BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE MULIGHEDERNES LAND NYE VEJE TIL UDVIKLING AF DANSKE YDER OMRÅDER Mulighedernes Land vil udvikle og afprøve nye strategier til positiv udvikling i landdistrikter og landsbyer i yderområder. De nye strategier udvikles og afprøves gennem en række konkrete demonstrationsprojekter i Lolland Kommune, Thisted Kommune og Bornholms Regionskommune. Projektet er et partnerskab mellem de tre kommuner og Realdania. Foto: STAMERS KONTOR
RESUMÉ / MULIGHEDERNES LAND Side 1 af 2 RESUMÉ: MULIGHEDERNES LAND FORMÅL Formålet med projektet Mulighedernes Land er at udvikle og afprøve nye strategier til positiv udvikling i landdistrikter og landsbyer i yderområderne. De nye strategier udvikles og afprøves gennem en række konkrete demonstrationsprojekter i Lolland Kommune, Thisted Kommune og Bornholms Regionskommune. Ud over at demonstrere nye veje til udvikling gennem de konkrete projekter skal Mulighedernes Land bidrage med viden og erfaring til en offentlig debat om fremtiden for danske yderområder. Et tværgående spor sikrer sammenhæng, inspiration og vidensdeling på tværs af projekter og kommuner. Aktiviteterne i det tværgående spor varetages af et projektsekretariat, som også står for den løbende erfaringsopsamling og formidling af projektets resultater. Mulighedernes Land henvender sig til en bred vifte af borgere, embedsmænd, politikere og fagfolk, og resultaterne af projektet formidles løbende gennem publikationer, hjemmeside, debatmøder med videre. BAGGRUND I takt med globalisering, afindustrialisering og ændringer i landbruget samt fi skeriet er Danmarkskortet blevet skævvredet. Væksten koncentreres i stigende grad i storbyregionerne. Forandringerne afspejler sig i debatten om planlægning og udvikling af det fysiske miljø og medfører væsentligt ændrede rammer for levevilkårene i yderområderne. Der er et stigende fokus på, at udligning mellem center- og periferiområder ikke i sig selv afhjælper udviklingen, men at der tillige er behov for supplerende strategier. Mulighedernes Land er en del af en udviklingstænkning, der blandt andet er blevet karakteriseret som det nye landdistriktsparadigme. Den nye tilgang til landdistrikter indebærer en steds- og projektorienteret tilgang til udvikling og et stærkt fokus på lokal forankring blandt borgere og interessenter. Udviklingen tager udgangspunkt i konkrete steder, mennesker og projekter frem for overordnede sektorer og befolkningsgrupper. Målet er at skabe udvikling på baggrund af lokale kvaliteter. Derfor bliver målet heller ikke at skabe den samme udvikling alle steder, men forskellige former for udvikling, der bygger på stedernes særlige potentialer. Mulighedernes Land handler om at fastholde og forbedre de stedbundne kvaliteter og potentialer, som findes i yderområderne. Tilgangen er, at de danske landdistrikter og landsbyer ikke skal opfattes som fattige udgaver af landets store byer, men som bæredygtige alternativer med helt andre kvaliteter og udviklingsmuligheder end de store byer.
RESUMÉ / MULIGHEDERNES LAND Side 2 af 2 SUCCESKRITERIER Succeskriterierne for projekterne i Mulighedernes Land er:» at de demonstrerer nye veje til udvikling i landdistrikterne og landsbyerne i yderområderne» at de sætter fokus på landsbyernes rolle efter kommunesammenlægningen» at de sætter fokus på kulturarvens betydning i landdistrikterne» at projekternes resultater formidles og kommunikeres bredt i Danmark DEMONSTRATIONSPROJEKTER I løbet af 2007 og 2008 blev der gennemført en projektudviklingsfase, hvor de tre kommuner i dialog med Realdania analyserede muligheder og udfordringer i de enkelte kommuner. Udviklingsfasen resulterede i en række konkrete demonstrationsprojekter, der skal vise nye veje til landdistriktsudvikling. Som en del af forarbejdet er der blandt andet gennemført landsbyanalyser og lavet interessent- og borgerinddragelse, der skal sikre, at projekterne bygger på lokale kvaliteter og er lokalt forankret. Samtidig er der arbejdet med at finde medfinansiering til projekterne fra puljer og fonde. I udvælgelsen og udviklingen af projekterne har det været afgørende, at de er tænkt ind i en langsigtet strategi for kommunernes udvikling og har demonstrationsværdi for andre yderområder i Danmark. Efter udvælgelsen i 2008 er projekterne blevet udviklet i samarbejde mellem kommunerne, borgere, erhvervsliv og foreninger. Målet er, at alle projekterne står færdige i 2012, hvor projektet afsluttes med en konference og en bog, som fortæller om hvert enkelt projekt, samler erfaringer på tværs og lægger op til debat om fremtiden for Danmarks yderområder.
FAKTA / MULIGHEDERNES LAND Side 1 af 2 FAKTA: MULIGHEDERNES LAND DET TVÆRGÅENDE SPOR Partnerskabet mellem Realdania og de tre kommuner bindes sammen af et såkaldt tværgående spor, som omfatter:» løbende projektudvikling og procesledelse» analyse, metodeudvikling og inspiration herunder en analyse af internationale erfaringer og strategier, kortlægning af forskning om landdistriktsudvikling og studietur for projektdeltagere» vidensdeling og erfaringsopsamling herunder afholdelse af interne seminarer, temamøder samt opsamling af erfaringer fra udviklingen og gennemførelsen af demonstrationsprojekterne» formidling og kommunikation herunder drift af en projekthjemmeside, afholdelse af konferencer, udarbejdelse af udstillinger, udgivelse af publikationer og artikler samt kontakt til pressen ORGANISATION Realdania har indgået partnerskabsaftaler med hver af de tre kommuner om gennemførelse af demonstrationsprojekterne, og der er etableret en partnerskabsbestyrelse bestående af borgmestrene fra de tre kommuner og direktør Hans Peter Svendler fra Realdania samt styregrupper bestående af de projektansvarlige fra kommunerne og projektleder fra Realdania Karen Skou. Rådgivningsfirmaet Hausenberg varetager projektets sekretariatsfunktion med ansvar for at opsamle og formidle projektets erfaringer, sikre projektets fremdrift, kvalitetssikre demonstrationsprojekterne og koordinere vidensdeling og inspiration på tværs af de tre kommuner og Realdania. Herudover er der tilknyttet eksperter fra Socialministeriet, Naturstyrelsen, Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (SDU), Kunstakademiets Arkitektskole, Bygningsarv og Conceptura. TIDSPLAN 2007-2008 Projektudviklingsfase Udvikling og godkendelse af demonstrationsprojekter Igangsættelse af det tværgående spor: hjemmeside, studietur, international analyse, seminarer og vidensdeling 2008-2012 Realiseringsfase Planlægning, projektering og realisering af demonstrationsprojekterne Erfaringsopsamling og midtvejsevaluering 2012 Formidling og evaluering
FAKTA / MULIGHEDERNES LAND Side 2 af 2 ØKONOMI Projektets samlede økonomi er på 195 mio. kr. Heraf bidrager Realdania med 105 mio. kr. og hver af de tre kommuner med op til 30 mio. kr. hver inklusiv bidrag fra andre finansieringskilder. KONTAKT Projektleder Karen Skou, Realdania Jarmers Plads 2 1551 København V Telefon + 45 32 88 52 15 E-mail: ks@realdania.dk www.realdania.dk Projektleder Søren Møller Christensen, Hausenberg Ryesgade 19A, 3. sal 2200 København N Telefon +45 35 34 64 54 E-mail: smc@hausenberg.dk www.mulighedernesland.dk
BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE Bornholm er kendt som solskinsøen og er et yndet turistmål. Den smukke natur og de charmerende byer ved havet trækker hvert år over en halv million turister til øen og skaber masser af aktivitet og liv. Samtidig oplever Bornholm et dalende befolkningstal, idet særligt de unge flytter væk i forbindelse med uddannelse. Demonstrationsprojekterne i Bornholms Regionskommune har derfor både fokus på Bornholm som turistattraktion, og på hvordan man kan gøre øen mere attraktiv for tilflyttere. To af de seks projekter har især fokus på at fremme bosætningen ved at udvikle og skabe øget tilgængelighed til natur- og kulturværdier i og omkring småbyerne på det indre af øen. De resterende fire projekter tager udgangspunkt i destinationer på kysten og har både fokus på bosætning og stedernes turismepotentialer.
PROJEKTBESKRIVELSE: BORNHOLM / NYT LIV I VANG GRANITBRUD Side 1 af 1 NYT LIV I VANG GRANITBRUD Projektet Nyt liv i Vang Granitbrud vil styrke Bornholms image som et sted med unik natur, geologi og rige muligheder for friluftsliv. I projektet omdannes et granitbrud i Vang til en ny friluftsdestination for både lokale og turister. Som led i projektet afvikles granitbrydningen, og området gøres offentligt tilgængeligt. Der bliver blandt andet mulighed for at opleve naturen i kulturlandskabet og benytte bruddet til en bred vifte af fritidsaktiviteter. Målet er at tiltrække et større antal besøgende til området og til øen, hvilket også vil være til gavn for det lokale erhvervsliv knyttet til friluftsturisme, overnatning og restauration. Projektet udnytter de dramatiske omgivelser, som den tidligere brydning af granit har skabt, til at udvikle et nyt friluftstilbud og er som sådan et eksempel på, hvordan et tidligere industrilandskab kan revitaliseres til nye formål. Forvandlingen fra granitbrud til område for natur- og friluftsoplevelser har taget afsæt i fredningen for området og områdets geologi, naturværdier og kulturhistorie. En stor del af opgaven har været at finde den rette balance mellem hensynet til naturen og hensyn til forskellige behov knyttet til friluftliv, så området reelt bliver besøgt og benyttet. Også Vang Pier nedenfor stenbruddet bevares og vil fremover danne ramme om badning, lystfiskeri og fritidsaktiviteter som kajaksejlads og dykning. En større gruppe interessenter følger projektets udvikling tæt. Derudover har der været afholdt et planværksted med en bredere deltagelse af lokale og interessenter, der har medvirket til at idéudvikle i forhold til den endelige indretning af området. Planværkstedet blev afholdt af kommunen i NCCs haller i stenbruddet og blev ledet af en arkitekt og en landskabsarkitekt med norske erfaringer. Det er tanken, at bruddet blandt andet skal rumme nye stier, shelter- og rastepladser samt klatrevæg og mountainbikeruter. Samtidig skal områdets særlige naturpotentiale som hjemsted for fugle, dyr og planter, der kan leve i stenbruddet og på klippesiderne, optimeres. Den særlige natur og geologi i området vil blandt andet blive formidlet ved indgangene til området. Projektet er udviklet i et samarbejde mellem Bornholms Regionskommune, NCC Roads, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Naturstyrelsen. Budget: Cirka 13 millioner
PROJEKTBESKRIVELSE: BORNHOLM / SANDVIG STRANDPROMENADE Side 1 af 1 SANDVIG STRAND PROMENADE Projektet Sandvig Strandpromenade vil forbedre adgangen til kysten fra byen Sandvig. Strandpromenaden skal være et attraktivt uderum for Sandvigs borgere hele året rundt og tiltrække besøgende, der søger et aktivt friluftsliv ved kysten. Strandpromenaden er en del af et områdefornyelsesprojekt i Sandvig. Byen Sandvig ligger lige ud til Osanbugten og grænser op til det naturskønne område Hammerknuden, der er et yndet udflugtsmål for turister. Derudover rummer byen et særligt kulturmiljø i kraft af sin tidligere sten- og fiskeindustri og en del smukke, bevaringsværdige bygninger. Trods de mange kvaliteter er Sandvig en by, turisterne typisk kun passerer igennem på vej til andre destinationer, og om vinteren får stedet karakter af en spøgelsesby. Projektet vil være med til at vende denne udvikling ved at skabe rum for livet i byen, formidle stedets historie og gøre stedet til et besøgsmål frem for en gennemfartsby. Konkret skal en slidt strandpromenade, der blev etableret i 1960 erne, fornys. Den nye strandpromenade skal give mulighed for at holde markeder og kulturarrangementer og være et sted, Sandvigs borgere til hverdag kan lufte hunden, solbade eller bare nyde udsigten. Adgangen til stranden og vandet skal forbedres med stier og ramper, og der bygges omklædnings- og badefaciliteter. På en workshop har tegnestuen Kragh & Berglund i samarbejde med Sandvigs borgere udarbejdet en skitse til den nye udformning af strandpromenaden. En del af planen er at forbedre adgangen og udsigten fra byen til havet ved at rydde en beplantning af rosenbuske, der findes langs den gamle promenade. Derudover skal det traditionelle kystlandskab med klitter og sandstrand genskabes. Et gammelt bølgebad i beton, der var i forfald og som har været en barriere for adgangen til kysten, er tillige blevet revet ned. I forbindelse med områdeløft i Sandvig er der etableret et kultur- og medborgerhus i den fredede bygning Rådstuen. Huset ligger ved strandpromenadens sydligste punkt, og det er borgerforeningens plan at oprette et lokalhistorisk arkiv i bygningen, som skal formidle Sandvigs rolle i det bornholmske graniteventyr. Budget: Cirka 10 millioner
PROJEKTBESKRIVELSE: BORNHOLM / NY BYMIDTE I ØSTERMARIE Side 1 af 1 NY BYMIDTE I ØSTERMARIE Projektet Ny bymidte i Østermarie skal udvikle bymidten i Østermarie, så den bliver et mødested, der understøtter byens liv og gør den synlig udadtil. De bornholmske småbyer midt på øen har hverken de samme åbenbare herlighedsværdier som byerne ved havet eller samme tiltrækning på handels- og erhvervslivet som de lidt større byer. Aldersfordelingen bliver stadigt mere skæv med flere ældre og færre unge og erhvervsaktive beboere. Hvis der fortsat skal være beboelse og dagligliv hele året i de små byer, og hvis de skal tiltrække nye beboere, er der behov for at styrke deres herlighedsværdi og identitet. Bymidten, der tidligere var ramme om et aktivt handels- og foreningsliv i de små byer, er i dag typisk domineret af parkeringsplads, busstop og gennemkørende trafik og afspejler derfor ikke det liv og engagement, der stadig eksisterer i mange af småbyerne, og som spiller en væsentlig rolle, når mennesker vælger at bo på landet. I Østermarie udgør pladsen foran Dagli Brugsen byens centrum med gode handels- og transportmuligheder. Her ligger forsamlingshuset med caféen, fritidshuset og menighedsrådets bygning, og her er der stoppesteder for busserne og parkeringspladser til bilerne. Borgerne har således i forvejen deres gang på pladsen, og det er oplagt at bruge dette som udgangspunkt for at skabe en ny bymidte, der kan fungere som socialt samlingssted og identifikationspunkt for beboerne i byen. I et samarbejde mellem borgerne, borgerforeningen samt de erhvervsdrivende og institutionerne rundt om pladsen er der udarbejdet en plan for omdannelse af pladsen. Den lokale tegnestue tegnerummet har sammen med Kragh & Berglund Landskabsarkitekter tegnet en ny plads på baggrund af en workshop med beboerne og en efterfølgende dialog med en arbejdsgruppe udpeget af de borgere, som deltog i den første idéworkshop. På den nye plads er bilerne flyttet ud i siden, caféen har fået mulighed for at servere ude, der er lavet et nyt legeområde ved fritidshuset, og foran Dagli Brugsen vil man kunne stoppe op og snakke uden at stå midt på en parkeringsplads. Samtidig bliver trafikken reguleret, og hastigheden dæmpet. Projektets skal vise, hvordan man for relativt små midler og med udgangspunkt i de eksisterende aktiviteter kan skabe et mødested, der samler og viser byens offentlige liv. Budget: Cirka 4 millioner
PROJEKTBESKRIVELSE: BORNHOLM / STIER OMKRING KLEMENSKER & ØSTERLARS Side 1 af 2 STIER OMKRING KLEMENSKER & ØSTERLARS Projektet Stier omkring Klemensker og Østerlars vil udnytte de bynære natur- og kulturværdier til at styrke sundhed, sammenhold, stolthed og identitet i byerne Klemensker og Østerlars. Klemensker og Østerlars er ligesom andre byer midt på Bornholm hovedsageligt boligbyer, hvor borgerne pendler til de nærmeste større byer. Aldersfordelingen bliver stadigt mere skæv med flere ældre og færre unge og erhvervsaktive beboere. Hvis der fortsat skal være beboelse og dagligliv hele året i disse småbyer, og hvis de skal tiltrække nye beboere, er det vigtigt at styrke deres herlighedsværdi og identitet. Samtidig er småbyerne på Bornholm ligesom mange andre landsbyer i Danmark omgivet af landbrug, der afskærer adgangen til naturen, og typisk er det kun få af borgerne, der kender til de lokalhistoriske og landskabelige skatte. Projektet fokuserer derfor på at udbygge og anlægge stier med opholdspladser og tilvejebringe information, så det bliver nemmere at komme ud i naturen og opleve de landskabelige og kulturhistoriske perler i og omkring de to småbyer. Det vil give beboere og besøgende i Klemensker og Østerlars nye muligheder for at dyrke motion, gå en naturskøn tur samt mødes i det daglige og til særlige begivenheder. Målet er at understøtte bosætning i småsamfundene i landområderne og vise, hvordan man med forholdsvis små midler og i samarbejde med lokale beboere og lodsejere kan gøre det både sundere og mere attraktivt at bo i en lille by på landet. I begge byer er der dannet en projektgruppe med repræsentanter fra skoler, borgerforeninger, menighedsråd, lokale kulturelle institutioner og andre foreninger. Projektgrupperne har sammen med kommunen og landskabsarkitekter udarbejdet et landskabsprojekt, som danner grundlag for etablering af stier og tilvejebringelsen af information i og omkring de to byer. En af erfaringerne fra projektet er, at trampestier er en billig måde for kommunerne at åbne landet på. Udfordringen ligger i at få lodsejertilladelser og finde stiføringen. Dette giver dog også mulighed for frugtbare kontakter mellem kommune og lokalsamfund/ildsjæle. I projektet er der blevet arbejdet med en model, hvor adgangen til jorden ikke tinglyses, sådan at lodsejerne får mulighed for at trække deres tilladelse tilbage. Dette har gjort det lettere for lodsejerne at sige ja til stier på
PROJEKTBESKRIVELSE: BORNHOLM / STIER OMKRING KLEMENSKER & ØSTERLARS Side 2 af 2 deres jord og billigere for kommunen, fordi lodsejerne ikke har fået betaling. Det betyder dog også, at man muligvis på et tidspunkt må ændre stiforløbene, hvis en lodsejer trækker sin tilladelse tilbage. Projekterne viser også, at der i landsbyerne findes porte til det åbne land, steder hvor sti og by møder hinanden, og at disse steder har potentiale til at blive nye mødesteder. Budget: Cirka 4 millioner
PROJEKTBESKRIVELSE: BORNHOLM / HASLE HAVNEBAD Side 1 af 1 HASLE HAVNEBAD Projektet Hasle Havnebad vil forvandle en nedslidt industrihavn til et aktivt byrum med plads til friluftsliv og socialt samvær. Ved at etablere et havnebad i et af Hasle Havns bassiner vil projektet bidrage til at udvikle Hasle til en mere attraktiv by at bo i; en by som er kendt for et aktivt friluftsliv. Projektet er en del af en større helhedsplan for havnen, der har som mål at udvikle hele havnen til et aktivt byområde, der er bedre forbundet med byens gamle centrum og Hasles største turistattraktion, Hasle Røgeri. Hasle Havn er Bornholms tredjestørste havn og har både haft et stort fiskeri og en del industri. Området blev senest renoveret i 1988, da man forventede en opblomstring af erhvervslivet omkring havnen. På grund af krisen i fiskeriet udeblev opblomstringen. Siden er dele af havneområdet gået i forfald, og i dag står en del grunde ubenyttede hen. I foråret 2008 blev der med støtte fra Realdania udskrevet en idékonkurrence om, hvad man skal stille op med de forskellige bornholmske havne, hvor der er store forladte områder. Hasle Havn var en del af konkurrencen, der blev startskuddet for planerne om at udvikle området. Projektet Hasle Havnebad er del af et større områdefornyelsesprojekt i Hasle, der blandt andet skal forbinde havnen og byens centrum. I forbindelse med områdefornyelsen har en arbejdsgruppe udarbejdet en vision for udvikling af Hasle Havn med blandt andet et havnebad. I sommeren 2009 blev interessen for et havnebad afprøvet ved midlertidigt at opstille en badeplatform med vippe. Eksperimentet var en succes især blandt byens børn og unge, og det midlertidige havnebad tiltrak også en del feriegæster. Efterfølgende er der blevet gennemført en arkitektkonkurrence om havnebadet. Konkurrencen blev vundet af White Arkitekter, som har tegnet et anlæg, der består af en række trætæpper, hvoraf den største ligger midt i havnebassinet, mens de andre er placeret på stenmolerne. Samtidig med etableringen af havnebadet er der igangsat en omdannelse og forskønnelse af havnen fra det fremtidige Havnetorv mod syd til området mod nord, hvor havnebadet er planlagt placeret. Hasle Havnebad skal vise, hvordan små byer kan udnytte og omdanne øde og nedslidte havnearealer til glæde for beboere og turister. Budget: Cirka 9 millioner
PROJEKTBESKRIVELSE: BORNHOLM / GRANITEVENTYRET & HAMMERHAVN Side 1 af 1 GRANIT EVENTYRET & HAMMERHAVN Projektet Graniteventyret og Hammerhavn vil formidle den lokale kulturhistorie, der er knyttet til den tidligere granitudvinding på Nordbornholm, og nytænke de fysiske rammer i den oprindelige udskibningshavn Hammerhavn. Målet er at genskabe og udvikle havnen til et attraktivt miljø fælles for de lokale brugergrupper og de mange besøgende i området. Hammerhavnen ligger naturskønt mellem Hammershus og Hammerknuden og besøges årligt af mere end 100.000 gæster, der ønsker at sejle med de lokale bådoperatører for at se grotter, fuglefjeld og ruinen Hammerhus fra søsiden. Havnen huser også lokale fritidsfiskere, sejlere og roere, der har skabt et lokalt skurmiljø på den tidligere oplagsplads nedenfor Hammerknuden. Fra slutningen af 1800-tallet og helt frem til 1971 var havnen omdrejningspunkt for udskibning af granit fra en at de større råstofindustrier i Danmark. Granitten blev blandt andet brugt til den store udbygning af København i årene omkring år 1900. Trods sin attraktive placering har havnen været forsømt siden granitindustrien forlod området, og forfald og misvedligeholdelse har gjort et løft af havnemiljøet stadig mere tiltrængt. Med projektet frilægges og genopbygges store dele af det tidligere havneanlæg i granit, så havnens kulturhistoriske oprindelse og værdier synliggøres. Samtidig forbedres havnemiljøet med nye tiltag, så havnen kan blive et omdrejningspunkt for et alsidigt friluftsliv i Hammerhavns unikke natur- og kulturmiljø. Der er gennemført en indbudt arkitektkonkurrence om en helhedsplan og et nyt samlingssted på Hammerhavn. CUBO Arkitekter A/S vandt konkurrencen med et forslag til, hvordan en gruppe mindre træhuse kan styrke de eksisterende kulturelle og sociale aktiviteter og fremover udgøre de fysiske rammer for livet på havnen. Med nybyggeriet forbedres rammerne for både klubmiljø, servicefaciliteter og services som kiosk og havnefunktion. Industrihistorien vil yderligere formidles gennem inforskærme og en applikation, der via foto, film og tekst gengiver indtryk og fakta om graniteventyrets storhedstid i området og langs kysten fra Hasle til Sandvig. Budget: Cirka 24 millioner
LOLLAND KOMMUNE Lolland er nok flad, men både herregårde og vindmøller rager godt op i landskabet. Demonstrationsprojekterne i Lolland Kommune arbejder med image og har som mål at ændre omverdenens billede af kommunen. Lolland oplever som mange andre yderområder faldende befolkningstal og fraflytning af unge. Derfor handler demonstrationsprojekterne på Lolland om at tydeliggøre kommunens kvaliteter og arbejde med opfattelsen af Lolland. Projekterne skal blandt andet fremhæve Lollands mange herregårde og smukke landskab, bruge kommunens store turistattraktion Knuthenborg Park & Safari som udgangspunkt for udvikling og etablere en energilandsby, der i lokal skala kan vise kommunens store satsning på bæredygtig energi.
PROJEKTBESKRIVELSE: LOLLAND / HERREGÅRDSLANDET LOLLAND Side 1 af 1 HERREGÅRDS LANDET LOLLAND Herregårde er måske ikke det, de fleste forbinder med Lolland. Men spredt ud i landskabet på den grønne ø ligger 45 herregårde. Herregårdene rummer historier, traditioner, smukke parkanlæg og storslået arkitektur. Samtidig er herregårdsejerne områdets største naturforvaltere. Potentialerne er der, men de er ikke udnyttet fuldt ud. I de seneste år er opmærksomheden omkring herregårdenes betydning på Lolland vokset. Mange herregårde har gjort meget for at åbne deres jord og bygninger op for offentligheden, og flere har allerede udviklet eller er i færd med at udvikle deres drift med nye forretningsområder baseret på oplevelsesøkonomi. Herregårdslandet Lolland vil vise, hvordan man ved at forbinde og synliggøre de mange kvaliteter, der er på og omkring de lollandske herregårde, kan styrke både turisme og bosætning. Udarbejdelsen af projektet forudsætter et tæt samarbejde mellem kommunen, herregårdsejerne og Reventlow-museet Pederstrup under Museum Lolland-Falster. Projektet modtager desuden støtte fra Bevica Fonden, der skal sikre forbedret adgangs- og oplevelsesmuligheder for besøgende med bevægelseshandicap. Målet er gennem en fælles indsats at sætte de lollandske herregårde på landkortet og derigennem rykke ved kommunens image. Lolland Kommune vil sammen med en række herregårdsejere og Reventlow-museet Pederstrup skabe et netværk, som samler en række af Lollands herregårde. Der tages udgangspunkt i herregårde, hvor der er særligt gode muligheder for at opleve herregården, dens historie, de nutidige aktiviteter og det særlige herregårdslandskab. Som en del af projektet etableres der udstillinger på Reventlow-museet Pederstrup og herregården Knuthenlund. På de øvrige herregårde gennemføres landskabsanalyser, som danner baggrund for, at elementer af det historiske herregårds-landskab genskabes. Målet er at underbygge oplevelsen af, at Lollands landskab i høj grad er forbundet med herregårdene. Sideløbende med etablering af udstil-lingerne og de landskabelige bearbejdninger oprettes en webbaseret formidling af Lollands herregårde, der blandt andet vil fungere som en guide til lokale og turister, som gerne vil besøge og opleve herregårdene og landskabet. Budget: Cirka 8 millioner
PROJEKTBESKRIVELSE: LOLLAND / ENERGILANDSBY HORSLUNDE Side 1 af 2 ENERGI LANDSBY HORSLUNDE Projektet Energilandsby Horslunde vil gøre Horslunde mere bæredygtig og vise, hvordan den internationale energi- og bæredygtighedsudfordring kan behandles konkret og lokalt. Mange steder på Lolland gennemføres der i disse år nyskabende forsøg med vedvarende energiaktiviteter. Brintteknologi, vindenergi og biomasse har allerede sat Lolland på energiens Danmarkskort, og med handlingsplanen Grøn Energi på Lolland-Falster og klimaaftaler med Danmarks Naturfredningsforening og Santa Cruz i USA har Lolland Kommune markeret et højt ambitionsniveau på energiområdet. I de små landsbyer kan energidebatten dog synes fjern. Gamle huse med oliefyr, dårlig isolering, utætte vinduer og pendling i bil er nogle af de store udfordringer, som landsbyerne står overfor. I Horslunde vil man derfor forsøge at arbejde med energiaktiviteterne på et lokalt plan og prøve at omsætte energidebatten til konkrete tiltag. Byens energiforsyning er i dag baseret på konventionelle energikilder, primært opvarmning med oliefyr, og der er ingen koordineret lokal indsats for at nedbringe energiforbruget i landsbyen. Dette vil Horslundes meget aktive beboergruppe i samarbejde med Lolland Kommune ændre. Formålet er at gøre Horslunde til et eksempel på, hvordan man kan leve miljømæssigt bæredygtigt i en landsby. Konkret vil der i projektet blive fokuseret på, hvordan klassiske landsbyhuse kan blive mere bæredygtige i forhold til varme, vand, strøm, affald og transport. Løsningerne skal vise, hvordan man som enkeltperson, familie, firma eller institution kan spare på energien. Projektet bygger på et samarbejde mellem borgere, foreninger, skoler og virksomheder. Lolland Kommune har knyttet en energikonsulent til landsbyen. Konsulenten undersøger i fællesskab med lokale ildsjæle Horslundes energiforbrug og skaber forbindelser mellem erhvervsliv og borgere. Som en del af denne proces er der arrangeret en energimesse i landsbyen, hvor borgerne har kunnet komme i kontakt med håndværkerne. Messen har tillige åbnet håndværkernes øjne for mulighederne i at lave energirenoveringer. Aktiviteterne skal munde ud i udvikling af værktøjer og best practice specielt inden for energibesparende renovering af typiske ældre landsbyhuse.
PROJEKTBESKRIVELSE: LOLLAND / ENERGILANDSBY HORSLUNDE Side 2 af 2 Projektet viser, hvordan et fælles projekt i en landsby kan være med til at skabe identitet og løfte en by. Budget: Cirka 10 millioner
PROJEKTBESKRIVELSE: LOLLAND / BEDRE BOLIGER & NYE MØDESTEDER I BIRKET Side 1 af 1 BEDRE BOLIGER & NYE MØDESTEDER I BIRKET Projektet Bedre boliger og nye mødesteder i Birket tager fat på problemet med forfaldne boliger og landsbyer på Lolland. Projektet vil vise, hvordan en kommune med en aktiv og helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og i samarbejde med borgerne kan dæmme op for det stigende antal forfaldne og tomme huse og skabe en positiv udvikling. Der er op mod 2500 overskydende boliger i Lolland Kommune. Huse der står og forfalder og skæmmer landsbyer og landskaber. Det er enten, fordi beboerne ikke har overskud til at vedligeholde dem, eller fordi de står tomme og ikke kan blive solgt. De er typisk for små, for dyre at varme op, eller de har ikke den unikke beliggenhed, som gør, at en køber vil bruge penge på en bekostelig og gennemgribende renovering. Landsbyen Birket er udpeget som forsøgslandsby for at udvikle og afprøve metoder til at nedrive, omdanne og istandsætte tomme og forfaldne bygninger og grunde. Som en del af projektet gennemføres tillige trafiksaneringer, og dele af den lukkede skole omdannes til et nyt mødested med udearealer til rekreation og sport. Projektet i Birket er del af en helhedsorienteret byfornyelse, som har fået støtte fra Socialministeriet. I fællesskab med borgerne udarbejder Lolland Kommune derfor en helhedsplan for Birkets udvikling. Forskellige forvaltninger i kommunen inddrages i arbejdet med helhedsplanen, som danner grundlag for de konkrete tiltag. Det er eksempelvis opkøb og nedrivning af tomme huse, istandsættelse af misligholdte ejendomme, omdannelse af den lukkede skole til et lokalt mødested og forbedret adgang til den nærliggende natur. Der gennemføres en fælles oprydning i landsbyen, og hovedgaden i Birket bliver trafiksaneret. Som en del af projektet er der blevet tilknyttet en boligsocial medarbejder, der laver opsøgende arbejde og blandt andet står for genhusning. Projektet viser, at sådan en medarbejder er vigtig for processen på grund af den tætte kontakt til borgerne. Den boligsociale medarbejder laver samtidig en kortlægning af, hvilke dele af kommunen der inddrages, når der er sociale problemer knyttet til forfaldne boliger. Kortlægningens resultat formidles til andre kommuner, som arbejder med lignende problemer, der kræver en tværsektoriel indsats. Budget: Cirka 21 millioner
PROJEKTBESKRIVELSE: LOLLAND / PORTEN TIL LOLLAND Side 1 af 1 PORTEN TIL LOLLAND Knuthenborg Park & Safari har hvert år hundredtusindvis af besøgende. Alle disse gæster kører igennem landsbyerne Hunseby-Maglemer og Bandholm. I øjeblikket har de mange besøgende dog ikke nogen positiv betydning for landsbyerne, fordi bilerne blot passerer igennem Hunseby-Maglemer ind i safariparken og ud igen gennem Bandholm. Projektet Porten til Lolland vil give landsbyerne et løft og derved få dem til at fungere som en port, der sælger Lolland til de mange udefrakommende. De to landsbyer er præget af deres tætte tilknytning til Knuthenborg, der både historisk og med sine cirka 300.000 besøgende om året er meget nærværende. Både i Hunseby-Maglemer og i Bandholm er der stærke borgerforeninger og generelt et stærkt foreningsliv. Samtidig er der mange uudnyttede potentialer i de to byer, der kan danne grundlag for en udvikling af både bosætningsmiljø og en mere positiv oplevelse af Lolland hos de mange besøgende. Projektet vil vise, hvordan et partnerskab mellem en stor turistattraktion og dens omkringliggende lokalmiljøer kan skabe en fælles positiv udvikling, og hvordan en turistattraktion kan bruges som dynamo for udvikling på de omkringliggende steder. Der er blevet afholdt en arkitektkonkurrence, hvor vinderen har givet et bud på, hvordan ideen om en port til Lolland skal konkretiseres. Arkitekterne skal sammen med borgerne videreudvikle ideerne og blandt andet finde ud af, hvordan området ved Bandholm havn skal udvikles til en attraktion, som kan få turisterne til at stoppe op og opleve den smukke landsby. Samlet set er det formålet at lave fysiske forandringer, der skaber sammenhæng i området og understøtte og udvikle de to landsbyers kvaliteter i form af kulturmiljøer, adgang til vand og skov og gode indkøbs-, fritids- og kulturtilbud. Budget: Cirka 12 millioner
THISTED KOMMUNE Thisted Kommune er speciel på grund af den lange kyststrækning og det unikke klitlandskab. På samme måde som andre yderområder er kommunen udfordret af fraflytninger og befolkningsnedgang. Til gengæld har Thisted Vesterhavets bølger og en storslået natur. Kommunen satser på at udnytte disse ressourcer til at skabe attraktive landsbymiljøer for at styrke bosætning og turisme. Demonstrationsprojekterne i Thisted vil blandt andet udvikle og udnytte synergien mellem surfere fra hele verden, vestkystfi skere og landsbyboere, og de vil gøre det lettere at komme ud og opleve områdets natur- og kulturattraktioner, der blandt andet tæller Danmarks første nationalpark.
PROJEKTBESKRIVELSE: THISTED / BEBOERHUS FOR LANDSBYNETVÆRK Side 1 af 1 BEBOERHUS FOR LANDSBY NETVÆRK Projektet Beboerhus for landsbynetværk vil vise, hvordan netværk og samarbejde mellem landsbyer kan være en udviklingsstrategi i landområder, hvor befolkningsgrundlaget er vigende. Det skal ske ved at skabe et moderne, multianvendeligt beboerhus, som kan bidrage til at løfte ikke bare landsbyen, det ligger i, men også de omkringliggende landsbyer. Huset er placeret i landsbyen Bedsted, som i en del år har haft problemer med et faldende befolkningstal. Huset kaldes Bedsted og Omegns Aktivitetshus (BOOA) og er resultatet af en gruppe borgeres vision om at skabe et beboerhus, der samler en række landsbyer i omegnen. Projektet bygger på en ide om, at landsbyerne med fordel kan samarbejde og forene kræfterne ved at etablere et større, mere bredt favnende beboerhus, der har et større udbud af aktiviteter og dermed også brugere til bedre at kunne sikre den daglige drift. Konkret skal det eksisterende beboerhus i Bedsted ombygges, så det kan danne ramme om et tidssvarende og attraktivt beboerhus, der henvender sig til alle befolkningsgrupper i omegnen af Bedsted. Borgerne i Bedsted og omegn har i tæt samarbejde med Thisted Kommune fundet ud af, hvilke aktiviteter der er grundlag for at skabe, og hvilke ombygningsbehov aktiviteterne kræver. På den baggrund er der udarbejdet et byggeprogram for omdannelsen af huset. Aktivitetshusets bestyrelse har kontakt til Thisted Kommunes familieafdeling og til gademedarbejderen i området, da det som del af projektet er hensigten, at der skal indgås et samarbejde om løsningsmodeller i forhold til de sociale problemer i området. Budget: Cirka 7,5 millioner
PROJEKTBESKRIVELSE: THISTED / DET GODE LIV VED KYSTEN Side 1 af 2 DET GODE LIV VED KYSTEN Projektet Det gode liv ved kysten vil vise, hvordan man ved at fremhæve og udvikle de stedbundne naturværdier og unikke kulturmiljøer i Nordvestjylland kan styrke turismen og få flere til at bosætte sig i området. Thisted er kendt for sine lange, hvide sandstrande, det vilde Vesterhav og store, uspolerede naturområder med Danmarks første nationalpark. Her er et levende lystfiskermiljø og et voksende antal surfere fra hele verden, som har døbt stedet The Cold Hawaii. Det gode liv ved kysten tager udgangspunkt i stedets ressourcer: naturen, et aktivt fiskermiljø og et voksende surfermiljø. De fleste surfere kommer på kortere eller længerevarende besøg, men i Klitmøller er cirka 80 af byens godt 800 indbyggere flyttet til på grund af de unikke surferforhold. Det er en succeshistorie, og surfernes brug af kyststrækningen har givet inspiration til at vælge det område, hvor projektet skal udfolde sig nemlig kysten. Konkret skal projektet forbedre adgangsforholdene og faciliteterne i de tre kystbyer Klitmøller, Vorupør og Krik til gavn for surfere, fiskere, badegæster, sejlere og alle andre, der bruger og nyder stranden og vandet. Samtidig fokuseres der på at øge tilgængeligheden, så også bevægelseshandicappede kan komme helt tæt på bølgerne. I Klitmøller gøres kysten mere tilgængelig ved hjælp af en ny strandpromenade, og der bygges et nyt hus til blandt andet surferne og foreningen BFN (Biologisk Forening for Nordvestjylland), der i mange år har brugt det tidligere hus på grund af stedet kvaliteter som fugleobservatorium. Udviklingen af de fysiske rammer skal understøtte den gode udvikling i blandt andet Klitmøller med stadigt flere fastboende og udvikling af lokalt erhvervsliv. Borgernes idéer udgjorde fundamentet for en arkitektkonkurrence i to etaper, som blev gennemført i perioden august 2009 til marts 2010. Arkitekterne har både givet deres bud på den konkrete udformning af faciliteter og adgangsforhold og formuleret en samlet vision for udvikling af kysten i de tre byer Klitmøller, Vorupør og Krik. På baggrund af vinderforslaget fra landskabsarkitektfirmaet Preben Skaarup, arkitektfirmaet Force4 Architects og rådgivende ingeniør Jelcon realiseres fire konkrete projekter. To af projekterne går under navnet Foreningsvejen. De to projekter giver lettere adgang til havet og skaber større sammenhæng mellem de forskellige aktiviteter ved strandene i Klitmøller og Vorupør. Et andet vigtigt mål er, at de to projekter skal skabe bedre tilgængelighed for bevægelseshandicappede.
PROJEKTBESKRIVELSE: THISTED / DET GODE LIV VED KYSTEN Side 2 af 2 Det tredje projekt er det nybyggede Hummerhus i Klitmøller, der kan bruges af blandt andet surfere. Foreningsvejen og Hummerhuset i Klitmøller blev indviet af HKH Kronprins Frederik i september 2011. I det fjerde projekt gentænkes gammelt pakhus i Krik, så det kan rumme natur- og kulturformidling. Som et led i projektet indtænkes også etableringen af en shelterplads og et udekøkken, der sammen med det nye pakhus kan danne grundlag for simple overnatninger som led i naturformidlingen på stedet. Kulturhuset i Krik fejrede rejsegilde i september 2011, og huset forventes at blive taget i brug i december 2011. Budget: Cirka 25 millioner
PROJEKTBESKRIVELSE: THISTED / FRØSTRUPS NYE SAMLINGSPUNKT Side 1 af 1 FRØSTRUPS NYE SAMLINGS PUNKT Projektet Frøstrups nye samlingspunkt vil vise, hvordan en landsby, der har mistet sit geografiske bycentrum, kan skabe et nyt samlingspunkt ved at tage udgangspunkt i den sociale infrastruktur. I Frøstrup er udgangspunktet en gammel, nedslidt kro, der i samarbejde med forenings- og butikslivet i byen skal omdannes til landsbyens nye samlingspunkt. Frøstrup er ligesom flere andre landsbyer i Thisted udfordret af fraflytning. Aldersfordelingen i byen er skæv med mange ældre, og der er behov for at gøre byen mere attraktiv, hvis flere beboere skal fastholdes og tiltrækkes. Projektet tager udgangpunkt i den gamle kro midt i byen, der skal danne rammerne for et nyt aktivitetshus. Pladsen udenfor huset skal udvikles, så den bliver et nyt samlingspunkt med forbindelser til butikkerne langs landevejen og fodboldklubben bag den gamle kro. Projektet er et samarbejde mellem byens foreninger, borgere, virksomheder og institutioner, og ideen er at vise, hvordan et nyt mødested kan tage udgangspunkt i de allerede eksisterende og levedygtige aktiviteter i landsbyen. Ved at skabe et nyt fysisk samlingssted vil projektet være med til at løfte byens liv og give borgerne bedre muligheder for at mødes om forskellige aktiviteter, der kan samle alle aldre. Kroen i Frøstrup skal ombygges og indrettes til et multihus, der skal indeholde aktiviteter for beboere i alle aldre. Kroen skal blandt andet rumme mødelokaler, værkstedsrum, netcafé og en sal, der kan bruges til forskellige aktiviteter. Parkeringspladsen udenfor bygningen skal udvikles til mødested, så aktiviteterne i huset bliver synlige på pladsen foran og forbundet med de eksisterende aktiviteter i butikkerne langs hovedgaden og idrætsområdet bag kroen. Der er dannet en forening, der kan eje og drive kroen. Budget: Cirka 6 millioner
PROJEKTBESKRIVELSE: THISTED / HUSE TIL OVERS Side 1 af 1 HUSE TIL OVERS Projektet Huse til overs vil vise, hvordan man med en fokuseret og helhedsorienteret indsats overfor tomme og forfaldne huse kan gøre landsbyerne Frøstrup, Vestervig og Todbøl mere attraktive for fastboende, besøgende og potentielle tilflyttere. Projektet afprøver metoder til at håndtere de forfaldne huse lige fra at identificere husene til at nedrive eller renovere dem og til at finde ny anvendelse. Thisted har som mange yderområder problemer med et stigende antal tomme og forfaldne boliger. Landsbyers fysiske udtryk har stor betydning. Virker byen levende og driftig med velholdte huse og butikker med varer på hylderne, kan den bedre fastholde beboere og trække nye beboere og turister til. Har byen derimod et slidt udseende med forfaldne huse, rod og en stemning af forladthed og ligegyldighed, er det svært at tiltrække og fastholde beboere og besøgende. Med ændringen af byfornyelsesloven i 2008 er der skabt bedre lovgrundlag for at afhjælpe problemet med tomme huse blandt andet ved hjælp af kondemnering. Projektet vil med udgangspunkt i den nye lovgivning udvikle metoder, der viser, hvordan en kommune ved hjælp af en helhedsorienteret, inddragende og geografisk fokuseret indsats kan vende en negativ udvikling og skabe attraktive landsbymiljøer. Projektet tager udgangspunkt i de tre byer Frøstrup, Vestervig og Todbøl og deres forskellige potentialer. De bevaringsværdige bygninger skal renoveres, da de giver byen en særegen identitet. De faldefærdige bygninger skal kondemneres og rives ned, og de tiloversblevne grunde kan omdannes til offentlige rum i byerne. Projektet har været gennem sin første nedrivningsrunde, hvor i alt 76 bygninger er blevet revet ned i kommunen. Kommunen har indgået en del frivillige aftaler om nedrivning og arbejder med at inddrage de lokale borgere i indsatsen. Det første mål, at rive 75 huse ned, er nu nået, og godt hjulpet på vej af indsatspuljen 2011 går kommunen nu videre med yderligere 50 ejendomme. I Vestervig er der tillige samarbejde med en borgerejet anpartsselskab, som opkøber og nedriver huse, hvorefter de sælger tomten videre eksempelvis til naboejendommen. Budget: Cirka 11 millioner
PROJEKTBESKRIVELSE: THISTED / THY & HANNÆS PÅ KRYDS & TVÆRS Side 1 af 1 THY & HANNÆS PÅ KRYDS & TVÆRS Projektet Thy og Hannæs på kryds og tværs vil vise, hvordan man ved at øge tilgængeligheden til naturen og mellem landsbyer og kulturattraktioner kan gøre landsbyer mere attraktive at bo i. Thisteds smukke natur indbyder til at tage på opdagelse til fods eller på cykel. Naturen er varieret med adgang til Vestkysten, Limfjordskysten og Nationalpark Thy. De stier, der eksisterer i dag, bliver flittigt brugt, og blandt de lokale er der stor efterspørgsel på flere og mere sammenhængende stier, ikke blot for at øge tilgængeligheden til egnens smukke natur og kulturattraktioner, men i høj grad også for at give børnene et alternativ til den trafikerede landevej, når de skal til og fra skole. De gamle kommunegrænser i Thy og Hannæs betyder, at mange stier ikke er forbundet med hinanden, og efter kommunesammenlægningen har Thisted Kommune sat sig for at skabe en sammenhængende rekreativ infrastruktur og at øge tilgængeligheden til landskaberne omkring landsbyerne. Stierne kan overordnet set opdeles i to typer. Én type af stier forbinder kommunens byer og landsbyer og er målrettet både borgere og turister, som vil fra et sted til et andet. Eksempelvis vil det nye stisystem gøre det nemt og sikkert at tage cyklen, når forældre og børn fra Koldby skal dyrke idræt i hallen i nabolandsbyen Hørdum, eller når børnene i Hørdum skal den anden vej til skolen i Koldby. Projektet skaber på den måde grundlag for netværk mellem landsbyer, der rummer forskellige funktioner. En anden type af stier skaber tilgængelighed til landskabet rundt om udvalgte landsbyer. Disse stier skal styrke bosætningen og gøre det nemt og attraktivt at gå eller løbe en tur i umiddelbar nærhed af landsbyerne. Stierne er planlagt på baggrund af analyser af den eksisterende infrastruktur, borgernes forslag til nye stier og informationsmøder med forslagsstillerne. Planen er blevet integreret i kommuneplanen og har både dannet udgangspunkt for udvælgelse af de stier, som bliver realiseret som en del af projektet, og for den langsigtede udbygning af stisystemer i kommunen. Budget: Cirka 21 millioner
PROJEKTBESKRIVELSE: THISTED / FRA TOMT TIL GRØNT I VESTERVIG Side 1 af 1 FRA TOMT TIL GRØNT I VESTERVIG Projektet Fra tomt til grønt i Vestervig arbejder med at omdanne Vestervig til en landsby, hvor de rekreative kvaliteter er i fokus. Projektet vil vise, hvordan blandt andet nedrivning af tomme huse kan være med til at styrke en landsbys grønne kvaliteter. Vestervig har ligesom mange andre landsbyer i yderområderne igennem de seneste år oplevet en udvikling med stadigt flere tomme og forfaldne huse. Mange af de forladte huse ligger på byens hovedgade og bidrager til byens slidte udtryk. Vestervig har samtidig mange rekreative værdier, blandt andet Klosterparken, som ligger centralt i byen med en sø, en kælkebakke og grillområde. Klosterparken har dog været afskåret fra hovedgaden af blandt andet de forfaldne huse. Uden for byen ligger store naturområder, som heller ikke er synlige, når man opholder sig inde i byen. Projektet vil åbne Vestervig op, så parken og naturområderne omkring byen bliver synlige og tilgængelige. Vestervigs centrum har tidligere været hovedgaden, som i 50 erne var en aktiv handelsgade med op imod 90 butikker. Nu er det nærmere den nye aktivitetshal i udkanten af byen, der fungerer som center. Byen er dog stadig indrettet, så det er hovedgaden, der virker som centrum, ikke mindst fordi den er byens ansigt udadtil, når bilister kører igennem. Nedrivningen af huse i hovedgaden, opprioritering af det centrale torv og etablering af nye forbindelseslinjer ud af byen og til området omkring hallen skal gøre Vestervig til en mere åben landsby med udsyn og fokus på de kvaliteter, der har udviklet sig omkring byen. I dialog med borgerne er der udarbejdet en helhedsplan for landsbyen. Helhedsplanen danner udgangspunkt for en række projekter. For det første rives forfaldne huse i hovedgaden ned for at åbne op til de bagvedliggende naturkvaliteter og til den lokale hal, der på mange måder fungerer som nutidens samlingssted i landsbyen. For det andet etableres en sti fra byen til Agger via Krik, hvorved der åbnes op for bedre cykeltrafik til naturkvaliteterne udenfor byen. For det tredje strammes byens centrale torv op, hvorved oplevelsen af et centralt mødested fastholdes samtidig med, at byen åbnes op til de bagvedliggende grønne kvaliteter. Budget: Cirka 7 millioner