Den 30. august 2013 10 teletiltag, der rykker Vi skal fremme den digitale vækst Regeringen ønsker en digital infrastruktur i verdensklasse som grundlag for øget digitalisering og vækst i hele Danmark. DI er helt enig i denne vision. Hurtigt bredbånd og gode mobilforbindelser fremmer et fleksibelt, innovativt og produktivt erhvervsliv. Opfyldelsen af regeringens målsætninger for bredbånd og mobilforbindelser sker dog ikke af sig selv. Det kræver, at telebranchen som er en stor og vigtig branche har gode rammebetingelser for at investere så bredt som muligt. Danskerne har konstant øget efterspørgselen efter båndbredde og ny teknologi, og det stiller store krav til teleselskabernes investeringer samtidig med, at priserne på teleydelser hele tiden falder. Det er en udfordring for at sikre de bedste teleydelser til hele landet. DI foreslår derfor, at regeringen gør det til et selvstændigt fokusområde at fremme udrulningen af digital infrastruktur til glæde for den digitale vækst. Ved at tage nedenstående konkrete tiltag vil regeringen kunne tage markante skridt i den rigtige retning. 1. Juster afskrivningsreglerne for teleinvesteringer I de øvrige nordiske lande er den årlige afskrivning af investeringer i infrastruktur væsentligt højere end i Danmark, hvilket alt andet lige gør det mindre attraktivt at investere i avanceret digital infrastruktur. De danske afskrivningsregler blev ændret i 2006 med henblik på at skabe overensstemmelse mellem afskrivningsperiode og økonomisk levetid for teleinvesteringer. Dette var et indgreb, der særligt ramte telebranchen. Herefter betragtedes en lang række teleinvesteringer som lange aktiver, dvs. at de afskrivningsmæssigt ligestilles med fast jernbanemateriel m.m. Resultatet af disse ændringer var et fald i teleselskabernes skattemæssige afskrivninger, hvilket alt andet lige gjorde det mindre attraktivt at investere i Danmark.
Det har imidlertid vist sig, at SKAT s vurdering af, hvilke aktiver der har kort henholdsvis lang afskrivningsmæssig levetid, ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til den hurtige teknologiske udvikling på teleområdet. Telebranchen vurderer, at en del af de investeringer, som SKAT betragter som langsigtede, har en kortere levetid end afskrivningsperioden og derfor burde afskrives hurtigere. DI foreslår derfor, at SKAT ændrer fortolkningen af, hvad der er lange aktiver på teleområdet, således at det anerkendes, at de aktiver, der har en kort fysisk eller teknologisk levetid afskrives hurtigere. Den nuværende fortolkning af de danske afskrivningsregler gør det relativt mindre attraktivt at investere i teleinfrastruktur. Det hæmmer investeringerne i telebranchen, hvilket er uheldigt for både dansk erhvervsliv og danske borgere. Regeringen bør tage initiativ til, at SKAT ændrer sin fortolkning af afskrivningsreglerne, således at færre investeringer betragtes som lange aktiver. Herved bringes teleindustriens investeringsvilkår tættere på vilkårene i de øvrige nordiske lande. 2. Afskaf dyre logninger Som opfølgning på EU s logningsdirektiv og som del af regeringens antiterrorpakke er teleselskaberne blevet pålagt at logge danskernes sms er, telefonopkald og internetaktiviteter. DI har fuld forståelse for, at Danmark skal sikres mod potentielle terrortrusler. Men det skal ske på en effektiv måde og under hensyntagen til omkostningerne for dansk erhvervsliv. I den forbindelse bør det vurderes, om omkostningerne ved en given foranstaltning svarer til effekterne. Konkret især den danske logningsbekendtgørelse, der som en særlig dansk regel har indført sessionslogninger af internettrafik, hvilket har øget teleindustriens omkostninger markant. Myndighederne har i den forbindelse offentliggjort materiale, der viser en beskeden udnyttelse af de indsamlede data. Således har Justitsministeriet kun kunnet redegøre for én sag, hvor sessionslogninger er blevet anvendt af politiet. I 2012 blev der logget 900 milliarder oplysninger om danskernes internetsessioner. Det er dyrt for selskaberne og regningen kan kun sendes videre til de virksomheder og borgere, der er kunder hos teleselskaberne. Konkret vurderes det, at det ko- 2
stede 200 millioner kroner i startomkostninger, da logningen blev indført i 2007, samt 50 millioner kroner hvert år siden da. Regeringen bør på baggrund af forholdet mellem omkostninger og effekt revidere de danske regler, så de kommer i overensstemmelse med EU-reglerne. Regeringen har dog gang på gang udskudt revisionen - senest i februar 2013. 3. Gør gravearbejde lettere Graveomkostningerne i forbindelse med etablering af eller renovering af højhastighedsforbindelser udgør helt op til 80 procent af de samlede omkostninger. Derfor skal der sikres en effektiv koordinering på tværs af brancher og sektorer. I den forbindelse er det en udfordring, at der ikke samgraves i tilstrækkelig grad. Etablering af digital infrastruktur bliver uhensigtsmæssig dyr og tung at etablere i Danmark. Det kommer erhvervsliv og borgere til skade. Samgravning kan sikres ved, at regeringen pålægger kommunerne, at de forud for tildelingen af gravetilladelser til væsentlige gravninger, skal sikre, at den, der får gravetilladelsen, forud har annonceret gravningen, så andre har mulighed for at tilkendegive interesse i at være med i en samgravning. 4. Lav regelforenkling for forbrugerinformation Skiftende regeringer har gennem årene pålagt teleudbyderne særlige informationsforpligtelser over for kunderne, senest i forbindelse med regeringens forbrugerpolitiske eftersyn fra august 2012, hvor teleselskaberne blev pålagt at give uforholdsmæssigt mange informationer til kunderne i forbindelse med køb. Det har betydet, at selskabernes informationsmateriale til kunderne er blevet så omfattende, at ingen kunder formentlig tager sig tid til at studere det. Informationsbyrden om teleydelserne er stor for teleselskaberne, der ikke oplever, at de krævede oplysninger efterspørges af forbrugerne. Forbrugerne skal have forståelig information om deres teleydelser. Derfor bør regeringen foretage en regelsanering, med henblik på at se, om der kan ske forenklinger, hvilket vil lette informationsbyrden for udbyderne, men først og fremmest øge overskueligheden og gennemsigtigheden for kunderne. 3
5. Lav bindingsperioder som i andre lande I Danmark har man i aftaleloven generelt indført bindinger på max. 6 måneder. Bindingsperioder er ikke omfattet af EUregulering, så det er landene selv, der bestemmer. Danmark har valgt en kort binding på 6 mdr. De lande, vi normalt sammenligner os med, Norge og Sverige, har binding på op til 24 mdr. Danske teleselskaber anbefaler derfor en forlængelse til 12 mdr. som et moderat kompromis. En sådan model vil også fremme investeringslysten for især de mindre udbydere på det danske telemarked. Hvis man tillod længere bindingsperioder ville det skabe mere forudsigelighed for teleoperatørerne, der så ville have mulighed for at lave langsigtede investeringer til gavn for kunderne. Tilpas udbudsbekendtgørelsen, så teleoperatørerne får mulighed for at tilbyde kunderne 12-måneders kontrakter, hvis kunden ønsker det. Samtidig vil det forbedre rammevilkårene i forhold til andre lande. 6. Styrk udrulningen af telemedicin Udrulningen af telemedicin er et vigtigt element i at sikre effektive, tidssvarende og borgernære sundhedsydelser. For at telemedicinsløsningerne kan fungere optimalt hos den enkelte borger kræver det en solid digital infrastruktur. Udbygningen i udkants-danmark er imidlertid svær, da kundegrundlaget er begrænset. Det betyder, at der er mindre incitament til at investere i højhastighedsbredbånd og øget mobildækning i de områder. Øget offentlig brug af telemedicin vil kunne sætte skub på udrulningen af digital infrastruktur. Barriererne for, at investeringer i telemedicin kan gøres til en sund forretning, bør derfor fjernes. Der er fortsat behov for at løse udfordringen med manglende økonomiske incitamenter for kommuner og regioner til at tilbyde telemedicinsk behandling. Staten bør gøre dette til et fokusområde i de kommende forhandlinger af sundhedsaftaler i 2014. 7. Gør masteleje billigere Ca.25 pct. af alle mobilantenner er opsat på kommunale ejendomme og grundstykker. I nogle kommuner er det et problem, at lejen for at opstille master og antenner er meget dyr. Det gør 4
det svært for teleselskaberne at opstille mobilmaster til gavn for kommunernes borgere og virksomheder. I lyset af, at en lejeaftale om masteareal typisk indgås i et 10-20 års perspektiv, er det afgørende med gode rammer for masteleje. I dag er det visse steder svært at lave en bæredygtig business-case for at opstille mobilsendemaster i udkants- Danmark og derved er der ikke incitament til at forbedre dækningen. Der bør sikres et eftersyn af, at de tiltag, der er taget for at gøre det lettere at opstille mobilmaster, har den ønskede effekt. Endvidere bør kommunerne i højere grad gøre det muligt for teleselskaberne at købe de kommunale arealer, som de i dag lejer. 8. Forøg lånemulighederne for folkeskolebredbånd Mange folkeskoler lider af utilstrækkelige bredbåndsforbindelser. Cirka hver tredje folkeskole har ikke i dag en forbindelse, der er god nok til videostreaming. Digitale læremidler kan give bedre og mere fleksibel undervisning i folkeskolen. Det kræver dog ordentlige bredbåndsforbindelser. Utilstrækkelige bredbåndsforbindelser gør, at mange folkeskoleelever ikke har fuld adgang til de digitale muligheder. Staten kan give kommunerne adgang til attraktive lånemuligheder til at forbedre netforbindelserne. Det vil desuden medvirke til at fremme udrulningen af højhastighedsbredbånd i udkantsområderne. 9. Gør frekvensauktioner mere effektive Frekvensauktioner benyttes til at fordele frekvenser, hvis der er frekvensmangel. Det er en udmærket måde at sørge for, at dem, der kan se den bedste værdi i frekvenserne, får dem tildelt. Men frekvensauktionerne i Danmark har ofte været både administrativt dyre, bøvlede og endt med store udskrivninger for selskaberne. En konkret vurdering er, at det f.eks. kostede ca. fem gange så meget at afholde 800 MHz-auktionen i Danmark, som det gjorde i Sverige. Jo dyrere det er for selskaber at deltage i en auktion og købe frekvenstilladelser, jo større er barrieren for at deltage i konkurrencen om at udbygge infrastrukturen. Endvidere kan det 5
være en udfordring, at dyre auktioner alt andet lige medfører færre penge til efterfølgende at udbygge telenettene. Foretag en evaluering af 800 MHz-auktionen med inddragelse af mobiloperatørerne og gør det til en telepolitisk mærkesag, at auktioner skal foretages så billigt som muligt for at sikre investeringer i ny infrastruktur. 10. Arbejd for lavere roaming-priser Danskerne tager mobilen med på ferie og forretningsrejser til udlandet, men det er dyrt at anvende mobilen på tværs af landegrænserne. Selv om roaming-priserne af flere omgange er sat ned, er priserne stadig for høje. De høje priser gør, at mange forbrugere anskaffer sig ekstra sim-kort, når de er i udlandet eller helt undlader at bruge deres mobiltelefoners funktioner. Det betyder mindre mobilitet og videndeling i samfundet som sådan og det betyder mindre trafik i nettene hos teleselskaberne. Den danske position bør være, at der bør arbejdes for effektivt lavere roaming-lofter. Det vil betyde lavere priser for forbrugere og virksomheder, når de kommunikerer på tværs af landegrænser. Til gengæld bør man fra europæisk hold afholde sig fra omkostningstunge strukturelle tiltag, hvor operatørerne f.eks. tvinges til at give adgang til hinandens net på tværs af landegrænser eller kunstigt opdele abonnementer. Sådanne strukturelle tiltag giver usikkerhed og uforudsigelighed i reguleringen, mindsker investeringslysten og giver ikke sikkerhed for lavere priser. 6