Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi Stigende energipriser for private gjort det attraktivt at investere i vedvarende energi (VE) herunder solceller. Samtidig har nedbringelse af miljøbelastningerne fra energiforbruget en høj politisk prioritet. Afregningsordninger og skatteregler er med til at gøre det attraktivt for husejere at overveje, om de skal anskaffe et solcelleanlæg til privatboligen. Solcelleanlæg er med i gruppen af VE-anlæg (vedvarende energi). Hvis den samlede effekt af disse anlæg (vindkraft, vandkraft, biomasse, solenergi, geotermisk varme m.m.) udgør maks. 6 kw kan nettomålerordningen anvendes. Vi har skitseret de væsentligste skattemæssige forhold, som er gældende pr. september 2012, for anlæg med en effekt på maks. 6 kw til privatboliger. Erhverv og Landbrug er ikke behandlet. Skatten kan med fordel være med til at betale investeringen tilbage. Den regnskabsmæssige opgørelse giver umiddelbart den bedste økonomi. Hvis du har yderligere spørgsmål til investering i solcelleanlæg, er du meget velkomme til at kontakte os for en uforpligtende snak. Du kan beregne økonomien for din solcelleinvestering på solceller.deloitte.dk. Vigtige faktorer i forhold til økonomien for dit solcelleanlæg er tagets hældning og placering i forhold til syd, samt antallet af solskinstimer, hvor anlægget er placeret. Det tager vores solcelleberegner højde for.
Nettomålerordningen El fra små solcelleanlæg på maks. 6 kw støttes med en særlig ordning, hvor den producerede strøm inden for et kalenderår kan trækkes fra husstandens årsforbrug af el (nettomålerordning gruppe 6 årsaflæsning). El fra større anlæg end 6 kw støttes også med nettoafregning, ikke på årsbasis, men på timebasis. Den installerede effekt ses i forhold til den effektbegrænsende komponent dvs. egenproducenten kan godt installere f.eks. solcellepaneler med en større kwp end de 6 kw, f.eks. 7,2 kw, hvis inverteren er dimensioneret til maks. 6 kw. Udnyttelse af nettomålerordningen kræver registrering og godkendelse både hos dit el-selskab og hos Energinet.dk. Dette kan tage lidt tid, og man kan ikke benytte el-nettet til opbevaring af overskudsproduktion, før registrering og godkendelse er tilendebragt. El fremstillet af VE-anlæg uanset størrelse er fastsat til en fast afregningspris på 60 øre de første 10 år og 40 øre de næste 10 år. Herefter afregnes til markedspris. Private husstande Husstandsinstallerede solcelleanlæg på max. 6 kw pr. husstand støttes ved, at produktionen kan lagres på el-nettet. Leverancer af el fra et solcelleanlæg giver ret til at hente en tilsvarende mængde el på et andet tidspunkt inden for samme år uden at betale for det. Overskudsproduktion opbevares på nettet til senere anvendelse, og dette er indtil videre gratis, selvom el-selskaber er berettigede til at opkræve et beløb herfor. Dette betyder, at el-forbrugeren sparer elprisen inkl. afgifter, tariffer og moms for den mængde el, solcellerne producerer. Værdien af solcellernes el-produktion bliver således ca. 2,20 kr./kwh. Samtidig er afregningen enkel at håndtere for ejeren af solcelleanlægget. Hvis en husstand installerer el-producerende anlæg, der tilsammen kan yde en effekt på mere end 6 kw, må forbrug og produktion ikke opgøres på årsbasis. Husstanden vil i stedet være omfattet af reglerne for erhvervsbygninger med afregning på timebasis. For at gøre brug af nettoafregning skal følgende være opfyldt: Solanlægget producerer elektricitet med henblik på at dække eget elforbrug (egenproducenter) El-produktionsanlægget skal ligge på forbrugsstedet Solcelleanlægget skal være tilsluttet det offentlige net El-producenten skal eje anlægget eller andel heraf El-producenten skal være en fysisk person Ifølge Energinet.dk kan reglerne også anvendes for fritidshuse, og fritidshuse regnes for en særskilt husstand, hvorfor der kan installeres maks. 6 kw både på privatboligen og fritidshuset. Solcelleanlæg og skatten Skattemæssigt resultat på solcelleanlæg Den skattemæssige behandling af selve energiproduktionen afhænger af, om anlægget er tilsluttet et energinet (el-net, varmenet). Er anlægget ikke tilsluttet et energinet, er anlægget rent privat. Indtægter og udgifter på anlægget er da indkomstopgørelsen uvedkommende. For solcelleanlæg, der er tilsluttet et energinet, kan der vælges mellem to metoder: 1) En regnskabsmæssig opgørelse 2) En skematisk opgørelse med et skattefrit bundgrænsebeløb og et fast procentuelt fradrag Uanset hvilken af de to ordninger, der anvendes, beskattes overskud som personlig indkomst. Regnskabsmæssig opgørelse Ved den regnskabsmæssige metode behandles anlægget som et fuldt erhvervsmæssigt aktiv. Skattemæssigt anses ejeren af solcelleanlægget for at være erhvervsdrivende.
Det medfører, at bruttoindtægten fra anlægget (altså inkl. eget forbrug) er skattepligtigt. Bruttoindtægten på el fra solcelleanlæg skal opgøres med 60 øre pr. kwh i de første 10 år og herefter 40 øre pr. kwh svarende til afregningsprisen i Lov om vedvarende energi. I indtægterne kan foretages fradrag for samtlige driftsudgifter og afskrivninger på anlægget. Købesummen for anlægget kan ikke fratrækkes direkte i den skattepligtige indkomst. Der er i stedet mulighed for at afskrive på anlægget, og de skattemæssige afskrivninger kan fratrækkes i den personlige indkomst. For anlæg anskaffet i perioden 30. maj 2012 til 31. december 2013 er disse anlæg undergivet reglerne for forhøjet afskrivningsgrundlag, således at afskrivningsgrundlaget forhøjes med 15% ift. den faktiske anskaffelsessum. Der kan kun afskrives på anlægget, hvis det er et driftsmiddel - efter praksis er solcelleanlæg kun et driftsmiddel, når det står på jorden eller er monteret på stativer på taget. Driftsmidler afskrives efter en såkaldt saldometode med op til 25% årligt. Solcelleanlæg på en privat bolig, som anses for en integreret del af tagkonstruktionen eller bygningen i øvrigt, anses skattemæssig for en installation, og købesummen kan ikke afskrives. Eksempel på saldometoden Købesum år 1 100.000 Tillæg til afskrivningsgrundlag, 15% 15.000 Afskrivning år 1, 25% af 115.000 kr. (fradrag) (28.750) Saldoværdi ultimo år 1 86.250 Afskrivning år 2, 25% af 86.250 kr. (fradrag) (21.563) Saldoværdi ultimo år 2 64.687 Man kan ikke opnå servicefradrag/boligjobfradrag, hvis man anvender den regnskabsmæssige ordning. Eksempel på en regnskabsmæssig opgørelse År 1 Bruttoindtægt el inkl. eget forbrug, 5.400 kwh x 0,60 kr. 3.240 - driftsomkostninger (1.000) Afskrivning på anlæg, 115.000 kr. x 25% (28.750) Skattemæssigt resultat (26.510) Fradragsværdi, 52% (ved modregning i løn mv.) 13.785 SKAT har i et bindende svar bekræftet, at underskud kan fratrækkes, selv om anlægget de første mange år vil give skattemæssige underskud, ved valg af den regnskabsmæssige opgørelse. De skattemæssige afskrivninger vil normalt medføre, at der i en årrække er skattemæssige underskud, som giver skattefradrag (fordi de kan modregnes i løn mv.). Den regnskabsmæssige metode kan derved bidrage til en hurtigere afvikling af lånet til købet af anlægget. Når anlægget er afskrevet, vil ejeren normalt opnå en mindre årlig skattepligtig indtægt på eget el-forbrug. Afståelse af anlægget/huset og principskifte Hvis huset sælges, skal salgssummen fordeles på hus og solcelleanlægget, og fortjeneste/tab på anlægget skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Bemærk, hvis der er anvendt den forhøjede afskrivningsmulighed med et tillæg på 15%, skal salgssummen tilsvarende forøges med 15% ved salg af anlægget i perioden indtil 31. december 2017 (indkomståret 2017). Er den regnskabsmæssige opgørelse valgt, kan man senere vælge at skifte til den skematiske opgørelse. Dette vil i skattemæssig henseende blive betragtet som en afståelse af solcelleanlægget, og der skal foretages en avanceopgørelse, som er forskellen mellem anlæggets værdi og den skattemæssigt nedskrevne værdi. Den opgjorte avance eller tab skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst i overgangsåret.
Skematisk opgørelse Som alternativ til den regnskabsmæssige opgørelse er der indført en forenklet model, den skematiske opgørelse. Ved anvendelse af denne metode betragtes solcelleanlægget som et udelukkende privat anlæg, hvorfor der ikke er fradrag for driftsomkostninger, og der kan ikke foretages skattemæssige afskrivninger på anskaffelsessummen for anlægget. Ved den skematiske opgørelse er de første 7.000 kr. af bruttoindtægten skattefritaget, og af den resterende del er det kun 60%, der skal beskattes og selvangives. Indkomsten er personlig indkomst og uden AM-bidrag. Der skal alene medregnes indtægt af den el, der sælges, dvs. af anlæggets overproduktion i forhold til husstandens el-forbrug, fordi anlægget anses for privat. Der vil derfor i praksis ikke være nogen skattepligtig indkomst under den skematiske ordning, hvis man kun ejer et solcelleanlæg og ikke andre VE-anlæg. Det skal bemærkes, at såfremt man har flere VEanlæg, gives kun et bundfradrag på 7.000 kr. Renteudgifter forbundet med købet af solcelleanlægget kan dog fratrækkes i kapitalindkomsten. Eksempel på skematisk metode År 1 Bruttoindtægt produceret el udover eget forbrug f.eks. 500 kwh x 0,60 kr. 300 Bundgrænsebeløb, maks. 7.000 kr./bruttoindtægt (300) Skattepligtigt resultat 0 Når den skematiske metode anvendes, er det muligt at benytte servicefradraget, og dette vil altid være relevant. For 2012 kan der opnås servicefradrag på op til 15.000 kr. pr. person i husstanden, som er fyldt 18 år, for udgifter til arbejdsløn ved installation af solcelleanlæg. Fradraget har en skatteværdi på ca. 33%. Denne ordning udløber med 2012. Bemærk, at der ikke kan opnås servicefradrag på sommerhuse, medmindre de har helårsstatus. Har man valgt den skematiske metode, anses anlægget for udelukkende privat, og der skal ikke opgøres nogen skattepligtig fortjeneste eller tab, hvis anlægget senere afhændes. Er den skematiske opgørelse valgt, kan dette valg ikke efterfølgende ændres til den regnskabsmæssige metode, og dette gælder hele anlæggets ejer- eller levetid. Dertil kommer, at valg af den skematiske ordning er bindende for samtlige VE-anlæg, hvilket også vil sige husstandsvindmøller, investeringer i vindmøllelaug og andre investeringer i vedvarende energi. Man kan ikke ændre dette valg, så længe man har et VE-anlæg under den skematiske ordning. Det er fast skattemæssig praksis, at der ikke dispenseres herfor. Optimeringsmuligheder SKAT har i et bindende svar bekræftet, at når den regnskabsmæssige opgørelse anvendes, er det muligt at anvende enten virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Ved at anvende en af disse ordninger opnås en højere skatteværdi af renteudgifterne til investeringen i solcelleanlægget. De fleste vil have brug for assistance fra en revisor, hvis virksomhedsordningen skal anvendes, mens det må antages, at de fleste kan anvende kapitalafkastordningen med noget mindre bistand fra en revisor. Det vil bero på en konkret beregning, om udgifterne til en revisor er mindre end skattebesparelsen ved at anvende virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Der er skattemæssigt fradrag for omkostningen til revisor under den regnskabsmæssige metode. Det skal bemærkes, at såfremt man anvender virksomhedsordningen på andre erhvervsmæssige aktiviteter, er man tvunget til også at anvende virksomhedsordningen på solcelleanlægget, hvis man anvender den regnskabsmæssige ordning for solcelleanlægget.
Valg af model Skattemæssigt skal der foretages et valg mellem den regnskabsmæssige og den skematiske metode. Selv om ejeren i anden relation er erhvervsdrivende, kan der for solcelleanlægget stadig vælges mellem den skematiske opgørelse og den regnskabsmæssige opgørelse. Fortolkning af begrebet selvstændig økonomisk enhed er indbragt for EU. Ud fra afgiftslovningen skal der ikke betales energiafgifter ved anvendelse af nettomålerordningen. Den ene ægtefælles valg af opgørelsesmetode binder ikke den anden ægtefælle. Dette gælder også, selv om den ejendom, hvor en skatteyder opfører et anlæg på, er ejet både af skatteyderen og dennes ægtefælle. Den endelige beslutning om valg af model beror på den enkeltes konkrete vilkår og afhænger af flere forhold. De væsentligste forhold er: Kontaktoplysninger Lars Riise Partner Økonomien i solcelleinvesteringen Standardmetode er meget enkelt Hvor længe man forventer at blive boende lriise@deloitte.dk Telefon: 40 86 54 15 Weidekampsgade 6 2300 København S Ud fra en økonomisk betragtning vil den regnskabsmæssige metode umiddelbart være den mest fordelagtige metode og giver således den korteste tilbagebetalingsperiode på investeringen typisk 6-9 år. Nogle vil sikkert foretrække standardmetoden, da den er enkel og overskuelig, og man undgår at skulle foretage en fordeling af salgssummen på huset i forbindelse med med et efterfølgende salg i solcelleanlæggets levetid. Beregn økonomien for din egen investering på www.solceller.deloitte.dk Solcelleanlæg og moms/afgifter Momsmæssigt betragtes salg af el fremstillet af et solcelleanlæg tilknyttet en bolig med en kapacitet på maks. 6 kw, der er tilmeldt nettomålerordningen, ikke som en selvstændig økonomisk virksomhed. El-salget kan derfor ikke frivilligt momsregistreres, uanset om man forventer et nettosalg af el eller ej, og uanset om man allerede er momsregistret.
Bilag 1 - Regnskabsmæssig metode og selvangivelse kwh Kr. Kr. Indtægter + aflæst produktion ultimo 2012 - produktion primo året = produktion for året, indtægtsføres med 60 øre (de første 10 år) x 0,60 = Omkostninger - revisor inkl. moms - øvrige omkostninger vedrørende anlægget (reparation og vedligeholdelse m.m.) = driftsudgifter Afskrivninger Afskrivningsberettiget saldoværdi 01.01. (se skema fra sidste år, saldoværdi 31.12.) + købspris for anlæg købt i året + 15% tillæg til anskaffelsessum, 15% af købspris (kun i perioden 30.05.12-31.12.13) Afskrivningsberettiget værdi - afskrivning mellem 0 og 25%. Såfremt over topskat vælges 25% = Skattemæssig saldoværdi solcelleanlæg 31.12. (overføres til 01.01. næste år) Rubrik 112 (side 3) indsættes følgende tal Vælges regnskabsmæssig metode uden valg af virksomhedsordningen, fratrækkes renteudgifter under kapitalindkomst. Virksomhedsordning eller kapitalafkastordning kan vælges. Det giver ekstra arbejde med selvangivelsen. Særligt for virksomhedsordningen vil hjælp til opstart i de fleste tilfælde være nødvendig. Kapitalafkastsatsen reguleres årligt. Satsen 2012 er 1%. Købesummen kan i perioden 30.5.12-31.12.13 forhøjes med 15%. Såfremt kapitalafkastordningen er valgt Rubrik 141 (side 3) Sæt kryds i "Ja" Rubrik 142 (side 3) Saldoværdi 01.01. for anlægget (i første regnskabsår anvendes købspris) kapitalafkast 1% af saldoværdi (købspris i opstartsår), indsættes i rubrik 142 Når anlægget er anskaffet i løbet af indkomståret, beregnes kapitalafkast forholdsmæssigt for hele driftsmåneder (dvs. ved køb i marts, drift 9/12 hele måneder) Rubrik 300 (side 4) cpr.nr. indsættes Rubrik 301 (side 4) Sæt kryds i "Ja" Rubrik 302 (side 4) Sæt kryds i "3" Rubrik 303 (side 4) Sæt kryds i "Ja" Rubrik 303 (side 4) Sæt kryds i "3" 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited