PLOV BEREDSKABSPLAN -

Transkript

1 PLOV BEREDSKABSPLAN - for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger (den lange version) I henhold til Lov om elevers og studerendes Undervisningsmiljø er danske institutioner i dag bl.a. med baggrund i de tragiske skoleskyderier i Finland og Tyskland - forpligtet til at sikre et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt undervisnings- og læringsmiljø (jf. undervisningsministeriets publikation 'Sikkerhed og Kriseberedskab råd og vejledninger til skoler og uddannelsesinstitutioner'). Generelle trusler mod UNGDOMSSKOLEN Situation/hændelse Vi erfarer fx via telefon, sms, internettet, brev, at en eller flere personer ønsker at forulempe personer på skolen eller beskadige vores ejendom. Der kan eksempelvis være tale om bombetrusler, skyderi, ildspåsættelse, kemisk forurening, gidseltagning mm. Handlinger Afhængig af meldingen, er det ledelsen, der tager stilling til en evt. umiddelbar reaktion på truslen. Kontakt Sideløbende kontaktes politiet, som vurderer truslens alvor og sandsynlighed for gennemførelse. Efterfølgende handlinger fra skolens side sker i samråd medpolitiet. Ledelse Politiet styrer processen ved trusler mod skolen generelt. Information Leder samarbejder og informerer medarbejdere, elever og forældre. Orientering /pressekontakt Centerchefen for DS (skole og institutioner) orienteres og inddrages i forbindelse med eventuel pressekontakt. Håndtering af konkret opstået hændelse I en pludselig opstået ulykke eller krisesituation skal kriseberedskabet medvirke til at begrænse skaderne på personer og bygninger. Det er det professionelle redningsberedskab såsom politi, brandvæsen og ambulancefolk, der er ansvarlig for krisestyringen, når de er kommet frem til skolen. Indtil da er det vores eget interne beredskab, der skal håndtere situationen. Kriseberedskabet ifm. en pludseligt opstået voldelig/livsfarlig hændelse er en del af skolens interne beredskabsplaner, som skal være alment kendte af såvel medarbejdere som elever. 1

2 1. Spot en hændelse og reagér Når en medarbejder på skolen spotter eller får kendskab til en hændelse, der kan lede til en ulykke eller krise, skal pågældende straks reagere. Alle omkring én advares. Kontoret kontaktes evt. via mobiltelefon - og det interne kriseberedskab igangsættes. I tilfælde af sikkerhedstrusler såsom terror og bevæbnet indtrængen har alle medarbejdere et ansvar for straks at kontakte politiet (ring 112), hvis det er muligt. Man kan ikke forvente, at andre gør det! Ved opkald til politiet skal hændelsen kort beskrives, og det skal angives, hvor denne finder sted. Såfremt der er tale om bevæbnet indtrængen, skal politiet så vidt muligt informeres om antallet af gerningsmænd, gerne med et signalement af disse. 2. Alarmering Politiet kontaktes, hvis det ikke allerede er sket. Hvis det er muligt, modtager en kontaktperson fra skolen politiet, når de ankommer. Kontaktperson og mødested kan i sagens natur ikke udpeges på forhånd, men kan først aftales, når hændelsen er indtruffet. Alle elever og ansatte alarmeres via megafon. Det skal tydeligt fremgå, hvilken krisesituation, der er tale om, og hvilket beredskab, der sættes i gang. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om gerningsmanden/-mændene kan høre alarmeringen. Hvis det ikke er muligt fra kontoret at bruge megafon, må der handles pr. konduite i den aktuelle situation. Brandalarmen må under ingen omstændigheder tages i anvendelse, da den giver signal om at forlade bygningerne, hvilket kan være stik imod hensigtsmæssig adfærd i den aktuelle krisesituation. Kriseberedskabet er struktureret efter faserne i en ulykkes- eller krisesituation: 1. Spot en hændelse og reagér 2. Alarmering 3. Hensigtsmæssig adfærd under situationen 4. Når hændelsen er overstået 3. Hensigtsmæssig adfærd under situationen Når en krisesituation indtræder og der er alarmeret herom, er det skolens ledelse, der forestår kontakten til politiet, når de ankommer. Brandvæsenet og politiet er ansvarlige for selve redningsindsatsen, når de ankommer, og koordinerer indsatsen med ledelsen. Den hensigtsmæssige adfærd reguleres af to procedurer: Barrikadering eller Evakuering Døde personer må ikke flyttes fra gerningsstedet, da politiet efterfølgende skal foretage tekniske undersøgelser. A. Barrikadering ved skyderier eller lign: Alle tilstedeværende på skolen søger øjeblikkeligt ind i nærmeste lokale, hvor det er muligt at foretage en barrikadering af dørene. Det skal tilstræbes, at ingen er uden voksenopsyn. - De voksne har et ansvar for at bevare roen og overblikket. De voksne sørger for, at lokalet barrikaderes, således at en potentiel gerningsmand kan nægtes adgang til lokalet. 2

3 Det er vigtigt, at barrikaderingen er så effektiv som muligt, og gerningsmanden må derfor ikkekunne sparke døren ind. Barrikadering kan ske ved, at ryggen til en stol benyttes som stopper for dørhåndtaget, og ved at borde og/eller katedre skubbes hen mod døren. Endvidere skal det sikres, at vinduerne er lukkede og evt. gardiner trukket for. Det er vigtigt at opholde sig således, at man ikke kan ses fra vinduer eller døre (dvs. uden for skudhold). Evt. kan eleverne placere sig under bordene. Det er uhyre vigtigt, at al støj undgås, dels fordi gerningspersonen muligvis vil bevæge sig videre, såfremt der er stille, dels fordi politiet lettere vil kunne identificere, hvor gerningsmanden befinder sig. Alle skal forblive i lokalet, indtil politiet har givet besked om, at det er sikkert at komme ud. Ingen må under nogen omstændigheder røre ved skydevåben, da politiet ikke vil være i stand til at skelne en bevæbnet person fra en mulig gerningsmand. Hvis det er muligt holdes en livløs, bevidstløs eller skadet gerningsmand under observation. For at sikre sig i denne situation sparkes skydevåbnet så langt væk fra gerningsmandens rækkevidde som muligt. B. Evakuering ved bombetrusler eller lign: Politiet opererer med bestemte minimumsafstande til genstande, som mistænkes for at indeholde en bombe. For en rygsæk/kuffert er det en radius på 200 meter. Eleverne skal derfor evakueres til parkeringsplads bag 10. klasseskolen, med mindre der gives anden besked. 4. Når hændelsen er overstået Når hændelsen er overstået skal der træffes beslutninger indenfor følgende områder: Tilskadekomne Debriefing af alle berørte Kontakt med forældre/pårørende Kontakt med ansatte Kontakt med pressen Tilskadekomne Så snart politiet vurderer, at der ikke længere er fare for skader mod personer, bygninger m.m. vil politiet eller en anden kendt person på skolen ved direkte henvendelse give en klarmelding. Først herefter må alle tilstedeværende forlade deres tilholdssted. Skolens ledelse danner sammen med politi og redningsfolk et overblik over hændelsesforløbet og eventuelle tilskadekomne. Herefter beslutter de sammen, hvordan de tilskadekomne skal evakueres og giver denne indsats førsteprioritet frem for evakuering af ikke tilskadekomne. Det skal bemærkes, at politiet afspærrer hele eller store dele af skolens område, indtil hændelsen er overstået. Debriefing af alle berørte I forbindelse med evakueringen beslutter skolens ledelse, hvordan en debriefing skal foregå. - Debriefing skal vurderes i forhold til situationen og kan foregå på flere måder: Eventuelle uberørte områder af skolen kan evakueres til et udpeget samlingssted, hvor der foregår en fælles debriefing. Klasser eller grupper af elever og personale kan gennemføre en debriefing lokalt, hvor de befinder sig. Her kan det f.eks. være en voksen, der er til stede, og som forestår debriefingen sammen eleverne. Hvis den voksne ikke er i stand til at forestå debriefingen, meldes tilbage til den koordinerende person, som hurtigt udpeger en eller flere andre til at varetage opgaven. 3

4 I berørte områder af skolen sker der en debriefing klasse- eller gruppevis med indsats fra en udpeget person til opgaven eller fra professionelle krisepsykologer udsendt fra kommunens beredskab. Disse personer er tilkaldt af politiet. Direkte berørte skal modtage hjælp fra krisepsykolog. Ledelsen udpeger en person til at forestå koordineringen af debriefingen. Når en gruppe eller klasse har gennemført debriefingen, meldes tilbage til koordinatoren, som danner sig et overblik i forhold til elever og medarbejdere, som kræver yderligere krisehjælp. Debriefingen skal gentages flere gange i den efterfølgende periode. I starten f.eks. hver dag senere med en uges mellerum. Kontakt til forældre/pårørende Fremmødte forældre og pårørende samles et udpeget sted, hvor der gives en fælles information om hændelsesforløbet og om det handlingsforløb, der er igangsat efter hændelsen. Skolens ledelse forestår denne orientering eller udpeger en person til at forestå den. Orienteringen foregår i øvrigt sammen med politiet og eventuelt en repræsentant for krisepsykologerne. Lederen nedsætter et panel af personer, der svarer på telefonisk kontakt fra forældre og pårørende. Der kan orienteres på samme måde som ved den lokale samling for forældre og pårørende. Såvel ved samlingen af de tilstedeværende forældre og pårørende som ved den telefoniske kontakt skal skolens medarbejdere forsøge at afklare hvilken elev, den henvendende person repræsenterer og med hvilken relation. Dette sker for at afskærme mod almindelig nysgerrighed og i særdeleshed pressen. Kontakt med ansatte Lederen udpeger en person til at orientere såvel tilstedeværende som ikke tilstedeværende ansatte, som henvender sig for at opnå yderligere information om hændelsesforløbet og det efterfølgende forløb. Kontakt med pressen Ingen andre end skolelederen og politiet må udtale sig til pressen. Det er vigtigt, at orientere sig om, hvem man udtaler sig til ved personlige henvendelser. Det er ligeledes vigtigt at afskærme elever fra nysgerrige henvendelser fra udefrakommende personer. Skolelederen aftaler sammen med politiet en fælles strategi for, hvad der skal meddeles til pressen, og hvordan det skal foregå. Der kan f.eks. indkaldes til et fælles pressemøde, hvor alle repræsentanter for pressen samles på et udpeget sted. Skolelederen og politiet skriver sammen en pressemeddelelse, som sendes til pressen, og som lægges på skolens hjemmeside. Pressemeddelelsen indeholder: Kort beskrivelse af hændelsesforløbet og den nuværende status Skolens reaktion og håndtering af sagen Kontaktoplysninger på de personer, man kan rette henvendelse til, hvis man har spørgsmål. 5. Dagen efter hændelsen Lederen danner sammen med politiet et samlet og mere detaljeret overblik over hændelsesforløbet. Det vurderes, om der skal inviteres til et uddybende orienteringsmøde for eventuelle interesserede, hvor der også gives mulighed for at stille spørgsmål. Lederen sørger for i samarbejde med krisepsykologerne, at ansatte og elever, der er berørt af hændelsen, modtager den nødvendige opfølgende krisehjælp. I tiden efter hændelsen skal både ansatte og skolens ledelse være opmærksomme på, om der er ansatte eller elever, der udviser tegn på at være meget påvirkede af hændelsen. Hvis dette er tilfældet, skal der straks tages hånd om det. Lederen foretager sammen med de ansatte og i samarbejde med politiet en evaluering af det interne kriseberedskab. 4

5 Kort adfærdsinstruks ved indtrængning af personer med skydevåben 1. Underret alle omkring dig om truslen 2. Alarmér politiet ring Gå ind i nærmeste lokale og barrikadér døren 4. Placér jer, så I ikke er synlige fra gangen, vinduer og lign. 5. Forbliv i lokalet indtil enten politiet eller en på uddannelsesstedet ansat person kalder jer ud. Hvad Handling Hvem handler 1. Spot en hændelse Kontakt politiet på 112. Alle der bliver opmærksomme på hændelsen. 2. Alarmering Alarmer alle elever og ansatte på skolen ved hjælp af megafon. Ledelse eller andre tilstedeværende på kontoret. 3. Hensigtsmæssig adfærd under situationen 4. Når hændelsen er overstået Foretag barrikadering i sikre rum. Sørg for ikke at være synlig fra døre og vinduer. Beslut om elever og ansatte skal evakueres til et fælles sted eller skal blive, hvor de er under debriefingen. Alle. Når hændelsen er overstået Skoleledelse og politi/beredskab. 5. Efter hændelsen Beslut og koordiner, hvordan debriefingen skal foregå. 6. Efter hændelsen Saml forældre og pårørende til fælles orientering. Opret panel af personer, der besvarer telefonhenvendelser. 7. Efter hændelsen Afhold pressemøde på et udvalgt sted. Ledelse og politi/beredskab. Ledelse, DS og politi/beredskab. Ledelse, DS og politi/beredskab. Så snart politiet vurderer, at der ikke længere er fare for skader mod personer, bygninger m.m. vil politiet eller en anden kendt person på skolen ved direkte henvendelse give en klarmelding. Først herefter må alle tilstedeværende forlade deres tilholdssted. Når selve faren for skader mod personer og bygninger er overstået, skal pressen, ansatte, elever og pårørende informeres om hændelsen. Derudover skal de implicerede modtage den nødvendige omsorg og krisehjælp iht. det samlede omsorgsberedskab. 5

6 Efter at krisen er overstået, danner ledelsen sammen med politi og redningsfolk sig et overblik over hændelsesforløbet og eventuelle tilskadekomne. Der afsættes én eller flere ansvarspersoner til følgende opgaver: Uskadte elever og ansatte skal samles med henblik på en debriefing. Forældre/pårørende til de uskadte elever og ansatte skal kunne henvende sig til skolen for at modtage oplysninger om situationen. Dette foregår på skolens hovednummer Forældre/pårørende til tilskadekomne skal kunne henvende sig til skolen og modtage oplysninger om situationen. Dette sker på skolens hovednummer , hvor de vil få et særligt nummer, de skal henvende sig på. En pressemeddelelse sendes ud og lægges på hjemmesiden. Det er ledelsen, der fungerer som talsmand udadtil, i samarbejde med DS samt øverste politiske ledelse. Pressemeddelelsen skal indeholde følgende: En kort beskrivelse af hændelsesforløbet og den nuværende status. Ungdomsskolens og myndighedernes reaktion og håndtering af sagen. 6