HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? Preben Maegaard Vildsund Strand, 6. maj 2009
Udbygningen skete meget hurtigt, med lokal accept og blev finansieret lokalt, fordi der kunne opnås offentlig garantistillelse. Det er tilsvarende FOLKECENTER for Renewable Energy Økonomiske konsekvenser af de forskellige ejerformer. Man kan bedst opnå vindmøllernes indpasning i et fremtidigt, sammenhængende energisystem med høj forsyningssikkerhed, lavest mulige energipriser og lokal accept, ved at overdrage udbygningen med vindkraft til offentligt ejede eller lokale forbrugerejede forsyningsselskaber. De har lavest mulige priser til forbrugerne og forsyningssikkerhed som den primære opgave. Der sker en normalisering af vindkraften ved at gøre den til lokal, offentlig forsyningsvirksomhed. Man kan ikke hævde, at vindmøllerne indgår i en markedsbaseret ordning. Vindmøllegrundene udpeges af det offentlige og afregningspriserne er politisk fastlagte. Ved ejerformer, som vi kender det ved lokaltejede vandværker, lokal el-distribution, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker, sker investering og drift efter hvile-i-sig-selv princippet. På den måde får man maksimal lokal accept, som er en grundlæggende forudsætning for den langsigtede udbygning med vindkraft og andre former for vedvarende energi. Mio. kroner, 2 MW vindmølle Private investorer Off.forsyningsvirksomhed 1. Vindmølle incl. nettilslutning 18 18 2. Vindmøllegrund 3? 0,05 3. Skrotningsbeviser 5 ---- 4. Kompensation til naboer? ---- Samlet investering 26 (?) 18,05
Vindmøllelaug i kombination med investorejerskab Vindmøllelaug er interessentskaber, i praksis en gruppe af familier, der går sammen og laver en forretningsmæssig investering i en eller flere vindmøller. Vindmøllelaug var den almindeligste form for ejerskab i 1980erne. I henhold til vedvarende energiloven fra december 2009 skal en enkelt vindmølle ud af en vindmøllepark tilbydes til lokale private, hvilket forventes at skabe den nødvendige lokale goodwill. De øvrige vindmøller vil blive ejet af andre investorer. Vindmøllelaug skal konkurrere med andre investorer om køb af vindmøllegrunde. 100% laugseje finder man også eksempler på i nye projekter, herunder i den planlagte Lemvig havmøllepark.
Investorejede vindmøller. Vindmøllerne har siden staten ophævede bopælskriteriet 1998 kunnet ejes af investorer uden tilknytning til lokalsamfundet. Dette baner vej for kommercielle investeringer og konkurrence om vindmøllegrundene. Ejerskabet er ikke motiverende for lokalvalgte politikeres interesse i at udlægge vindmøllegrunde og at skaffe byggetilladelser til eksterne investorer. De fremmer ikke den økonomiske udvikling i kommunen i nævneværdig grad i forhold til andre ejerformer. På den måde kan ejerskabet virke bremsende for den planlagte udbygning med vindmøller på land.
Kommunale energiselskaber På Samsø har kommunen ifundet en løsning. Den ejer de store vindmøller gennem et Aps. I 2002 blev der opført 10 havvindmøller syd for Samsø. Kommunen var fra starten med i en styregruppe og valgte at købe 5 af de 10 vindmøller. Den samlede investering var på 240 millioner kroner, hvoraf Samsø kommune tegnede sig for 120 millioner kroner. Initiativet blev godkendt af Tilsynsrådet. Der blev hermed skabt en kommunal virksomhed, som har været brugt til at medfinansiere EU projekter, starte nye projekter og til at udføre energibesparelser i kommunale bygninger. Kommunen gik ind og sikrede lokalt ejerskab, efter at olieselskabet Shell, efter hvad der blev oplyst, havde tilbudt at investere men krævede at eje mindst 51% af investeringen i vindmøllerne. Samsingerne fandt derefter deres egen løsning.
Forbrugerejede og koncessionerede energiselskaber Forbrugerejede selskaber er den mest almindelige form for ejerskab indenfor lokal energiforsyning såsom fjernvarme, kraftvarmeværker, lokal el-distribution og solvarmecentraler, såvel som anden offentlig forsyningsvirksomhed som vandværker. Disse selskaber har forbrugervalgte bestyrelser uden personlig økonomisk interesse i selskabet. Skal eksisterende såvel som nye forbrugerejede selskaber kunne eje store vindmøller som led i den kollektive energiforsyning til el og varme? Billig overløbsstrøm kan anvendes i kraftvarmeværkerne og erstatte fossil energi. En række lokale forsyningsselskaberne, har oplyst, at de som forbrugerejede selskaber gerne vil opstille, eje og drive store vindmøller, såfremt de fik de rette rammebetingelser.
Konsekvenser af offentligt ejerskab Som offentlig forsyningsvirksomhed med koncessionerede selskaber som ejere og med forbrugervalgte bestyrelser vil vindmøllegrunde kunne udlægges af kommunen med en ulempegodtgørelse som ved jord til højspændingsmaster og vandværksboringer på omkring 50.000 kroner. Derimod kan vindmøllegrunde til laug og finansielle investorer koste, hvad der svarer til den kapitaliserede pris, op til 5 millioner kroner pr. stk. Dette påvirker økonomien i fremtidens vindmøller projekter på en afgørende måde. Selve vindmøllen koster ca. 8 millioner kroner pr. installeret MW. Eftersom forbrugerejede selskaber er almindeligt kendt, må man forvente, at de alt andet lige er lettest at acceptere for den berørte befolkning, ligesom de valgte politikere vil kunne argumentere for, at denne løsning er til størst gavn for kommunen som helhed i opfyldelsen af samfundets interesse i fremtidens CO2-neutrale energiforsyning.
Electricity FOLKECENTER for Renewable Consumption Energy Produktionen fra de 226 vindmøller sammen med biogas and kraftvarme fra affald dækker el-forbruget 100% Thisted kommune.
Energy Scenario 2050 Primary Energy Consumption