Affald og ressourcer. Fagnotat. Køge Nord - Næstved

Affald og ressourcer Fagnotat Køge Nord - Næstved

Godkendt dato Godkendt af 26.02.2013 Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af 18.02.2013 Bolette Nygaard/Mette Mygind Nielsen Affald og ressourcer Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-215-5

Affald og ressourcer Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resumé 6 2.1 Affald 6 2.2 Affaldshåndtering 67 2.3 Ressourcer 7 3 Lovgrundlag 9 4 Baggrund og metode 10 4.1 Baggrundsinformation om projektet 10 4.2 Ressourcer 11 4.3 Affald 12 5 Eksisterende forhold 1516 5.1 Ressourcer 1516 5.2 Affald 1718 6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 1920 6.1 Miljøpåvirkning i anlægsfasen 1920 6.1.1 Affald 1920 6.1.2 Affaldshåndtering 2224 6.1.3 Ressourceforbrug 2325 6.2 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 2930 6.2.1 Affald 2930 6.2.2 Ressourcer 2931 6.3 Konsekvensvurderinger for anlægsfasen 2931 6.3.1 Affald 2931 6.3.2 Ressourcer 3132 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger 34 7.1 Miljøpåvirkning i driftsfasen 34 7.1.1 Ressourceforbrug 34 7.1.2 Affald 34 7.2 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen 35 7.3 Konsekvensvurderinger for driftsfasen 35 8 Kumulative effekter 36 9 0-alternativet 37

10 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 38 11 Referencer 39 12 Bilag 40

1 Indledning I finanslovsaftalen for 2013 mellem Regeringen og Enhedslisten blev der afsat midler til elektrificering af strækningen mellem den kommende Køge Nord station og Næstved. Elektrificeringen af strækningen er omfattet af Elektrificeringsloven, der blev vedtaget i juni 2013. Projektet er en del af et større elektrificeringsprogram for det danske jernbanenet, som blev igangsat med de politiske aftaler om En grøn transportpolitik fra 29. januar 2009, Bedre Mobilitet fra 26. november 2010 og Elektrificering af jernbanen mv. fra 7. februar 2012, og med beslutningen om Togfonden DK den 14. januar 2014. I 2018 vil den ny bane København-Ringsted være bygget og elektrificeret til Køge Nord station. Den tilstødende strækning mellem Køge Nord og Næstved vil dermed få en direkte forbindelse til København med kortere rejsetider. Strækningen vil derfor få en langt mere central trafikal placering og et større passagertal end i dag. Ringsted-Femern banen bliver også elektrificeret med åbning senest i 2021. Det er derfor politisk besluttet at elektrificere Køge Nord Næstved strækningen, således at der opnås et sammenhængende elektrificeret jernbanenet. Som et delaspekt undersøger Banedanmark en hastighedsopgradering af strækningen mellem Køge og Næstved til 160 km/t mod de 120 km/t, der køres på strækningen i dag. El-materiel ved 160 km/t giver en optimal trafikal udnyttelse med optimale køretider til følge. Med et materielskift til el-materiel og en opgradering af hastigheden til 160 km/t vil rejsetiden mellem Køge og Næstved kunne reduceres med op til 10 minutter i forhold til i dag. Fagnotatet beskriver påvirkningerne på miljøet ifht. Affald og ressourcer når henholdsvis Elektrificeringen og evt. Hastighedsopgraderingen er gennemført i 2018. Dette sammenholdes med 0-alternativet som beskriver situationen i 2018, hvis projektet ikke gennemføres. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet VVM-redegørelse for Elektrificeringen og for Hastighedsopgraderingen. VVM redegørelserne har til formål at skabe et overblik over projekternes konsekvenser for miljøet. Derudover beskrives de afværgeforanstaltninger, der kan iværksættes i forbindelse med de to projekter. Affald og ressourcer 5 Indledning

2 Ikke-teknisk resumé Nærværende fagnotatet omhandler de affaldsmængder og det ressourceforbrug, som en elektrificering af banestrækningen Køge Nord- Næstved vil afstedkomme. I fagnotatet gennemgås de miljømæssige aspekter ved elektrificeringen og to bro-/vejalternativer, dernæst de miljømæssige aspekter ved en hastighedsopgradering af banestrækningen 2.1 Affald Elektrificering I anlægsfasen vil elektrificeringen af banestrækningen bidrage med forskellige affaldstyper i form af bygge- og anlægsaffald fra selve anlægsarbejdet og affald fra skurbyer og lignende. Elektrificeringen vil generelt medføre, at der bliver produceret store mængder byggeaffald, da der som følge af elektrificeringen skal udskiftes 11 broer og nedlægges 2 broer. De væsentligste affaldsmængder i projektet vil være beton og stål fra brokonstruktionerne, asfalt fra eksisterende vejanlæg og granitskærver fra eksisterende sporkasse. Det forventes ikke, at der vil være store problemer med PCB i affaldet, idet alle broerne umiddelbart er etableret og renoveret uden for PCB-perioden fra 1950-1977. I Køge og Faxe kommuner er der undersøgt to alternative løsninger, der påvirker flere broer med tilhørende veje. Alternativet i Køge Kommune vil medføre et mindre fald i affaldsmængderne både i form af beton og stål fra broer og en lille stigning i mængden af asfalt, hidrørende fra vejanlæg. Alternativet i Faxe Kommune medfører stigning i mængden af asfalt, der skal bortskaffes. Hastighedsopgradering Såfremt banen hastighedsopgraderes skal der bortskaffes ca. 18 % flere skærver, i forbindelse med sporsænkningerne. Hastighedsopgraderingen vurderes ikke at have betydning for affaldsmængder hidrørende fra konstruktioner og veje. 2.2 Affaldshåndtering Elektrificering Alt affald i projektet skal kildesorteres og håndteres efter affaldsbekendtgørelsen og Køge, Faxe og Næstved Kommuners erhvervsaffaldsregulativer. Affald og ressourcer 6 Ikke-teknisk resumé

Alt affald, der kan genanvendes, vil såfremt det ikke genanvendes i projektet, blive bortskaffet til godkendt modtageanlæg med henblik på genanvendelse. Forbrændingsegnet affald skal bortskaffes til et godkendt forbrændingsanlæg, mens affald, der hverken kan genanvendes eller forbrændes, skal bortskaffes til godkendt deponi eller specialbehandling. Overholdes gældende regler for affaldshåndtering, herunder anmeldelse af affald og kommunernes affaldsregulativer, vurderes det, at der ikke vil være konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet. Såfremt alternativerne i Køge og Faxe Kommune vælges vil affaldshåndteringen ske, som angivet ovenstående og det vurderes, at der ikke vil være konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen. Hastighedsopgradering Såfremt banen hastighedsopgraderes vil affaldshåndteringen ske, som angivet for elektrificeringen og det vurderes, at der ikke vil være konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelse af affald i projektet. 2.3 Ressourcer Elektrificering Elektrificeringen af banestrækningen mellem Køge Nord og Næstved, kræver forbrug af ressourcer til selve baneanlægget, men i særdeleshed til nye broer på strækningen, da det for at få plads til køreledningsanlægget er nødvendigt at udskifte 11 broer på strækningen. Dertil kommer ressourceforbruget til selve køreledningsanlægget. Materiale-, ressource- og råstofforbruget vil primært være i form af grus, beton, granitskærver, stål, asfalt samt metaller som kobber og aluminium. Samlet set vurderes det forventede ressourceforbrug i forbindelse med elektrificeringen ikke at have alvorlige miljømæssige konsekvenser, hvis miljøhensynet indgår i beslutningsgrundlaget for valg af materialer og leverandør. Forbruget af ressourcer og råstoffer vurderes, at være af en sådan størrelsesorden, at det ikke vil medføre forsyningsproblemer i forbindelse med anlægsarbejderne. Såfremt alternativet i Køge Kommune vælges, vil det medføre et øget ressourceforbrug af primært grus og asfalt og et lille fald stål og beton forbruget. Alternativet i Faxe Kommune vurderes også at føre til et øget forbrug af primært asfalt og grus og et reduceret forbrug af stål og beton. Hastighedsopgradering Affald og ressourcer 7 Ikke-teknisk resumé

Såfremt hastighedsopgraderingen tilvælges, vurderes der at ske en stigning i ressourcebehovet primært i form af skærver og grus til sporkassen og i mindre omfang stål til brokonstruktioner. Vurderingen af den samlede miljøbelastning af hastighedsopgraderingen vil dog være det samme som for elektrificeringen. Affald og ressourcer 8 Ikke-teknisk resumé

3 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven /1/1/ skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet, at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Affaldsbekendtgørelsen /2/2/ indeholder bestemmelser om håndtering og klassificering af affald, regulativer og ordninger for affald, anmeldelse og anvisning af affald. Kommunalbestyrelsen udarbejder og vedtager affaldsregulativer for håndtering af affald, der genereres i den pågældende kommune. Den pågældende kommunes erhvervsaffaldsregulativ har betydning for, hvordan affald fra infrastrukturprojekter skal håndteres. Bekendtgørelse om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald /3/3/ indeholder bestemmelser om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald med henblik på at nedbringe mængden af affald, som skal deponeres eller forbrændes, samt at reducere råstofforbruget. Ifølge bekendtgørelsen skal alt uforurenet bygge- og anlægsaffald kildesorteres med henblik på genanvendelse. Råstofloven /4/4/ skal sikre, at udnyttelsen af råstofforekomster sker som led i en bæredygtig udvikling. Regionsrådet forestår udarbejdelsen af en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer, en såkaldt råstofplan. Råstofplanen udarbejdes på grundlag af en kortlægning og skal omfatte en periode på mindst 12 år. Kommunerne har pt. ansvaret for at give råstoftilladelser og føre tilsyn med råstofindvindingen, men pr. 1. juli 2014 overgår ansvaret til de respektive regioner. Affald og ressourcer 9 Lovgrundlag

4 Baggrund og metode I dette fagnotat beskrives affaldsmængderne og ressourceforbruget i forbindelse med elektrificering af strækningen Køge Nord-Næstved, herunder også alternativer i Køge og Faxe Kommune samt i forbindelse med en eventuel hastighedsopgradering af banestrækningen. 4.1 Baggrundsinformation om projektet Elektrificering I forbindelse med elektrificering af jernbanen mellem Køge Nord og Næstved skal der opstilles kørestrømsmaster og -ledninger langs hele banestrækningen. Endvidere skal der etableres tekniske installationer til køreledningsanlægget to steder langs strækningen. Elektrificeringen af banestrækningen løber fra lidt sydøst for banens krydsning med Køge Bugt Motorvejen (km 50,0) til indkørslen ved Næstved Station (km 91,7). I forbindelse med elektrificeringen skal en række broer rives ned og genopbygges for at skabe plads nok til kørestrømsanlægget. Dette medfører endvidere, at de tilhørende vejanlæg skal bygges om. Banedanmarks grundløsning ved den enkelt bro er en én-til-én løsning, som er bragt op til nutidig vejstandard. Følgende veje/broer berøres i grundløsningerne: Køge Kommune Egøjevej Hastrupvej Svansbjergvej Søllerupvej Sæddervej Faxe Kommune Tollerødvej Ty Hastrupvej Terslev Skolevej Teestrupvej Skuderløsevej Næstved Kommune Ravnstrupvej Bomosevej Stibroen ved Egøjevej i Køge og broen for Bomosevej i Næstved nedlægges permanent. Under Søndre Viaduktvej og Vordingborg i Køge samt under Landevejen i Holme Olstrup sænkes sporerne for at skabe plads under broerne I Køge Kommune har kommunen lagt op til et alternativ, hvor en række elementer er ændret i forhold til grundløsningerne: Egøjevej stibro hæves Egøjevej, vejbro nedlægges Orkestervej føres under banen i en helt ny underføring (jernbanebro) og tilsluttes Egøjevej øst for banen. Hastrupvej, vejbro nedlægges og genopføres som stibro. Der etableres en ny forbindelsesvej fra Hastrupvej til Orkestervej øst for banen. Affald og ressourcer 10 Baggrund og metode

I Faxe Kommune har kommunen ligeledes lagt op til et alternativ, hvor en række elementer er ændret i forhold til grundløsningerne: Ty Hastrupvej vejbro nedlægges. Teestrupvej udvides til 50 km/t og med dobbeltrettet cykelsti Skuderløsevej opgraderes til 50 km/t Terslev Skolevej opgraderes til 60 km/t. Hastighedsopgradering Muligheden for en hastighedsopgradering, undersøges ligeledes i dette fagnotat. Hastighedsopgraderingen til 160 km/t kan gennemføres på strækningen fra syd for Køge i km 54,3 frem til indkørslen til Næstved Station i km 92,20. Hastighedsopgraderingen medfører at sporsænkningerne beskrevet for elektrificeringen udvides en smule og at banedæmningen udvides to steder på strækningen. Bomanlægget ved overkørslerne Stoksbjergvej og Skovvej i Haslev Orned vil blive ombygget. 4.2 Ressourcer Fagnotatet omfatter en samlet vurdering af mængden af råstoffer og ressourcer, der skal tilføres projektet i anlægs- og driftsfase, samt en vurdering af miljøbelastningen i forbindelse med fremskaffelse af disse. Undersøgelsesområdet omfatter råstofgraveområder og råstofinteresseområder i de 3 kommuner (Køge Kommune, Faxe Kommune og Næstved Kommune), som nærværende bane gennemløber. Der er endvidere medtaget de råstofgrave i Ringsted Kommune og Vordingborg Kommune, som på baggrund af deres placering, vurderes at kunne være relevante i forhold til projektet. De råstofgrave, som er medtaget i fagnotatet, ligger op til 25 km fra banestrækningen. Der er indhentet oplysninger om råstofgraveområder og råstofinteresseområder i Køge, Faxe, Næstved, Vordingborg og Ringsted Kommuner. Oplysninger stammer fra Region Sjællands råstofplan Råstofplan for Region Sjælland 2012-2023 /5/5/. Der er givet en kort beskrivelse af de relevante råstofgrave. Råstofgravenes udbredelse, ressourceart og -omfang samt afstand til banestrækningen er oplistet for de enkelte råstofgrave. Råstofgraveområder samt råstofinteresseområder er desuden vist på kort. På baggrund af opgørelser over det forventede ressourceforbrug i forbindelse med de forskellige dele af anlægsprojektet er der foretaget en vurdering af det samlede behov for primære ressourcer, bl.a. i form af grus og granitskærver. Dette behov sættes i forhold til kendte lokale forekomster af Affald og ressourcer 11 Baggrund og metode

råstoffer og opgørelser af de årlige mængder råstoffer, der udvindes på Sjælland. Derudover er der opstillet en liste med de øvrige ressourcer, der indgår til etablering af nye spor, køreledningsanlæg og brokonstruktioner. Ressourceforbruget er opgjort på baggrund af erfaringstal fra sammenlignelige bane- og broprojekter. Følgende kortmateriale og dataudtræk er anvendt til figurer og kortbilag: DTK/Kort25, grå udgave. Geodatastyrelsen. 2013. Råstofgraveområder og interesseområder 2012. Download fra Region Sjælland 2013. 4.3 Affald I forbindelse med nedrivning af broer er der risiko for, at det genererede affald kan indeholde miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Typen af stoffer afhænger af broens alder og perioder for renovering, men vil typisk være PCB, bly, asbest og chlorerede paraffiner. I nedenstående afsnit gives en kort beskrives de miljø- og sundhedsskadelige stoffer man typisk vil støde på i forbindelse med nedrivning af broer samt de arbejdsmiljø- og miljømæssige regler i tilknytning hertil. PCB, som er en forkortelse for polychlorerede biphenyler, er en gruppe af meget miljø- og sundhedsskadelige stoffer. PCB var i 1960 erne og 1970 erne et populært tilsætningsprodukt på grund af PCB s tekniske egenskaber, som brandhæmmende og blødgørende. PCB blev anvendt i en lang række materialer og bygningskomponenter i perioden fra 1950-1977. Blandt andet er PCB anvendt i elastiske fugematerialer i stort omfang til bl.a. dilatationsfuger mellem bygningselementer, f.eks. ved samlinger mellem betonfacadeelementer og som additiv i plast tilsat beton/mørtel. PCB kan i dag genfindes i en lang række malingstyper, blandt andet i malinger, som er brugt på flader, hvor der stilles store krav til slidstyrke og vejrbestandighed, heriblandt betonmaling /6/6/. Anvendelsen af PCB blev forbudt i 1977. I henhold til genanvendelsesbekendtgørelsen /3/3/ er der krav om, at affald kildesorteres, således at der udføres afrensning af beton inden bortskaffelse /3/3/. Ifølge affaldsbekendtgørelsen har bygherre pligt til at screene bygningsværker for PCB i forbindelse med renovering eller nedrivning, hvis bygværkerne er opført eller renoveret i perioden fra 1950 til 1977 /2/2/. Hvis screeningen viser, at der er risiko for PCB i bygningen, skal der foretages en kortlægning af de dele eller anlæg, som kan indeholde PCB. En kortlægning betyder, at der udtages prøver af mulige kilder til PCB, som analyseres. Såfremt der konstateres PCB, stilles særlige krav til arbejdsmiljøforanstaltninger og til håndtering, sortering og bortskaffelse af affaldet. Affald og ressourcer 12 Baggrund og metode

I Danmark er det fastsat, at materialer med indhold af PCB over 50 mg/kg klassificeres som farligt affald, mens materialer med indhold i intervallet 0,1-50 mg/kg klassificeres som PCB-holdigt. For materialer med indhold over 0,1 mg/kg gælder, at det skal anmeldes til kommunen, som anviser det til modtager. Såfremt der er tale om PCB-holdigt affald, der ikke er forbrændingsegnet, vil affaldet skulle bortskaffes til specialbehandling, mens PCB-holdigt affald der er forbrændingsegnet vil blive bortskaffet til godkendte forbrændingsanlæg. Den eneste modtager af PCB-affald, der klassificeres som farligt affald, er NORD (tidl. KommuneKemi)/6/6/. Bly er et metal, som kan optages i kroppen og have helbredsmæssige konsekvenser for mennesker og dyr, samt være skadeligt for miljøet. Bly er udbredt forekommende i dansk byggeri, men er i 2007 blevet forbudt i byggeriet. Bly har bl.a. været anvendt i maling og til overfladekapper på elektriske kabler. Desuden har bly (og cadmium) været anvendt som stabilisator i PVC-holdige byggematerialer. Der blev i 2001 indført forbud mod anvendelse af bly i maling, dog er blymønje i korrosionsbeskyttelsesmaling med under 250 mg/kg bly indtil videre tilladt. I henhold til genanvendelsesbekendtgørelsen er der krav om, at affaldet kildesorteres, således at der udføres afrensning af beton inden bortskaffelse /7/7/. Arbejde med bly og blyholdige forbindelser er omfattet af en række regler og vejledninger fra Arbejdstilsynet /7/7/. Bygherre/arbejdsgiver har således pligt til at undersøge om der er risiko for arbejde med blyholdige materialer i forbindelse med f.eks. nedrivning. Bly i koncentrationer over 2.500 mg/kg regnes som farligt affald. For farligt affald gælder, at det skal udsorteres fra andet affald og bortskaffes til specialbehandling. Alt blyholdigt affald anmeldes til kommunen, som anviser det. Der finder ingen fastsatte regler for, hvornår affaldet betragtes som rent, men i flere kommuner, bl.a. Næstved Kommune, er grænsen fastsat til 40 mg/kg. Asbest består af meget små fibre, og asbeststøv kan ikke ses med det blotte øje. Asbestfibrene kan være farlige ved indånding, da de kan aflejres i lungerne og medføre risiko for asbestose samt lunge- og tarmkræft /8/8/. Asbest kan ikke brænde og tåler ekstremt høje temperaturer, hvorfor det har været anvendt i en lang række bygningsmaterialer i en lang periode frem til slutningen af 1980 erne /8/8/. Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 993 af 1. december 1986 om registrering mm. af asbest, har arbejdsgiver pligt til at registrere asbest af arbejdsmiljømæssige hensyn /8/8/. Støvende og stærkt støvende asbestholdigt affald klassificeres som farligt affald, mens ikke-støvende asbestholdigt affald klassificeres som ikke-farligt affald. Asbestholdigt affald skal anmeldes til kommunen, som anviser det asbestaffald, som klassificeres som farligt affald til endeligt deponi /8/8/. Chlorerede paraffiner har været benyttet som additiv i maling, plastmaterialer (kabler) samt i fugematerialer. Chlorerede paraffiner blev anvendt i stedet for PCB i fugematerialer fra 1970 erne og har været anvendt frem til 2001. Nogle af de chlorerede paraffiner er kræftfremkaldende /9/9/. Der er endnu ikke fastsat regler for håndtering af affald med indhold af chlorerede paraffiner, Affald og ressourcer 13 Baggrund og metode

men nogle kommuner stiller krav om dokumentation vedrørende indhold af chlorerede paraffiner i forbindelse med bortskaffelse af affald. Der er ikke kendskab til, at Køge, Faxe og Næstved Kommune stiller krav vedrørende chlorerede paraffiner. Fagnotatet omfatter en gennemgang af de forventede affaldsmængder samt de miljømæssige problematikker, der kan være forbundet med håndteringen og bortskaffelsen. Affald skal i denne forbindelse forstås som de materialer, der skal bortskaffes i forbindelse med projektet, og dækker således både over materialer, der kan genanvendes og egentligt affald til deponi eller forbrænding. I forbindelse med elektrificeringen skal der nedrives og genopbygges 11 broer samt nedlægges 2 broer samt sænkes spor under 3 broer. Mængden af affald, der produceres i forbindelse med anlægsarbejderne kortlægges, og for de broer, som skal nedrives, vurderes det, hvilke miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der vil kunne findes i affaldsmaterialet. Det er helt centralt at få identificeret stoffer, som kan være problematiske i forhold til miljø, sundhed og arbejdsmiljø. Er stofferne tilstede medfører de affaldstyper, som man i udførelsesfasen skal være meget opmærksom på bliver håndteret miljø- og arbejdsmiljømæssigt korrekt. Tillige kan det have stor økonomisk betydning for projektet at håndtere og afhænde affaldet. Der er valgt at fokusere på de hyppigst forekommende miljø- og sundhedsskadelige stoffer, som i forbindelse med nedrivning af betonbroer forventes at være PCB, bly, asbest og chlorerede paraffiner. Der er udarbejdet en tabel med beskrivelse af broer, hvor der skal foretages enten nedrivning og genopbygning eller nedlægning. Heri er det bl.a. beskrevet, hvornår broerne er bygget og evt. ombygget/repareret, og hvad der skal ske med den enkelte bro. Disse oplysninger er vigtige for, at kunne vurdere sandsynligheden for, at affaldet vil kunne indeholde f.eks. PCB, som kun er blevet benyttet i perioden fra 1950-1977. Med udgangspunkt i anlægsbeskrivelsen er den forventede mængde af affald fordelt på affaldsfraktioner opgjort /10/10/. De forventede typer af affaldsfraktioner gennemgås, herunder almindelig praksis for genbrug og bortskaffelse samt de miljømæssige problemer der eventuelt kan være. Endeligt beskrives de overordnede retningslinjer for affaldshåndtering. Vurderinger foretages for henholdsvis elektrificeringsprojektet, alternativer og for hastighedsopgraderingen. Affald og ressourcer 14 Baggrund og metode

5 Eksisterende forhold 5.1 Ressourcer Region Sjælland har i Råstofplanen for perioden 2012-2023 valgt, at videreføre de hidtidige planer om, at råstofvindvindingen skal ske i tre store regionale graveområder samt en række mindre lokale graveområder /5/5/. Sidstnævnte skal sikre lokale forsyninger. Region Sjællands tre store graveområder for sten, sand og grus ligger i Kalundborg, Roskilde og Sorø. Disse graveområders primære funktion, er at bidrage med råstoffer til større bygge- og anlægsprojekter i regionen. Derudover findes en række mindre lokale graveområder til lokal forsyning med sten, grus og sand. Kalk indvindes hovedsageligt i Faxe og Stevns kommuner. Banestrækningen mellem Køge Nord og Næstved gennemløber de tre kommuner Køge, Faxe og Næstved. Af Region Sjællands råstofplan fremgår det, at der ingen graveområder findes i Køge Kommune, mens der er 3 og 4 lokale graveområder i Faxe hhv. Næstved Kommune /5/5/. I Faxe Kommune indvindes sand, grus og sten, samt kalk og kridt. I Næstved Kommune indvindes sand, grus og sten. I Ringsted Kommune nord for banestrækningen findes desuden et graveområde, og i den nordlige del af Vordingborg Kommune findes et større graveområde, som vurderes at være relevant i forhold til projektet. På strækningen mellem Køge Nord og Næstved gennemløber banen ingen råstofgraveområder eller råstofinteresseområder. Råstofgraveområder og råstofinteresseområder inden for ca. 25 kilometer fra banestrækningen er vist på oversigtskort i Bilag 1Bilag 1. Desuden er relevante råstofgraveområder og råstofinteresseområder i nærområdet kort beskrevet nedenfor og listet op i Tabel 1Tabel 1. Langs banens østligste strækning i Køge Kommune findes som nævnt ingen råstofgraveområder, og der findes kun få råstofinteresseområder i nærheden af banen. Affald og ressourcer 15 Eksisterende forhold

Tabel 1: Beskrivelse af de nærmeste råstofgraveområder /5/. Graveområderne Bjerrede, Vester Egede og Faxe er alle beliggende i Faxe Kommune, mens graveområdet Værkevad ligger i Ringsted Kommune. Graveområderne Mogenstrup, Myrup, Tyvelse og Glumsø ligger i Næstved Kommune, mens Bårse Graveområde er beliggende i den nordlige del af Vordingborg Kommune. Råstofgraveområde Areal [ha] Ressource art Vurdereret ressourcetilrådighed Afstand til nærmeste station(er) [m 3 ] Bjerrede Graveområde 39 Sand, grus og sten 1,4 mio. 5 km fra Tureby Station (km 65,5) Vester Egede Graveområde 7,4 Sand, grus og sten 0,76 mio. 5-10 km fra Haslev Station (km 74,3) og Holme Olstrup Station (km 85,3) Faxe Graveområde 185,7 Kalk og kridt 26,7 mio 15-20 km fra Haslev Station (km 74,3) Værkevad Graveområde 150 Sand, grus og sten 3,75 mio. 20-25 km fra Tureby Station (km 65,5) og Ølby Station (km 51,0) Mogenstrup Graveområde 62,5 Sand, grus og sten. 1 gravefelt er udlagt som 2,2 mio. <10 km fra Næstved Station (km 92,2) ret til indvinding af ler Myrup Graveområde 32,8 Sand, grus og sten 1,5 mio. <10 km fra Næstved Station (km 92,2) Tyvelse Graveområde 15,4 Sand, grus og sten 0,25 mio. 20-25 km fra Næstved Station (km 92,2) og Haslev Station (km 74,3) Glumsø Graveområde 7,5 Sand, grus og sten 0,13 mio. 15-20 km fra Næstved Station (km 92,2) Bårse Graveområde 118,8 Sand, grus og sten 5,0 mio. 15-20 km fra Næstved Station (km 92,2) Affald og ressourcer 16 Eksisterende forhold

5.2 Affald Som det fremgår af afsnit 4.1 vil en række broer blive nedrevet i forbindelse med elektrificeringen af strækningen mellem Køge Nord-Næstved. Nedenstående Tabel 2Tabel 2 viser de i alt 13 broer, der nedrives i forbindelse med elektrificering af strækningen Køge Nord-Næstved. Fed Tabel 2 Beskrivelse af broer på strækningen der nedrives. Kun to af broerne nedlægges permanent(stibro ved Egøjevej og vejbro ved Bomosevej), mens de øvrige genopføres. Lokalitet Km Brotype og bygningsår Ombygningshistorik Egøjevej (Stibro) Egøjevej (Vejbro) Hastrupvej (Vejbro) Svansbjergvej (Vejbro) Søllerupvej (Vejbro) Sæddervej (Vejbro) Tollerødvej (Vejbro) Ty Hastrupvej (Vejbro) Terslev skolevej (Vejbro) Teestrupvej (Vejbro) Skuderløsevej (Vejbro) Ravnstrupvej (Vejbro) Bomosevej (Vejbro) 55,324 Bjælkebro 2004 55,334 Buebro 1920/22 56,206 Buebro 1921 58,455 Buebro 1921 59,521 Buebro 1920/21 62,378 Buebro 1920/21 68,498 Buebro 1920 69,797 Buebro 1920/22 72,040 Buebro 1920/21 75,849 Buebro 1918/19 78,393 Buebro 1922 83,732 Buebro 1922 87,237 2-fags pladebro 1870 1995: Reparation 2011: Forstærkning af kantbjælker, etablering af autoværn, betonreparationer, lægning af betonflise, renovering af dywidagstænger, udbedring af afvandingsforhold 2011: Forstærkning af kantbjælker, etablering af autoværn, betonreparationer, lægning af betonflise, udbedre afvandingsforhold 2011: Sammenspænding af fløjvægge med Dywidagstænger, forstærkning af kantbjælker, etablere autoværn, udbedre afvandingsforhold, betonreparationer, lægning af betonflise 2011: Forstærkning af kantbjælker, etablering af autoværn, udbedring af afvandingsforhold, betonreparationer, lægning af betonflise 2011: Forstærkning af kantbjælker, etablering af autoværn, udbedring af afvandingsforhold, betonreparationer, lægning af betonflise 2011: Forstærkning af kantbjælker, etablering af autoværn, udbedring af afvandingsforhold, betonreparationer, lægning af betonflise 2011: Forstærkning af kantbjælker, etablering af autoværn, udbedring af afvandingsforhold, betonreparationer, lægning af betonflise 1993: Reparation 2011: Forstærkning af kantbjælker, etablering af autoværn, udbedring af afvandingsforhold, betonreparationer, lægning af betonflise 1999: Reparation (vurdering af bros bæreevne) 2006: Udskiftning af rækværk 2008: Betonreparation af skader på kantbjælker 1927: Ombygning 1997: Maling af træ, udskiftning af div. træværk 2011: Udskiftning af overbygning med præfabrikeret brodæk med 20kn rækværk, indbygning af dilatationsfuger og elastomerlejer. Udbedring af afvandingsforhold, etablering af ny kunststofbelægning, renovering af underbygning Som det fremgår af Tabel 2Tabel 2 er alle broer, som står til nedrivning (nedlægning eller udskiftning) i projektet opført frem til starten 1920 erne og Fed Affald og ressourcer 17 Eksisterende forhold

for en enkelt bros vedkomne i 2004. Ombygning af broerne er for en enkelt bros vedkomne udført i 1927, mens de resterende broer er renoveret fra 1993 og frem. Der er således ingen broer der er opført eller umiddelbart renoveret i perioden fra 1950-1977, hvor PCB blev anvendt (jf. afsnit 4.3). Idet de fleste broer (12 stk) er opført frem til starten af 1920 erne, er der overordentlig stor sandsynlighed for, at der kan være anvendt bly i eventuel maling på broerne (jf. afsnit 4.3). Som det fremgår af Tabel 2Tabel 2 er der udført ombygning af 4 broer i perioden 1977-2001, hvor materialer indeholdende chlorerede paraffiner kan være anvendt (jf. afsnit 4.3). Fed Affald og ressourcer 18 Eksisterende forhold

6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 6.1 Miljøpåvirkning i anlægsfasen 6.1.1 Affald Miljøpåvirkningerne i anlægsfasen knytter sig til etablering af køreledningsanlægget, udskiftning af 11 broer og tilstødende veje, nedlæggelse af to broer samt sænkning af sporet under tre broer. Elektrificering Affald skal i denne forbindelse forstås som de materialer, der skal bortskaffes i forbindelse med projektet, og dækker således både over materialer, der kan genanvendes i forbindelse med andre projekter eller i anden sammenhæng og egentligt affald til deponi eller forbrænding. Så store mængder bygge- og anlægsaffald som muligt enten genbruges direkte eller genanvendes efter nedknusning eller lignende, således at ressourceforbruget begrænses. Materialer, der har en kvalitet, der gør dem egnede til direkte genbrug, lægges i depot med henblik på senere genanvendelse. Der er endnu ikke foretaget en vurdering af, hvilke materialer der kan genanvendes. Affaldet i projektet vil bortskaffes i prioriteret rækkefølge til genanvendelse med eller uden forarbejdning, forbrænding med energiudnyttelse og deponi eller specialbehandling. I anlægsfasen vil der genereres forskellige affaldstyper primært i form af bygge- og anlægsaffald hidrørende fra udskiftning af broer og vejanlæg samt sporsænkninger. Overholdes gældende regler for affaldshåndtering, herunder anmeldelse af affald samt kommunernes affaldsregulativer og øvrige regler for affaldshåndtering /11/11/, /12/12/ og /13/13/, vurderes det, at der ikke vil være konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet Der er i Tabel 3Tabel 3 præsenteret en opgørelse over de forventede affaldsmængder der vil genereres i forbindelse med elektrificeringen af banestrækningen fra Køge Nord til Næstved. Affald og ressourcer 19 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

Tabel 3: Affaldsmængder ved elektrificeringen Køge Nord-Næstved. Materiale Konstruktioner (broer) Spor Veje Total Stål (ton) 112 - - 112 Beton (ton) 970 - - 970 Skærver (m 3 ) - 3.300 3.300 Asfalt (m 3 ) - 715 715 De væsentligste affaldsmængder vil være i form af granitskærver fra eksisterende sporkasse, beton fra broer, asfalt fra veje samt stål fra brokonstruktioner. Derudover vil der i forbindelse med projektet skulle bortskaffes en endnu ikke opgjort mængde af autoværn, som forventes at bestå primært af stål og i mindre grad af beton. Erfaringsmæssigt ved man, at ca. 30 % af skærverne vil kunne genanvendes efter en ballastrensning, men dette afhænger af skærvernes kvalitet (størrelse, afrundethed m.m.). Den del af skærverne, der ikke genanvendes i projektet, bortskaffes til godkendt modtager med henblik på genbrug i f.eks. asfaltproduktion. Opgravede jordmængder herunder stabilgrus fra vej- og sporkasser er beskrevet i fagnotat om jord og jordforurening /14/14/. Som det fremgår af afsnit 5.2 nedrives der ikke broer, som er opført eller renoveret i perioden fra 1950-1977, hvor PCB blev anvendt. Dette betyder, at der ikke umiddelbart forventes at være et PCB-problem i forbindelse med nedrivning og bortskaffelse af affald fra broerne. Det kan dog ikke udelukkes, at kommunerne vil stille krav om, at der udføres undersøgelser for PCB, for at dokumentere, om affaldet indeholder PCB. Til gengæld er 12 broer opført i perioden frem til starten af 1920 erne, hvorfor det må forventes, at affaldet vil kunne indeholde bly. Det må derfor forventes, at der skal foretages de nødvendige miljø- og arbejdsmiljømæssige foranstaltninger vedrørende bly i forbindelse med anlægsarbejderne. Endelig er fire af broerne renoveret i 1990 erne, hvor chlorerede paraffiner blev anvendt. Det må derfor forventes, at der skal foretages de nødvendige miljø- og arbejdsmiljømæssige foranstaltninger vedrørende chlorerede paraffiner i forbindelse med anlægsarbejderne. Beton fra broerne kan nedknuses på stedet, men formentlig vil det blive transporteret til et eksternt nedknusningsanlæg og genanvendt som erstatning for råstoffer som f.eks. stabilgrus under veje. Det er endnu ikke afgjort, om beton hidrørende fra projektet vil blive nedknust og genanvendt i projektet. Beton der indeholder problematiske stoffer, så som PCB, bly eller chlorerede paraffiner kan ikke nedknuses uden forudgående afrensning. Affald og ressourcer 20 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

Armeringsjern fra nedbrydning af broer, der skal udskiftes, vil blive sendt til omsmeltning. De tre sporsænkninger afstedkommer, at skinner og sveller skal optages og placeres i mellemdepot, hvorefter de vil blive genanvendt i projektet. I forbindelse med udskiftningen af broerne har Banedanmark været i dialog med de berørte kommuner. Man er i den forbindelse blevet enige om at undersøge to af kommunerne ønskede alternative løsninger for broerne i Køge og Faxe Kommuner. Alternativ i Køge Kommune Alternativet i Køge Kommune omfatter, at stibroen ved Egøjevej hæves i stedet for at nedlægges, mens vejbroen ved Egøjevej nedlægges. I alternativet vil Hastrupvej blive opført som en stibro i stedet for som en vejbro. De to vejbroer, som nedlægges erstattes af en ny underføring af Orkestervej under jernbanen. Der er foretaget en vurdering af de forventede ændringer i affaldsmængder for alternativet i Køge Kommune i forhold til de forventede affaldsmængder ved grundløsningerne. Mængdeændringen ses i Tabel 4Tabel 4. Tabel 4 Ændring i affaldsmængder ved gennemførelse af alternativ Køge Kommune (ændring i forhold til elektrificeringen) Materiale Konstruktioner Spor Veje Total ændring Stål (ton) -9 - - -9 Beton (ton) -65 - - -65 Skærver (m 3 ) - - - - Asfalt (m 3 ) - - 115 115 Af Tabel 4Tabel 4 fremgår det, at alternativet i Køge Kommune vil medføre et lille fald i beton- og stålaffaldsmængderne, samt en stigning i asfaltaffaldsmængden i forhold til elektrificeringen med broer i grundløsning. Faldet i beton- og stålaffaldsmængderne vil være på hhv. 7 % og 8 %, mens stigningen i asfaltaffaldsmængden vil være på 16 %. Anlægsarbejderne i forbindelse med en eventuel gennemførelse af alternativet i Køge Kommune vil ikke føre til ændringer i vurderingen vedrørende PCB, bly, asbest eller chlorerede paraffiner, da anlægsarbejderne fortsat vil påvirke de samme broer i næsten samme omfang. Alternativ i Faxe Kommune Alternativet i Faxe Kommune omfatter nedlæggelse af broen ved Ty Hastrupvej samt broudvidelser ved Teestrupvej, Skuderløsevej og Terslev Skolevej. Affald og ressourcer 21 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

Der er foretaget en vurdering af ændringen af affaldsmængderne, såfremt alternativet i Faxe Kommune gennemføres, som ses i Tabel 5Tabel 5. For alternativet i Faxe Kommune vurderes der kun at være en stigning i affaldsmængden for asfalt, hvilket skyldes at der i forbindelse med alternativet skal omlægges et større vejareal. Derudover er de genererede affaldsmængder som for elektrificeringen med broerne i grundløsning. Stigningen i affaldsmængden for asfalt vil være på ca. 83 % i forhold til i elektrificeringen med broerne i grundløsning. Tabel 55: Ændring i affaldsmængder ved gennemførelse af alternativ Faxe Kommune (ændring i forhold til elektrificeringen) Materiale Konstruktioner Spor Veje Total ændring Stål (ton) - - - - Beton (ton) - - - - Skærver (m 3 ) - - - - Asfalt (m 3 ) - - 590 590 Anlægsarbejderne i forbindelse med en eventuel gennemførelse af alternativet i Faxe Kommune vil ikke føre til ændringer i vurderingen vedrørende PCB, bly, asbest eller chlorerede paraffiner, da anlægsarbejderne fortsat vil påvirke de samme broer i næsten samme omfang. Hastighedsopgradering En hastighedsopgradering af banestrækningen mellem Køge og Næstved medfører at længden af de sporsænkningerne der udføres ved tre lokaliteter (Søndre Viaduktvej, Vordingborgvej og Landevejen) i forbindelse med elektrificeringen øges. Dette vil generere en øget affaldsmængde i form af skærver fra sporkassen på ca. 600 m 3 svarende til ca. 18 %. Hastighedsopgraderingen vil ikke medføre ændringer i de generede affaldsmængder fra konstruktioner og veje. Hastighedsopgraderingen vurderes ikke at give anledning til yderligere byggeaffald med problematiske stoffer, så som PCB, bly, asbest og chlorerede paraffiner, end ved elektrificeringen. 6.1.2 Affaldshåndtering Elektrificering Alt affald i projektet skal kildesorteres og håndteres efter affaldsbekendtgørelsen /2/2/ og de respektive kommuners (Køge, Faxe og Næstved Kommuner) erhvervsaffaldsregulativer samt kommunernes øvrige retningslinier og regler i forhold til affaldshåndtering /11/11/,/12/12/,/13/13/. Affald og ressourcer 22 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

Der vil i forbindelse med anlægsarbejderne genereres affald af mere husholdningslignende karakter fra skurbyer og lignende. Dette affald vil blive bortskaffet efter de ordninger, der er i Køge, Faxe og Næstved Kommuner. Der må forventes, at der vil kunne være en række specialfraktioner, der skal håndteres særskilt. Disse vurderes at udgøre en lille del af den samlede affaldsmængde. Specialfraktionerne kan være farligt affald, som for eksempel olie- og kemikalieaffald, asbest, materialer indeholdende PCB, bly og chlorerede paraffiner eller trykimprægneret træ, herunder creosot-behandlede træsveller. Disse skal sendes til specialbehandling eller deponering på godkendte modtageanlæg. Alt affald, der kan genanvendes, vil såfremt det ikke genanvendes internt i projektet, blive bortskaffet til godkendt modtageanlæg med henblik på genanvendelse. Forbrændingsegnet affald skal bortskaffes til et godkendt forbrændingsanlæg, mens affald, der hverken kan genanvendes eller forbrændes, skal bortskaffes til godkendt deponi eller specialbehandling. I anlægsfasen skal man være specielt opmærksom på, om der i de eksisterende konstruktioner bly, asbest og chlorerede paraffiner, idet det har betydning både i forbindelse med bortskaffelse af eventuelt affald samt for arbejdsmiljøet. Man bør også være opmærksomme på om der i de eksisterende konstruktioner er PCB, men som nævnt i afsnit 6.1.1forventes dette ikke at være et stort problem. Gældende arbejdsmiljøregler og - vejledninger fra Arbejdstilsynet skal følges for arbejde med disse stoffer. Iht. genanvendelsesbekendtgørelsen /3/3/ skal betonaffald afrenses inden bortskaffelse. Der skal, som beskrevet i afsnit 4.3, udføres PCB-screening af bygværker, som er opført eller renoveret i perioden 1950-1977, og bygherre har pligt til at undersøge om der er risiko for arbejde med bly- eller asbestholdige materialer. Beton, der indeholder PCB, bly eller andre miljøskadelige stoffer må ikke nedknuses og genanvendes med mindre de dele, her indeholder miljøskadelige stoffer kan afrenses. Affald indeholdende PCB, bly eller andre miljøskadelige stoffer skal håndteres og bortskaffes efter gældende regler /7/7/,/8/8/. Øvrig beton vil normalt blive nedknust og genbrugt som for eksempel vejkassemateriale. Se mere i afsnit 6.1.1. Alternativer Affaldet håndteres som i forbindelse med elektrificeringen Hastighedsopgradering Affaldet håndteres som i forbindelse med elektrificeringen. 6.1.3 Ressourceforbrug Elektrificering Affald og ressourcer 23 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

Elektrificeringen mellem Køge Nord og Næstved kræver forbrug af ressourcer til etablering af køreledningsanlæg samt etablering af ny sporkasse, hvor sporet sænkes. Hertil kommer ressourceforbrug til udskiftning af 11 broer samt tilhørende vejeanlæg. I nedenstående Tabel 6Tabel 6 er det forventede forbrug opgjort i overordnede mængder. Det fremgår, at materiale-, ressource og råstofforbruget primært vil være grus, beton, granitskærver, asfalt, stål samt metal i form af kobber. Der vil ikke være behov nye skinner og sveller, da de eksisterende vil blive genbrugt i projektet. Endeligt skal der også bruges grus i forbindelse med etablering af opstillings-/arbejdspladser i forbindelse med etablering af broer og sporarbejder. Disse mængder er på nuværende tidspunkt ikke opgjort. Tabel 6: Ressourceforbrug ved elektrificeringen. Materiale Køreledningsanlæg Konstruktioner Spor Veje Total Stål (ton) 570 530 Beton (ton) 2.000 10.620 skinner genbruges sveller genbruges - 1.100-12.620 Grus (m 3 ) - 12.600-1.600 6.620 23.570 Skærver (m 3 ) Andre metaller (ton) - - 3.300-3.300 160 Aluminium og kobber 0,11 Kobber - - 160 Asfalt (m 3 ) - 192-910 1.102 Alternativ i Køge Kommune Der er foretaget en opgørelse af de forventede ændringer i ressourceforbruget for alternativet i Køge Kommune i forhold til det forventede ressourceforbrug ved elektrificeringen med broerne i grundløsning. Mængdeændringen ses i Tabel 7Tabel 7. Alternativet i Køge Kommune vurderes at medføre et øget forbrug af materialer til især nyanlæg af veje i forbindelse med underføring af Orkestervej (nordlig eller sydlig løsning). Overordnet vurderes alternativet i Køge Kommune at medføre et fald i ressourceforbruget på ca. 3 % for beton og ca. 1 % for stål sammenlignet med ved elektrificeringen med broerne i grundløsning. Ressourceforbruget for grus og asfalt forventes at stige med hhv. ca. 40 % og 114 %. Affald og ressourcer 24 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

Tabel 7: Ressourceforbrug ved alternativet i Køge Kommune (ændring i forhold til elektrificeringen). Materiale Konstruktioner Spor Veje Total Stål (ton) - -13 - - -13 Beton ton) - -405 - - -405 Grus (m 3 ) - 520-8.950 9.470 Skærver (m 3 ) - - - - - Andre metaller (ton) - -0,01 kobber - - -0,01 Asfalt (m 3 ) - -34-1.300 1.260 Alternativet i Faxe Kommune Der er foretaget en opgørelse af ressourceforbruget for alternativet i Faxe Kommune i forhold til det forventede ressourceforbrug ved elektrificeringen med broerne i grundløsning. Generelt medfører alternativet i Faxe Kommune, at der vil være et mindre ressourceforbrug i form af stål og beton til konstruktioner på hhv. ca. 4% og ca. 6 % og et øget ressourceforbrug i form af grus og asfalt til veje på ca. 20 % og ca.70 % sammenlignet med elektrificering med broer i grundløsning. Ændringen i ressourceforbrug for alternativet i Faxe Kommune i forhold til elektrificeringen med broerne i grundløsning ses af Tabel 8Tabel 8. Tabel 88: Ressourceforbrug for alternativ i Faxe Kommune (ændring i forhold til elektrificeringen) Materiale Køreledningsanlæg Køreledningsanlæg Konstruktioner Spor Veje Total Stål (ton) - -40 - - -40 Beton ton) - -770 - - -770 Grus (m 3 ) - -1.100-5.570 4.470 Skærver (m 3 ) - - - - - Andre metaller (ton) - - - - - Affald og ressourcer 25 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

Asfalt (m 3 ) - -11-770 759 Hastighedsopgradering En hastighedsopgradering af banestrækningen medfører at længden af sporsænkningerne ved de tre lokaliteter (Søndre Viaduktvej, Vordingborg vej og Landevejen) øges. Dette vil medføre en stigning i ressourceforbruget i form af skærver (600 m 3 ) og grus (300 m 3 ) til sporkassen på hhv. ca. 18 % og ca. 1 % i forhold til elektrificeringen. Der vurderes desuden, at være en øgning i ressourceforbruget på 10 ton stål til brokonstruktioner, svarende til ca. 1 % i forhold til elektrificeringen, idet der blandt andet etableres en stålgangbro på siden af jernbanebroen over Sydmotorvejen. Ressourceforbruget i forbindelse med etablering af køreledningsanlæg og veje vil være som for elektrificeringen. Nedenstående er miljøpåvirkningerne ved forbrug ressourcer nærmere beskrevet. 6.1.3.1 Stål Elektrificering Stål anvendes i projektet til køreledningsmaster, spunsvægge og som armering i brokonstruktionerne og sveller. Det samlede forbrug af stål forventes at blive knap 1.100 ton for elektrificeringen. Skinner vil blive genanvendt i projektet og er derfor ikke en del af den opgivne stålmængde. Produktion af stål er miljøbelastende, og der vil derfor være en miljøgevinst ved at anvende genbrugsstål. Det samlede forbrug af stål, uanset løsningsvalg, vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. Alternativer Vælges alternativet i Køge Kommune forventes det, at stålforbruget falder med ca. 13 ton i forhold til elektrificeringen med broerne i grundløsning. Behovet for stål i alternativet i Faxe Kommune vil være ca. 40 ton mindre en for elektrificeringen med broerne i grundløsning. Det samlede forbrug af stål, uanset løsningsvalg, vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. Hastighedsopgradering Hastighedsopgraderingen vil kræve 10 ton mere stål end i elektrificeringen, hvilket vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. 6.1.3.2 Beton Elektrificering Affald og ressourcer 26 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

Beton anvendes i projektet til mastefundament til køreledningsanlægget og til brokonstruktioner. Det vurderes, at det samlede forbrug af beton vil være ca. 12.500 ton svarende til 5.400 m 3. Beton fremstilles af sand, grus, kalk og vand, som brydes i danske råstofgrave. Det vurderes at det samlede forbrug af beton ikke udgør et ressourcemæssigt problem. Alternativer Vælges alternativet i Køge Kommune forventes forbruget af beton at falde med ca. 405 ton beton i forhold til i elektrificeringen med broerne i grundløsning. Behovet for beton i alternativet i Faxe Kommune vil falde med ca. 770 ton i forhold til elektrificeringen med broerne i grundløsning. Det samlede forbrug af beton, uanset løsningsvalg, vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. Hastighedsopgradering Hastighedsopgraderingen medfører ikke ændring i ressourceforbruget af beton. 6.1.3.3 Grus Elektrificering Ressourceforbruget af grus skal bruges i forbindelse med anlæg/renovering af brokonstruktioner, som underballast i sporkasser og som stabillag under vejanlæg. Dertil kommer grus til anvendelse på arbejdspladsarealer- og veje og mindre mængder i forbindelse med opstilling af fundamenter til køreledningsmaster. Grus er ikke en fornybar ressource, hvilket der ifølge råstofloven /4/4/ skal tages hensyn til. Opgravet grus fra sporkasse og konstruktioner i øvrigt, vil i det omfang det er muligt blive genanvendt, og i det omfang det er muligt, vil genbrugsmaterialer, så som nedknust beton også anvendes. Det vil blive tilstræbt, at der så vidt muligt anvendes grus fra lokale råstofområder (se Tabel 1Tabel 1), således at transporten minimeres. Det forventes, at der samlet set skal bruges godt 25.000 m 3 grus til konstruktioner, underballast, veje samt grus til køreledningsfundamenter i forbindelse med elektrificeringen. Derudover vil der være et ikke opgjort grusforbrug til anlæg af byggepladsarealer. Projektets forbrug af grus vil udgøre ca. 5 af den samlede mængde sand, sten og grus (4,9 mio. m 3 ), som blev udvundet i Region Sjælland i 2012 /5/5/. Det samlede forbrug af grus, vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. Fed Alternativer Såfremt alternativet i Køge Kommune vælges vil det medføre et merforbrug på knap 23.600 m 3 i forhold til i elektrificeringens grundløsninger. Behovet for grus i alternativet i Faxe Kommune vil medføre et merforbrug på ca. 4.500 m 3. Det samlede forbrug af grus, uanset løsningsvalg, vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. Affald og ressourcer 27 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

Hastighedsopgradering Hastighedsopgraderingen ventes medføre en ændringer i ressourceforbruget af grus på ca. 300 m 3, hvilket ikke medføre et ressourcemæssigt problem. 6.1.3.4 Granit Elektrificering Granit anvendes til skærveballast. Granit er en ikke-fornybar ressource og i Danmark brydes der kun granit på Bornholm. Det forventes derfor, at det kan blive nødvendigt at importere granitskærver fra andre steder i verden. Af transportmæssige hensyn anbefales det, at granit importeres fra nærliggende lande som Norge eller Sverige. Det forventes, at det samlede forbrug af granit ved elektrificeringen vil være ca. 3.700 m 3 skærver, hvilket svarer til ca. 2 % af den samlede mængde granit (176.000 m 3 ) udvundet på Bornholm i 2012 /5/5/. Forbruget af granit vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem på et mere regionalt (nordisk) plan. Alternativer Alternativerne i Køge og Faxe Kommuner forventes ikke at give et merforbrug af granit. Hastighedsopgradering Hastighedsopgraderingen vurderes som før nævnt, at give et øget granitforbrug til skærveballast på ca. 600 m 3, hvilket giver et total forbrug på ca. 3.900 m 3. Dette svarer til op til ca. 2,0 % af den samlede mængde granit udvundet på Bornholm i 2012). Forbruget af granit vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem på et mere regionalt (nordisk) plan. 6.1.3.5 Andre metaller Elektrificering I køreledningsanlægget anvendes metaller (ca. 160 tons) i form af kobber og aluminium til køreledninger og returlederkabler i forbindelse med elektrificeringen. Der anvendes desuden en mindre mængde kobber (godt 100 kg) i forbindelse med etablering af broanlæg. Aluminium og kobber findes ikke som råstoffer i Danmark, men må importeres. Produktionen af aluminium og kobber er ganske energikrævende og aluminium og kobber er ikke fornybare ressourcer, hvorfor det anbefales, at der anvendes genbrugsaluminium og kobber i det omfang det er muligt. Alternativer Alternativet i Køge Kommune forventes ikke at medføre nævneværdig ændring i forbruget af metaller og alternativet i Faxe Kommunen medfører ingen ændring i forbruget af kobber eller andre metaller i forhold til i elektrificeringens grundløsninger. Affald og ressourcer 28 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger