FREMTIDENS LANDSBYER

Transkript

1 FREMTIDENS LANDSBYER - Udfordringer og muligheder Ved: Lektor Lea Holst Laursen Event: Fondsmessen 2014 Tid: 30. oktober 2014 Sted: Nykøbing Mors

2 H V E M E R J E G? Navn: Lea Holst Laursen Profession: Lektor, Ph.D., Civilingeniør i urban design Ansat: Institut for Arkitektur, Design og Medie Teknologi, Aalborg Universitet Forsker indenfor: Shrinking Cities, Danske yderområder, regional udvikling, steder og mobilitet, steds- og landskabsudvikling

3 S k a l t a l e u d f r a : Hvordan ser fremtidens landsby ud? Dertil er der intet entydigt svar, men det synes klart, at der er behov for nytænkning og innovative løsninger, hvis danske landsbyer skal overkomme de udfordringer, de står overfor. Hør mere om hvilke initiativer, der rører sig, og bliv inspireret til nye udviklingsmuligheder for fremtidens landsby! 1. landsby udfordringer 2. Landsby muligheder

4 H v o r f o r s t e d s o m g e n n e m g å e n d e e l e m e n t? Det at håndtere et sted er altid omdrejningspunktet når vi snakker om landsbyudvikling i et arkitektonisk og planlægningsmæssigt synspunkt Men når befolkningstilgang og vækst er udfordret, hvad er så fremtidsmulighederne for stedet? Her synes sted at få ny betydning, når man kigger på de tiltag der finder sted der snakkes om stedspotentialer som driver for udvikling

5 N å r b e f o l k n i n g s t i l g a n g o g v æ k s t e r u d f o r d r e t Danmarkskortet som vi hele tiden mindes om: VEST, SYD; NORD: - 1/5 af det danske terrotorium ØST/CENTRAL: - Indeholder 2/3 af den danske befolkning og de 4 største byer

6 B l i k k e t p å D a n m a r k e r a f g ø r e n d e National planlægningens billede på Danmark: 2003: Danmark i balance Vision: et balanceret hierarki 2006: Det nye danmarkskort Vision: differentieret udvikling med særlig fokus på vækst områderne 2013: Grøn omstilling og nye muligheder i hele Danmark Vision: grøn tilpasning og udvikling i hele landet

7 F A K T A P Å N A T I O N A L T N I V E A U Befolkningsudvikling fordelt på kommuner På national niveau befolkningsvækst på 4% i perioden Ujævn vækst: Sjælland og Østlige Jylland: 6-7% Mellem størrelse urbane områder: 2% Små urbane regioner: 5% Andel af befolkningen i kommuner som har nået 65 i 2020 Udvikling i arbejdspladser

8 Men virkeligheden er ikke sort/hvid vækst og tilbagegang forbundet Klitmøller: (2011) 880 inh. (2012) HANSTHOLM: 2361 inh. (2011) 2076 inh. (2012) THISTED: inh. (2011) inh.(2012) HURUP: 2803 inh. (2011) 2774 inh. (2012) Data fra DST 2011 og Thisted Kommune (2012)

9 S t e d s o m s t r a t e g i f o r l a n d s b y e r i p e r i f e r i e n Sagde i begyndelsen: at sted har fået ny betydning Den nye betydning: STEDBUNDE RESSOURCER (stedet som driver for udvikling) Med dette menes: Kommuner, regioner, stat, fonde mm snakker (udelukkende) om stedbundne ressourcer som løsnings optik Mange af de tiltag der realiseres omhandler i forskellige former og grader det stedbundne

10 S t e d b u n d n e r e s s o u r c e r Landsplanredegørelsen 2013 s.65 snakker om: De stedbundne ressourcer kan være mangeartede. Der kan være særlige kvaliteter i det lokale erhvervsliv, fødevarer, landskabet, bebyggelseshistorien eller kulturen kan byde på specielle muligheder for oplevelser og turisme, ligesom den geografiske beliggenhed kan spille en rolle. De stedbundne kvaliteter kan bruges aktivt til at skabe lokal udvikling Kommunen har en vigtig rolle i at udarbejde en strategi for udvikling af stedbundne potentialer og udarbejde en helhedsplan for de fysiske strukturer, der kan skabe rammerne for de fysiske forandringer, der er nødvendige for udnyttelsen af potentialerne og i det hele taget inddrage de stedbundne potentialer i kommunens øvrige planlægning og aktiviteter. Realdania snakker i mulighedernes land om Projektet vil afprøve nye strategier til at styrke bosætning og turisme og derved bidrage til øget livskvalitet i yderområderne og i stedet tæller om: at kampagnens projekter skal være med til at udvikle og udnytte de stedbundne potentialer, der kan bidrage til at styrke livskvaliteten i yderområder.

11 S T E D B U N D N E R E S S O U R C E R I de perifere områder af Danmark synes brugen af sted som omdrejningspunkt i udviklingen af steder og i skabelsen af arkitektur at være et centralt element. Hvor man søger efter potentialerne i et sted; det være sig landskabelige, arkitektoniske, kulturelle, kulinariske eller sociale potentialer der kan være med til at forankre en udvikling.

12 S T E D B U N D N E R E S S O U R C E R Definition (Stedet-tæller (Real-Dania)) Kulturarv i bygninger og landskaber Nærhed til storslåede naturområder Lokal kultur, lokale værdier og selvforståelse Lokal viden og sociale netværk, der er opstået over tid på et sted. Fokus område: Kyst kvaliteter turisme og udvikling Genopretning af Blokhus Bæk Eksempel: Stedet Tæller kampagnen

13 E K S E M P L E R P Å B R U G A F S T E D B U N D N E R E S S O U R C E R I dette oplæg opdeles det stedbundne i to kategorier: Det landskabelige potentiale Det sociale potentiale

14 M u l i g h e d e r n e s l a n d Partnerskab mellem de tre kommuner Thisted, Lolland og Bormholm og Realdania Mulighedernes Land var et 6-årigt projekt, der sætter fokus på udvikling i Danmarks yderområder. Projektet vil afprøve nye strategier til at styrke bosætning og turisme og derved bidrage til øget livskvalitet i yderområderne Hammerhavn Hasle havnebad Konkrete demonstrationsprojekter THY - Klitmøller

15 Arkitekt: White Architects Hasle Havn var tidligere i østersøfiskeriets storhedstid en betydelig fiskerihavn, men efter fiskeriets kollaps i 1980 erne har den stort set ligget ubrugt hen. Den nuværende omdannelse af Hasle Havn har gjort havnen til et byrum ved at forbinde eksisterende aktiviteter og skabe rum til nye havnebad, havnetorv og bystrand. Havnekvarteret, der længe var byens bagside, er i dag et nyt og moderne byrum. Kajernes gamle granitkanter er frilagt og gjort til opholdsområde for havnens café. (

16 Forvandle en nedslidt industrihavn til et aktivt byrum med plads til friluftsliv og socialt samvær. Og bidrage til at udvikle Hasle til en mere attraktiv by at bo i; en by som er kendt for et aktivt friluftsliv.

17 Hammerhavn: Et multihus, der består af flere mindre bygninger der tilsammen danner en lille sluttet bygningsgruppe. De centralt placerede bygninger spiller sammen med både havet, den storslåede udsigt over havnen til Hammershus, Hammerknuden med sporene fra det forsvundne industrianlæg og skurmiljøet i havnen ( Arkitekt: CUBO

18 Som en stilfærdig kommentar bygger CUBO s huse videre på den samling skure og småhuse som danner rammen om sejler, lystfisker og hverdagsliv på Hammerhavnen. Her er ikke tale om et projekt der søger at overtage stedet, men det er stadig tydeligt er her er noget nyt på færde. Som små krystallinske blokke ligger husene med deres asymmetriske og stilsikre gavlmotiver ikke som et samlet multihus på havnen men som en samling moderne skure samler de rummet mellem og omkring sig. Her er rum for lystsejlerne, lystfiskerne, turisten og den indfødte som trænger til et hvil en kop kaffe fra den lille kiosk et hvil eller et bad. (Laursen og Andersson)

19 COLD HAWAII Fra fiskeri til paradis for surfere I 1960 erne forsvandt fiskeri som profession og befolkningstilbagegang begyndte I 1981 opdagede en tysk surfer kysten omkring Klitmøller og fortalte om de fantastiske surfer forhold Først udviklede den lokale surfklub NASA en masterplan for COLD HAWAII cold hawaii som brand for Thisted, hvor landskabets potentialer og gode egenskaber i forhold til surfing gør Klitmøller til noget specielt - skabe en merværdi

20 Cold Hawaii bruger landskabets potentialer til at skabe et specielt surf brand og skaber en positiv historie Befolkningstallet er steget med 20% siden 1990 erne og 50 nye huse er blevet bygget i løbet af 5 år

21 D E T N A T I O N A L E T U R I S T V E J S P R O J E K T Finansieret af det norske parlament og ministeriet for transport og kommunikation 18 ruter igennem det norske landskab styrke landskabet og tilgængeligheden til landskabet Formålet et at udvikle og markere turist attraktioner af høj kvalitet Periode: Resultatet er mere end 100 picnic områder og over 50 arkitekter, landskabsarkitekter og kunstnere har været engageret i projektet

22 Nøgle elementerne er fjord, bjerg, kyst og det er disse elementer som er håndteret på forskellige måder for at understøtte hver rutes særlige karakteristika

23 Hver rute har sin egen identitet - men stadig en del af hele projektet De forskellige projekter varierer fra små interventioner såsom bevaring af sigtelinier til toiletfaciliteter til spektakulære og radikale udsigtsposter Ofte eksisterende rastepladser, udsigtsposter eller picnic områder der er blevet transformeret

24 S T E G A S T E I N Målet var at forstærke oplevelsen af det storslåede panorama ud over fjordlandskabet bliver Aurland fjordens karakteristika Arkitekt: Todd Saunders and Tommie Wilhelmsen

25 M e n k a n m a n f r e m s k a f f e e t L A N D S K A B E L I G T P O T E N T I A L E? EKSEMPEL: Ølstrup, Ringkøbing-Skjern Kommune Etablering af Ølstrup Sø En km2. stor badesø med strand, bakker og bænke og en sø miljøforbedrings sø med rekreative muligheder. Siden 2006 en befolkningsfremgang på 29 procent

26 E K S E M P L E R P Å B R U G A F S T E D B U N D N E R E S S O U R C E R Det sociale potentiale er nødvendig i alle projekter, men det sociale potentiale som omdrejningspunkt er lidt mindre fremherskende, men up and coming! Landsbyers styrke er et stærkt fællesskab og dette har historiske været en styrke! Med de nye (negative) udfordringer forsøges landsbyfællesskabet gentænkt

27 E k s e m p e l : s u p e r l a n d s b y e n M o r s 7 landsbyer i den sydvestlige del af Mors er gået sammen i et landsbysamarbejde en superlandsby Karby, Redsted, Hvidbjerg, Tæbring, Outrup, Rakkeby, Fjallerslev, Frøslev og Mollerup

28 E k s e m p e l : s u p e r l a n d s b y e n M o r s Hovedide: at opbygge fællesskaber på tværs af hidtidige konkurrerende landsbysamfund Fokus: genanvende tomme ejendomme og foretage en strategisk fordeling af institutioner, faciliteter og aktiviteter Mål: at fastholde liv og udvikling i området attraktivt for borgere og erhverv Konkret aktivitet: har indrettet Hvidbjerg skole til aktivitets- og medborgerhus, med vuggestue, børnehave, musikværksted, motorikværksted og samlingssted samt udendørsarealer undervisning i brug af hjertstarter, fællesspisning og ugentlige bankospil.

29 L A N D S B Y S A M A R B E J D E R Tænke ud over den enkelte landsby og samarbejde på tværs af landsbyer. Komme ud over tidligere konkurrence og konflikter landsbyerne i mellem Poul Erik Olsen, der er projektleder i superlandsbyen: Der er stor loyalitet over for fællesskabet. Folk ved godt, at hvis ikke der sker noget, så bliver området mere øde og tomt. Danne landsbyklynger, med fokus på: NETVÆRK: mellem landsbyernes borgere, mellem foreninger på tværs af landsbyer SAMARBEJDE: mellem landsbyerne, mellem klynge og kommune

30 L A N D S B Y K L Y N G E R Aalborg Universitet i samarbejde med konsulentfirmaet Nærdemokrati.dk har startet forskningsprojekt om landsbyklynger for at undersøge klyngesamarbejdet som et redskab til at styrke og styre en udvikling både gennem udvikling og gennem afvikling. formålet er at udvikle et klyngesamarbejde mellem et passende antal landsbyer en klynge, hvor der skal tages udgangspunkt i naturlige, historisk og evt. skoledistriktsbetingede afgrænsninger.

31 S A M M E N S T Å R V I S T Æ R K E R E F Æ L L E S S T R A T E G I målet er at landsbyklyngen arbejder bevidst og strategisk med at opbygge et godt og robust netværk mellem landsbyerne i klyngen og at der opstår nye samarbejdsrelationer. Landsbybeboerne i de respektive landsbyer skal snakke med hinanden og lærer hinanden at kende. Hovedfokus er hele tiden på at styrke klyngen men ikke nødvendigvis den enkelte landsby. I klyngen arbejdes der således skiftevis med helheden (Landsbyklyngen) og med de enkelte landsbyer. Udvikle en strategi for lansbyklyngen, hvor klyngens styrker og udfordringer klarlægges. Udvikle forståelse for landsbyernes egne identiteter og klyngens fælles identitet, fysisk, socialt, kulturelt osv. I denne strategi arbejder klyngen også med at udvikle et katalog over mulige fremtidsscenarier og projekter som klyngen kan arbejde med.

32 S T E D P O T E N T I A L E R S O M : Landsby leverum: Fokus på hverdagslivet hvordan er det at bo og leve i byen og hvordan kan vi forbedre dette. Er det sundhedshuse, multihuse, landskab, fællesskaber eller noget helt andet Fysisk/landskabelig kapital: Udnytte stedets karakteristika hvad gør stedet unikt og hvad er det man gerne vil være kendt for og hvordan gør man det? Social kapital - Netværk og samarbejde: Udnytte befolkningens ressourcer. Fællesskab gør stærk - Arbejde på tværs og udover egen landsby

33 TAK FOR NU!