Vejledning om bioterror type 1 hændelser Til landets embedslæger Sundhedsstyrelsen Juli 2003
Indholdsfortegnelse 1 Arbejdsgruppens nedsættelse, kommissorium og sammensætning...3 1.1 Baggrunden for arbejdsgruppens nedsættelse...3 1.2 Arbejdsgruppens kommissorium...3 1.3 Arbejdsgruppens sammensætning...3 2 Regelgrundlag...4 2.1 Opgaver i medfør af lovgivningen...4 2.1.1 Embedslægeinstitutionen...4 2.1.2 Statens Serum Institut og Center for Biologisk Beredskab...5 2.2 Opgaver i medfør af vejledningerne...5 2.2.1 Embedslægeinstitutionen...5 2.2.2 Opgaver for Center for Biologisk Beredskab...6 3 Vejledning for embedslæger - Håndtering af type 1 hændelser...7 3.1 Alarmering...7 3.2 Ankomst til indsatsområdet...8 3.3 Embedslægens indsats...8 3.4 Kommunikation...9 3.5 Debriefing og evaluering...10 3.6 Bilagsliste...10 3.6.1 Bilag 1: Kommunikation mellem CBB og ELI ved bioterror-hændelser...11 3.6.2 Bilag 2: Typisk indretning af skadested...12 3.6.3 Bilag 3: Action-card, embedslæger, biologisk beredskab, type 1 hændelser...13 3.6.4 Bilag 4: Informationsskrivelse til personer udsat for mulig bioterrorhændelse...14 2
1 Arbejdsgruppens nedsættelse, kommissorium og sammensætning 1.1 Baggrunden for arbejdsgruppens nedsættelse Nylige biologiske terrorhændelser har vist, at der er et behov for at konkretisere lovgivningens og eksisterende vejledningers retningslinjer for samarbejde og opgavefordeling mellem embedslægevæsenet og Center for Biologisk Beredskab vedrørende rådgivning på et biologisk (B) skade-/gerningssted (i det følgende skadested) i en taktisk vejledning til brug for den situation, hvor begge parter befinder sig på et skadested og skal yde deres respektive rådgivning og bistand til indsatsledelsen. 1.2 Arbejdsgruppens kommissorium Med henblik på at sikre den sundhedsfaglige rådgivningsfunktion på et biologisk skadested udarbejder arbejdsgruppen et sæt taktiske retningslinjer for den rådgivning, som embedslægeinstitutionen og Center for Biologisk Beredskab giver i forbindelse med hændelse på et biologisk skadested. Hændelserne, arbejdsgruppen beskæftiger sig med, er karakteriseret ved at være 1) type 1 hændelser (dvs. med skadested), 2) der er mistanke om terror, og 3) hændelserne er biologiske. Fordelingen af ansvar og kompetence mellem embedslægeinstitutionen og Center for Biologisk Beredskab i relation til den sundhedsfaglige rådgivningsfunktion skal fremgå af retningslinjerne. Hvordan Center for Biologisk Beredskab understøtter embedslægeinstitutionen med specialistviden i den konkrete situation skal fremgå. Der skal udarbejdes et action-card om embedslægeinstitutionens indsats. Action-cardet vedlægges de taktiske retningslinier som bilag. Der skal udarbejdes en skabelon for indholdet af den konkrete rådgivning, som embedslægeinstitutionen giver i en standardiseret situation med forbehold for afvigelser, der måtte følge af særlige forhold vedrørende f.eks. udlægningsmåde af mistænkt biologisk kampstof mm. Skabelonen vedlægges de taktiske retningslinier som bilag. Regelsættene, som arbejdsgruppen tager udgangspunkt i, fremgår af afsnit 2. 1.3 Arbejdsgruppens sammensætning afdelingslæge Inger Marie Giversen, Sundhedsstyrelsen, (formand for arbejdsgruppen) overlæge John-Erik Stig Hansen, Statens Serum Institut, Center for Biologisk Beredskab (CBB) afdelingslæge Erik Heegaard, Statens Serum Institut, CBB embedslæge Annlize Troest, Embedslægeinstitutionen for Vestsjællands Amt embedslæge Anne Fabricius, embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg Kommuner (ELIKOF) embedslæge Kristine Holk, ELIKOF embedslæge Arne Scheel Thomsen, embedslægeinstitutionen for Københavns Amt 3
ledende embedslæge Anders Carlsen, region 1 embedslæge Tove Rønne, ELIKOF, fra 15. maj 2003 fung. overlæge i Sundhedsstyrelsen (faglig sekretær for arbejdsgruppen) 2 Regelgrundlag Bekendtgørelse af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. LBK nr. 790 af 10/09/2002. Bekendtgørelse af lov om udøvelse af lægegerning. LBK nr. 272 af 19. april 2001. Bekendtgørelse af lov om embedslægeinstitutioner m.v. LBK nr. 805 af 13/09/2001. Bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes virksomhed. BEK. nr. 1129 af 13/12/2002. Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, Lov nr. 114 af 21/03/1979 med senere ændringer, jfr. Lov nr. 139 af 02/03/1994, DSK nr. 15015 af 29/03/1994 og LOV nr. 345 af 17/05/2000, 2. Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. BEK nr. 277 af 14/04/2000. Vejledning om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. VEJ nr. 60 af 14. april 2000 Vejledning for indsats ved terrorangreb med biologiske (B) eller kemiske (C) stoffer. Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen, d. 27. juni 2002 Vejledning om sygehusvæsenets beredskab i forbindelse med et større antal patienter med risiko for smitsomme og andre overførbare sygdomme. Sundhedsstyrelsen, d. 27. juni 2002. Organisering af Sundhedsstyrelsens og embedslægeinstitutionernes opgavevaretagelse inden for sundhedsberedskabet. Redegørelse afgivet af Sundhedsstyrelsen. København, december 2002. Vagtinstruks for embedslæger. De ledende embedslæger, 13. maj 2003. 2.1 Opgaver i medfør af lovgivningen 2.1.1 Embedslægeinstitutionen Embedslægerne hører i faglig henseende under Sundhedsstyrelsen. Embedslægeinstitutionen rådgiver de statslige myndigheder, amter og kommuner i amtsrådskredsen vedrørende sundhedsmæssige forhold. Embedslægeinstitutionen varetager på Sundhedsstyrelsens vegne opgaver i medfør af epidemilovgivningen. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herfor. Indenfor nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte retningslinier påhviler det embedslægeinstitutionen at medvirke i den lokale gennemførelse af centrale initiativer til at fremme befolkningens sundhed og at medvirke til samarbejde mellem forskellige grupper af sundhedspersoner. 4
2.1.2 Statens Serum Institut og Center for Biologisk Beredskab Statens Serum Institut er landets centrallaboratorium for så vidt angår human bakteriologi, virologi og serologi og udfører undersøgelser for bl.a. sygehuse og praktiserende læger samt fremstiller og fremskaffer vacciner, sera, blodprodukter m.v. Statens Serum Institut driver videnskabelig forskning, rådgiver og udfører kontrol- og referencefunktioner på områder, der vedrører Instituttets opgaver. Center for Biologisk Beredskab er oprettet på Statens Serum Institut i henhold til aktstykke nr. 19 til finansloven 2002 og har til formål at medvirke til at sikre en samlet og koordineret beredskabsmæssig indsats overfor biologiske katastrofer og biologisk terrorisme, herunder varsling, diagnostik, rådgivning, undervisning og forskning til imødegåelse af biologiske angreb og resulterende sygdomsudbrud. 2.2 Opgaver i medfør af vejledningerne 2.2.1 Embedslægeinstitutionen Embedslægeinstitutionen skal modtage telefonisk straks-anmeldelse fra behandlende læger ved forekomst af visse smitsomme sygdomme og har til opgave at foretage kontaktopsporing og at medvirke til forebyggelse af yderligere smitte. Embedslægeinstitutionen yder desuden sundhedsfaglig rådgivning og bistand til lokale myndigheder, bl.a. om smitsomme og andre overførbare sygdomme samt kemiske stoffer. Embedslægen rådgiver efter behov indsatsmyndighederne i en biologisk beredskabssituation. Embedslægen afgrænser på grundlag af de foreliggende oplysninger, hvilken personkreds der kan være eksponeret, og beslutter, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes, efter samråd med koordinator på Center for Biologisk Beredskab og i henhold til amtets sundhedsberedskabsplanlægning. Embedslægen informerer registrerede og andre på skadestedet om sygdomsforebyggelse. Embedslægen sikrer sig kontakt til AMK og den på forhånd udpegede modtagelse/afdeling i amtets sygehusvæsen, som eventuelt skal modtage syge/personer med symptomer med henblik på etablering af kontakt og situationsmelding. Samarbejdet på skadestedet følger generelt de fastlagte regler som beskrevet i Indsatstaktiske retningslinier og samarbejdsprincipper og Håndbog om Sundhedsberedskabet fra Beredskabsstyrelsen. Disse retningslinjer omhandler dog ikke embedslægeinstitutionens indsats i detaljer. I beredskabssituationen samarbejder embedslægen med politiets koordinerende ledelse, koordinerende læge (KOOL)/ambulancelægen/lægeholdet på skadestedet, redningsberedskabet, amtets/hovedstadens Sygehusfællesskabs sundhedsvæsen via AMK (eller tilsvarende), Center for Biologisk Beredskab, Statens Serum Institut, lederen af den eller de involverede medicinske og infektionsmedicinske afdelinger og lederen af amtets klinisk mikrobiologiske afdeling. Vagtberedskab Embedslægernes vagtberedskab omfatter et døgn- og landsdækkende vagtberedskab. Der findes to beredskabsvagter, en vest for og en øst for Storebælt. Vagten dækkes af embedslæger med særlig viden om overførbare sygdomme og miljømedicin. Embedslægen skal være til 5
rådighed for telefoniske henvendelser og skal kunne give møde med et efter omstændighederne passende varsel. Alle opkald til embedslægevæsenet uden for almindelig dagarbejdstid håndteres af de vagthavende embedslæger. Den beskrevne vagtordning gælder foreløbig fra 15. maj 2003 til 15. november 2003. 2.2.2 Opgaver for Center for Biologisk Beredskab at forske i beredskab mod biologisk krigsførelse (herunder diagnosticering), forebyggelse og bekæmpelse af følgerne og internationalt formidle erfaring herom; at bistå politi, ambulancetjeneste, redningsberedskab, Beredskabsstyrelsen, embedslægeinstitutioner, lokale mikrobiologiske afdelinger, forsvaret og andre med ekspertviden og undervisning; at bistå med indsamling af relevant undersøgelsesmateriale i tilfælde af mistanke om biologiske terrorangreb; at sikre hurtig påvisning af mikrobiologiske kampstoffer; at opretholde et døgnberedskab; at deltage i internationalt samarbejde med tilsvarende centre i NATO- og EU-landene samt WHO og løbende følge udviklingen. Centrets forsknings- og udviklingsarbejde drejer sig om såvel diagnostiske metoder, udvikling af nye vacciner og antitoxiner og indsatsvejledninger som om trusselsvurderinger, scenariemodelleringer og beslutningsstøttesystemer. Opgaveløsningen foregår i tæt samarbejde med mange forskellige myndigheder i såvel Danmark som i udlandet. Informationsflow ved biologisk terrorangreb eller sygdomsudbrud 6
Vagtberedskab Centrets døgnberedskab skal kontaktes, såfremt mistanke om bioterrorhændelser opstår. Herefter vil klinisk prøvemateriale kunne modtages på instituttet ligesom rådgivning og beslutningsstøtte til relevante myndigheder gives. Døgnberedskabet inkluderer også mulighed for udsendelse af det såkaldte SIBA-hold (Sampling and Identification of Biological Agents) ved mistanke om udlægning af biologisk kampstof med henblik på prøveindsamling og identifikation. SIBA-holdet kan forventes at ankomme til skadestedet inden for 2-3 timer. Klargøringstid i området er 30-60 min. Der tages prøver til undersøgelse af kilde, spredning og personsmitte. Centrets krisestab gennemfører spredningsvurderingen i forbindelse med biologiske angreb. Adgang til bioterror-relevante beholdninger af vacciner og antitoxiner sker ligeledes efter henvendelse til CBB. 3 Vejledning for embedslæger - Håndtering af type 1 hændelser En type 1 hændelse er en hændelse, hvor der er mistanke om udlægning/spredning af et biologisk agens indenfor et geografisk område. Der vil derfor være et skadested, hvor personer kan have været udsat for det formodede biologiske agens, men almindeligvis vil ingen umiddelbart være syge. 3.1 Alarmering Ved melding om en mistænkelig genstand eller hændelse skal alarmcentralen viderestille til vagthavende i den lokale politikreds. Vagthavende afsender 1. patruljevogn og alarmerer redningsberedskabet (det kommunale). De sendes ad udpeget kørevej til kontaktpunktet under hensyn til vindretningen. Vagthavende skal kontakte PET med henblik på støtte i trusselsvurdering og beslutningsgrundlag. PET kontakter CBB med henblik på udveksling af trussels- og risikovurdering. CBB kontakter herefter politiets vagthavende og informerer om biologisk trusselsvurdering. Politiet beslutter i samråd med CBB, om der skal iværksættes indsats, herunder SIBA-indsats. Såfremt der skal iværksættes indsats, kontakter politiet den vagthavende embedslæge. I telefonsamtalen med politiets vagthavende skal embedslægen sikre sig, at politiets vagthavende har konfereret med PET og CBB, og at det er besluttet at iværksætte en indsats på stedet. Politiet oplyser kontaktpunkt og kørevej. Hvis embedslægen bliver kontaktet af andre end politiet med henblik på alarmering (f.eks. af en borger eller en kommune), skal embedslægen henvise de pågældende til at kontakte politiet, jfr. ovenstående. 7
Afhængigt af hændelsens karakter vurderer embedslægen behovet for embedslægeassistance på skadestedet eller alternativt via telefon. Hovedreglen for embedslægen er, at hvis PET s og CBB s trusselsvurdering foranlediger udsendelse af SIBA-holdet, og der er eksponerede personer på skadestedet, rykker embedslægen ud. Den vagthavende embedslæge vurderer, om det er nødvendigt at tilkalde yderligere embedslægeassistance fra den lokale embedslægeinstitution. Under alle omstændigheder bør den vagthavende embedslæge snarest muligt informere den lokale embedslægeinstitution med henblik på eventuel assistance og siden hen videreførelse af forløbet. 3.2 Ankomst til indsatsområdet Ved ankomst til indsatsområdet møder embedslægen på det anviste kontaktpunkt. Embedslægen kontakter her indsatslederne (politi, redningsberedskab) for at sikre sig oplysninger: Hvad er der hændt, og hvordan har forløbet været? Hvem og hvor mange er muligt eksponerede? Ved man, om nogen har forladt skadestedet uden registrering? Embedslægen har ingen beskyttelsesdragt og går ikke inden for indre afspærring 1. 3.3 Embedslægens indsats Embedslægen kan rådgive indsatslederne om umiddelbare foranstaltninger, herunder at stoppe ventilation, lukke vinduer og døre samt afspærring, hvis dette ikke er foretaget. Embedslægen skal telefonisk rådføre sig med CBB s koordinator, hvis telefonnummer oplyses på tlf. 3268 8127 (evt. 2016 1993) med henblik på f.eks. spredningsmuligheder og de hensyn, der bør tages i den sammenhæng. Embedslægen afgrænser på grundlag af de foreliggende oplysninger, hvilke personer der kan være både ydre forurenede og eksponerede (via indånding), og hvilke personer der alene kan betragtes som eksponerede (uden ydre forurening) og beslutter i samråd med indsatslederne fra politi og redningsberedskab, hvilke foranstaltninger der konkret skal iværksættes, herunder eventuelt rensning (grundig afvaskning i brusebad med vand og sæbe ved beredskabets assistance). Personer, som på skadestedet (indenfor indre afspærring) er eller er mistænkt for at være eksponerede, bringes som hovedregel ud af den mistænkt forurenede bygning, evt. ved redningsberedskabets foranstaltning. Eksponerede ikke ydre forurenede personer kan medtage personlige effekter (nøgler, mobiltelefon, pung, taske), når de forlader bygningen, da området afspærres. 1 Vedrørende skitse over skade-/gerningsstedets indretning henvises til CBB s hjemmeside www. bioberedskab.dk under Vejledninger og Prøvetagning på bioterror gerningssted (se bilag 2). 8
Personer, der mistænkes for at kunne være ydre forurenet med det mistænkte biologiske agens, skal renses som beskrevet ovenfor. Det primære formål med rensning er at forhindre spredning. Sko og tøj lægges i plasticpose, der forbliver i det afspærrede område. Skiftetøj udleveres af redningsberedskabet. Nøgler kan tages med hjem, når de er rensede. Badning kan ske i lokale badefaciliteter/opsatte faciliteter. I begge tilfælde ved redningsberedskabets assistance og vejledning. Personale, der har været i det forurenede område i indsatsdragt, skal dekontamineres med klorholdigt produkt. Det sker ved det statslige redningsberedskabs foranstaltning. På skadestedet søges eksponerede personer ved politiets foranstaltning ledt til en passende lokalitet, hvor informationen kan gives. Det er embedslægens opgave at informere personer, der har været tilstede på skadestedet om sygdomstegn og forebyggelse samt hvortil henvendelse skal ske, såfremt sygdomstegn opstår. De eksponerede informeres videre om, hvornår prøvesvar kan foreligge (foreløbigt svar efter 24 timer, endeligt svar efter 48 timer), og det aftales, hvorledes de vil blive kontaktet når prøvesvar foreligger (se informationsskrivelse, bilag 4). Politiet har pligt til at foretage registrering af personer på skadestedet. Embedslægen skal sikre sig at få liste over de registrerede personer med navn, cpr.nr. adresse og telefonnr. de næste 48 timer. Udlændinge registreres på samme måde, dog også med pasnr. For at øge muligheden for at påvise evt. kampstof skal nogle af de personer, som har været tættest på forureningskilden, forblive på stedet, indtil de er blevet podet ved SIBA-holdets foranstaltning. Podningen foregår efter eventuel rensning, men kan udføres ved SIBA-holdets ankomst. Som hovedregel kan de eksponerede efterfølgende gå hjem. Hvis der påvises eller er mistanke om alment farlig sygdom, kan Epidemilovens bestemmelser tages i anvendelse, både over for danskere og over for udlændinge, der opholder sig i Danmark. Når SIBA-holdets indsats er afsluttet, kan holdets læge blive tilbage i indsatsområdet og bidrage med råd og vejledning til indsatslederne, embedslægen og KOOL. Embedslægen sikrer sig kontakt til amtets AMK og den modtagelse/afdeling i sygehusvæsenet, som skal modtage personer med sygdomstegn. På skadestedet samarbejder embedslægen med KOOL (den skadestedkoordinerede læge), der er repræsentant for AMK. Ved skadestedsindsatsens afslutning kan der være behov for, at embedslægen medvirker ved debriefing, herunder med information til indsatspersonale. 3.4 Kommunikation Embedslægen kommunikerer via mobiltelefon. 9
Embedslægen kan telefonisk rådføre sig med CBB s koordinator. Det er i almindelighed ikke muligt at kommunikere med SIBA-holdet før eller under holdets indsats. Ved behov for kommunikation med SIBA-holdet under holdets indsats, foregår kommunikationen via dekomtaminierings- og kommunikationsofficeren fra holdet. Oversigt over kommunikation fremgår af bilag 1. 3.5 Debriefing og evaluering Ud over at deltage i den umiddelbare debriefing på skadesstedet kan den involverede embedslæge deltage i CBB s post-event debriefing. Det er hensigtsmæssigt, hvis embedslægen også deltager i evaluering på et senere tidspunkt med øvrige implicerede, evt. arrangeret af politiet. 3.6 Bilagsliste Bilag 1: Kommunikation mellem CBB og embedslæge Bilag 2: Plan over typisk indretning af skadested Bilag 3: Action-card for embedslæger Bilag 4: Paradigme for informationsskrivelse til eksponerede 10
3.6.1 Bilag 1: Kommunikation mellem CBB og ELI ved bioterror-hændelser Den formelle melding om, at der skal iværksættes indsats, afgives fra politiets vagthavende til embedslægeinstitutionen/vagthavende embedslæge. Såfremt der er tale om en hændelse i Danmark, kontakter CBB også embedslægeinstitutionen/vagthavende embedslæge i øst eller vest eller, afhængigt af situationen, begge. Med henblik på spredningsmuligheder skal embedslægen telefonisk rådføre sig med CBB s koordinator, hvis telefonnummer oplyses på nedennævnte telefonnumre, hvis ikke embedslægen allerede har fået det. Embedslægen kan i øvrigt kontakte CBB s koordinator ved behov. Det er i almindelighed ikke muligt at kommunikere med SIBA-holdet før eller under holdets indsats. Ved behov for kommunikation med SIBA-holdet under holdets indsats, foregår kommunikationen via dekomtaminierings- og kommunikationsofficeren fra holdet. Under afviklingen af en bioterrorhændelse oplægger CBB kortfattet, ikke-klassificeret men ikke-offentlig information om status på hjemmesiden i den krypterede fil: http://www.bioberedskab.dk/aktuelt/info.exe. Koden til dekryptering udleveres efter opkald til CBB. Angrebs- eller udbrudsvarsler fra udlandet følger samme princip. Telefonnumre CBB: Dagarbejdstid: 3268 8127 Døgnvagt: 2016 1993 Telefonnumre ELI-vagt: ELI-Øst: 7022 0268 ELI-Vest: 7022 0269 11
3.6.2 Bilag 2: Typisk indretning af skadested Se evt. opdateret udgave www.bioberedskab under Vejledninger og Prøvetagning på bioterror-gerningssted. 220503 12
3.6.3 Bilag 3: Action-card, embedslæger, biologisk beredskab, type 1 hændelser Politiets vagthavende alarmerer embedslægen Embedslægen vurderer behov for fremmøde afhængigt af hændelsens karakter og supplerende bistand fra den lokale embedslægeinstitution Politiet anviser kontaktpunkt og kørevej Embedslægen oplyser, hvilket mobiltelefonnummer han/hun træffes på Embedslægen og CBB er gensidigt forpligtet til kontakt for gensidig orientering, fortrinsvis før embedslægen rykker ud Ved ankomst til kontaktpunkt opsøger embedslægen politiets indsatsleder for orientering om situationen: o Hvad er der hændt, og hvordan har forløbet været? o Hvem og hvor mange er eksponerede/muligt eksponerede? o Ved man, om nogen har forladt skadestedet uden registrering? Embedslægen forbliver udenfor fareområdet (udenfor indre spærring ) Embedslægen afgrænser den personkreds, der anses for at være både eksponeret og ydre forurenet, og den personkreds, der alene anses for at være eksponeret CBB s koordinator træffes på tlf. 3268 8127 (evt. 2016 1993) eller et tidligere i hændel- sesforløbet udleveret tlf.nr. Embedslægen rådgiver om iværksættelse af rensning af mistænkt ydre forurenede personer Embedslægen medvirker til at sikre, at politiet registrerer de involverede personer med følgende data: Navn, cpr.nr., adresse og telefonnr. de næste 48 timer (udlændinge også pas.nr.) Embedslægen kontakter telefonisk AMK. Det aftales, hvor eksponerede personer, der udvikler symptomer, kan undersøges og behandles. Gensidig orientering mellem embedslæge og eventuel tilstedeværende KOOL (skadestedskoordinerende læge) Embedslægen aftaler med politiet, hvor og hvorledes information til eksponerede kan gives. Embedslægen giver information til eksponerede (se bilag 4): o sygdomstegn og forebyggelse o hvortil skal henvendelse ske, såfremt sygdomstegn opstår o hvornår prøvesvar kan foreligge (foreløbigt svar efter 24 timer, endeligt svar efter 48 timer) o hvorledes de eksponerede vil blive kontaktet når prøvesvar foreligger. F. eks. opringning fra/til Embedslægeinstitution, etablering af telefon-ringe-liste Som hovedregel kan de eksponerede personer efterfølgende gå hjem Embedslægen deltager i debriefing af indsatspersonale Embedslægen sikrer sig liste over registrerede personer fra politiet Embedslægen forlader stedet 13
3.6.4 Bilag 4: Informationsskrivelse til personer udsat for mulig bioterrorhændelse Der er mistanke om en biologisk terrorhændelse. Derfor er beredskabet blevet aktiveret. Visse mikroorganismer (bakterier og virus) og nogle giftstoffer fra levende organismer kan bruges som våben eller terrorredskab. Biologisk kampstof kan forekomme som pulver eller dråber, men der kan også være tale om et usynligt og lugtløst stof spredt i vand, mad eller via luften. Der vil blive foretaget nærmere undersøgelse for eventuel forekomst af biologisk kampstof. Materialet vil blive hasteundersøgt på et speciallaboratorium. Der kan forventes et svar indenfor 48 timer. Risikoen for, at der findes skadelige stoffer, anses for at være lille, da der i Danmark endnu aldrig har været angreb eller spredning af biologiske kampstoffer, og den specifikke trussel mod landet er meget lav. Mistanke kan dog ikke altid på forhånd afvises. På stedet Personer, der anses for at være blevet ydre forurenet, skal i bad og vaskes med vand og sæbe samt skifte tøj. Dette foregår med redningsberedskabets bistand. Tøj og andre effekter, som måske er forurenet, skal forblive på stedet indtil analysesvar foreligger, ligesom området vil forblive afspærret; nøgler må medtages, hvis de er blevet vasket. Alle udsatte personer bliver registreret hos politiet, så det er muligt at kontakte de pågældende, hvis det bliver nødvendigt. Er der noget De skal være opmærksom på, indtil prøvesvar foreligger? Der er ingen særlige forholdsregler, og De må fortsætte med Deres sædvanlige gøremål. De fleste biologiske kampstoffer smitter ikke fra person til person, og ingen biologiske kampstoffer smitter i inkubationstiden, dvs. inden der fremkommer sygdomstegn. Selv om De har været udsat, er det langt fra sikkert, at De er blevet smittet eller bliver syg. Der er ingen umiddelbare symptomer hos udsatte personer. Fra man er blevet udsat til et eventuelt sygdomsudbrud vil der gå fra flere timer til 2 uger, afhængig af kampstoffet. Symptomer vil f. eks. kunne være træthed, feber, kvalme, opkastninger, hoste, vejrtrækningsbesvær eller udslæt på huden. Hvis De bliver syg, inden prøvesvaret foreligger, skal De straks telefonisk kontakte xxxx (en særlig udpeget sygehusafdeling) på tlf. xxx (udfyldes af ELI). Oplysninger om prøvesvar Hvis prøvesvaret viser skadeligt biologisk materiale, vil Embedslægeinstitutionen kontakte Dem hurtigst muligt med besked om, hvordan De skal forholde Dem. Hvis De har spørgsmål, er De velkommen til at kontakte Embedslægeinstitutionen. Venlig hilsen Embedslægeinstitutionen Navn og telefon 14