Shoppingcentrene bliver stadig mere populære hos danskerne Shoppingcentrene har de sidste seks år fået rigtig godt fat i kunderne. Tallene viser, at der er erobret store markedsandele i forhold til detailhandlen generelt, og omsætningen de tre seneste kvartaler i 2011 får Steen & Strøm til at se lidt lysere på 2012. Året 2011 blev et år, der startede skidt, men samlet set endte på et tilfredsstillende niveau for de 16 shoppingcentre, der administreres af Steen & Strøm Danmark. Især december blev omsætningsmæssigt et lys i mørket for den vigtige varegruppe beklædning, sko og tilbehør, der steg med ikke mindre end fem procent. Det viser Centerbarometeret, som hvert kvartal opgør omsætning og kundetal for Steen & Strøms 16 danske centre. En pil opad Samlet set endte omsætningen i centrene for hele året 2011 med en lille pil opad. Handlen med dagligvarer kunne konstatere et fald i omsætningen, men det blev opvejet af fremgang hos butikkerne med udvalgsvarer. Forventningerne om vækst i 2011 blev ikke indfriet, da den generelle økonomiske krise ikke vil slippe sit tag i os helt så hurtigt, som vi havde håbet. Men udviklingen set over året 2011 gør, at vi bevarer optimismen i forhold til året i år og forventer en beskeden vækst i den samlede omsætning, siger Marketing Director Claus Tüchsen, Steen & Strøm Danmark. Grobunden for de positive forventninger trods en europæisk gældskrise, et mindre rådighedsbeløb hos danskerne og faldende forbrugertillidsindikatorer er især fremgangen i udvalgsvarehandlen i de sidste tre kvartaler i 2011. Vækst i discount gået udenom centrene Ser man isoleret på handlen med dagligvarer viser centerbarometeret et fald på to procent sidste år. Og det har sin helt egen forklaring. Når udviklingen i centrene på dette område strider imod den tilsvarende udvikling i den danske detailhandel generelt, hænger det givetvis sammen med den voldsomme vækst, som er sket på markedet for discountvarer. De har i kriseårene hentet store markedsandele. Og da vi kun har få discountbutikker i centrene har denne vækst ikke smittet af her, siger Claus Tüchsen. Kundetal lidt ned Faldet i handlen med dagligvarer afspejler sig også i kundetallenes udvikling i de 16 centre, som Steen & Strøm administrerer. De har ligget meget stabilt i de senere år. Sidste år faldt kundetallet med én procent i forhold til året før, mens det i 4. kvartal faldt med tre procent samlet set. Faldet skal igen nok først og fremmest ses i sammenhæng med tilbagegangen i salget af dagligvarer, som jo i høj grad er med til at skabe kundestrøm, siger Marketing Director Claus Tüchsen. Sammenholdt med den stabile udvikling i omsætningen viser det lidt lavere kundetal, at kunderne, specielt på udvalgsvaresiden, købte for mere, end de plejer. Nye, store markedsandele Krise eller ej. Ser man tilbage på de sidste seks år i shoppingcentrene og sammenligner med den samlede detailhandelsudvikling i Danmark, er billedet meget klart: Centrene bliver mere og mere populære hos danskerne. Uafhængigt af den økonomiske situation kan vi konstatere, at vi de senere år har vundet store markedsandele. Differencerne ligger inden for udvalgsvarer på mere end tyve procent i vores favør, og det er selvfølgelig særdeles tilfredsstillende. Det viser jo blandt andet, at den måde vi udvikler og indretter centrene på falder i god tråd med, hvad kunderne ønsker og forventer, siger Claus Tüchsen. I mere præcise tal viser en opgørelse af omsætningen over de sidste seks år således en fremgang på 11 procent i de Steen & Strøm-administrerede centre. Det dækker over en stigning i handlen med udvalgsvarer på 15 procent og i handlen med dagligvarer på to procent. I samme periode 2005 til 2011 har den danske detailhandel generelt oplevet en mere beskeden vækst i omsætningen på én procent. Udvalgsvarerne er gået seks procent tilbage, mens dagligvarehandlen er gået ni procent frem. For den vigtige varegruppe beklædning, sko og tilbehør har udviklingen i Steen & Strøms centre givet en fremgang på 12 procent i de sidste seks år, mens den i detailhandlen generelt har givet en tilbagegang på ni procent. Yderligere oplysninger fås hos Claus Tüchsen, Marketing Director Steen & Strøm Danmark A/S på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 40. Læs også om bl.a.: Tilbudsorgier trak folk til.... side 2 Nyt liv i SlotsArkaderne... side 3 Kick-off til nyt citycenter i Odense. side 5 Mere plads til leg i Bryggen... side 7 Små butikker midt i kundestrømmen... side 10 Steen & Strøm Danmark udvikler og driver 16 butikscentre i Danmark og er en del af norskejede Steen og Strøm, der er Skandinaviens største centerudvikler og -manager med 42 centre i Skandinavien. Centrene, hvoraf de 13 drives for Danica Pension, har et samlet udlejningsareal på ca. 550.000 m² og rummer mere end 1.000 butikker. Du kan på hjemmesiden www.steenstrom.dk finde yderligere oplysninger om os, herunder hvilke centre, vi driver og udvikler.
2 Tilbudsorgie trak folk til Kunderne strømmede til, da shoppingcentrene i 10 dage i oktober/november gik sammen om en storstilet landsdækkende priskampagne. Kampagnekonceptet lød på WOW-shopping og fik helt efter hensigten folk til virkelig at spærre øjnene op. 1000 butikker i 15 centre deltog og øsede ud af gode tilbud, som for en stund skubbede realiteter som krise og stagnation i baggrunden. Priskampagnen løb af stabelen fra fredag den 28. oktober til søndag den 6. november 2011 og havde MasterCard som hovedsponsor. Herfra arrangerede man blandt andet store konkurrencer i alle centrene, hvor kunderne kunne vinde penge tilbage for deres køb. Og sammen med alle de andre initiativer i de 10 dage tiltrak det sig ikke bare kundernes, men også mediernes store opmærksomhed. Vi satsede på massiv omtale af kampagnen i både nationale og lokale aviser, tv og radio. Og det må vi sige at vi fik, hvilket er særdeles tilfredsstillende, siger Marketing Manager Annemette Wørmer i Steen & Strøm. Dermed er grunden også lagt for at opfylde ønsket om at gøre WOWkampagnen til en tilbagevendende begivenhed hvert efterår. Især sammenholdt med de mange positive tilbagemeldinger fra både centre, kæder og butikker. Vi har en klar forventning om, at WOW priskampagnen gentages i efteråret 2012. Centrene ser store fordele ved sådanne fælles kampagner, der skaber stor synlighed, og som kan løfte kundestrøm og salg, siger Annemette Wørmer. Ud over den store kundetilstrømning i kampagneperioden fremhæver hun endnu et positivt resultat af initiativet, nemlig at websitet wowshopping.dk genererede knap 90.000 unikke besøgende og 1,3 millioner sidevisninger. Yderligere information fås hos Annemette Wørmer, Marketing Manager i Steen & Strøm Danmark, på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 51.
3 Nyt liv til SlotsArkaderne Så er det ganske vist. Bilka åbner i SlotsArkaderne i slutningen af marts. Og dermed kan både butikker og kunder godt begynde at glæde sig til et fuldt genskabt og velfungerende center uden håndværkere og alt for store tomme arealer. En af dem, der ser mest frem til åbningsdagen er Center Manager Pia Lynggaard, som siger: Det bliver fantastisk at kunne byde Bilka velkommen. Vi har savnet et sted, hvor man kunne handle dagligvarer, så det er en glædelig nyhed. Og jeg er sikker på, at det vil skabe nyt liv i hele centret og trække en masse nye kunder til. Helt konkret håber Pia Lynggaard, at antallet af nytilkommere bliver på mere end en million, sådan at centret i alt kommer over de fem millioner besøgende på årsbasis. Og denne udsigt til et stort antal kunder har også allerede skærpet nye lejeres interesse for SlotsArkaderne markant. Derfor tør centerchefen godt love, at 2012 vil byde på flere åbninger i centret uden at hun dog er parat til at sætte navne på dem endnu. Den nye Bilka bliver på små 10.000 m², inklusive et havecenter, og kommer til at se ud som andre Bilka er med hele sortimentet på hylderne. Der, hvor butikken i Hillerød vil skille sig ud, er på serviceniveauet. Det bliver en del højere end normalt, hvilket kommer til at betyde flere ansatte til at betjene de nordsjællandske kunder. Forklaringen herpå er, at Dansk Supermarked, som ejer Bilka, ser Hillerød som et sted, hvor man kan få mere ud af butikkens specialområder. Åbningen af Bilka sker i slutningen af marts og vil blive fejret på behørig vis. Blandt andet med masser af gode tilbud og lange åbningstider de første dage. Ikke alene i Bilka, men også i samtlige centrets øvrige butikker, sådan at kunderne kan shoppe hele vejen rundt fra tidlig morgen til sen aften. Trods de mange nye kunder behøver ingen være nervøse for parkering. Ifølge en analyse, som SlotsArkaderne har fået udarbejdet, skulle det nuværende antal P-pladser være tilstrækkeligt. Yderligere information fås hos Pia Lynggaard, Center Manager i SlotsArkaderne, på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 15.
4 Ny café og ny butik i Field s En af de mest populære og hurtigst voksende danske cafékæder slår om få uger dørene op i Field s. Det er Baresso Coffee, som tilbyder alverdens varme drikke og gode spiseoplevelser i hyggelige omgivelser. Stifter og direktør i kæden, Kenneth Luciani, siger om åbningen i Field s: Vi har gennem længere tid modtaget forespørgsler og haft ønske om at åbne en kaffebar i Field s og dele glæden ved god kaffe med gæster i Ørestaden. Det glæder os at have identificeret et super lokale, hvor vi kan indrette en flagskibs- Baresso med plads til cirka 100 gæster. Den bliver indrettet sådan, at den kan tilbyde et timeout til alle shoppere, veninder, venner, forretningsfolk, studerende og andre, der blot ønsker at nyde en lille luksus i hverdagen. Kaffebaren i Field s bliver den 28. Baresso Coffee i rækken og åbner i slutningen af februar 2012. Forkælelse til hænder og fødder Det internationale succeskoncept ProfessioNAIL er kommet til Field s, hvor de om kort tid åbner ny butik. Et hold af professionelle og veluddannede medarbejdere står klar til at forkæle kunderne. De tilbyder både manicure, pedicure, kunstige negle og massage. Og man kan købe pleje- og skønhedsprodukter af kendte mærker. Butikken vil være at finde på Hi street. Yderligere information fås hos Lotte Eiskjær Andersen, Center Manager i Field s, på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 47. Søndagshygge i Bryggen Så er det slut med at holde søndagene hellige. I hvert fald i Vejle, hvor shoppingcentret Bryggen nu sætter alle sejl til for at få lokket folk inden døre også om søndagen. Analyser viser, at besøgstallene på søndage er i høj vækst. Og med liberaliseringen af lukkeloven vil konkurrencen om søndagskunderne kun blive større. Den kaster vi os ind i og har besluttet at invitere vores kunder til hyggelige søndage i Bryggen for hele familien. Søndage, der fx kan begynde med en brunch og sjove aktiviteter for børnene i centrets kreative værksted og fortsætte med masser af shopping, siger Center Manager Bente Nissen, Steen & Strøm Danmark. Invitationen til kunderne kommer forud for de åbne søndage i form af en stor annonce med overskriften HYGGEN. Heri vil centret hver gang præsentere et af madstederne og det kreative værksted, lige som der vil blive annonceret for de nyeste initiativer, såsom Kidszone, tilbud, fødselsdage og lignende afhængig af årstid og andet. Vi vil gerne skabe søndage, hvor kunderne ved, hvad de kan forvente og som forhåbentlig bliver vanedannede, siger Bente Nissen. Yderligere information fås hos Bente Nissen, Center Manager i Bryggen, på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 24.
5 Kick-off til nyt innovativt citycenter i Odense Så begynder nedtællingen til åbningen af Danmarks største citycenter. Torsdag den 8. marts holdes der kick-off som startskud på udlejningen, hvor der vil blive givet grønt lys for den mere end tre år lange proces, der skal føre til realiseringen af det mest spektakulære og innovative centerprojekt i Danmark nogensinde. Alt sammen i overværelse af repræsentanter for store dele af dansk detailhandel. Vi glæder os rigtig meget til endelig at kunne vise detailhandlen, hvad det er, vi har arbejdet med i den tid, der er gået, siden vi købte grunden for præcis et år siden, siger Development Director Karen Nielsen, Steen & Strøm. Hun fremhæver, at der i perioden har været et fortrinligt samarbejde med Odense Kommune, som har gjort det muligt at få et endnu mere unikt projekt på benene. Blandt andet er der givet mulighed for, at centret nu ikke blot kan rumme én udvalgsvarebutik på over 2.000 m², men to. Vi er meget glade for dette meget positive signal fra Odense Kommune om at holde fokus på udvikling af midtbyen. Det nye center vil sammen med eksisterende detailhandel i midtbyen blive et meget stærkt og regionalt handelscentrum, siger Karen Nielsen. Odense Kommune og Steen & Strøm har i fællesskab taget udfordringen meget seriøst om ikke bare at udvikle et citycenter, men at integrere det i midtbyen og skabe byudvikling. Dette er sket med den anerkendte engelske arkitekt Benoy som pennefører. Benoy er bl.a. kendt for prominente projekter som Westfields i London, Bullring i Birmingham og ikke mindst Bluewater i Kent. Det har været fantastisk at opleve, hvordan alle involverede parter seriøst har bestræbt sig på at få det hele til at gå op i en højere enhed. Dette gør, at vi i dag kan glæde os over at kunne byde detailhandlen velkommen til opstart af udlejningen på et helt særligt projekt, siger Karen Nielsen. I de senere uger har Steen & Strøm været i dialog med flere af det nye citycenters ankerlejere, som ifølge Development Director Karen Nielsen er kommet med interessante input til projektet, som kun har gjort det endnu stærkere. Og uden at afsløre for meget, tilføjer hun, at især de kvindelige kunder godt kan begynde at glæde sig, idet det nye citycenter kommer til at rumme et helt enestående koncept, der ikke er set før og dermed får sin premiere i Odense. Ved den store kick-off event 8. marts vil Steen & Strøm løfte sløret for rammerne for byggeriet og for noget af det, der hersker størst spænding om, nemlig navnet, og præcis hvordan det store, nye citycenter kommer til at se ud arkitektonisk samt planerne for udlejning. Det storstilede arrangement kommer til at foregå på Odense Rådhus. Blandt talerne vil være borgmester i Odense, Anker Boye og rådmand Steen Møller. Fakta om det nye citycenter i Odense midtby er, at det bliver Danmarks største (42.000 m²)og kommer til at rumme mellem 110 og 120 butikker samt et kombineret multihus, hvor Steen & Strøm håber at kunne tilføre endnu flere spændende funktioner til området. Projektet indeholder desuden ca. 1.600 nye P-pladser. Byggestart bliver ultimo 2012. Og forventet åbning er i efteråret 2015. Yderligere information fås hos Karen Nielsen, Development Director i Steen & Strøm Danmark A/S, på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 72.
6 Fastelavn bliver The Big Hit i Field s Så er der kun få dage tilbage til, at tønderne bliver hængt op under loftet i Field s blot for atter at blive slået ned med nogle gevaldige slag. Bruun s Galleri med på apps-bølgen Som det første center i Danmark er Bruun s Galleri i Århus lige nu ved at introducere sin helt egen app, som kunderne kan downloade til deres mobiltelefon og bruge til at få endnu mere ud af turen rundt i centret. App en rummer en lang række funktioner, som det er nyttigt at have ved hånden på shoppingturen. Det gælder for eksempel en oversigt over alle butikkerne og en Wayfinder. Det gælder gode tilbud fra butikkerne og information om aktuelle events. Og så rummer app en også en mulighed for at rangordne butikkerne, lige som man kan få direkte forbindelse til Facebook, hvor man kan dele tilbud med sine venner og butikkerne kan sende beskeder direkte til kunden. Yderligere oplysninger fås hos Claus Brændgaard, Center Manager i Bruun s Galleri på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 25. Og det er netop under overskriften The Big Hit, at Skandinaviens største shoppingcenter igen i år inviterer til en festlig og farverig fastelavnsfest i vinterferien. Ud over at slå katten af tønden kan børnene deltage i prinsesse-, dyre- og monsterworkshops, hvor de under temaet Don t stress - We help you dress kan få hjælp til udklædningen og blive malet i ansigterne. Ved selve tøndeslagningen kan børnene vælge mellem en monstertønde eller en prinsessetønde. Og som en ekstra gimmick har Field s arrangeret et fotosetup, hvor forældrene kan tage billeder af deres fastelavnsklædte børn og uploade dem på Field s Facebook-side. På Facebook præmieres de bedste/sjoveste/sejeste/sødeste udklædninger med gode præmier. Yderligere information fås hos Lotte Eiskjær Andersen, Center Manager i Field s, på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 47.
7 Mere plads til leg i Bryggen Næppe har børnene fået øje på den nye legeplads i Bryggen, før de har smidt skoene og er i gang med at lege. Kidszone kaldes området, der er delt op i et område til de helt små børn, ét til de lidt større og så ét til de gamle dvs. forældre og bedsteforældre. Vi har sørget for, at de voksne ikke kommer til at føle sig til overs ved også at lave en hyggelig siddeplads til dem. Her kan de følge med i børnenes leg eller bare slappe af, inden turen går videre rundt i centrets butikker, siger Center Manager Bente Nissen, Steen & Strøm Danmark. Hun understreger, at det er vigtigt at skabe små oaser rundt om i shoppingcentret. Og arbejdet med Kidszone er samtidig første skridt i Bryggens bestræbelser på at styrke det interne miljø. Et arbejde, der har til formål at gøre Bryggen endnu mere imødekommende og et hyggeligt og rart sted at komme for hele familien. Kidszone er både design- og materialemæssigt udført i høj kvalitet og i spændende og anderledes former, der kan tiltrække sig både børnenes og deres forældres opmærksomhed. Yderligere information fås hos Bente Nissen, Center Manager i Bryggen, på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 24. Øko-mode til børn Firmaet New Generals åbner dørene for en ny og spændende pop-up butik i Field s den 15. februar. New Generals sælger børnetøj og har en anderledes tilgang til markedet end den etablerede børnetøjsindustri. "Vores primære fokus er på at skabe cool design til børn. Men vi kombinerer det med en certificeret økologisk og etisk ansvarlig produktion. Vi kalder det at være ethicool. Det er ikke blot positionering. Det handler om at tage ansvar og omsætte ord til handling," siger administrerende direktør Majbrit Weidemann. New Generals er certificeret af The Global Organic Textile Standard, der sikrer en bæredygtig status i hele produktionskæden og indeholder kriterier for etisk og social adfærd. Butikken er firmaets eneste af slagsen i Danmark. Den vil være at finde i Field s frem til udgangen af maj. Yderligere information fås hos Lotte Eiskjær Andersen, Center Manager i Field s, på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 47.
8 ShoppingcenterGavekortets popularitet vokser ShoppingcenterGavekortet, der er en fælles gavekortordning for 10 af Steen & Strøms centre over hele landet, har nu eksisteret i lidt over to år og er allerede nu en stor succes. At dømme efter omsætningen på kortet, bliver det stadig mere populært at trække dette kort fremfor Dankortet. I 2011 steg salget af ShoppingcenterGavekortet med tre procent. Gavekortsalget er helt klart størst på Sjælland, hvor også 6 af de 4 centre ligger, men væksten er især sket i Jylland, hvor der blev købt gavekort for hele 11 procent mere end i 2011, hvilket klart indikerer, at jyderne nu også for alvor har taget ShoppingcenterGavekortet til sig. Antallet af udstedte gavekort er oppe på 70.000 og ligger dermed nogenlunde stabilt i forhold til 2010. Så med en øget omsætning kan det altså konstateres, at den enkelte kunde køber gavekort for stadig større beløb. Det største salg af gavekort ligger helt naturligt omkring julen. Men ifølge Marketing Manager Annemette Wørmer i Steen & Strøm Danmark, ser man også en flot stigning i salget omkring konfirmationstid, hvor det også er tydeligt, at gavekortets brede anvendelsesmuligheder gør det til en populær konfirmationsgave til de unge. Med lanceringen af ShoppingcenterGavekortet for et par år tilbage håbede Steen & Strøm, at det ville bane vej til B2Bmarkedet. Og det viser sig nu at være lykkedes. En vækst i salget af gavekort ses nemlig i høj grad blandt virksomheder. Vi kan se, at gavekortet er blevet rigtig populært som julegave til virksomhedernes medarbejdere. Det har jo den fordel, at det gør det frit for medarbejderne, hvilken gave de vil købe. Og i og med at centrene ligger over hele landet, vil der altid være et i nærheden af, hvor en medarbejder bor, siger Annemette Wørmer og tilføjer, at det både er store, landsdækkende og små lokale virksomheder, der i stigende grad køber gavekortene. Med til at øge interessen for gavekortet er, at det kan anvendes i over 500 butikker, der dækker alle kategorier af varer, påpeger Annemette Wørmer og siger, at målet på sigt er at få endnu flere centre og butikker med i gavekortordningen. For jo flere der er med, des mere attraktivt bliver det for både centershopperne og virksomhederne. Yderligere information fås hos Annemette Wørmer, Marketing Manager i Steen & Strøm Danmark, på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 51.
9 5 nyheder til City Vest I City Vest fortsætter man med at trække nye spændende butikker til. Alene i det sidste halve år er det blevet til fem nyheder, som er med til at gøre kundernes tur rundt i centret til en endnu bedre oplevelse. I efteråret åbnede Gina Tricot og MR. Før jul var det The Body Shop og Guld & Ure. Og i slutningen af februar kommer turen til hunkemöller. Gina Tricot Her er der tale om Skandinaviens hurtigst voksende modekæde for kvinder. Kendetegnende for Gina Tricot er eget enkelt design og meget korte ledetider, men først og fremmest en høj omsætningshastighed hvilket er branchens ord for, hvor kort tid tøjet befinder sig i butikkerne. Hver eneste dag ankommer der nyheder til butikkerne, sådan at kunderne altid vil kunne finde nye modeller, uanset hvor tit de kommer i butikkerne. MR Ejeren af MR, Jesper Hannesbo, havde længe ønsket at udvide i Århus-området. Så da chancen kom for at etablere sig i City Vest, var beslutningen nem. Jesper Hannesbo har god erfaring med at drive centerbutikker, da han i forvejen har en MR i Bruun s Galleri i midtbyen. The Body Shop Lige op til det vigtige julesalg åbnede The Body Shop sin butik nummer tre i Århusområdet. Og med den ekstra kundestrøm julen bringer med sig, kom butikken hurtigt i kontakt med mange nye kunder. De kan nu glæde sig over et endnu større udvalg inden for hud- og hårpleje i City Vest, da den nye butik fint supplerer de eksisterende butikker, Matas og Esthetique. hunkemöller Med åbningen af hunkemöller i februar bliver udbuddet af lingeri i City Vest endnu større og bedre. I forvejen rummer centret to butikker i samme genre, Change og Fleur, hvilket giver et meget stort udvalg for kvinder, der er ude for at forkæle sig selv og for deres kæreste, som er ude efter den skønneste gave Guld & Ure Også Guld & Ure fik stor glæde af de mange ekstra besøgende før jul, da de lige nåede at åbne inden. Butikkens ansatte fik en travl start, men er særdeles tilfredse med julehandlen og i det hele taget med den modtagelse de og butikken har fået. Yderligere oplysninger fås hos Bjørn Thyge Sørensen, Center Manager i City Vest på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 16.
10 Små butikker midt i kundestrømmen Inden længe vil en stribe af små salgsboder rulle ud ad landevejen og sprede sig til alle Steen & Strøms centre. Det er de såkaldte RMU er, som de små salgsboder eller salgsøer kaldes med et finere ord. RMU står for Retail Merchandise Unit og er i praksis en stor vogn på fire hjul med hylder og skabe, kasseapparat, dankortterminal osv. Den er cirka to gange tre meter lang og vil blive placeret på et ledigt areal i et center. Det nye RMU-koncept indledes med en test i to centre, hvoraf det ene er Field s. Her indtages salgsøen 1. marts af et amerikansk kosmetikfirma, Dejavu-Cosmetics, der sælger kosmetikprodukter baseret på salt fra Det Døde Hav. Ideen er at udleje vognene for perioder af 1-6 måneder. Efter 1. marts rulles de ud i alle centrene styret af MediaPartner, som vil sikre, at der kommer interessante lejere ind og sørge for, at det hele kører rent praktisk. Vores mål med RMU erne er at støtte købsoplevelsen i centrene og gøre den mere interessant for kunderne, siger Morten Hechmann, Sales Manager i Media Partner. Han forudser, at rigtig mange, både i food og nonfood-branchen vil være interesserede i konceptet. Mere konkret forestiller han sig vognene indtaget af lejere, der sælger tøj, oplevelsesgaver, kosmetik, sportsartikler og legetøj eller is, delikatesser, biler, rejser og meget mere. Det er altid interessant at stå midt i kundestrømmen. Og her gør du ikke bare opmærksom på dine produkter, du sælger dem også. Så jeg tror, RMU erne bliver en stor succes, siger Morten Hechmann og peger på, at man i udlandet har rigtig gode erfaringer med konceptet. Yderligere information fås hos Morten Hechmann, Sales Manager Mall Income i Steen & Strøm MediaPartner, på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 50.
11 Butik med spændende produkter af affald Fuglebure af træ fra Dansk Retursystem. Muleposer af gamle rullehåndklæder fra De forenede Dampvaskerier. Og værker af kasserede champagnepropper. Det er ikke helt almindelige produkter, man finder på hylderne af genbrugspap i Resumers pop-up butik i Field s. Men ideen er faktisk heller ikke kun at sælge varer og tjene penge. Butikkens formål er lige så meget at vise både kunderne og medarbejderne i Field s, hvordan affald kan genbruges til rigtig mange fine og nyttige ting. Den er nemlig del af et større projekt, som Field s i efteråret tog hul på sammen med virksomheden Resumers, og som går ud på at få butikkerne til at se på deres eget affald med nye øjne og få dem til at sortere det bedre, så det bliver mere anvendeligt til genbrug. Første del af projektet er pop-up butikken, der åbnede 9. december og lukker igen den 19. februar. Derefter flytter projektet ned i affaldsgården, hvor Field s vil bruge Resumers kreative kræfter på at få butikkernes medarbejdere til at opleve det at gå ned med skraldespanden som en oplevelse i sig selv. God affaldssortering er en sag, der skal angribes fra flere sider, siger Elisabeth Jensen, CR Coordinator i Steen & Strøm. De butiksansatte tror, at de sorterer deres affald, men praksis viser, at det er sværere end som så. At lære at sortere rigtigt er en fortløbende proces, som vi hele tiden kan blive bedre til det. Og for at få gang i den proces skal vi aktivere medarbejderne og gøre det sjovt. Derfor går vi inden længe i gang med at gøre affaldsgården mere spændende ved at købe nyt materiel og skabe ny indretning i samarbejde med Resumers. Bag Resumers og pop-up butikken i Field s står bl.a. Klaus Samsøe, som er rigtig glad for samarbejdet med Field s og for at centret tør præsentere så anderledes en butik. Jeg oplever, at vi allerede har bevidstgjort en hel del mennesker i kraft af vores butik her i Field s. Og vi har også oplevet stor nysgerrighed fra medarbejderne i butikkerne, som med vores unikke produkter fremstillet af affald har fået øjnene åbnet for potentialet i en ordentlig sortering af deres affald, siger han og glæder sig nu til snart at komme i gang med at slippe sin kreativitet løs i affaldsgården. Yderligere information fås hos Lotte Eiskjær Andersen, Center Manager i Field s, på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 47.
CENTERBAROMETER - 4. kvartal 2011 Steen & Strøm Danmark A/S - Arne Jacobsens Allé 20-2300 København S - Tlf. 70 10 55 05 Steen & Strøm Centerbarometer Centerbarometeret tager temperaturen på detailbutikkerne og skaber overblik over udviklingen i de 16 shoppingcentre, som administreres af Steen & Strøm Danmark. Barometeret er en tilbagevendende service, som Danmarks største centeroperatør udsender hvert kvartal. Udviklingen i omsætningen i december 2011 Den samlede omsætning i december for de Steen & Strømadministrerede centre gik samlet 1 % frem i forhold til samme måned sidste år. Det er udvalgsvaresiden, der står for fremgangen, mens dagligvarehandlen kan konstatere en tilbagegang på 2 %. Udvalgsvarehandlen har modsat haft en samlet fremgang på 2 %, og herunder tegner den vigtige hovedvaregruppe beklædning/sko/accessories sig for en markant fremgang på 5 % i forhold til december året før. Centrenes julehandel vurderes samlet som værende tilfredsstillende set i lyset af danskernes generelt meget afdæmpet købelyst i 2011. Figur 1 Omsætningsudvikling/-indeks, Steen & Strømadministrerede centre - december 2011. 110 105 100 95 90 Udviklingen i omsætningen 4. kvartal 2011 Omsætningsudviklingen i 4. kvartal 2011 for den samlede centerportefølje er på niveau med samme periode sidste år. Oktober og november måned var salgsmæssigt relativt afdæmpet, men udvalgsvarehandlens fremgang i december fik rettet op på kvartalets samlede salgstal. Figur 2 Omsætningsudvikling/-indeks, Steen & Strømadministrerede centre - 4. kvartal 2011. 110 105 100 95 101 98 102 105 Total Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning/ Sko/Accessories 100 99 100 100 Udviklingen i omsætningen i hele 2011 Den samlede omsætning for hele året 2011 endte på samme niveau som året før. Dagligvaresiden kunne konstatere et fald i omsætningen, men det blev opvejet af en fremgang for centrenes udvalgsvarebutikker. Detailhandlens forventninger om, at der igen ville komme gang i forbruget i 2011 blev ikke indfriet i starten af året, der begyndte dårligt i centrene med et meget svagt salg i 1. kvartal. Men centrene kunne i både 2. og 3. kvartal konstatere markante omsætningsfremgange inden for udvalgsvarehandlen specielt. Omsætningsudviklingen i centrene, og især udvalgsvarehandlens fremgang i årets 3 sidste kvartaler, er således positive indikationer på, at forbruget er ved at stabilisere sig. Det giver grobund for positive forventninger til salget i centrene i 2012. Så på trods af den europæiske gældskrise, et mindre rådighedsbeløb hos danskerne og faldende forbrugertillidsindikatorer, forventer vi i 2012 en - om end beskeden omsætningsvækst i centrene Figur 3 Omsætningsudvikling/-indeks, Steen & Strømadministrerede centre - ÅTD dec. 2011. Excl. Friis Aalborg (åbnede marts 2010). 110 105 100 95 90 100 98 Udviklingen i kundetallene 101 102 Det har været kendetegnende for kundetallene, at de set over hele året 2011 - og i de foregående kriseår - samlet set har ligget på et stabilt niveau. For hele året ligger kundetallet således 1 % under sidste år. Kundetallet for december måned er 2 % under, mens 4. kvartal ligger 3 % under samme periode 2010. Faldet skal nok først og fremmest ses i sammenhæng med tilbagegangen i salget inden for det meget kundestrømsskabende dagligvareområde. Til gengæld har det samlede salg pr. besøg i centrene været stigende. Figur 4 Kundetalsudvikling/-indeks, Steen & Strøm-administrerede centre 105 100 95 Total Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning/ Sko/Accessories 98 97 99 90 Total Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning/ Sko/Accessories 90 December 4. kvt. ÅTD dec. * Excl. Hovedbanegårdens Shoppingcenter, Hvidovre C, Ishøj Bycenter og Glostrup Shoppingcenter Side 1 af 2
CENTERBAROMETER - 4. kvartal 2011 Steen & Strøm Danmark A/S - Arne Jacobsens Allé 20-2300 København S - Tlf. 70 10 55 05 Omsætningsudviklingen 2005-2011 Med basis i omsætningen i år 2005 har de Steen & Strøm-administrerede centre under ét, ved udgangen af 2011, haft en fremgang på 11 %. Udvalgsvarehandlen (excl. varegruppen beklædning/sko) har klaret sig bedst i perioden med en fremgang på 15 %, mens varegruppen beklædning/sko isoleret set har haft en fremgang på 12 %. Dagligvarehandlen i centrene kan konstatere en fremgang er på 2 %. I samme periode fra 2005 til 2011 kan den samlede detailhandel i Danmark konstatere en mere stagnerende udvikling på 1 %. Udvalgsvarehandlen (excl. varegruppen beklædning/sko) har haft en tilbagegang på 6 % siden 2005, mens tilbagegangen er endnu større for varegruppen beklædning/sko, som haft en tilbagegang på 9 % i forhold til 2005. Dagligvarehandlen i Danmark kan derimod notere en fremgang på 9 %. Figur 5 Omsætningsudvikling år 2005 =100 *Excl. Bryggen og Friis Aalborg, ** Danmarks Statistik Værdiindeks nyeste ÅTD. Nov. 2011. Nøgletal Omsætningstal for Steen & Strøm-administrerede centre under ét (mia. kr. inkl. moms) år 2011: Omsætning I alt Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning/ Sko/Accessories 15,4 mia. kr. 5,7 mia. kr. 9,7 mia. kr. 4,1 mia. kr. Kunder året 2011 Kunder december 2011 73,3 mio. kunder 8,0 mio. kunder Antal butikker excl. service Markedsandel for centre over 10.000 m 2 1000 butikker Ca. 45 % Centerbarometeret bygger på Steen & Strøms månedlige analyser af omsætningstal og besøgstal for 16 danske shoppingcentre. Danica Pension er ejer af 13 centre, mens Steen & Strøm selv ejer Bruun's Galleri, Field's og Bryggen: City Vest, Glostrup Shoppingcenter, Helsingør Bycenter, Hovedbanegårdens Shoppingcenter, Hvidovre C, Ishøj Bycenter, Kolding Storcenter, Lyngby Storcenter, Nørrebro Bycenter, Randers Storcenter, SlotsArkaderne, VestsjællandsCentret, Bruun s Galleri, Field s, Bryggen samt Friis. --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Ansvarshavende redaktør Marketing Director Claus Tüchsen Claus.tuchsen@steenstrom.com Side 2 af 2