er gennemsnittet af scoren for max-temperatur (sommer) og minimumstemperatur (vinter). Scoren for den samlede bygning (1.3) er et gennemsnit (vægtet efter tilstedeværelse for de enkelte rum. Tilstedeværelsen for de enkelte rum fremgår af Figur 14. Figur 13 Resultat for det termiske indeklima fordelt på rum-niveau Figur 14 Areal og tilstedeværelsesfaktor for de enkelte rum 1.3 INDELUFT-KVALITET Den samlede score for indeluft-kvalitet er 2,7. Scoren er vægtet ud fra tilstedeværelse (som ovenfor) mellem de enkelte rum. Figur 15 Resultat for indeluft-kvalitet Forudsætninger omkring tilstedeværelse mv. er de samme som for beregning af det termiske indeklima. 13

Scoren er meget afhængig af muligheden for et reguleres ventilationsmængden på ventilationsanlægget ud fra fugtighed og / eller CO2. Dette er en mulighed på nogle ventilationsanlæg til enfamiliehuse / rækkehuse, men ikke en del af anlægget i denne bebyggelse. 2.1 ENERGI BEHOV Scoren for energibehov at udregnet på basis af resultatet af energirammeberegningen. Figur 16 Resultat for energibehov Scoren for bygningens energibehov er 1,0 svarende til det bedst muligt opnåelige. Scoren er et udtryk for en kombination af flere faktorer; en kompakt bygningskrop, effektiv efterisolering og anvendelse af lavenergi-vinduer. Samtidig er der anvendt ventilationsanlæg med høj varmegenvindingsgrad. 2.2 ENERGIFORSYNING Scoren for energiforsyning er 3,0. Scoren er et udtryk for, hvor stor en del af energiforsyningen der stammer fra vedvarende energikilder. I denne evaluering kan andelen af vedvarende energi fra forsyningsnettet (el for fjernvarme) indregnes. I det konkrete tilfælde er der iht. landsgennemsnittet indregnet 50% vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen og elforsyningen. Figur 17 Score for energiforsyningen 2.3 PRIMÆR ENERGI PERFORMANCE Primær energy performance er et udtryk for bygningens energiforbrug x PE faktor minus bygningens energiproduktion x PE factor. PE faktoren angiver en vægtning mellem forskellige typer energiforsyning gas fjernvarme el solvarme. Scoren for dette projekt er 4,0 og et udtryk for at der ikke produceres energi på bygningen som eksempelvis solvarme eller strøm fra solceller. 14

3.1 ENVIRONMENTAL LOADS Environmental loads på dansk miljøpåvirkning beregning via en LCA livscyklus vurdering. Ud fra vurderingen fremgår hvor stor en andel af renoveringens miljøpåvirkning over 50år der stammer fra byggematerialer (nye tilførte materialer og bortskaffede / nedrevne materialer) samt bygningens drift. Figur 18 Andel af miljøpåvirkningen fra bygning og drift på de enkelte miljøpåvirkningskategorier Figur 19 Resultater for LCAen opdelt på bygningsdele 15

Resultaterne giver iht. Active House specifikationerne følgende score for de enkelte miljøpåvirkningskategorier Figure 1 Result of LCA calculation Scoren (2,8) er typisk for renoveringer. I renoveringsprojekter er miljøpåvirkningen for bygningsdelene ofte lav idet mange tunge bærende dele genbruges direkte fra det tidligere byggeri. Samtidig er miljøpåvirkningen fra driften af bygningen ofte højere end for nybyggeri, da bygningerne ikke renoveres til samme lave energibehov som nybyggeri. Den relativt gode score her skyldes dog at der trods renoveringen har været stort fokus på at driftsenergiforbruget nedbringes (i dette tilfælde til klasse 2015-niveau) 3.2 VANDFORBRUG Scoren for vandforbrug er 1,7 svarende til en vandbesparelse på 36% i forhold til gennemsnitsforbrug i danske boliger. Scoren er beregnet I Active House vandberegningsværktøj og er et udslag af, at der benyttes vandbesparende armaturer og toiletter. 3.3 GENANVENDELSE, BÆREDYGTIGT TRÆ OG EPDER Den samlede score for bæredygtige byggematerialer er 2,2. Scoren opnås som et gennemsnit mellem 3 delkriterier; genanvendelse, bæredygtigt træ og EPDer. Det vurderes at mindst 50% ( ud fra vægt) af de tilførte nye byggematerialer vil kunne genbruges svarende til en score 1 For bæredygtigt træ er der ud fra information om de anvendte træprodukter i byggeriet fundet FSC certifikat på 90% af de træ-basserede produkter som vinduer, døre, gulv mv svarende til en score 1,5 For EPDer er der ikke fundet EPDer på nogle af de anvendte produkter svarende til en score 4,0. 16