Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne?



Relaterede dokumenter
Partikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/ i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Anvendelse af vejvand - Karakterisering, modellering og laboratorietest

Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet

Vand på golfbaner - Vandkvalitet

Kvalitet af regnafstrømning

Rensning af regnvand og Miltek Dansk Vand Konference 2010 Mai Sørud

Dobbeltporøs Filtrering

REGNVAND. Thorkild Hvitved-Jacobsen Jes Vollertsen Asbjørn Haaning Nielsen Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi

SediPipe: Anvendelse i Danmark

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

Afkobling og rensning af vejvand

Kvalitet af regnafstrømning. Karin Cederkvist, Marina Bergen Jensen, Peter E. Holm

Nedsivning fra veje, P-pladser mm. i OSD og indvindingsoplande

Kvaliteten af regnvandsafstrømning fra overflader og identifikation af kritiske parametre brug af værktøjet RegnKvalitet

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

STOFINDHOLD I AFSTRØMMENDE REGNVAND OG RENSEEFFEKTER I VÅDE REGNVANDSBASSINER

Faculty of Science. Afkobling af veje via vejbede med filterjord. Monitering. Karin Cederkvist. Vand i Byer - April 2014

Målemetoder til små P A R T I K L E R i V E J V A N D

Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning

Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin.

Til Dato 15. oktober Ansøgning om udledningstilladelse for separat regnvand fra Søgrøften til Kollerød Å, U2.14

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Dobbeltporøs filtrering i Ørestad

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen

Behov for dokumentation af vandkvalitet og renseløsninger. Forslag til test-cocktail. Vand i Byer Marina Bergen Jensen

Opsamling på nedsivningstilladelser

Demonstrationsanlæg for Filtrering af vejvand for udledning til ferskvandsområde. Afrapportering for projekt støttet af VTU Fonden

Faktablade om teknologier til rensning af regnvand 3. dec Bodil Mose Pedersen, DHI Ulrik Hindsberger, TI

Filterjord (IP02) Simon Toft Ingvertsen 28. august Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Økotoksikologiske effekter af kemiske stoffer i regnbetingede udledninger

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen

Mikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor?

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Partikelfraktionering/Bassindesign. Brian Rosenkilde

Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december Bodil Mose Pedersen

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Idéforslag til klimatilpasning af Buddinge

Nedsivning af vejvand

Mikroplast i miljøet - udledning, kilder og hvor ender det?

FIF-møde 8. april Monitering i BiV. Karin Cederkvist. Slide 1

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

Vores formål PHX Innovation

Teori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner

Filterjord til nedsivning af vejvand

Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg

Virkningen bevist på Aalborg Universitet Hvad gør kalkknuseren? Om AMTech Aqua Miljø

Mytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast

REGNVANDSHÅNDTERING DEEP GREEN CONCEPT

Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

V. Å. Gram A/S

Den vanskelige kunst at måle forurening i regnafstrømning. Karin Cederkvist

Klimarobuste byer og bæredygtig håndtering af byens vand

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Principperne vil ændre sig i takt med den teknologiske udvikling og et øget erfaringsgrundlag med håndteringen af regnvand i byområder.

Midlertidig tilladelse til tilslutning af rejektvand fra slamafvanding til Mølleåen/Vallensbæk

Unit Magnet/posefiltre

Optimeret jord til rensning af vejvand - hvor godt virker det?

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Udvaskning fra tagpap JumboPlan PF 5000 SBS. Tankudvaskningstest CEN/TC 351 TS-2

Vejvand- når regn giver oversvømmelse

Tilladelse til nedsivning af regnvand via regnbede

Fra gråt til blåt Regn med kvalitet. Stormøde i Vand i Byer, 28. september 2014

Nyhedsbrev nr. 6 TREASURE LIFE06 ENV/DK/000229

Fald i partikelforureningen fra trafik i København

Rensning af røg fra brændeovne

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Teknisk notat. Rev1 29. august 2012

Dobbeltporøs Filtrering Yderligere resultater fra 2007

Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert. Fødevarestyrelsen

V. Å. Gram A/S

Tillæg til spildevandsplan

A.K. Sharma 1, L. Vezzaro 1, H. Birch 1, E. Eriksson 1, Lützhøft, H.- C.H 1, Høg, H.H, P.S. Mikkelsen 1. DTUMiljø

Status for viden om mikroplast/mikrogummi med fokus på spildevand og regnvand. Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut

Tilladelse til udledning af regnvand til Ølsted Bæk via udløb X12U01R.

Funktion, dimensionering og drift af våde bassiner for videregående rensning af afstrømmet regnvand i byer TEKNISK VEJLEDNING

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/ Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

Fjernelse af tungmetaller i tag- og overfladevand. HMR Heavy Metal Remover

Danmarks første centrale sekundavandsanlæg Mariann Brun, Aarhus Vand

Danmarks første centrale sekundavandsanlæg. Mariann Brun, Aarhus Vand

Overløb på faskine kan reducere oversvømmelsesrisiko

Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand

Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand

Udledningstilladelser - rensning af regnvand i byer

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

Transkript:

Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne? Regn med Kvalitet Nødebo 2-3 december 2013 Katrine Nielsen PhD Student Andreas Mørch-Madsen, Eva Eriksson, Anders Baun og Peter Steen-Mikkelsen

Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne? - hvor småt er problemet? Regn med Kvalitet Nødebo 2-3 december 2013 Katrine Nielsen PhD Student

Baggrund for Projekt/ide Øget oversvømmelser af kombinerede kloaksystemer har medført at flere kommuner installerer separate kloaksystemer, hvor regnvandet vil blive renset udenfor rensningsanlæggene Partikler > 0,45 µm fremmer transporten af organiske og uorganiske forurenende stoffer Kolloider og nano-partikler < 0,45 µm Lidt viden omkring opførsel i regnvandssystem Derfor, er det muligt at nano-partikler og kolloider også fremmer transporten af forurenende stoffer i regnvandssystemerne 3 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Partikler i afstrømmet vejvand 0.1 µm 4 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Hvor kommer partiklerne fra? Partiklerne findes i atmosfæren og på overflader Industriel afbrænding Biler Slitage af dæk, bremser m.m. Skorstene Skovafbrænding Vulkaner Pollen Arbejde i have/park/vejarbejde Eriksson et. al. 2007 Göbel et. al. 2007 Minton 2005 Seinfeld et. Al. 2006 5 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Hvor kommer partiklerne fra? Partiklerne findes i atmosfæren og på overflader Industriel afbrænding Biler Slitage af dæk, bremser m.m. Skorstene Skovafbrænding Vulkaner Pollen Arbejde i have/park/vejarbejde Forurenende stoffer der kan findes sammen med partiklerne Tungmetaller Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner (PAH) Næringsstoffer Pesticider Eriksson et. al. 2007 Göbel et. al. 2007 Minton 2005 Seinfeld et. Al. 2006 6 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Hvordan har vi gjort? Ind- og udløbsprøver fra DemFil Demonstrations anlæg for filtrering af vejvand for udledning til ferskvandsområde Krüger, Nordvand, Gladsaxe kommune og DTU Miljø Diskfilter 10 µm filter 30.000 m 2 beboelsesområde 1200 beboere Testperiode: Okt. 2012 Sept. 2013 Ind- og udløbsprøver fra Göteborg (Sverige) Underjordisk regnvandsbassin/system 7 kamre, med sedimentation Regnvandsbassin 7 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Hvad har vi gjort? Partikelstørrelse på Coulter Counter (Demfil) Indløbs- og udløbsprøver (2 40 µm) Partikelstørrelse på Zeta Sizer (Demfil) Indløbs- og udløbsprøver (1 nm 1 µm) ph og konduktivitets indflydelse på partikelstørrelse (Demfil) PAH i regnvand (Sverige) 8 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Partikelstørrelser (2 40 µm) per volumen (Demfil) 100% 90% Akkumuleret procent 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Indløb Udløb 10% 0% 1 10 Partikelstørrelse (µm) 9 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Partikelstørrelser (2 40 µm) per volumen (Demfil) 100% 90% Akkumuleret procent 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Indløb Udløb 10% 0% 1 10 Partikelstørrelse (µm) 10 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Partikelstørrelser (1 nm 1 µm) ved volumen Indløb Udløb (%) (%) 35 30 25 20 15 10 5 0 60 50 40 30 20 10 Måling 1 Måling 2 Måling 3 Gennemsnit 1 10 100 1000 Partikelstørrelse (nm) Måling 1 Måling 2 Måling 3 Gennemsnit 0 1 10 100 1000 Partikelstørrelse (nm) 11 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

ph 12 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Konduktivitet (Ledningsevne) 13 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

PAH i afstrømmet regnvand Prøver fra to forskellige lokaliteter i Sverige (Göteborg) Indløb og udløb Forskellige fraktioner ubehandlede prøver (Total) filtreret prøve 0,7 µm (700 nm) ekstrakt fra SPE (Solid Phase Extraction) (Total opløst) 14 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

PAH i afstrømmet regnvand (foreløbige resultater) Prøver fra to forskellige lokaliteter i Sverige (Göteborg) PAH i alle tre fraktioner Forskel på indløb og udløb for ubehandlet prøve Ingen forskel for indløb og udløb for filtreret eller SPE prøve Primære PAH er der ses er (højeste niveauer): Benzo(a)pyren Naftalen Fluoranthen Pyren 15 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Konklusion Identificere partikler i størrelsesordenen: >80 nm 10 µm 95 % af partiklerne er under 10 µm Finde samme partikelstørrelse i indløb og udløb Kvantificerer ingen reduktion af PAH i indløb og udløb 16 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Tak for jeres opmærksomhed 17 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet