nr.2_side_24-28.qxd 3-0-02 2:0 Side 24 Politik Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier Nypolitik. Nye politiske værdikonflikter om indvandring, retspolitik og miljø er afgørende som aldrig før - Derfor mister regeringsblokken overraskende borgerlige vælgere - Tendensen går igen i hele den vestlige verden - Danske vælgere blandt de mest værdiorienterede, påpeger international forsker Folketingsvalget i november 200 var langt mere dramatisk, end det hidtil har været kendt. Det virkelige jordskred fandt sted under overfladen, hvor vælgerne for alvor bragte dansk politik ind i den nye værdipolitiks tidsalder. For første gang har værdierne bag retspolitik, udlændingepolitik og miljøpolitik større betydning for vælgernes partivalg end den klassiske strid om økonomi og fordelingspolitik. De nye værdier har sat vælgervandringer i gang, som vender op og ned på det kendte billede af partierne. F.eks. har den borgerlige regeringsblok trods massiv fremgang stødt en stribe borgerlige vælgere fra sig, men til gengæld opslugt en række frafaldne socialdemokrater. Dermed fremstår VK-regeringen som danmarkshistoriens første klasseløse regering. Det viser de første videnskabelige undersøgelser af folketingsvalget, som professor i politisk sociologi Ole Borre, Aarhus Universitet, i dag fremlægger i Mandag Morgen. Analysen bekræfter, at både vælgere og partier for længst har forladt et snævert syn på politik. Den gamle venstre-højre-dimension, hvor socialister og socialdemokrater kæmper mod liberalister og konservative om den økonomiske politik og fordeling af goderne i samfundet, er stadig væsentlig. Men større betydning har nu den såkaldt nypolitiske venstrehøjre-skala, hvor striden handler om ikke-materielle spørgsmål som identitet, kultur, moral og miljø. I gamle dage ville man have sagt, at ideologierne er døde. Det var også, hvad Anders Fogh Rasmussen sagde efter valget. Og det er rigtigt, hvis man kun ser på den gammelpolitiske akse. Men det er bestemt ikke rigtigt, hvis man ser på den nypolitiske akse - her bliver ideologierne mere og mere spillevende. Det er bare nogle andre ideologier, siger professor Ole Borre. Mens der er sket en højredrejning i vælgernes holdninger på de gammelpolitiske spørgsmål det seneste årti, så er det - trods heftig debat om nypolitiske temaer som indvandrere og ulandsbistand - ikke tilfældet på de nypolitiske spørgsmål, fremgår det af valgforskerens analyse. Samtidig er der sket klare forskydninger mellem partierne. Ganske vist formår regeringsblokken - Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti - at tiltrække mange vælgere, der er venstreorienterede på de gammelpolitiske spørgsmål, men højreorienterede på Nypolitik er nu vigtigst Sammenhængen mellem partivalg og hhv. gammel- og nypolitik, Eta-koefficienter* 0,7 0, 0, 0,4 990 Gammelpolitik 994 998 200 Nypolitik Figur : Gammelpolitik er langtfra uden betydning for vælgerne, men for første gang betyder holdningerne til nypolitik mere for deres partivalg. Note*: Eta er et mål for den statistiske sammenhæng. Det går mellem 0 og og falder til 0, hvis alle partiers vælgere mener det samme, mens det nærmer sig, hvis der er stærke holdningsforskelle mellem de enkelte partiers vælgere. Kilde: Valgundersøgelserne 990-200 og Ole Borre. 24 Nr. 2 3. juni 2002
nr.2_side_24-28.qxd 3-0-02 2:0 Side 2 de nypolitiske - f.eks. de frafaldne socialdemokrater. Men omvendt skræmmer de borgerlige partiers markante profil på udlændinge- og retspolitik en række borgerlige vælgere væk, som er tolerante og grønne. Det betyder bl.a., at de sociale forskelle mellem VKO-blokken og resten af vælgerkorpset langtfra er så markante som tidligere. Vi har næsten fået en klasseløs regering, siger Ole Borre, men understreger dog, at uddannelsesniveau er på vej til at udgøre et nyt politisk skel hos vælgerne. De nye værdier ser ud til at være slået særligt kraftigt igennem i Danmark og nogle af vores nabolande, men tendensen går igen i hele den vestlige verden. Nypolitik står stærkt i Danmark. En vigtig forklaring er, at partisystemet er åbent for de nye værdier, fordi der er mange forskellige partier, fastslår en af Europas førende forskere i nypolitik, professor Oddbjørn Knutsen, universitetet i Oslo. Vælgernes stille revolution Siden den franske revolution er politik blevet opfattet ud fra en opdeling i venstre og højre. I dansk politik har indholdet af denne venstre-højre-dimension siden den spæde industrialisering sidst i 800-tallet været lig med den økonomiske fordelingskamp mellem arbejdere, bønder og virksomhedsejere. Til venstre lå de, der ønskede en stor stat og en høj grad af lighed mellem borgerne, mens de højreorienterede gik ind for fri ejendomsret og frie markedskræfter. I løbet af 90 erne begyndte et opbrud i det traditionelle venstre-højre-skel. Ungdomsoprør, kvindekamp, freds- og miljøbevægelser og nye partier tog afstand fra det ensidige fokus på materielle spørgsmål og satte nye, ikke-materielle værdier på den politiske dagsorden. Den amerikanske politiske sociolog Ronald Inglehart konstaterede, hvad han kaldte post-materielle værdier hos de yngre generationer og talte om vælgernes stille revolution. Disse generationer var vokset op uden krig og i stigende velstand, og nu hvor deres materielle behov var dækket, lagde de vægt på en række post-materielle værdier - livskvalitet, ligestilling, mere demokrati, miljø - som ifølge Inglehart med tiden ville fortrænge de materielle konflikter. En række forskere har siden modereret Ingleharts teori og taler i stedet om new politics : Den gamle venstre-højre-dimension består, samtidig med at en nypolitisk venstre-højre-dimension vil få stigende betydning. Hvor den gamle dimension handler om, hvordan velstanden skal skabes og fordeles, handler den nye dimension om de sociale, miljømæssige og Gammel og ny politik Ole Borres analyse af danske vælgeres værdier bygger på indeks for henholdsvis gammelpolitik og nypolitik. På hvert af indeksene kan svarpersonen enten ligge til venstre eller højre. Den gammelpolitiske dimension er målt med følgende spørgsmål: Hvem er De mest enig med, A eller B? ) A siger: Man er gået for langt med de sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. 2) A: Forskellene i indtægter og levestandard er stadig for store i vores land. Derfor burde folk med lavere indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægter. B: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkelig langt. De indtægtsforskelle, som endnu findes, bør stort set bibeholdes. 3) A: Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov at bestemme over deres egne forretninger. B: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre, end den er i dagens Danmark. 4) I hvor høj grad er De enig i følgende: Høje indtægter burde beskattes hårdere, end tilfældet er i dag. Den nypolitiske dimension er målt på følgende spørgsmål: Hvor enig er De i følgende udsagn? ) Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart. 2) Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser. 3) Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag. 4) Mener De, det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på ulandsbistand? etiske værdier, der bliver væsentlige, når de basale behov er opfyldt. Der sker et skift fra klassepolitik til værdipolitik. Opgør med myte om højredrejning I Danmark slog denne nypolitiske dimension for alvor igennem ved folketingsvalget i 990. Siden har de nye værdier fået stigende betydning, og ved det seneste valg var de nypolitiske spørgsmål blevet mere vigtige end de gammelpolitiske spørgsmål, da vælgerne skulle sætte deres kryds. Se figur. Vælgernes holdninger er desuden mere polariserede på nypolitik end på gammelpolitik. Det er dér, uenigheden er. Nr. 2 3. juni 2002 2
nr.2_side_24-28.qxd 3-0-02 2:0 Side 2 Ingen højredrejning på nypolitik Vælgernes holdninger til gammel- og nypolitiske spørgsmål 990-200, pct. venstreorienterede minus højreorienterede Gammelpolitisk indeks 990 994 998 200 Højredrejning 990-200 Sociale reformer 39 3 33 2 4 Indkomstudligning 27 9 4 2 Kontrol med erhvervslivet -7-2 -24-23 Progressiv skat 7 - Gennemsnit 2-2 4 Nypolitisk indeks Voldsforbrydelser -73-8 -78-78 Ulandshjælp -2-34 -4-33 7 Indvandring en trussel -4-9 Miljø eller vækst 3 4 32 28 8 Gennemsnit -7-9 -22-20 3 Figur 2: Danskerne er generelt blevet mere højreorienterede på de økonomiske fordelingsspørgsmål. Men på nypolitik er holdningerne ganske stabile. Endda er tolerancen over for indvandrere blevet større. Note: Se tekstboks for ordlyden af spørgsmålene. Kilde: Valgundersøgelserne 990-200 og Ole Borre. Gammelpolitik og nypolitik har konkrete udtryk på de forskellige politikområder. Se også tekstboks forrige side. Men hos den enkelte vælger hænger holdningerne nøje sammen indbyrdes på hver af de to dimensioner. Hvis en vælger er imod strengere straffe, er der stor sandsynlighed for, at hun også er imod nedskæringer i ulandsbistanden, på kulturområdet og stramninger i udlændingepolitikken. Det skyldes, at dimensionerne er udtryk for dybe værdier. Det nypolitiske venstre er kosmopolitisk og tolerant, mens det nye højre er mere nationalt orienteret og mindre tolerant. Professor Ole Borre har ikke bare undersøgt udviklingen i vælgernes prioritering af de forskellige stridsspørgsmål, men også i deres holdninger. Analysen viser, at vælgerne set under ét er blevet mere højreorienterede på den gammelpolitiske dimension i det seneste årti. Højredrejningen er især sket på spørgsmålene om indkomstudjævning og omfordeling via en progressiv beskatning. Se figur 2. Omvendt er de nypolitiske holdninger nogenlunde stabile. Trods stor fokus på problemer med integration og familiesammenføringer og hidsig debat om ulandsbistand og kriminalitet er der altså ikke sket en højredrejning på disse spørgsmål. Tværtimod er der en tendens til et mere tolerant syn på indvandring. Højredrejningen på de økonomiske spørgsmål er en følge af velstandsstigningen. På nypolitik skulle vi omvendt forvente en venstredrejning i takt med stigende uddannelsesniveau og de yngre generationers opvækst, siger Ole Borre. Men denne effekt er blevet neutraliseret af den nærmest kriseagtige tilstand, som vi har haft med indvandrerpolitikken. På baggrund af, hvad der diskuteres, er det overraskende, at der ikke har været tale om en højredrejning i holdningerne, siger han og tilføjer: Højredrejningen er en trend i retning af liberalisme, individualisme og et frafald fra socialistiske ideer. Ikke mod Pia Kjærsgaard og lignende partier. Værdier afgørende for partierne Vælgernes orientering mod de nye værdier smitter direkte af på partierne. De positionerer sig forskelligt, alt efter om de tager stilling til nypolitik eller gammelpolitik. Se figur 3. På den vandrette, gammelpolitiske akse ligger partierne, som de traditionelt har gjort: Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti til venstre, Socialdemokratiet, de Radikale og Kristeligt Folkeparti i midten og de borgerlige partier til højre. Bemærkelsesværdigt er det dog, at Dansk Folkepartis vælgere ikke er mere højreorienterede end Kristeligt Folkepartis. På den lodrette, nypolitiske akse tegner der sig et helt anderledes billede. Her er de Radikale mere venstreorienterede end SF, Socialdemokratiet ligger længere mod højre end Kristeligt Folkeparti, og Dansk Folkeparti skiller sig ud ved at være markant mest højreorienteret, men Venstre ligger ikke langt efter. Det er især de små partier, der spreder sig på nypo- 2 Nr. 2 3. juni 2002
nr.2_side_24-28.qxd 3-0-02 2:0 Side 27 litikken, mens Socialdemokratiets, Venstres og de Konservatives vælgere ligger tæt på hinanden. S-vælgerne ligger til gengæld langt fra VK-vælgerne på den gammelpolitiske dimension. De små og nye partier har altså i højere grad formået at tilpasse sig de nye værdier, mens de gamle partier især differentierer sig på gammelpolitikken. At nypolitikken har fået stigende betydning afspejler sig klart i vælgerbevægelser mellem partierne. Ikke så meget, hvis man ser på vælgernes sociale baggrund, som hvis man ser på ideologien og værdierne hos forskellige vælgergrupper. Da gammelpolitik og nypolitik udgør to selvstændige holdningsdimensioner, kan en vælger godt ligge til venstre på den ene og til højre på den anden. På den måde kan vælgerne inddeles i fire ideologiske typer: Venstrefløj: Ligger til venstre på både den gammelpolitiske og nypolitiske dimension. Udgør 24 pct. af vælgerne. Gamle socialister: Ligger til venstre på gammelpolitik, men til højre på nypolitik. Udgør 30 pct. af vælgerne. Grønne borgerlige: Ligger til højre på gammelpolitik, men til venstre på nypolitik. Udgør 4 pct. af vælgerne. Højrefløj: Ligger til højre på både gammelpolitik og nypolitik. Udgør 32 pct. Set over hele det seneste årti har Venstre, de Konservative tværtimod stødt grønne borgerlige vælgere fra sig. Her må de borgerlige notere et minus på 8 procentpoint, mens blokken går frem hos alle andre vælgertyper, endda svagt hos de rene venstrefløjsvælgere. Regeringens stærke basis i det nye højre kommer også til udtryk i dens politik, der foreløbig har været præget af stramninger på udlændingeområdet, strengere straffe og en stærkt nypolitik-ideologisk finanslov, der bød på nedskæringer på ulandsbistand, miljø og kultur. Se også Ugebrevet nr., 2002. Lav spærregrænse presser politikere Når det er lykkedes VKO-blokken at tiltrække så mange vælgere fra det nye højre, selv om der ikke har været tale om en generel højredrejning på nypolitikholdningerne, skyldes det et fundamentalt skift i den politiske dagsorden. I løbet af 990 erne er nypolitiske emner i stigende grad rykket op på den politiske dagsorden, mens de økonomiske problemer som betalingsbalance, inflation og arbejdsløshed, der plagede det politiske liv i 70 erne og 80 erne, næsten er gledet ud af vælgernes bevidsthed. Det er den nypolitiske akse, der har været omdrejningspunktet for den aktuelle politik. Derfor er det i højere grad disse emner, vælgerne stemmer ud fra. Man kan godt være mest enig med et bestemt parti på den gammelpolitiske akse, men stå nærmere et andet Fordelingen af vælgere på de fire grupper viser, at op mod halvdelen af vælgerne, 44 pct. - de gamle socialister og grønne borgerlige - ligger til venstre på én af akserne og til højre på den anden. Det viser, at dansk politik i høj grad er præget af to dimensioner. Denne inddeling af vælgerne er en afgørende nøgle til at forstå forskydninger mellem partierne. Se figur 4. Anders Fogh Rasmussen kan især takke det nye højre for, at han i november erobrede Statsministeriet. VK-regeringen har sammen med sit parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, først og fremmest hentet valgsejren hos de gamle socialister. I denne gruppe har fremgangen for VKO siden 998 været 22 procentpoint - næsten dobbelt så stor som regeringens samlede fremgang. Dermed er de gamle socialister mere borgerlige i deres partivalg end gruppen af såkaldte grønne borgerlige, der er tolerante i udlændinge- og retspolitikken og lægger vægt på miljø. Også de rene højrefløjsvælgere har givet fremgang for VKO-blokken ved valget i november, mens grønne borgerlige vælgere ikke har givet øget mandat til VKO. Dansk politik må forstås todimensionelt Placeringen af partiernes vælgere på den gamle og den nye venstre-højre-dimension, 200 Højre Nypolitik Venstre SF Enh Figur 3: På den nye dimension er de radikale mere venstreorienterede end SF'erne. På den gamle dimension er DF'erne ikke mere højreorienterede end de kristlige. SD Gammelpolitik Kilde: Valgundersøgelsen 200 og Ole Borre. Rad V DF KrF V Kon Højre Nr. 2 3. juni 2002 27
nr.2_side_24-28.qxd 3-0-02 2:0 Side 28 Regeringsblok skræmmer borgerlige vælgere væk Opbakningen til Venstre, Konservative og Fremskridtspartiet/Dansk Folkeparti fra fire ideologiske vælgertyper, pct. Venstrefløj Gamle socialister Grønne borgerlige Højrefløj Valgresultat 990 994 998 200 Fremgang 990-200 0 24 0 70 38 3 2 7 4 0 33 0 7 40 2 4 2 83 2 2 30-8 3 4 Figur 4: Anders Foghs regering har især hentet sin sejr hos vælgerne på det nye højre, ikke mindst hos gamle socialister. Derimod er de grønne borgerlige blevet stødt over partiernes markante udlændinge- og retspolitik i de senere år. Kilde: Valgundersøgelserne 990-200 og Ole Borre. parti på den nypolitiske akse. Hvis dagsordenen så skifter, kan det være naturligt at skifte parti, selv om man ikke har skiftet holdning, forklarer Ole Borre. At de nye værdier er slået så kraftigt igennem i dansk politik, skyldes ikke bare, at velstandsudviklingen og det generelle uddannelsesniveau ligger på et højt niveau. De mange partier gør det politiske system mere åbent over for værdiændringer hos vælgerne. Partisystemet er en vigtig mellemkommende faktor for den måde, de nye værdier slår igennem på. Med en spærregrænse på to pct. er det nemt for et nyt parti at blive repræsenteret, og så snart det er over spærregrænsen har det mulighed for at udøve endda afgørende indflydelse på dansk politik, siger Ole Borre. Det er ikke alle lande, der har et så fleksibelt partisystem. Det betyder, at danske politikere er nødt til at reagere på disse strømninger, hvis de vil beholde magten, eller hvis de vil have magten, forklarer han. Nypolitik-partier størst i Danmark Professor i statskundskab Oddbjørn Knutsen, universitetet i Oslo, er formentlig den forsker, som mest indgående har sammenlignet nypolitik-dimensionen i de vesteuropæiske lande. Knutsens analyser viser, at nypolitiske spørgsmål bliver vigtigere og vigtigere i hele den vestlige verden. Danmark hører sammen med Holland og Tyskland til de lande, hvor de nye politiske værdier sætter størst præg på vælgere og partier. Det kniber med helt aktuelle sammenligninger mellem landene, og de mest friske resultater er fra begyndelsen af 990 erne. Alligevel tøver Oddbjørn Knutsen ikke med at udpege Danmark som et af de mest nypolitiske lande. Nypolitik står stærkt i Danmark. En vigtig forklaring er, at partisystemet er åbent for de nye værdier, fordi partierne allerede er der. Siden jordskredsvalget i 973 har der været en stærk højreradikal kraft, Fremskridtspartiet, og allerede fra 90 erne var der stærke venstreradikale kræfter, SF og Venstresocialisterne. Altså partier, der tidligt har stået over for hinanden på en nypolitik-dimension og har artikuleret nypolitik-sagerne, siger Oddbjørn Knutsen med henvisning til et af 70 ernes største stridsemner, miljøpolitikken. Disse nypolitik-partier er ganske stærke i Danmark sammenlignet med andre lande. De samme tendenser, som du finder i mange lande i 80 erne, f.eks. grønne partier, har du allerede i Danmark i 70 erne. Så når indvandrerpolitikken slår igennem som en ny bølge af nypolitik, så har Danmark et partisystem, som kan opfange det, forklarer Oddbjørn Knutsen. Indholdet af den nypolitiske dimension er det samme i de fleste lande. De har alle oplevet et skift fra konflikter om grønne værdier til nu indvandring som nypolitikkens største stridsemne. Når indvandring i 990 erne er blevet en meget vigtig politisk sag i de fleste lande, skyldes det ydre omstændigheder i form af øget indvandring. Folk har nogle grundlæggende værdier, og så kommer indvandrerspørgsmålet og aktualiserer, hvad disse værdier udtrykker, siger Oddbjørn Knutsen. Værdierne spiller altså sammen med aktuelle politiske problemer. Derfor er det langt fra givet, hvilke spørgsmål, der fremover kommer til at dominere nypolitikken. Og det er ikke sikkert, at det nye højre kan bibeholde vind i sejlet, påpeger de to forskere. Især fordi der ikke har været tale om noget højreskred i danskernes nypolitiske holdninger. Rune Slothuus rs@mm.dk Referencer - Valgprojektets hjemmeside: www.soci.auc.dk/election. - Ole Borre: Ny højredrejning? 2002. Manus til bog om folketingsvalget. - Ole Borre and Jørgen Goul Andersen: Voting and Political Attitudes in Denmark, Aarhus University Press, 997. - Jan W. van Deth og Elinor Scarbrough (eds.): The Impact of Values, Oxford University Press, 99. 28 Nr. 2 3. juni 2002