Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.



Relaterede dokumenter
På side 2-3 ses på de generelle tendenser på alle boligmarkedets forskellige delmarkeder.

På side 1-3 ses nærmere på, hvilke delsegmenter af boligmarkedet som udvikler sig særlig interessant og de væsentligste rå tal vises i tabeller.

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 11 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

Fra side 7 og frem vises i figurer alle de opdaterede prisindeks fra kvartal.

På side 4-5 ses på de generelle tendenser på alle boligmarkedets forskellige delmarkeder.

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER OFFENTLIGGØR BOLIGPRISINDEKS FOR 3. KVARTAL 2014

BOLIG&TAL 18 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGPRISERNE 1. KVARTAL Boligprisindeks af Boligøkonomisk Videncenter kort fortalt

Fra side 8 og frem vises i figurer alle de opdaterede prisindeks fra kvartal.

På side 2-5 fokuseres der på prisudviklingen for ejerlejligheder i København. Det skelnes mellem små, mellemstore og store ejerlejligheder.

BOLIG&TAL 4 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL Fokus på det skæve Danmark

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Gennemsnitsprisen på fritidshuse var kr. pr. kvadratmeter, og her ligger prisen nu 8,1 pct. lavere end samme tidspunkt året forinden.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Priserne på ejerboliger falder fortsat

December I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

September Flere boliger på nettet I september var godt boliger til salg på internettet. Det er flere end i august.

August Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009.

P R E S S E M E D D E L E L S E

Juni fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Februar dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Stabile priser for parcel- og rækkehuse

December Antallet af udbudte fritidshuse er steget 18 procent i forhold til december 2006.

November Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

Maj Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

Februar Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Januar Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca kr.

August Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

Juni Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

Juli Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

Marts Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

December 2016 D107617

Januar Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Oktober Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

Februar Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

Januar 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

Juli 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

Maj 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

Juni rækkehuse faldet med 5 dage. Udbudstiden for ejerlejligheder

April 2016 Flere boliger til salg end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

December lavere end i august 2006, hvor udbudsprisen for ejerlejligheder

August Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå på samme niveau som på samme tid sidste. år.

Oktober Flere boliger til salg I oktober var der ca boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september.

April 2017 Færre udbudte boliger end sidste år Flere nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

Maj Liggetiden er det antal dage, som de nedtagne boliger har været til salg på internettet.

Marts Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 4 pct. lavere end i samme måned sidste år.

Marts Fordelt på boligtyper blev der i marts 2011 nedtaget parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og 713 fritidshuse.

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006.

Oktober 2016 Næsten uændret boligudbud siden sidste år Færre nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

September Fordelt på boligtyper blev der i september 2011 nedtaget parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og 821 fritidshuse.

Juli Færre nedtagne boliger Der blev i juli 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 5,8 pct. færre end juli 2010.

Juni Færre nedtagne boliger Der blev i juni 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 11,3 pct. færre end juni 2010.

August 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

Februar 2016 Færre boliger til salg end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Færre nedtagne boliger end sidste år

Februar Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var ca kr. i februar 2010.

September 2017 Flere nedtagne boliger end sidste år Færre udbudte boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

November Der er fritidshuse til salg på internettet, hvilket er et beskedent fald på 106 siden oktober.

Januar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år.

Boligmarkedsstatistikken udgives af Realkreditrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen og Finansrådet

Nu stiger boligpriserne

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr.

Prisstigning i pct. år/år

April Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

Prisstigninger på huse over hele landet

Prisstigning i pct. år/år

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer. Prisstigning i pct. år/år

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer

Januar Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer

Maj steget med 0,7 pct.

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer

Marts 2016 Flere boliger til salg end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Færre nedtagne boliger end sidste år

April faldet med 1,9 pct.

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne

November Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå godt 2 pct. lavere end på samme tid sidste år.

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Varmen breder sig på boligmarkedet

Østjylland. Nordjylland. Vestjylland

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Temperaturen stiger på det danske boligmarked

Pressemeddelelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet. 20. september 2016

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Transkript:

BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen af de handlede boligers kvalitet fra kvartal til kvartal er forsøgt renset ud af talmaterialet. Indekset dækker perioden fra 1. kvartal 1992 til og med 1. kvartal 215. Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. Analysen indeholder også en gennemgang af prisudviklingen på boligmarkedet fordelt på huse og ejerlejligheder, der hver især igen yderligere opdeles på geografi, boligens alder og størrelse. Der er opstillet særlige indeks murermestervillaer kontra andre parcelhuse, samt for ejerlejligheder fordelt på boligtyperne stuelejligheder og ejerlejligheder fra 1. sal og op. Konstruktionen af denne form for prisindeks er en forholdsvis teknisk øvelse, der er beskrevet i et særskilt metodenotat. Interesserede kan rekvirere dette ved henvendelse til Marc Lund Andersen, man@bvc.dk. I slutningen af Bolig&Tal 5 er der en forenklet beskrivelse af metoden. De, der ønsker at se detaljerede oplysninger om prisernes udvikling, henvises til www.bvc.dk, hvor man kan downloade et excel-ark med alle prisindeks. Det to-delte boligmarked I de seneste måneder er der talt om et opsving på det danske boligmarkeder, og det har ikke skortet på udmeldinger om, at opsvinget har bredt sig til hele landet. Det er baseret på, at der har kunnet observeres prisstigninger i de fleste regioner/landsdele. Den udvikling dækker imidlertid over, at der især har været prisstigninger i vore større byer. Uden for disse større byer er markedet mere afdæmpet. Boligøkonomisk Videncenter har beregnet prisstigningerne for enfamiliehuse i de større byområder, og sammenholdt disse stigninger med udviklingen i resten af landet. I nedenstående figur ses prisudviklingen siden 1992 i de større byer sammenlignet med udviklingen i resten af landet. I grafen for de større byer indgår landsdel Københavns By og Københavns omegn samt kommunerne Århus, Aalborg, Odense, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle og Roskilde, mens resten af landet er indeholdt i Øvrige Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

45 4 Storbyer og øvrige Danmark (enfamiliehuse) 35 3 25 2 15 1 Storbyer 5 Øvrige Danmark 1991 1995 1999 23 27 211 215 Danmark. Jf. vores definition er det 29% af landets enfamiliehuse som ligger i de større byer, mens 71% ligger i resten af landet. For størstedelen af landets enfamiliehuse er der ikke nogen fremgang at spore i boligpriserne. I nedenstående figur ses den eksakte udvikling frem til i dag fra udvalgte tidspunkter tilbage til 1992. Prisudvikling for enfamiliehuse i storbyer og i øvrige byer Seneste kvartal Sidste år Sidste tre år Siden 3. kvartal 27 Siden 1992 Storbyer 2,87% 4,69% 14,17% -3,9% 267% Øvrige byer 2,44% 2,31% 1,48% -19,78% 148% Gennem de sidste 3 år er priserne i Øvrige Danmark kun steget med 1,5%. Det er mindre end inflationen i perioden, så realt set er prisen for et enfamiliehus gået ned for perioden som helhed. Langt bedre er det gået inde i byerne. Her løber stigningerne op i over 14% i de sidste 3 år. Denne forskelligartede udvikling er ikke ny. Det fremgår af figuren, at byområderne prismæssigt er løbet fra resten af landet lige siden starten af 199 erne. Den udvikling er dog taget til i styrke siden Finanskrisen. Fra 29 og frem er boligpriserne gået op i byområderne, men i samme periode er de samlet set gået ned i Øvrige Danmark. Nedgangen er nu bremset op, men afstanden mellem de to typer af områder er fortsat øget. Man skal være opmærksom på, at vi her ikke sammenligner hovedstaden med deciderede udkantområder. Gruppen af større byer rummer 29% af de danske parcelhuse, men en større andel af den samlede danske befolkning. Gruppen Øvrige Danmark rummer hele 71% af alle beboede danske parcelhuse. Det er dermed størstedelen af det danske ejerboligmarked. Når medierne præsenterer overskrifter om boligboble og voldsomme værdistigninger på ejerboliger, så er det værd at erindre, at for størstedelen af ejerboligmarkedet er der ikke sådanne stigninger endsige gevinster. På en række områder peger nøgletallene for ejerboligmarkedet fortsat i den forkerte retning. Det gælder eksempelvis for udbudstid og liggetid for enfamiliehuse, der mange steder i landet er på Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 2

omkring et års tid. Det har sikkert undret mange, at der florerer historier om et voldsomt opsving i boligpriserne samtidig med, at man kan se Til salg skiltene blive stående uden for de store byområder. Videncentrets analyse forklarer dette paradoks. Der er rigtignok tale om et tydeligt opsving i priserne i de store byområder, hvor de fleste beslutningstagere og journalister har deres daglige gang, men uden for disse byområder er markedet endnu ikke vendt opad. Vi har kort sagt et to-delt boligmarked i Danmark. Generelle markedstendenser Priserne på huse steg i hele landet i 1. kvartal 215 med 2,8% og med 3,6% for hele sidste år. Priserne på ejerlejligheder steg i 1. kvartal 215 med 4,2% og med 7,6% for hele sidste år. Efter en lang periode, hvor det er gået relativt dårligt i Region Syddanmark og Region Sjælland, kan der nu observeres den største prisstigning for enfamiliehuse i Region Syddanmark og de største stigninger for ejerlejligheder i Region Sjælland i det seneste kvartal. Region Nordjylland er den eneste region, som samlet set har set et prisfald i seneste kvartal, hvor enfamiliehuse faldt i pris med 1,3%. På årsbasis er ejerlejligheder i Nordjylland steget mest med en stigning på 13,2%. Enfamiliehuse i Region Midtjylland og lejligheder i Region Sydanmark har set den laveste stigning med en prisforøgelse på,5%. Sammenfatning i tabelform I nedenstående tabeller ses prisudviklingen i procent for udvalgte dele af boligmarkedet. For en mere detaljeret gennemgang henvises til data i Excel på www.bvc.dk. Enfamiliehuse Område Seneste kvartal Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Hele landet 2,8% 3,6%,1% 184,8% Region Hovedstaden 3,% 5,2% 11,2% 293,6% Region Sjælland 1,8% 3,8% -1,4% 145,9% Region Syddanmark 6,7% 3,% -4,2% 159,4% Region Midtjylland,5%,5% -1,5% 17,9% Region Nordjylland -1,3% 4,9% 2,4% 149,7% København 1,2% 9,8% 33,1% 492,% Aarhus 2,6% 3,% 17,9% 293,4% Odense 2,4% 8,4% 6,% 221,6% Aalborg,2% 5,7% 12,3% 226,6% Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 3

Ejerlejligheder Område Seneste kvartal Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Hele landet 4,2% 7,6% 19,5% 269,6% Region Hovedstaden 4,9% 8,7% 27,7% 33,2% Region Sjælland 8,7% 5,2%,3% 13,% Region Syddanmark 2,4%,5% -,6% 148,% Region Midtjylland -,2% 4,7% 7,3% 212,7% Region Nordjylland 4,2% 13,2% 18,7% 215,7% København 4,7% 8,9% 33,7% 42,9% Aarhus 3,7% 8,1% 15,9% 287,5% Odense 5,5%,4% 1,% 188,6% Aalborg 4,2% 12,% 2,2% 228,% Enfamiliehuse fordelt efter opførelsesår på landsbasis Opførelsesår Seneste kvartal Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Før 196 2,9% 5,3%,8% 25,% 196-198 2,6% 2,5% -1,8% 153,7% Efter 198 2,8% 1,6% 3,% 229,9% Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår på landsbasis Opførelsesår Seneste kvartal Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Før 196 4,6% 7,% 23,2% 332,3% 196-198 4,3% 7,7% 11,5% 179,1% Efter 198 1,3% 7,1% 18,2% 145,4% Enfamiliehuse fordelt efter størrelse på landsbasis Opførelsesår Seneste kvartal Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Mindre end 12 m2,7% 3,% -3,8% 161,% 12-16 m2 5,3% 4,% 1,6% 191,8% Over 16 m2 2,9% 4,3% 4,6% 217,6% Ejerlejligheder fordelt efter størrelse på landsbasis Opførelsesår Seneste kvartal Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Mindre end 6 m2 5,1% 8,1% 18,8% 233,2% 6-9 m2 4,2% 8,5% 2,% 265,1% Over 9 m2 3,1% 8,% 23,3% 349,% Murermestervillaer og Parcelhuse på landsbasis Opførelsesår Seneste kvartal Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Murermestervillaer 3,4% 4,7% 6,5% 287,% "Parcelhuse" 2,5% 3,2% -,7% 177,% Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 4

Stuelejligheder og 1. sals lejligheder på landsbasis Opførelsesår Seneste kvartal Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Stuelejligheder 3,9% 7,4% 16,6% 243,% 1. sals lejligheder 4,3% 7,9% 2,5% 277,5% På de efterfølgende sider vises prisudviklingen grafisk i mere end 15 indeks, som er placeret i 55 figurer. Der laves indeks for enfamiliehuse og for ejerlejligheder. Der er følgende indeks: - Hele landet - Regionerne Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland - Landsdelene Byen København, Københavns Omegn, Nordsjælland, Østsjælland, Vestog Sydsjælland, Fyn, Sydjylland, Vestjylland, Østjylland og Nordjylland 1 - Hver af kommunerne København, Odense, Aalborg, Aarhus, Næstved, Slagelse, Guldborgsund, Roskilde, Holbæk, Lolland, Gentofte, Gladsaxe, Helsingør, Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Esbjerg, Kolding, Silkeborg, Vejle, Viborg, Herning, Randers og Horsens for enfamiliehuse - Hver af kommunerne København, Frederiksberg, Odense, Aalborg, Aarhus, Gentofte, Næstved, Slagelse, Roskilde, Gladsaxe, Helsingør, Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal, Esbjerg, Silkeborg, Vejle, Viborg, Herning, Randers og Horsens for ejerlejligheder Derudover laves de specielle indeks, hvor indeksene opdeles på baggrund af forskellige karakteristika: - Stuelejligheder og lejligheder fra 1. sal og op - Murermestervillaer og parcelhuse - Små, mellem og store enfamiliehuse - Små, mellem og store ejerlejligheder - Ældre, nyere og nye enfamiliehuse - Ældre, nyere og nye ejerlejligheder Disse særlige indeks laves typisk for hele landet, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Landsdel Københavns Omegn, Storbyerne København, Aarhus, Aalborg og Odense som et samlet indeks samt resten af landet. De særlige indeks, som vedrører ejerlejligheder, laves også for København og Frederiksberg særskilt. Herefter følger i figur 1-55 de omtalte indeks, som alle har start i 1992 med indeksværdi 1. 1 Bornholm er den eneste landsdel der ikke laves indeks for, hvilket skyldes et for lavt antal handler. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 5

HELE LANDET, REGIONERNE OG LANDSDELE (ENFAMILIEHUSE) Figur 1: Enfamiliehuse og Ejerlejligheder Hele landet Figur 2: Enfamiliehuse De fem regioner 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Enfamiliehuse Ejerlejligheder 1991 1995 1999 23 27 211 215 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 1991 1995 1999 23 27 211 215 Figur 3: Enfamiliehuse Landsdele på Sjælland Figur 4: Enfamiliehuse Landsdele i Jylland samt Fyn 6 4 5 Byen København Fyn Københavns Omegn 35 Sydjylland 4 Nordsjælland 3 Vestjylland Østsjælland 25 Østjylland 3 Vest- og Sydsjælland 2 Nordjylland 2 1 1991 1995 1999 23 27 211 215 15 1 5 1991 1995 1999 23 27 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 6

UDVALGTE KOMMUNER (ENFAMILIEHUSE) Figur 5: Enfamiliehuse - De fire største byer Figur 6: Enfamiliehuse Udvalgte kommuner på Sjælland 7 6 5 4 3 2 1 København Odense Aarhus Aalborg 1991 1995 1999 23 27 211 215 Figur 7: Enfamiliehuse Udvalgte kommuner i Jylland og på Fyn 45 4 35 3 25 2 15 1 5 1991 1995 1999 23 27 211 215 Odense Aarhus Aalborg Esbjerg Kolding Silkeborg Vejle Viborg Herning Randers Horsens 7 6 5 4 3 2 1 1991 1995 1999 23 27 211 215 København Næstved Slagelse Guldborgsund Roskilde Holbæk Lolland Gentofte Gladsaxe Helsingør Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rudersdal Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 7

HELE LANDET, REGIONERNE OG LANDSDELE (EJERLEJLIGHEDER) Figur 8: Ejerlejligheder og enfamiliehuse hele landet Figur 9: Ejerlejligheder De fem regioner 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Enfamiliehuse Ejerlejligheder 1991 1995 1999 23 27 211 215 6 5 4 3 2 1 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 1991 1995 1999 23 27 211 215 Figur 1: Ejerlejligheder Landsdele på Sjælland Figur 11: Ejerlejligheder Landsdele i Jylland samt Fyn 6 4 Byen København Fyn 35 5 Københavns Omegn Sydjylland Nordsjælland 3 Vestjylland 4 Østsjælland Østjylland 25 Vest- og Sydsjælland Nordjylland 3 2 2 1 1991 1995 1999 23 27 211 215 15 1 5 1991 1995 1999 23 27 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 8

UDVALGTE KOMMUNER (EJERLEJLIGHEDER) Figur 12: Ejerlejligheder De fem største byer Figur 13: Ejerlejligheder Udvalgte kommuner på Sjælland 7 7 København København Frederiksberg 6 Frederiksberg 6 Odense Gentofte 5 5 Aarhus Roskilde 4 Aalborg 4 Næstved 3 3 Slagelse 2 2 Høje-Taastrup 1 1 Gladsaxe 1991 1995 1999 23 27 211 215 1991 1995 1999 23 27 211 215 Helsingør Figur 14: Ejerlejligheder Udvalgte kommuner i Jylland og på Fyn 5 Odense 45 Aarhus 4 Aalborg 35 Randers 3 Viborg 25 Herning 2 15 Horsens 1 Esbjerg 5 Silkeborg Vejle 1991 1995 1999 23 27 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 9

STUELEJLIGHEDER VS. LEJLIGHEDER FRA 1. SAL OG OP Figur 15: Stuelejligheder vs. fra 1. sal op hele landet Figur 16: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op Region Hovedstaden 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Stuelejligheder 1. sal og op 1991 1995 1999 23 27 211 215 6 5 4 3 2 1 Stuelejligheder 1. sal og op 1991 1995 1999 23 27 211 215 Figur 17: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op Københavns Omegn Figur 18: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op Region Østsjælland 4 45 35 4 3 35 25 3 25 2 2 15 15 1 Stuelejligheder 1 Stuelejligheder 5 1. sal og op 5 1. sal og op 1991 1995 1999 23 27 211 215 1991 1995 1999 23 27 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

STUELEJLIGHEDER VS. LEJLIGHEDER FRA 1. SAL OG OP Figur 19: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op De fire største byer Figur 2: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op Resten af landet 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Stuelejligheder 1. sal og op 1991 1995 1999 23 27 211 215 4 35 3 25 2 15 1 5 Stuelejligheder 1. sal og op 1991 1995 1999 23 27 211 215 Figur 21: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op København Figur 22: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op Frederiksberg 6 7 5 4 3 2 Stuelejligheder 1 1. sal og op 1991 1995 1999 23 27 211 215 6 5 4 3 2 Stuelejligheder 1 1. sal og op 1991 1995 1999 23 27 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 11

MURERMESTERVILLAER VS. PARCELHUSE Figur 23: Murermestervillaer og parcelhuse Hele landet Figur 24: Murermestervillaer og parcelhuse Region Hovedstaden 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Murermestervillaer Parcelhuse 1991 1995 1999 23 27 211 215 1991 1995 1999 23 27 211 215 Figur 25: Murermestervillaer og parcelhuse Københavns Omegn Figur 26: Murermestervillaer og parcelhuse Region Sjælland 6 5 4 3 2 1 Murermestervillaer Parcelhuse 1991 1995 1999 23 27 211 215 6 5 4 3 2 1 45 4 35 3 25 2 15 Murermestervillaer Parcelhuse 1 5 Murermestervillaer Parcelhuse 1991 1995 1999 23 27 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 12

MURERMESTERVILLAER VS. PARCELHUSE Figur 27: Murermestervillaer og parcelhuse Samlet indeks for København, Aarhus, Aalborg og Odense Figur 28: Murermestervillaer og parcelhuse Samlet indeks for resten af landet (dvs. alle undtagen de fire nævnte største byer) 5 5 4 4 3 3 2 1 Murermestervillaer Parcelhuse 1991 1995 1999 23 27 211 215 2 1 Murermestervillaer Parcelhuse 1991 1995 1999 23 27 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 13

SMÅ, MELLEM OG STORE ENFAMILIEHUSE Figur 29: Villaer fordelt efter størrelse Hele landet Figur 3: Villaer fordelt efter størrelse Region Hovedstaden 4 6 35 3 25 2 15 1 <12 m2 12-16 m2 5 >16 m2 1991 1995 1999 23 27 211 215 5 4 3 2 <12 m2 1 12-16 m2 >16 m2 1991 1995 1999 23 27 211 215 Figur 31: Villaer fordelt efter størrelse Københavns Omegn Figur 32: Villaer fordelt efter størrelse Region Sjælland 6 45 4 5 35 4 3 25 3 2 2 15 <12 m2 <12 m2 1 1 12-16 m2 12-16 m2 5 >16 m2 >16 m2 1991 1995 1999 23 27 211 215 1991 1995 1999 23 27 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 14

SMÅ, MELLEM OG STORE ENFAMILIEHUSE Figur 33: Villaer fordelt efter størrelse Samlet indeks for København, Aarhus, Aalborg og Odense 45 4 35 3 25 2 15 1 <12 m2 12-16 m2 5 >16 m2 1991 1995 1999 23 27 211 215 Figur 34: Villaer fordelt efter størrelse - Samlet indeks for resten af landet (dvs. alle undtagen de fire nævnte største byer) 4 35 3 25 2 15 1 <12 m2 5 12-16 m2 >16 m2 1991 1995 1999 23 27 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 15

SMÅ, MELLEM OG STORE EJERLEJLIGHEDER Figur 35: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse Hele landet Figur 36: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse Region Hovedstad 5 45 4 35 3 25 2 15 <6 m2 1 6-9 m2 5 >9 m2 1991 1995 1999 23 27 211 215 6 5 4 3 2 1 <6 m2 6-9 m2 >9 m2 1991 1995 1999 23 27 211 215 Figur 37: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse KBH Omegn Figur 38: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse Region Sjælland 6 4 5 4 3 2 <6 m2 1 6-9 m2 >9 m2 1991 1995 1999 23 27 211 215 35 3 25 2 15 1 <6 m2 6-9 m2 5 >9 m2 1991 1995 1999 23 27 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 16

SMÅ, MELLEM OG STORE EJERLEJLIGHEDER Figur 39: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse Samlet indeks for København, Aarhus, Aalborg og Odense 6 5 4 3 2 1 <6 m2 6-9 m2 >9 m2 1991 1995 1999 23 27 211 215 Figur 4: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse - Samlet indeks for resten af landet (dvs. alle undtagen de fire nævnte største byer) 45 4 35 3 25 2 15 <6 m2 1 6-9 m2 5 >9 m2 1991 1995 1999 23 27 211 215 Figur 41: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse - København Figur 42: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse - Frederiksberg 7 7 6 5 4 3 2 <6 m2 1 6-9 m2 >9 m2 1991 1995 1999 23 27 211 215 6 5 4 3 2 <6 m2 6-9 m2 1 >9 m2 1991 1995 1999 23 27 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 17

ÆLDRE, NYERE OG NYE ENFAMILIEHUSE Figur 43: Villaer fordelt efter opførelsesår Hele landet Figur 44: Villaer fordelt efter opførelsesår Region Hovedstaden 4 6 35 3 25 2 15 1 Før 196 5 196-198 Efter 198 1991 1995 1999 23 27 211 215 5 4 3 2 Før 196 1 196-198 Efter 198 1991 1995 1999 23 27 211 215 Figur 45: Villaer fordelt efter opførelsesår Københavns omegn Figur 46: Villaer fordelt efter opførelsesår Region Sjælland 7 45 6 4 35 5 3 4 25 3 2 Før 196 15 2 Før 196 196-198 1 1 196-198 Efter 198 5 Efter 198 1991 1995 1999 23 27 211 215 1991 1995 1999 23 27 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 18

ÆLDRE, NYERE OG NYE ENFAMILIEHUSE Figur 47: Villaer fordelt efter opførelsesår - Samlet indeks for København, Aarhus, Aalborg og Odense 5 45 4 35 3 25 2 15 Før 196 1 196-198 5 Efter 198 1991 1995 1999 23 27 211 215 Figur 48: Villaer fordelt efter opførelsesår - Samlet indeks for resten af landet (dvs. alle undtagen de fire nævnte største byer) 4 35 3 25 2 15 1 5 Før 196 196-198 Efter 198 1991 1995 1999 23 27 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 19

ÆLDRE, NYERE OG NYE EJERLEJLIGHEDER Figur 49: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår Hele landet Figur 5: Ejerlejligheder efter opførelsesår Region Hovedstaden 5 45 4 35 3 25 2 15 Før 196 1 196-198 5 Efter 198 1991 1995 1999 23 27 211 215 Figur 51: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår Københavns omegn 5 45 4 35 3 25 2 15 Før 196 1 196-198 5 Efter 198 1991 1995 1999 23 27 211 215 6 5 4 3 2 1 Før 196 Efter 198 1991 1995 1999 23 27 211 215 Figur 52: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår Region Sjælland 4 35 3 25 2 15 196-198 1 Før 196 196-198 5 Efter 198 1991 1995 1999 23 27 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 2

ÆLDRE, NYERE OG NYE EJERLEJLIGHEDER Figur 53: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår - Samlet indeks for København, Aarhus, Aalborg og Odense 6 5 4 3 2 1 Før 196 196-198 Efter 198 1991 1995 1999 23 27 211 215 Figur 54: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår - Samlet indeks for resten af landet (dvs. alle undtagen de fire nævnte byer) 45 4 35 3 25 2 15 1 Før 196 196-198 5 Efter 198 1991 1995 1999 23 27 211 215 Figur 55: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår - København 7 6 5 4 3 2 Før 196 1 196-198 Efter 198 1991 1995 1999 23 27 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 21

SAMMENLIGNING MELLEM DANSKE BOLIGPRISINDEKS I nedenstående figurer sammenlignes Boligøkonomisk Videncenters boligprisindeks med de tilsvarende indeks, som Danmarks Statistik og Realkreditrådet laver for hele landet. Til trods for at de tre indeks beregnes på tre forskellige måder, har de fulgtes tæt det meste af perioden fra 1992 til 1. kvartal 215. Figur 56: Danske boligprisindeks Hele landet, enfamiliehuse (1. kvartal 25 = 1) 16 14 12 1 8 6 4 2 1991 1995 1999 23 27 211 215 Danmarks Statistik Realkreditrådet Boligøkonomisk Videncenter Figur 57: Danske boligprisindeks Hele landet, ejerlejligheder (1. kvartal 25 = 1) 16 14 12 1 8 6 4 2 1991 1995 1999 23 27 211 215 Danmarks Statistik Realkreditrådet Boligøkonomisk Videncenter Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 22

INDEKSMETODEN KORT FORTALT Indeksene laves via repeat sales -metoden, som på dansk kan udtrykkes gentagne-salg - metoden. Metoden er relativt ukendt i Danmark, da der ikke er andre som udgiver boligprisindeks ved brug af denne metode i Danmark. Det er der til gengæld i mange andre lande, og i USA konstrueres de velkendte S&P/Case-Shiller boligprisindeks via repeat sales metoden. Metoden har til formål at korrigere for det problem, at boliger er meget forskelligartede størrelser med stor variation i for eksempel arkitektur, beliggenhed, kvalitet, vedligeholdelsesstand og naboomgivelser. Problemet består i, at de boliger, der sælges i ét kvartal ikke er nøjagtig de samme, som sælges i alle andre kvartaler. Det medfører, at boligpriserne beregnet ved en simpel metode påvirkes af forskelle i typen og sammensætningen af de boliger, som sælges i de enkelte kvartaler. Der er forskellige metoder til at korrigere for det beskrevne problem. Gentagne-salg metoden er en af dem, og den introduceres nu i Danmark med dette indeks. Ved gentagne-salg metoden anvendes prisudviklingen for de boliger, hvor der kan observeres mindst to salg af samme bolig inden for perioden fra 1992 og frem til i dag. Det betyder også, at indekset ikke gør brug af bolighandler, hvor der højest kan observeres en enkelt handel siden 1992. Derfor kan der naturligt forekomme forskelle mellem de indeks som beregnes, her og de indeks som beregnes af andre aktører i Danmark. For en mere udførlig beskrivelse henvises til metodenotatet som kan rekvireres ved henvendelse til Marc Lund Andersen, man@bvc.dk. Juni 215 Boligøkonomisk Videncenter www.bvc.dk Marc Lund Andersen Tlf.nr.: 32885352 Mail: man@bvc.dk Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet