Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013/14 Institution VUC Vest, Esbjerg Afdeling, Eksamens nr. 582 / Skolenummer 561248 Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Hf-toårigt Den naturvidenskabelige faggruppe C-niveau HF-bekendtgørelsen, toårigt hf, (juni 2010) John Theil Pedersen (geografi), Jane Harbo(kemi) og Jens Christian Thomsen (biologi) 13 Y Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Vand: Salte og Marine miljøer. Herunder vejr og klima Vand: Ferskvand, vandmiljøer og vandets kredsløb. Befolkning, fødevarer, sundhed, ernæring. Olie og energi, Nordsøens olie. Side 1 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Indhold VAND: Salte og Marine miljøer Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof: Gunnar Søgaard Jensen.: SALT - fra atom til oplevelse, Forlaget Savanna.dk 2005 Side 9-21 (Atomets opbygning, formler og navngivning, kemiske reaktioner, grundstoffernes periodesystem, ioner og ionforbindelser) Kim Rongsted Kristiansen og Gunnar Cederberg: Aurum kemi for gymnasiet 1 Forlaget Malling Beck 2006 Side 6-18 (grundstoffer, kemiske rektioner, navngiving) Alverdens Geografi (GO-forlaget): Vadehavet 268-269. Alverdens Geografi:Vejr og klima s. 29-63 Vadehavet og marsken Vadehavet som økosystem s 1-35 Kopierne om Macomasamfundet og dyrenes nye navne fra Danmarks Natur bd. 3 Supplerende stof: Gunnar Søgaard Jensen.: SALT - fra atom til oplevelse, Forlaget Savanna.dk 2005 Side 22-31, 63-72 (Salt i vand, opløselighed, saltsydning, kalk, fældningsreaktioner) Kim Rongsted Kristiansen og Gunnar Cederberg: Aurum kemi for gymnasiet 1 Forlaget Malling Beck 2006 Side 46-51 (Salt i Danmark, saltudvinding). Film om Saltfremstilling i Mariager. Akzo Nobel Film: Havet sletter alle spor del 1 Tidevandskurver og prognoser DMI DR2. Viden om: Vadehavet DR 2 Viden om : Vejret Google Earth, satellitbilleder fra Vadehavet Rapport: Vadehavet som økosystem. Rapport: Vadehavet Rapport: Saltindhold i havvand Omfang Anvendt samlet uddannelsestid 56 timer Side 2 af 9
Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Introduktion af grundlæggende naturvidenskabelig metode. Anvende naturvidenskabeligt fagsprog, herunder symbolsprog. Faglige mål: Vadehavet som økosystem, Biotiske/abiotiske dele i økosystemet Kulstofkredsløb og fotosyntese/respiration. Kiselalgernes produktion Kalkdannelse hos alger og muslinger Energistrøm i økosystemet Dyrelivet i vadebunden (Macoma samfundet) Næringssalte kvælstof / phosphor. Tidevand, bølger og havstrømme Landskabsdannelse Påvirkning af vejret Klimaændringer Grønlandspumpen Vejrprognoser og observation Havvandets saltindhold Væsentligste arbejdsformer Atomets opbygning. Grundstoffernes periodesystem. Afstemme reaktionsskemaer. Ioners opbygning. Salte og iongitter. Navngivning af små molekyler og salte. Saltes opløselighed og fældningsreaktioner. Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde. Klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejdsform, film, virtuelle demonstrationer, informationssøgning IT, rapportskrivning. Eksperimentelt arbejde. Side 3 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 Indhold VAND: Ferskvand, vandmiljøer og vandets kredsløb Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof: Biologi til tiden. Nucleus. 2. udg. s. 117-137,168-169 Kim Rongsted Kristiansen og Gunnar Cederberg: Aurum kemi for gymnasiet 1 Forlaget Malling Beck 2006 Side 95-104, 110-112, 121-128, 134-136 (molekylforbindelser, kovalent binding, tilstandsformer, polaritet, blandbarhed, formelmasse, stofmængde elektronprikformel) Helge Mygind etc.: Basiskemi C, Forlaget Haase & Søns forlag 2010 Side 52-60, 67-74, 79-88,89-93 (H 2 O, molekylforbindelser, kovalent binding, tilstandsformer, polaritet, blandbarhed, formelmasse, stofmængde, mængdeberegning) Alverdens Geografi: Vand 65-81 Supplerende stof Kim Rongsted Kristiansen og Gunnar Cederberg: Aurum kemi for gymnasiet 1 Forlaget Malling Beck 2006 Side 128-133,137-140 (molekylets form, elektronnegativitet) Viden om vand (Årh.Univ.) Vand på jorden.(udvalgte figurer) m. opgaver Måling af tværsnit, Strømhastighed og vandføring, sedimenttransport. Nitratkredsløbet og Nitrat i grundvandet (Århus kommune) Vand i mennesket DR2, Viden om: Vand Rapport: Assenbæk og Letbæk Dambrug Rapport: Natron Rapport : Vand Omfang Anvendt samlet uddannelsestid 56 timer Side 4 af 9
Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Der arbejdes specielt med videreudvikling af eksperimentel praksis og skriftlig rapportering (Journaler og rapporter). Opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser feltarbejde(ekskursion til Assenbæk- og Letbæk Dambrug / Kybækken) log / rapportskrivning Faglige mål Vandets kredsløb og depoter Variationer i depotfordelingen, klimabetinget Kredsløbets betydning for landskabsdannelsen Vandforbruget, grundvand. Molekyleforbindelser Elektronparbinding og polaritet Mængdeberegning Vand (som opløsningsmiddel) Mikroskopanvendelse, smådyrsanalyse. Vandprøvemåling, Ammonium, phosphat, temp., ph, iltindhold. Fotosyntese og respiration Biomonitering (Makroindeks) Vurdering af belastningen af vandløb ud fra biologiske data og fysiske/kemiske målinger Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde. Klasseundervisning/ gruppearbejde / eksperimentelt arbejde / ekskursion / projektarbejdsform/ arbejdsark/ molekylbyggesæt/virtuelle demonstrationer. Side 5 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 3 Befolkning, fødevarer, sundhed og ernæring Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof Biologi til tiden Nucleus. 2. udg. s 14-15,19-25+26-29,35-45, 85,89, 96-100,101-111, 149-153 Biologibogen Rev udg. Systime s 214-216(blodtyper). + Kopier om eldonkortet Noah 76: Tilsætningsstoffer s.21-28 Kost, tilsætningsstoffer, fordøjelse, hjerte, blodkredsløb og lunger, celler, genetik, DNA og proteinsyntese, blodtyper. Alverdens Geografi (GO) Befolkning 83-103. Helge Mygind etc.: Basiskemi C, Forlaget Haase & Søns forlag 2010 Side 100-111. (Stofmængdekoncentration) Supplerende stof Helge Mygind etc.: Basiskemi C, Forlaget Haase & Søns forlag 2010 Side 89-95, 112-115, 153-170 (syrer og baser, ph Syrers og basers styrke, Indikator, syrebasetitrering) DR 2 Viden om: Befolkning Danskernes akademi: Sundhed og sygdom: Fedme Skriftligt arbejde: Rapport: kostanalyse på EDB. Rapport: Hjertet og blodkredsløbet. Rapport: Blodtyper. Rapport : Befolkning Rapport: Titrering af eddikesyre Rapport: Neutralisation Journal: ph i hjemmet Side 6 af 9
Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Anvendt samlet uddannelsestid 56 timer Kompetencer, læreplanens mål, progression Der arbejdes fortsat med it i forbindelse med kostanalyse på EDB og udstrakt brug af internet i forbindelse med tilsætningsstoffer Faglige mål: Relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden Udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt Analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller Fagligt indhold: Organiske stoffer: Kulhydrater, fedt, proteiner Vitaminer, mineraler, Tilsætningsstoffer og E-numre Udvalgte organsystemers opbygning og funktion set i en sundhedsmæssig sammenhæng Befolkningsvækst og prognoser, samt alders- og kønssammensætning Globale fødevareproblemer og fødevareproduktion Malthus teori overført til nutidsforhold. Blackers model. Syrer og baser, Neutralisation, ph Stofmængdekoncentration. Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde. Klasseundervisning, gruppearbejde, informationssøgning IT, virtuelle demonstrationer, projektarbejde, eksperimentelt arbejde, skriftligt arbejde, kurvetegning, figurfortolkning, Side 7 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 4 Indhold Olie og energi, Nordsøens olie. Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof. Alverdens Geografi Energi 223-241. Kim Rongsted Kristiansen og Gunnar Cederberg: Aurum kemi for gymnasiet 1 Forlaget Malling Beck 2006 Side 141-163, 116-117 (Organiske stoffers opbygning, navngivning, tilstandsform og blandbarhed. Alkaner, alkener og alkyner, Raffinaderi, Reaktionstyper, idealgasloven.) Biologi til tiden Nucleus. 2. udg 122-123 Journal: Olie og Seismiske målinger Rapport: Lightergas Omfang Anvendt samlet uddannelsestid 56 timer Side 8 af 9
Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Kompetencer, læreplanens mål, progression Opbygning af organisk stof, fotosyntese. Energiproduktion og energiforbrug. Oliedannelse Olieforekomst og produktion og produktionsteknologier. Geologisk efterforskning. Carbonhydrider, især alkaner Organiske stoffers opbygning Navngivning. Forbrændingsreaktioner. Blandbarhed. Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde. Klasseundervisning, gruppearbejde, rapportskrivning, informationssøgning IT, Eksperimentelt arbejde. Demonstration.Virtuelle demonstrationer. Side 9 af 9