Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes - kommunernes behov for løsninger på affaldsområdet. Med fokus på: Forsyningssikkerhed også et sikkerhedsnet Ressourceforvaltning besparelse og beskyttelse Miljøet miljø- og arbejdsmiljømæssigt ansvarligt Den teknologiske udvikling effektivt og med udsyn Økonomi driftsøkonomisk effektivt Den daglige drift - herunder serviceniveauet
Amagerforbrænding her bliver affald til el og varme Forbrændingsanlægget behandler affald fra Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby kommuner. I 2009 blev ca. 420.000 ton affald brændt og omsat til energi. Produktionen af el og varme dækker i alt ca. 140.000 husstandes forbrug.
Amagerforbrænding hvor affald deponeres miljøsikkert I samarbejde med Vestforbrænding, det andet store forbrændingsanlæg i Københavnsområdet, ejer og driver Amagerforbrænding det miljøkontrollerede deponi, AV Miljø. Depotet er beliggende på et inddæmmet område i Hvidovre Kommune.
Genbrugspladser Borgervænget Genbrugsstation Vermlandsgade Genbrugsstation Vasbygade Genbrugsstation Kulbanevej Genbrugsstation Vægtergangen Nærgenbrugsplads Kirstinehøj Genbrugsplads Dragør Genbrugsplads Hvidovre Genbrugsplads Christiania Nærgenbrugsstation
Genbrugspladser fra affald til 73 % genbrug Amagerforbrænding håndterede i 2009 110.570 ton affald og genanvendelige materialer via genbrugspladserne. Der er 35 forskellige sorteringer. Behandling af affaldet: 73% af affaldet bliver genbrugt 24 % af affaldet bliver brændt og udnyttet til produktion af el og varme 3 % af affaldet bliver lagt på deponi
Energianlæggets klimaregnskab Hovedparten af CO 2 -emissionerne kommer fra forbrænding af affald. Dernæst bidrager egetforbrug af el Medtages LCA betragtninger i regnskabet, er energianlæggets CO 2 - bidrag væsentlig lavere. CO 2 -gevinsterne kommer især ved energiproduktionen af affaldet. Genvinstens størrelse afhænger af to faktorer: - Hvilke brændsler, der fortrænges. Altså om energiproduktionen fortrænger kulkraft og/eller kraftværker, der anvender biomasse. -En høj elvirkningsgrad på energianlægget giver en større CO 2 - fortrængning i det samlede energisystem. -Omregnet til nøgletal udledte Amagerforbrænding i 2008 ca. 60 kg CO 2 pr. ton affald forbrændt på anlægget. Kortlægningen viser, at forbrænding af affald reelt kan spare CO 2 når der er: - Høj energiudnyttelse af affaldet, især en høj elproduktion - Lavt egetforbrug af el - Tænkt klima i design af miljøanlæggene. Ved samtidig at fjerne fossilt affald (primært plast) fx. ved kildesortering og/eller ved sortering inden forbrænding vil der være store CO 2 -gevinster at hente. 0,00% 0,03% CO 2 -emissioner i 2008 Kraftværksvej 31 14,80% Forbrænding af affald (fossilt) CO emissioner Forbrænding af gas Egetforbrug af el 85,18% ton CO 2 Forbrænding af affald (435.878 ton) og eget elforbrug 180.000 Energiproduktion (el og varme) -155.500 Metalgenanvendelse -7.300 Fremstilling af hjælpestoffer 7.800 Samlet CO 2 -bidrag 25.000
Genbrugspladsernes klimaregnskab CO 2 opgørelse for genbrugspladserne 2009 Drift af genbrugspladsen 183 ton CO 2 Transport af affald i private biler 2.163 ton CO 2 Transport af affald fra genbrugsplads til behandlingsanlæg 656 ton CO 2 Behandling af affaldet (108.679 ton) -21.380 ton CO 2 I alt -18.378 ton CO 2 CO 2 opgørelsen for de enkelte affaldsfraktioner er beregnet som en livscyklusvurdering, dvs. at regnskabet både inkluderer direkte udslip og forbrug ved behandlingen samt de besparelser, der eventuelt opnås, ved at genbrugsprodukterne erstatter produktion af nye produkter. F.eks. spares udvinding og produktion af nyt metal, når man genanvender jern og metal. Beregningerne viser, at genanvendelse af det metal, der afleveres på en genbrugsplads, sparer ca. 2 kg CO 2 per kg. På samme måde sparer genanvendelse af flasker og emballageglas ca. 0,4 kg CO 2 per kg glas. Besparelsen er afhængig af, hvor meget energi, der spares, da en stor del af energiforbruget er baseret på fossile brændsler, der bidrager kraftigt til drivhuseffekten.