Temanummer om dåb Oktober 2005 09 / 05
2 KOMMENTAR Erling Johannsen 1. september indførtes klippekortet for alle, der fører et motorkøretøj hvortil der kræves kørekort. Det betyder, at vi skal til at passe mere på, hvordan vi færdes i trafikken, da en registreret forseelse (betyder: noteret af politiet) af de 17 nævnte i en ny pjece Pas på kørekortet afføder 1 klip. Samtidig er der så også indført strengere straffe for kørsel i spirituspåvirket tilstand, hvilket der ikke er ret meget at sige til. Hvis en fører får registreret 3 klip på 3 år sker der en betinget frakendelse af kørekortet. Hvert klip gælder i 3 år og bliver så slettet! De fleste af de 17 punkter er meget fornuftige og ret beset blot sund fornuft udskrevet i tabelform. Jeg forstår blot ikke, hvorfor man har glemt/undladt at tage ulovligt monterede mobiltelefoner med på listen, altså den slags hvor der holdes en mobil mod øret af én hånd, alt i mens føreren fræser derudaf, når nu f.eks. kapkørsel på en vej og manglende styrthjelm for en 8-15 årig passager på en motorcykel er taget med. Nu ved vi ganske vist ikke hvorfor medlemmer af Rådet for større færdselssikkerhed synes, at det er mindre vigtigt at få et megaproblem som det ulovlige mobiltelefonbrug med på listen end kapkørsel på en vej eller køren over for rødt. Hermed er vi fremme ved begrebet ansvarsbevidsthed, som tages for givet i et oplyst samfund. Børn forventes opdraget til stigende ansvarsbevidsthed med alderen, således at de når de bliver voksne kan tage vare på sig selv og andre i det samfundsliv de er en del af. De starter med at blive ledt over gaden og senere går de selv. Ansvaret vokser gradvist og det er i høj grad nødvendigt, at der sker en indlæring af, hvordan man skal forholde sig til de mange farer og risici man kan komme ud for i det daglige liv. En del af dette ansvar omfatter også andre mennesker og denne side glemmes ofte. Det er jo ikke nok, at du har sikkerhedsselen spændt, hvis du er uagtsom et øjeblik og derved kører en fodgænger eller cyklist ned. Man kan vel sige, at hvis ansvarsbevidstheden for sig selv og andre virkede 100% var et offentligt tiltag som klippekortet i grunden ret overflødigt, men papir siges at være taknemmeligt og hvad skal man dog ellers finde på for at straffe ansvarsløsheden? Fælleskirkelig gudstjeneste Søndag 30. oktober kl. 10:30 i Pinsekirken Lillevangsvej 15, Vindinge 4000 Roskilde
Præsten skriver Baptizo = Døbe Et af baptisternes særkende, som tilmed har givet navn til denne reformatoriske bevægelse, er dåben. Som baptister tror vi på, at evangeliets forkyndelse, tro og bekendelse må gå forud for dåben. Inden for den protestantiske kirke, hvorunder også den danske lutherske folkekirke hører, er der i dag en bred teologisk enighed om denne rækkefølge. Den praktiserende barnedåb, som er den mest udbredte i Danmark, begrundes derfor primært ud fra traditionen. Med lidt god vilje kan barnedåben henføres til omkring år 200, hvor der hos kirkefaderen, Irenius, er hentydninger at spore til en sådan praksis. Måske netop pga. den generelle accept der i dag er af det baptistiske dåbssyn, er der gennem de sidste årtier sket en opblødning i mange danske baptistmenigheder, hvad forholdet dåb/medlemskab angår. Godt halvdelen af alle danske baptistmenigheder har i dag en åben medlemsforståelse, mens eksempelvis de engelske baptistmenigheder i over 100 år har haft et helt åbent medlemssyn. Denne opblødning af medlemskabet skal dog ikke forveksles med, at dåben skulle have fået mindre betydning eller ønsket vægtet mindre. I Roskilde Baptistkirke er vi ligeledes påbegyndt en proces, hvor også vi ønsker at tage vores medlemsforståelse op til en fornyet overvejelse. Hvad denne proces præcis vil munde ud i, ved vi endnu ikke, men vi ønsker en samtale og have en dialog om emnet. De første samtaler har allerede fundet sted på de sidste par menighedsmøder. Med dette temanummer om dåben, ønsker vi gennem artikler og vidnesbyrd, at sætte ord på dåbens betydning. Måske ikke så meget med teologiske udredelser, men i højere grad med personlige erfaringer og vidnesbyrd. Ønsker du selv at læse mere om dåben, findes der i kirkens bibliotek flere bøger omhandlende dette emne. Disse bøger kan hjemlånes til nærmere studier. Ønsker du samtale om hvad dåben er eller har du konkrete spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte en af kirkens præster. God læselyst Claus Bækgaard 3
Af Peter Wiik Derfor valgte vi dåben Fedt! Er dette virkelig en kirke, tænkte Rikke Paarup Hansen (18 år), da hun for første gang i maj måned 2004 satte sine ben i Roskilde Baptistkirke. Hun havde aldrig været i en frikirke før og havde tidligere kun kommet ganske sjældent i Folkekirken. Jeg tænkte: Er jeg til konference eller er dette en kirke? Der stod en talerstol, der var stof på stolene, trommer i hjørnet og spa-bad oppe foran i kirkesalen. Rammerne var anderledes, end jeg var vant til. Midt i mødet kom der en bug-taler op med en dukke, som hed Viktor. Det var fed underholdning for børnene, og jeg syntes det var så sjovt, at jeg bare måtte le højt. Rikke s mor, Birte Paarup havde inviteret Rikke til sin dåb. Derfor var hun i kirke den søndag. Hun følte, at hun trivedes i kirken, selv om hun var gæst og ikke kendte nogen. Hun kunne lide formen og følte sig velkommen, og havde ikke rigtigt lyst til at tage hjem, da det hele var overstået. De følgende dage og uger tænkte hun meget over, hvad det var som hun havde oplevet og talte også med sin mor om det. Kort tid efter blev hun inviteret med i biografen for at se Mel Gibson s film, The Passion of the Christ. Den gjorde et stærkt indtryk på hende, og ved den lejlighed mødte hun andre unge fra Roskilde Baptistkirke. Hun blev inviteret med til ungdomsgudstjenesterne, Waterwalk. Så gik det slag i slag, og hun følte, at hun langsomt lærte Jesus og bibelen bedre at kende. Hun er aldrig blevet døbt som barn, men oplevede nu, at hun havde lyst til at lade sig døbe, da hun gerne offentligt 4 ville bekræfte og bekende sit venskab med Jesus. Dåbsdagen i kirken blev rigtig god. Der var mange smil og lykønskninger, og bagefter tog hun sammen med sin familie til Bakken, hvor de fejrede begivenheden. Nogle dage føler Rikke ikke den store forandring. Andre dage føler hun, at hun med sit valg traf en vigtig beslutning i forhold til hvad hun vil - og ikke vil med sit liv. Som Rikke siger: Jeg er glad for, at jeg blev døbt og har følt, at det var det rette i forholdet, Gud og mig. Han og jeg ved, at det var det rette for mig! Rikke og Kari inden dåben Forbøn og velsignelse efter dåben
Jeg var ikke i tvivl om, at det var det rette for mig at gøre, siger Kari Pedersen, der blev døbt 5. juni 2005 i kirken. Hun fortæller, at med hendes baggrund fra folkekirken, så var det egentlig ikke et skridt, som hun tidligere havde tænkt så meget på. Men efter at hun for et år siden begyndte at komme fast i kirken, kunne hun mærke, at det var et emne, som optog hende mere og mere. Hun læste mange vers om dåb i bibelen, havde samtaler med kirkens præster, ligesom hun læste forskelligt litteratur om troendes dåb. Mere og mere følte jeg mig sikker på, at det var næste skridt for mig, og deltog i undervisningen om troendes dåb, som Claus Bækgaard holdt over 3 aftener. Jeg så frem til dagen og glædede mig meget til det, som skulle ske. På dåbsdagen inviterede Kari sin datter med i kirke. Det blev en festlig og højtidelig dag. Kari følte sig rørt og mærkede Jesu nærvær i gudstjenesten, hvor hun kort delte sit vidnesbyrd. Selve dåben med fuld neddykkelse i vandet var en fin og hellig oplevelse. Det blev en festlig dag. Mange fra kirken kom hen og sagde tillykke bagefter og bød mig velkommen i menigheden. Senere på dagen blev dåbshandlingen fejret med Karsten og hendes voksne datter på en hyggelig restaurant. Siden har Kari været glad for sit skridt og oplever, at hun gennem dåben traf en god og ikke mindst rigtig beslutning i hendes liv. Bliv indsamler for Dansk Flygtningehjælp Søndag 13. november er der landsindsamling for Dansk Flygtningehjælp. Som frikirke er vi blevet opfordret af Kirkernes Integrations Tjeneste, der er medlem af Dansk Flygtningehjælp, til at stille med indsamlere. Bliv indsamler og gør en forskel Tilmeld dig i løbet af oktober til Dansk Flygtningehjælps repræsentant i Roskilde, Ingrid Bertelsen på tlf. 46 32 65 02 eller på e-mail ingrid.bertelsen@get2ne t.dk og du får din rute aftalt eller anvist. Se endvidere mere på plakat ophængt i kirkens foyer. Mini-Bibelskole onsdag 5. og 12. oktober At læse og forstå bibelen Bent Bjerring-Nielsen vil på denne Mini-Bibelskole hjælpe os til at få et bedre indblik i, hvad Bibelen er, hvordan den skal læses og ikke mindst, forstå de flere tusind år gamle tekster i dag. Desforuden vil kan give enkelte praktiske råd om, hvordan du kan komme videre med læsningen og tolkningen af Bibelen, hjemme i din egen stue. Praktiske oplysninger Der er denne gang kun ét undervisningsspor. Der vil være Filmcafé for børn under undervisningssektionen. Pris Det koster kr. 60 pr. person at deltage de to aftener og gebyret dækker undervisning og mad. Børn fra 0-12 deltager gratis. Betaling sker den første aften. Tilmelding Senest 2. oktober. Læg tilmeldingsblanketten i kirkens postkasse eller tilmeld dig på e-mail: tilmelding@rbknet.dk Husk at skrive navne og alder på alle dem du tilmelder. 5
Baptistkirken i Roskilde - en og Pinsekirken på den anden side. Vi er på vej Alle er på vej i livet, et eller andet sted hen. Sådan er det også med os i Roskilde Baptistmenighed. Her følges en gruppe mennesker sammen på livets vej, idet vi forsøger at leve livet ud fra den kristne tro, sådan som vi forstår det ud fra Ny Testamente. Vi er kommet kortere eller længere på vejen. Nogle synes at have været her altid, og de er nu gamle. Hele tiden er nogle vokset op i menighedens fællesskab, så de næsten ikke har kendt til andet kirkeliv, eller de er flyttet hertil fra en anden baptistmenighed eller fra en anden frikirkelig eller en folkekirkelig baggrund. Ja, i over hundrede år, har der været baptister i Roskilde, og menigheden består som sagt både af dem, der voksede op i fællesskabet og de mange nye, der hele tiden er kommet til, og som enten har haft en anden kirkelig baggrund eller nærmest har været uvidende og spørgende og søgende i forhold til den kristne tro, da de begyndte at komme. Vi er alle som danskere prægede af at leve i et land, hvor den kristne grundtone er evangelisk luthersk. På denne baggrund finder vi vores identitet i baptistkirken, der ligesom folkekirken hører til i den universelle kristne kirke, som strækker sig fra Den katolske og Den ortodokse Kirke på den ene side til frikirker som Baptistkirken 6 Af Torsten Højberg Børn og unge må lære Jesus at kende I Baptistkirken er den bevidste tro på Jesus Kristus som Guds Søn og som Frelser og Herre forudsætningen for dåben. Derfor praktiserer vi ikke barnedåb som i Folkekirken, hvor en anden svarer for spædbarnet, der ikke forstår, hvad der foregår. Til gengæld har vi barnevelsignelse med forbøn for det lille barn. Og vi satser meget på, at børn, der vokser op i kirkens fællesskab får mulighed for sammen med jævnaldrende at lære Jesus at kende i Børnekirken, hos spejderne, i teengruppen Way-Out og som unge i ungdomsgruppen Waterwalk. Alle er velkommen, også selvom de ikke tidligere har haft nogen tilknytning til menigheden. En broget skare følges ad I en baptistkirke med et sprudlende liv er der altid troende i en hvilken som helst alder, som endnu ikke er blevet døbt, fordi de ikke har bedt om det. Der er ikke noget forkert i at være der, hvor vi hver især er i vores livsvandring, når blot vi er villige til lade os forandre ud fra den indsigt og erfaring, som vi får i fællesskabet med Kristus og hinanden. Og når vi med tiden får større gehør for Guds tilskyndelser og ledelse sammen med andre troende, vil vi også skærpe sansen for at kende Gud i hverdagen, hvor vi ikke er i menighedens midte. Det er en tilfredsstillelse at komme videre og lære at forstå Gud, os selv og hinanden bedre. I den proces er det en stor hjælp at kunne dele sit liv med andre, der forsøger sig på samme vej. Her i menigheden er vi således en broget skare, som følges ad,
kirke på vej - også for dig fordi vi kan li at være sammen, og fordi vi alle et eller andet sted er fascinerede af at måtte følge Jesus i vores vestlige postmoderne og sekulariserede tid, som er præget af en generel uvidenhed om, hvad det vil sige at være kristen. Det koster ikke noget at slå følge med os for at prøve at finde troen på Jesus eller at vokse i troen sammen med andre, som også er kommet til tro. Du er altid velkommen til at komme i Baptistkirken. Dåben er for den troende Når man er kommet til tro på Jesus og ønsker at følge Ham, er der ikke noget, der er mere naturligt og meningsfuldt end at lade sig døbe på samme måde, som vi læser om det i Bibelen. Det var ved at læse Ny Testamente, at jeg med en folkekirkelig baggrund blev overbevist om, at der her kun er tale om dåb af bevidst troende, som derved selv bekender deres tro på og overgivelse til Kristus. Jeg husker det som det var i går, da jeg 19 år gammel i 1962 blev døbt. Det var fascinerende at overgive sig til Kristus ved i dåben at blive dykket ned under vandet og straks at blive rejst op igen. For netop denne handling illustrerer og dramatiserer, at den, der i tro på Kristus lader sig døbe, har del i Jesu død og opstandelse til syndernes forladelse, frelse og evigt liv. Cliff Richard fortæller om sin dåb Tidligere havde min præst, David Pawson, talt om, at dåben symboliserer en ny ren og frisk start, og det var en underlig følelse af lethed jeg havde, da jeg klatrede ud af det lille bassin, dryppende og ussel. Det var ikke noget antiklimaks eller nogen tomhed men en øjeblikkelig bevidsthed om, at jeg virkelig var fri for alt, som ødelagde, hindrede og trak mig ned. Det er en del af det mirakel, som Gud gør for et menneske. Og så fortsætter Cliff: Kristendom er ikke et liv, hvor du forhåbentlig og med en jernvilje bliver renere til du til sidst bliver en snehvid engel. Nej, den kristne starter som ren. Når vi først tager imod det, som Jesus tilbyder og begynder at følge Ham, så er vi vaskede, skyllede og hængt til tørre. Jeg skal hilse og sige, at så kan du holde dit hoved oppe og vide, at hvad angår dit forhold til Gud, så er der ikke en eneste plet på dit gode navn og rygte. Hvor fantastisk! Den døbte er fortsat på vej Selvom vi ved at overgive os til Kristus i dåben starter som nyvaskede og rene i vort indre, så lever vi stadig i denne verden med en konstant åndelig forurening. Derfor må vi fortsat vandre med såvel søgende som overbeviste kristne i menighedens fællesskab, hvor vi støtter og hjælper hinanden til at leve som kristne i vor tid, og vi må fortælle om livet med Jesus til andre, der endnu ikke kender Ham. Sammen med alle andre kristne har vi så håbet om, at vi frelst af nåde ved troen på Jesus efter døden må have del i det evige liv hos Gud. Indtil da har vi brug for at være på vej sammen i Baptistkirken. Her er du og dine kære også velkomne. 7
Af Claus Bækgaard Dåben som en symbolsk handling Der er i denne tid en fornyet interesse for ritualer og symboler. Den sidste Roskildenatten med teamet Ritualer, er et godt eksempel på denne interesse. Kirken, der gennem sin 2000 års historie har gjort brug af ritualer og symboler, har været kendt for disse, om end der har været perioder i kirkens liv, hvor betydningen af symbolerne og ritualerne har været kraftigt nedbetonet. Ikke mindst, hvad frikirkerne angår. Symboler og ritualer giver en form for tryghed, men er måske til tider også omgivet med en vis mystik. Dåben er et af disse elementer, som enten kategoriseres som et ritual eller en symbolsk handling. Som ydergrænser på hver sin side, finder vi troen på, at det er vandet, der gør forskellen at vandet i sig selv næsten er noget magisk. Myndighedernes tvangsdåb af de første baptister i Danmark, der undlod at lade sine børn døbe, er et eksempel på dette. I den modsatte grøft finder vi troen på, at dåben kun er en ydre handling, der alene har med en signalværdi for omverdenen at gøre. Når vi taler om dåben som en symbolsk handling, er det derfor vigtigt at forstå, hvad et symbol er. Ofte bruger vi det om noget, der i princippet ikke har nogen reel betydning. Forståelsen af hvad et symbol er, går dog meget dybere. Den kendte svenske præst, forfatter og retræteleder Peter Halldorf skriver: Ordet symbol kommer af det græske Symballo som betyder holde sammen eller forene. Symbolet forener det ydre og det indre. Ånden og materie, synligt og usynligt, bindes sammen. I symbolet eller symbolhandlingen er der noget, vi kan se, 8 men også noget, som er skjult for øjet. Ordets oprindelse kan give et fingerpeg om, hvordan man fra begyndelsen tænkte. Symbol var i antikken navnet på den lertavle, som blev brudt i to dele, når der blev indgået pagt, f.eks. mellem to byer. Hver part i pagten fik da hver sin del af lertavlen. Det ene stykke var et tegn på, at der fandtes noget mere, noget man ikke kunne se. Men det var samtidig en del af det, som fandtes hos den anden, det man ikke så. De to parter, som havde hver sit lerstykke, havde del i hinanden, symbolet var et pagtstegn Dåben er et symbol med dette dybe indhold. Det er et tegn, et vidnesbyrd, som alle kan se, samtidig med at den, der døbes, bliver delagtig i det, der fuldbyrdes i dåbshandlingen: Foreningen med Kristus i hans død, begravelse og opstandelse sker her på en virkelig måde, ikke kun billedligt. Gennem Åndens kraft bliver noget så almindeligt som vand et middel til forening med himlens og jordens skaber. Tanken svimler. Vi hører ordene: Jeg døber dig til Kristus og fornemmer, at vi står overfor et mysterium. Et menneskes liv forenes nu med Guds eget liv. Det himmelske indgår en pagt med det jordiske. Ånden og materie kysser hinanden. Vi falder ned i tilbedelse overfor det, vi aldrig kan forklare kun blive forklaret af. Fra bogen: Drik dybt af ånden. Trykt med tilladelse fra www.boedal.dk
Kend din menighed Kend din menighed er en artikelserie, der sætter fokus på de mange mennesker, vi ser søndag efter søndag, men som vi måske ikke kender særlig godt. Af Peter Wiik Man sidder ikke længe over for Kari Pedersen (49 år), før man finder ud af, at hun er en engageret kvinde med et stort hjerte for andre mennesker. Livet har været omskifteligt, men glæden og livsmodet har hun bevaret, og hun har fortsat lyst til at kaste sig ud i nye udfordringer i livet. Egentlig blev der ikke talt meget om Gud i barndomshjemmet i Albertslund. Faktisk var det Kari s farmor, som vakte interessen i Kari, idet hun altid, når de var sammen, bad Fadervor. Senere blev denne interesse vakt yderligere, når der blev holdt andagter hos de grønne spejdere. Konfirmationsundervisningen betød også meget for hende, og interessen for dét med Gud og Jesus var stor. Efter folkeskolen gik hun på Roskilde Handelsskole og derfra videre til Handelshøjskolen i København, hvor Kari læste engelsk og tysk på korrespondentlinien i 3 år. Det blev til sekretærjobs hos bl.a. DAK i Roskilde og hos Siemens, hvorefter hun drev sit eget firma i 6 år. Kari var i en årrække tilknyttet folkekirken, Lindehøj Kirke i Herlev. Hun har været meget aktiv dér, med opgaver i sognecafeen, hun var besøgsven, leder af både en børne- og juniorklub osv. Kari blev gift i 1975. Hun og hendes mand fik 2 børn sammen. I disse år kom de hos Jehovas Vidner. Ægteskabet varede i 10 år, hvorefter de blev skilt. Efter skilsmissen forlod hun Jehovas Vidner. Firmaet blev solgt og Kari var nu alenemor med børnene på dengang 3 og 8 år. Det blev til en del skiftende jobs, og hun vendte tilbage til rødderne i Lindehøj Kirke, hvor hun engagerede sig igen. I april 2004 mødte hun sin kæreste, Karsten Kristiansen. Han kom i Pinsekirken i København. De ville gerne finde en fælles menighed at komme i. Et par måneder senere besøgte de Roskilde Baptistkirke. De blev vist rundt, talte med én af præsterne og følte sig rigtig velkomne. Siden har de kommet i kirken, og har været meget glade for det. Kari har engageret sig på et af café-holdene, ligesom hun bl.a. hjælper til med madlavningen til Alfa, som er et kursus for kirkesøgende, hvor man bl.a. spiser sammen. Kari brænder for evangelisation og mission. Hun har selv rejst både i England og Estland med missionsorganisationen, Operation Mobilisation, ligesom hun både i 2001 og 2003 i længere perioder har arbejdet på børnehjemmet Emmanuel hos Merethe og Jordan gennem organisationen Leve Børnene. Kari arbejder i dag som handicaphjælper. Et job som hun er glad for, og hvor hun føler, at hun kan være noget for de mennesker, som hun har med at gøre i sin hverdag. 9
Oktober 2005 lø 1. kl. 14:00 Aglow kl. 19:00 Waterwalk Tema: U2-Peace On Earth v/rino Pagels sø 2. kl. 10:30 Gudstjeneste v/ Per Hansen MC kirken og Bendt Hansen Vridsløselille fængselskor medvirker. Caféen er åben ti 4. kl. 18:00 Way-Out. Event på Skovbo efterskole kl. 18:00 Spejder kl. 19:00 Menighedsrådsmøde kl. 19:30 Kvindekredsen. Besøg af Kamilla og Rino Pagels on 5. kl. 14:00 Seniormøde. Vi fejrer H.C.Andersen v/greta Jørgensen, Lyngby kl. 18:00 Mini-bibelskole sø 9. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/ Claus Bækgaard kl. 10:20 Cafe hygge kl. 11:00 Formiddagsgudstjeneste v/ Claus Bækgaard og Erik Kristiansen For hele familien - Børnekirke ti 11. kl. 18:00 Spejder on 12. kl. 18:00 Mini-bibelskole to 13. kl. 19:00 Way-Out sø 16. kl. kl. 09:30 11:00 Morgengudstjeneste v/ Torsten Højberg Formiddagsgudstjeneste v/ Kjell Aanensen og Claus Bækgaard For hele familien - Børnekirke on 19. kl. 14:00 Seniormøde. Bibeltime v/ Torsten Højberg kl. 18:00 Alpha kursus fr 21. kl. 16:00 Way-Out. Teenage-overnatning i kirken. sø 23. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/ Torsten Højberg kl. kl. 10:20 11:00 Cafe hygge Formiddagsgudstjeneste v/ Torsten Højberg og Lars Mortensen For hele familien - Børnekirke ti 25. kl. 18:00 Spejder on 26. kl. 18:00 Alpha kursus to 27. kl. 19:00 Way-Out lø 29. kl. 9:00 Alpha-kursus sø 30. kl. 10:30 Fælleskirkelig gudstjeneste i Pinsekirken 10
Det for mænd Lørdag 8. oktober kl. 9:00 Øde Hastrupvej 65 Taler: Jens Peder Pedersen Emne: Er tilgivelse altid muligt? Yderligere information Erik Kristiansen tlf. 46 36 25 37 Aglow Lørdag 1. oktober kl. 14:00 Taler: Johannes Fuchs Yderligere information Hildegard Rasmussen tlf. 46 37 05 90 Kvindekredsen inviterer til en spændende aften tirsdag 4. oktober kl. 19:30 med vort nye ungdomspræstepar Kamilla og Rino Pagels. De vil fortælle om dem selv og deres arbejde og visioner for de unge i vores menighed. Alle er velkomne. På grund af efterårsferie er der ikke Café hygge mellem de to gudstjenester søndag 16. oktober. Bedemøder i Baptistkirken De kom i enighed i templet hver dag jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest Ap.G. 2, 46-47 Onsdag kl. 17:00-18:00 i rum 11 for mænd Fredag kl. 10:30-11:30 i biblioteket Søndag kl. 10:00 i rum 11 v. gudstjeneste 10:30 Redaktion: Anne Dorthe Johannsen (ans.) tlf. 46 38 49 50 adj@glimpse.dk Layout og sats: Anne Dorthe Johannsen Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri K. P. Danøsvej 3 4300 Holbæk Oplag: 800 eksemplarer Distribution: Jane Daugaard Indlæg til redaktionen: Mrk: Bladet»Baptistkirken«Vindingevej 32 4000 Roskilde Eftertryk tilladt, dog kun efter aftale med ansv. Menighedens kontaktadresser: Præster: Torsten Højberg tlf. 46 37 24 42 træffes ikke fredag th@rbknet.dk Claus Bækgaard tlf. 46 37 24 49 cb@rbknet.dk Rino Pagels rp@rbknet.dk Kontorets tlf. 46 35 46 33 Sekretær: Jane Daugaard jd@rbknet.dk Træffes på kirkens kontor tirsdage kl. 18-19.30 tlf. 46 35 46 33 Kasserer: Lizzi Lynge Nielsen tlf. 46 32 46 23 Giro: 6 01 31 47 Menighedens hjemmeside www.baptistkirke.dk 11
Afsender Baptistkirken i Roskilde Vindingevej 32 4000 Roskilde Baptist! - Hvad er det? Baptist: En baptist er først og fremmest en kristen, en person som tror på Gud og forsøger at erfare mere om Gud gennem Bibelen og bønnen. Som kristen er man frelst ved troen på Jesus Kristus; Guds søn, som døde for alles synd, men genopstod og lever i dag. Baptist: Baptistkirken hører til den store familie af kristne kirker. I Danmark er det en frikirke på linje med Pinsekirken. I modsætning til Fol kekirken døber baptister ikke spædbørn, men velsigner dem. Uanset alder døbes den enkelte efter eget ønske på bekendelse af troen på Jesus Kristus som Frelser og Herre. Det sker ved fuld neddykkelse i kirkens dåbsbassin. Baptist: På verdensplan er Baptistkirken et af de største kirkesamfund med ca. 47 mill. medlemmer (foruden udøbte børn). I USA er Baptistkirken landets største kirke samfund. Det overgår f. eks. langt den Luther ske Kirke, den som vi kender her i landet som Den Danske Folkekirke. Baptist: Her i Roskilde er Baptistkirken en menighed på knap 260 medlemmer. Kirken ligger på Vin dingevej 32. Menighedens aktiviteter er man gesidede, bl. a. gudstjeneste, spejderarbejde, ungdomsklub, ældrearbejde. Alle er velkomne til at besøge menigheden gennem disse aktivi teter. Baptist: Roskilde Baptistmenigheds blad informerer om, hvad der sker i menigheden. Bladet deles ud på skift i boligkvarterer i byen. Hvis De har fået bladet gennem husstandsomdeling, er det nødvendigt at give tilsagn til Jane Daugaard (se adresse side 11), for at modtage dette blad fast. Bladet tilsendes gratis og uforpligtende overalt i Danmark. Søndag 2. oktober kl. 10:30 medvirker fangekoret fra Vridsløselille Statsfængsel i Gudstjenesten, hvor Per Hansen fra MC-kirken taler. Fangekoret har lavet en CD Forbryderalbummet, hvor overskuddet på 70.000 kr. gik til Børnetelefonen under Børns Vilkår. Louise Adrian organist og korleder udtaler: Mange advarede fangekoret om, at der kunne indtræffe en nedtur efter projektet med CD en, men koret er tværtimod blevet mere engageret, har fået nye udfordringer, mål og bestillingsopgaver, bl.a. en børnesang til TV 2 og en række kirkekoncerter. De indsatte oplever et forpligtende fællesskab, hvilket gør Fangekoret til et etableret og vellykket resocialiserende projekt.