Støj og vibrationer. Fagnotat, Marts Køge Nord - Næstved

Transkript

1 Støj og vibrationer Fagnotat, Marts 2014 Køge Nord - Næstved

2 Godkendt dato Godkendt af Mette Daugaard Senest revideret dato Senest revideret af Thomas H. Olsen Støj og vibrationer Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN: Støj og vibrationer 1

3 Støj og vibrationer 1. Indledning Grundlag Baggrundsinformation om projektet Ikke-teknisk resumé Elektrificering Hastighedsopgradering Støj og vibrationer i anlægsfasen Lovgrundlag Metode Datagrundlag Grænseværdier for støj i driftsfasen Grænseværdier for vibrationer i driftsfasen Grænseværdier for støj og vibrationer i anlægsfasen Støj i driftsfasen Støjbelastede boliger Støjbelastningstal Trafikgrundlag Sporjusteringer og andre ombygninger Beregningsmodel Objektivt kriterium for støjskærme Vibrationer i driftsfasen Støj og vibrationer i anlægsfasen Væsentlige arbejdsprocesser i forhold til støj Væsentlige arbejdsprocesser i forhold til vibrationer Eksisterende forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger Miljøpåvirkning i anlægsfasen Støj i anlægsfasen, Elektrificering Støj i anlægsfasen, Hastighedsopgradering Vibrationer i anlægsfasen, Elektrificering Vibrationer i anlægsfasen, Hastighedsopgradering Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Støj Vibrationer Konsekvensvurderinger for anlægsfasen Støj, Elektrificering 37 Støj og vibrationer 2

4 Støj, Hastighedsopgradering Vibrationer, Elektrificering Vibrationer, Hastighedsopgradering Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger Elektrificering, støj Miljøpåvirkning i driftsfasen Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Konsekvensvurderinger for driftsfasen Elektrificering, vibrationer Miljøpåvirkning i driftsfasen Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Hastighedsopgradering, støj Miljøpåvirkning i driftsfasen Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Konsekvensvurderinger for driftsfasen Hastighedsopgradering, vibrationer Miljøpåvirkning i driftsfasen Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Kumulative effekter alternativet Støj i driftsfasen Miljøpåvirkning i driftsfasen Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Konsekvensvurderinger for driftsfasen Vibrationer i driftsfasen Støj og vibrationer i anlægsfasen Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Referencer Akustiske begreber Bilag 1 Trafikalt grundlag Bilag 2 Datagrundlag Bilag 3 Støjkort L Amax 85 db, Elektrificering Bilag 4 Støjkort L Amax 85 db, Hastighedsopgradering Støj og vibrationer 3

5 1. Indledning I finanslovsaftalen for 2013 mellem Regeringen og Enhedslisten blev der afsat midler til elektrificering af strækningen mellem den kommende Køge Nord station og Næstved. Elektrificeringen af strækningen er omfattet af Elektrificeringsloven, der blev vedtaget i juni Projektet er en del af et større elektrificeringsprogram for det danske jernbanenet, som blev igangsat med de politiske aftaler om En grøn transportpolitik fra 29. januar 2009, Bedre Mobilitet fra 26. november 2010 og Elektrificering af jernbanen mv. fra 7. februar 2012, og med beslutningen om Togfonden DK den 14. januar I 2018 vil den ny bane København-Ringsted være bygget og elektrificeret til Køge Nord station. Den tilstødende strækning mellem Køge Nord og Næstved vil dermed få en direkte forbindelse til København med kortere rejsetider. Strækningen vil derfor få en langt mere central trafikal placering og et større passagertal end i dag. Ringsted-Femern banen bliver også elektrificeret med åbning senest i Det er derfor politisk besluttet at elektrificere Køge Nord Næstved strækningen, således at der opnås et sammenhængende elektrificeret jernbanenet. Som et delaspekt undersøger Banedanmark en hastighedsopgradering af strækningen mellem Køge og Næstved til 160 km/t mod de 120 km/t, der køres på strækningen i dag. El-materiel ved 160 km/t giver en optimal trafikal udnyttelse med optimale køretider til følge. Med et materielskift til el-materiel og en opgradering af hastigheden til 160 km/t vil rejsetiden mellem Køge og Næstved kunne reduceres med op til 10 minutter i forhold til i dag. Fagnotatet beskriver påvirkningerne på miljøet ifht. Støj og vibrationer når henholdsvis Elektrificeringen og evt. Hastighedsopgraderingen er gennemført i Dette sammenholdes med 0-alternativet som beskriver situationen i 2018, hvis projektet ikke gennemføres. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet VVM-redegørelse for Elektrificeringen og for Hastighedsopgraderingen. VVM redegørelserne har til formål at skabe et overblik over projekternes konsekvenser for miljøet. Derudover beskrives de afværgeforanstaltninger, der kan iværksættes i forbindelse med de to projekter. Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende støj og vibrationer i hhv. driftsog anlægsfasen. Undersøgelsen omfattet af dette fagnotat er afgrænset til strækningen mellem Køge Station og Næstved Station. Strækningen mellem Køge Nord og Køge Station er omfattet af Miljøredegørelsen for Den nye bane København Støj og vibrationer 4

6 Ringsted og eventuelle berørte boliger langs denne strækning vil blive håndteret af det pågældende anlægsprojekt /10/ Grundlag Følgende trafikale situationer danner grundlag for undersøgelse af de støj- og vibrationsmæssige forhold: 0-alternativet 0-alternativet er den situation, hvor Den nye bane København - Ringsted er gennemført og der kører persontog (diesel togsæt, type IC3) mellem Køge Nord til Næstved via Køge og Østbanens trafik forlænges via Lille Syd til Roskilde. Umiddelbart nord for Køge Station etableres et nyt ca. 550 m overhalingsspor. Trafikgrundlaget repræsenterer år 2018 svarende til åbningsåret for Den nye bane København Ringsted. Strækningshastigheden for Køge Nord Næstved er 120 km/t svarende til dagens situation. Elektrificering 2018 I scenariet Elektrificering er eneste trafikale ændring i forhold til 0- alternativet, at diesel togsættene (IC3) mellem Køge Nord og Næstved via Køge erstattes med elektriske togsæt. Det forudsættes at de elektriske togsæt er af typen ET. Strækningshastigheden er 120 km/t svarende til 0- alternativet og køreplanshastigheden er ligeledes det samme. Hastighedsopgradering 2018 I scenariet Hastighedsopgradering øges strækningshastigheden mellem Køge og Næstved op til 160 km/t. på dele af strækningen. På strækningen Køge Nord til Køge er strækningshastigheden uændret 120 km/t. Trafikmængden er som for Elektrificeringen Baggrundsinformation om projektet Elektrificering I forbindelse med elektrificering af jernbanen mellem Køge Nord og Næstved skal der opstilles kørestrømsmaster og -ledninger langs hele banestrækningen. Endvidere skal der etableres tekniske installationer til køreledningsanlægget to steder langs strækningen. Elektrificeringen af banestrækningen løber fra lidt sydøst for banens krydsning med Køge Bugt Motorvejen (km 50,0) til indkørslen ved Næstved Station (km 91,7). I forbindelse med elektrificeringen skal en række broer rives ned og genopbygges for at skabe plads nok til kørestrømsanlægget. Dette medfører endvidere, at de tilhørende vejanlæg skal bygges om. Banedanmarks grundløsning ved den enkelt bro er en én-til-én løsning, som er bragt op til nutidig vejstandard. Følgende veje/broer berøres i grundløsningerne: Støj og vibrationer 5

7 Køge Kommune Egøjevej Hastrupvej Svansbjergvej Søllerupvej Sæddervej Faxe Kommune Tollerødvej Ty Hastrupvej Terslev Skolevej Teestrupvej Skuderløsevej Næstved Kommune Ravnstrupvej Bomosevej Stibroen ved Egøjevej i Køge og broen for Bomosevej i Næstved nedlægges permanent. Under Søndre Viaduktvej og Vordingborg i Køge samt under Landevejen i Holme Olstrup sænkes sporerne for at skabe plads under broerne I Køge Kommune har kommunen lagt op til et alternativ, hvor en række elementer er ændret i forhold til grundløsningerne: Egøjevej stibro hæves Egøjevej, vejbro nedlægges Orkestervej føres under banen i en helt ny underføring (jernbanebro) og tilsluttes Egøjevej øst for banen. Hastrupvej, vejbro nedlægges og genopføres som stibro. Der etableres en ny forbindelsesvej fra Hastrupvej til Orkestervej øst for banen. I Faxe Kommune har kommunen ligeledes lagt op til et alternativ, hvor en række elementer er ændret i forhold til grundløsningerne: Ty Hastrupvej vejbro nedlægges. Teestrupvej udvides til 50 km/t og med dobbeltrettet cykelsti Skuderløsevej opgraderes til 50 km/t Terslev Skolevej opgraderes til 60 km/t. Hastighedsopgradering Muligheden for en hastighedsopgradering, undersøges ligeledes i dette fagnotat. Hastighedsopgraderingen til 160 km/t kan gennemføres på strækningen fra syd for Køge i km 54,3 frem til indkørslen til Næstved Station i km 92,20. Hastighedsopgraderingen medfører at sporsænkningerne beskrevet for elektrificeringen udvides en smule og at banedæmningen udvides to steder på strækningen. Bomanlægget ved overkørslerne Stoksbjergvej og Skovvej i Haslev Orned vil blive ombygget. Støj og vibrationer 6

8 2. Ikke-teknisk resumé Elektrificering Støj i driftsfasen De støjmæssige konsekvenser for driftsfasen ved elektrificering af banestrækningen Køge - Næstved (en del af Lille Syd) er beskrevet ved beregning af dels støjens udbredelse langs jernbanen og dels ved opgørelser over antal støjbelastede boliger. Der er i Elektrificeringsprojektet ingen støjbelastede boliger som følge af togtrafikken på Lille Syd mellem Køge Station og Næstved Station. Til sammenligning er der i 0-alternativet 19 boliger belastet af et maksimalstøjniveau over grænseværdien 85 db. Reduktionen i antallet af støjbelastede boliger skyldes overgang til elektriske togsæt, der er mindre støjende end 0-alternativets dieseltogsæt. Boliger belastet af støj fra Sydbanen er omfattet af Femern-projektets regler for støjbeskyttelse. Inden for den anvendte undersøgelseskorridor er der registreret 39 støjbelastede boliger langs Sydbanen. Boligerne er alle beliggende nord for sammenfletningen mellem Lille Syd og Sydbanen. Vibrationer i driftsfasen Opgørelse af antal vibrationsbelastede boliger afventer færdiggørelse af ny Banedanmark beregningsmodel. Senest i forbindelse med detailprojekteringsfasen vil der blive gennemført beregninger med den nye vibrationsmodel Hastighedsopgradering Støj i driftsfasen De støjmæssige konsekvenser for driftsfasen ved gennemførelse af Hastighedsopgradering af banestrækningen Køge - Næstved (Lille Syd) er beskrevet ved beregning af dels støjens udbredelse langs jernbanen og dels ved opgørelser over støjbelastede boliger. Støjen er beregnet som hhv. middelstøjniveauet, L den og maksimalstøjniveauet L Amax. Maksimalstøjniveauet er dimensionsgivende for støjkonsekvensområdets udstrækning og dermed også for antallet af støjbelastede boliger. Hastighedsopgraderingens 0-alternativ er grundlæggende Elektrificeringen idet denne vil blive gennemført. I det følgende er Hastighedsopgraderingen vurderet i forhold til Elektrificeringens 0-alternativ. Dette for at fastholde det samme sammenligningsgrundlag for hhv. Elektrificeringen og Hastighedsopgraderingen. Antallet af boliger støjbelastet (L Amax 85 db) af togtrafikken på Lille Syd mellem Køge Station og Næstved Station er 6 i Hastighedsopgraderingsprojektet. Til sammenligning er der i 0-alternativet 19 boliger. Støj og vibrationer 7

9 Opgjort pr kommune er antallet af støjbelastede boliger 4 stk. i Køge Kommune, 1 stk. i Faxe Kommune og 1 stk. i Næstved Kommune. Til trods for den øgede strækningshastighed reduceres støjbelastningen som følge af mere støjsvagt togmateriel end i 0-alternativet. Antallet af støjbelastede boliger er ikke tilstrækkelig til, at det objektive kriterium på SBT/km 8 for etablering af støjskærme kan opfyldes, men støjbelastede boliger tilbydes støjisolering af boligen. Alle boliger, der på strækningen Køge Næstved ifm. Hastighedsopgraderingen støjbelastes med L den 64 db og/eller L Amax 85 db af trafikken på Lille Syd, vil få tilbud om 100 % tilskud til støjisolering. Støjbelastede boliger langs Sydbanen i Næstved, er omfattet af Ringsted- Femern-projektets regler for støjisolering. Inden for den anvendte undersøgelseskorridor er der registreret 39 støjbelastede boliger langs Sydbanen. Boligerne er alle beliggende nord for sammenfletningen mellem Lille Syd og Sydbanen. Vibrationer i driftsfasen Opgørelse af antal vibrationsbelastede boliger afventer færdiggørelse af ny Banedanmark beregningsmodel. Senest i forbindelse med detailprojekteringsfasen vil der blive gennemført beregninger med den nye vibrationsmodel. Antallet af vibrationsbelastede boliger forventes at stige som følge af hastighedsforøgelsen, der primært berører boliger langs den fri strækning. Ved stationsområderne er hastighederne uændrede og boligerne vil her påvirkes mindre. Ved stationsområderne er de driftsmæssige forudsætninger uændrede i forhold til 0-alternativet Støj og vibrationer i anlægsfasen De støj- og vibrationsmæssige konsekvenser ved gennemførelse af anlægsprojektet er, i forhold til de mest støj- og vibrationsfrembringende aktiviteter, overvejende ens for hhv. Elektrificering og Hastighedsopgradering. Støj og vibrationer i anlægsfasen er vurderet på baggrund af erfaringsværdier fra anlægsarbejder generelt og med fokus på de væsentligste arbejdsprocesser for projektet. De væsentligste anlægsaktiviteter vedrører sporsænkning ved 3 broer, udskiftning af 11 broer og nedlæggelse af 2 broer. Støj og vibrationer 8

10 Støj i anlægsfasen Såvel udskiftning af broer og nedlæggelse af broer medfører at de eksisterende broer nedrives. På baggrund af de gennemførte beregninger vurderes det, at nedrivning af eksisterende broer kan gennemføres uden risiko for at overskride 70 db ved mere end nogle få boliger. Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvilke broløsninger, der forventes udført på de steder, hvor broer udskiftes. På 4 lokaliteter kan der forventes mange støjbelastede boliger, såfremt der rammes spunsvægge. Det være sig ved Hastrupvej, Søllerupvej, Teestrupvej og Skuderløsevej. Det samme gør sig gældende ved Orkestervej, hvor der opføres en ny bro. Generelt vurderes det, at etablering af elementbroer og in-situ støbning af brodæk kan udføres uden risiko for at overskride 70 db ved mere end nogle få boliger. Etablering af nye fundamenter til køreledningsmaster skal udføres langs sporene på hele strækningen. Ved ramning af fundamenterne vil nærmeste naboer blive belastet over 70 db, mens arbejdet står på. Støjgenen vil dog hurtigt, grundet aktivitetens fremrykning, være overstået for den enkelte ejendom. De mest følsomme områder er byområderne ved hhv. Køge og Næstved, hvor der er mange boliger i kort afstand til banen. Såfremt ramme- og spunsarbejder, udføres i aften eller natperioden af hensyn til opretholdelse af togtrafikken i dagperioden, må det forventes at støjbelaste et betydeligt antal boliger. Ved arbejde uden for normal arbejdstid må det generelt forventes, at den normale indsatsgrænse på 40 db ikke kan overholdes. Seks ud af 11 broer, som skal udskiftes, er beliggende tæt ved et større boligområde. Det være sig broerne ved hhv. Egøjevej, Hastrupvej, Svansbjerg, Søllerupvej, Teestrupvej og Skuderløsevej. Ved udførelse af arbejde uden for normal arbejdstid må der her forventes relativt mange støjbelastede boliger. Men det forventes at være i meget kort tid, 2-3 dage for den enkelte bolig, at der vil være støjpåvirkninger over grænseværdierne. Så vidt det er muligt vil det mest støjende arbejde foregå i dagtimerne. De resterende fem broer, som skal ombygges, er beliggende i et området med karakter af åbent land og der vil således kun være et mindre antal berørte boliger ifm. aften- og natarbejde. Der skal udføres sporsænkning ved de tre broer hhv. Søndre Viaduktvej, Vordingborgvej og Landevejen, som alle er beliggende tæt ved boligområder. I dagperioden vurderes der kun at være få belastede boliger som følge af anlægsarbejdet men i natperioden væsentligt flere. Ved hastighedsopgradering skal stabiliteten af banedæmningen ved Køge og Gødstrup øges over en strækning på hhv. 100 m og 300 m. I dagperioden vurderes arbejdet ikke at give anledning til støjbelastede boliger. Støj og vibrationer 9

11 Vibrationer i anlægsfasen Vurdering af vibrationsudbredelse fra anlægsvirksomhed er forbundet med stor usikkerhed. Dels eksisterer der ingen standardiseret metode herfor, dels har undergrundens beskaffenhed stor indflydelse på vibrationsudbredelsen, ligesom også bygningers konstruktion påvirkes og reagerer forskelligt. Det vurderes, at der ifm. ramning kan være risiko for bygningsskadelige vibrationer (på op til 4-5 mm/s) i afstande op til ca m ved anvendelse af en rambuk og under forudsætning af middelfast jord. Ved otte af de 11 broer som skal udskiftes vurderes der at være få boliger (1-2 boliger hvert sted), hvor der er risiko for bygningsbeskadigelse ifm. rammearbejder. Ved de resterende tre broer, som udskiftes, er der ikke boliger inden for vurderingskriteriet på meters afstand af banen. Med undtagelse af broerne ved Terslev Skolevej og Ravnstrupvej er der risiko for mærkbare vibrationer i boliger fra rammearbejder ved de øvrige ni broer, som udskiftes. Rammearbejdet ifm. broprojekterne er begrænset til 1-2 dages arbejde. På det grundlag vurderes det, at vibrationsgenerne er minimale. Hovedparten af strækningen og dermed også størsteparten af rammearbejdet for køreledningsmaster skal gennemføres i det åbne land, hvor der kun er få naboer som berøres. Ved byområderne, må der forventes en del boliger berørt af mærkbare vibrationer men kun få, hvor der er risiko for bygningsbeskadigelse. Ved broerne Søndre Viaduktvej, Vordingborgvej og Landevejen, hvor der skal ske sporsænkning kan der i forbindelse med den efterfølgende sporjustering og stabilisering af sporet være risiko for mærkbare vibrationer ved de nærmeste boliger. Der vurderes ikke at være risiko for bygningsbeskadigelse i forbindelse med arbejdet ved sporsænkningerne. Alternativ, Køge Kommune Alternativ til udskiftning af broerne ved Egøjevej og Hastrupvej er at etablere en ny bro i forlængelse af Orkestervej. Lokaliteten er beliggende tæt ved et boligområde og ved arbejder uden for normal arbejdstid må der forventes relativt mange støjbelastede boliger. Tilsvarende gør sig gældende såfremt der skal rammes spunsvægge i forbindelse med den nye bro. Ved rammearbejde vurderes der endvidere at være risiko for mærkbare vibrationer ved relativt mange boliger, men der vurderes ikke at være risiko for bygningsskadelige vibrationer. Støj og vibrationer 10

12 3. Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven /2/ Støj og vibrationer fra bygge- og anlægsarbejder reguleres efter Miljøbeskyttelsesloven, hvorefter Miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldelse af midlertidig placering og anvendelse af anlæg, transportmidler, mobile anlæg, maskiner og redskaber, der kan medføre forurening, herunder om vilkår for disses placeringer og anvendelse. Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter /3/ Jævnfør bekendtgørelsen skal visse støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder anmeldes til kommunen inden 14 dage før igangsætning af aktiviteten. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte vilkår eller nedlægge forbud mod aktiviteten såfremt den giver anledning til væsentlig forurening. Støj fra jernbaner /4/ Miljøstyrelsen har fastsat vejledende støjgrænser for støj fra jernbaner. De fremgår af et tillæg fra juli 2007 til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997, "Støj og vibrationer fra jernbaner". De vejledende grænseværdier for trafikstøj er i første række beregnet på planlægningsbrug og gælder for udlægning af nye støjfølsomme områder langs eksisterende jernbaner. Vibrationer i eksternt miljø /5/ Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for vibrationer i det eksterne miljø. De fremgår af Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Grænseværdierne er helt generelle og knytter sig ikke specielt til jernbaner. Den vejledende grænseværdi for mærkbare vibrationer benyttes som vurderingskriterium for såvel vibrationer i anlægsfasen og driftsfasen. Kommunale forskrifter for anlægsarbejder Nogle kommuner fastsætter regler og grænseværdier for støj og vibrationer ved bygge- og anlægsarbejder, herunder Køge Kommune /6/, Faxe og Næstved Kommune har ikke udarbejdet forskrift for støj i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, men tager stilling til det konkrete anlægsarbejde, når det anmeldes. Kommunen kan regulere aktiviteterne efter MBL par. 42. Støj og vibrationer 11

13 4. Metode 4.1. Datagrundlag Der er i forbindelse med støj og vibrationsundersøgelserne anvendt en lang række data som grundlag herunder Geodatastyrelsen, Bygnings- og boligregistret, Banedanmark mv. En liste over de anvendte data fremgår af Bilag Grænseværdier for støj i driftsfasen Miljøstyrelsen har fastsat vejledende støjgrænser for støj fra jernbaner. De fremgår af et tillæg fra juli 2007 til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997, "Støj og vibrationer fra jernbaner", /4/. De vejledende grænseværdier for trafikstøj er i første række beregnet på planlægningsbrug og gælder for udlægning af nye støjfølsomme områder langs eksisterende jernbaner. De vejledende grænseværdier for støj fra jernbaner er gengivet i Tabel 1. I denne sammenhæng benyttes grænseværdierne for det udendørsniveau ved bygningsfacade. Tabel 1: Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra jernbaner /4/ Støjgrænserne gælder for såkaldt "frit felt", dvs. uden indregning af en lydrefleksion fra boligens egen facade. Områdetype Vejledende grænseværdier for jernbanestøj Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, campingpladser) L den = 59 db Rekreative områder i eller nær byområder (bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser) L den = 64 db Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer) L den = 64 db L Amax = 85 db (ved boliger) Offentlige formål (hospitaler, skoler o.l.) L den = 64 db Liberale erhverv (hoteller, kontorer m.v.) L den = 69 db En bolig er reelt først støjbelastet, når L den > 64 db eller L Amax > 85 db. Det er imidlertid normal praksis i Banedanmark (Støjprojektet), at betragte en bolig som støjbelastet når L den 64 db eller L Amax 85 db. Denne praksis er også anvendt i dette projekt. Støj og vibrationer 12

14 4.3. Grænseværdier for vibrationer i driftsfasen Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for vibrationer i det eksterne miljø, /5. De vejledende grænseværdier er knyttet til et indendørs niveau på gulv, og er fastsat ud fra genevirkningen overfor mennesker. Grænseværdierne er helt generelle og knytter sig ikke specielt til jernbaner. Tabel 2: Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vibrationer /5/. Områdetype Vejledende grænseværdier for mærkbare vibrationer Boliger i boligområde (hele døgnet) Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl Børneinstitutioner og lignende L aw = 75 db Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl Kontorer, undervisningslokaler, o.l. L aw = 80 db Erhvervsbebyggelse L aw = 85 db Vibrationsniveauet på gulvet måles i lodret retning som den maksimale værdi for det vægtede accelerationsniveau, L aw, med tidsvægtning slow under en togpassage. Menneskets følegrænse overfor helkropsvibrationer er ca. L aw = db Grænseværdier for støj og vibrationer i anlægsfasen Støj og vibrationer fra bygge- og anlægsarbejder reguleres efter Miljøbeskyttelsesloven, hvorefter Miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldelse af midlertidig placering og anvendelse af anlæg, transportmidler, mobile anlæg, maskiner og redskaber, der kan medføre forurening, herunder om vilkår for disses placeringer og anvendelse /2/. Jf. Bekendtgørelse nr. 639, 2012 om miljøregulering af visse aktiviteter skal visse støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder anmeldes til kommunen mindst 14 dage inden igangsætning /3/. Aktiviteterne er bl.a.: bygningsnedrivning og andre støjende nedrivningsaktiviteter støjfrembringende bygningsfacadebehandling eller lignende udendørs aktiviteter støjfremkaldende bygge- og anlægsarbejder i øvrigt, f.eks. nedknusning af beton Støj og vibrationer 13

15 Kommunen kan ved væsentlige gener give påbud om afhjælpning af gener og om nødvendigt nedlægge forbud mod arbejdet. Faxe og Næstved Kommune har ikke udarbejdet forskrift for støj i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, men tager stilling til det konkrete anlægsarbejde, når det anmeldes. Køge Kommune har udarbejdet grænseværdier for støj i bygge- og anlægsprojekter /6/. Heraf fremgår det, at bygge- og anlægsarbejder kun må udføres på hverdage i tidsrummet kl Særligt støjende arbejder, såsom spuns- og pæleramning samt nedbrydning, må kun udføres i tidsrummet kl Støjgrænsen ved boliger er L r =70 db på hverdage i tidsrummet kl , L r =50 db i tidsrummet kl og L r =45 db i tidsrummet kl Køge Kommune kan dispensere fra støjvilkårene. Der stilles krav om anmeldelse samt naboorientering 1 uge før arbejdet påbegyndes. Støj fra anlægsarbejdet vurderes i denne sammenhæng med udgangspunkt i Banedanmarks GAB-Miljø /7/. Støjgrænsen L r angiver det ækvivalente korrigerede, A-vægtede støjniveau ved nærmeste boligers facader og tilsvarende støjfølsomme områder. Parameteren L r er beskrevet yderligere i afsnit 12. Banedanmarks miljømålsætning i forhold til støj fra anlægsarbejde fremgår af Tabel 3. Tabel 3. Banedanmarks miljømålsætning for støj fra anlægsarbejde /7/. Tidsrum Støjgrænse, anlægsstøj Mandag fredag kl Lørdag kl L r = 70 db Øvrige tidsrum samt søn- og helligdage L r = 40 db Det skal præciseres, at de anførte støjgrænser som udgangspunkt er ækvivalente støjniveauer midlet over følgende tidsrum og evt. korrigeret med tillæg for støjens karakter (toner/impulser): Mandag-fredag kl : Sammenhængende 8 timer med mest støj Lørdag kl : Hele perioden (7 timer) Lørdag kl : Hele perioden (4 timer) Søndag kl : Sammenhængende 8 timer med mest støj Alle dage kl : Mest støjende 1 time Alle dage kl : Mest støjende ½ time For det aktuelle projekt vil Banedanmark sammen med de berørte myndigheder aftale, at støjgener i videst muligt omfang skal begrænses ved en hensigtsmæssig planlægning, ved anvendelse af mindre støjende arbejdsprocesser og maskinel eller ved midlertidig afskærmning. Hvor støjgener i boligområder ikke kan undgås, sættes ind med intensiv Støj og vibrationer 14

16 information. I helt særlige tilfælde kan beboere i støjbelastede boliger tilbydes ophold på anden adresse under arbejdets udførelse. Grænseværdier for den genevirkning, de omkringboende kan have fra vibrationer ved anlægsarbejder, er foreslået af Miljøstyrelsen i Orientering nr. 9/1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø /5/. Grænseværdierne er generelle og fremgår af Tabel 2. Grænser for bygningsskadelige vibrationer er ikke reguleret ved lov. I praksis benyttes ofte den tyske norm DIN til vurdering af bygningsskadelige vibrationer, som inddeler bygninger i 3 kategorier hhv. 1) erhvervs- og industribygninger, 2) boliger og tilsvarende konstruerede og 3) bevaringsværdige bygninger /8/. Normens grænseværdier for bygningsvibrationer ses i Tabel 4. Grænseværdierne for bygningsvibrationer fremgår også af Banedanmarks GAB-Miljø /7/. Tabel 4: Grænseværdier for bygningsskadelige vibrationer, DIN /8/. Bygningskategori Erhvervs- og industribygninger V peak 20 mm/s Bygninger til beboelse V peak 5 mm/s Særligt følsomme og fredede bygninger V peak 3 mm/s 4.5. Støj i driftsfasen Undersøgelsen af de støjmæssige konsekvenser er udført ved brug af beregningsmetoden Nord2000 /9/. Støjen fra jernbanen er beregnet som årsmiddelværdien (L den ) og maksimalniveauet (L Amax ) af støjen under en togpassage. L den er sammensat af en beregning af støjen i perioderne dag (kl ), aften (kl ) og nat (kl ) hver for sig. Før beregning af middelværdien for hele døgnet, er støjen i natperioden tillagt 10 db, og støjen i aftenperioden er tillagt 5 db. Hensigten er, at støjberegningernes resultater skal afspejle, at støj om aftenen og om natten er mere generende end støj om dagen. Støjkortlægningen er gennemført for en ca. 200 m bred korridor langs jernbanen (Lille Syd) fra Køge Station til Næstved Station. I undersøgelserne indgår også støjbidrag fra de nærliggende/tilstødende jernbanestrækninger herunder: S-banen mellem Køge Nord Station og Køge Station Lille Syd der er jernbanen mellem Roskilde og Næstved via Køge Østbanen, der er jernbanen mellem Køge og Rødvig/Faxe. Støj og vibrationer 15

17 Sydbanen der er jernbanen mellem Ringsted og Vordingborg via Næstved Antallet af støjbelastede boliger eller bygninger med anden støjfølsom anvendelse optælles alene indenfor undersøgelsesområdet. Køge Station (km 53,7) er grænseflade mod Den nye bane København Ringsted. Strækningen mellem Køge Nord og Køge Station er omfattet af Miljøredegørelsen for Den nye bane København Ringsted og berørte boliger langs denne strækning vil blive håndteret af det pågældende anlægsprojekt /10/. Strækningen mellem Køge Nord og Køge Station elektrificeres, men vil ikke blive hastighedsopgraderet. Ved grænseområdet mod Sydbanen i Næstved foretages en opgørelse af antal belastede boliger fra hhv. Sydbanen og Lille Syd. Driftsgrundlaget for Sydbanen er år 2018 dvs. uden trafikken til og fra den kommende Femernforbindelsen, der først vil køre fra år Eventuel støjbeskyttelse af boliger langs Sydbanen og ved sammenfletningen mellem Sydbanen og Lille Syd er omfattet af miljøredegørelsen for Femernforbindelsen /11/. Beregningerne er udført på to måder: 1) Beregning af støjens udbredelse, L den og L Amax Resultaterne foreligger som støjkonturer, der viser støjens udbredelse omkring banen. Støjkonturerne viser hhv. årsmiddelværdier for L den samt maksimalstøjniveauet L Amax. Beregningshøjden for begge støjkonturparametre er 1,5 meter over terræn. Ved beregning af støjkonturer indgår også refleksioner fra bygningers facader. De vejledende grænseværdier jf. Tabel 1 gælder imidlertid for frit felt, hvor refleksionen fra egen facade ikke skal medregnes. Ved de enkelte bygninger kan støjkonturerne derfor vise et støjniveau, der ikke direkte kan sammenlignes med den vejledende grænseværdi, fordi det kan være op til 2-3 db for højt. Ved beregning af støjen indgår virkningen af eventuelle eksisterende og nye støjskærme. Dette notat er vedlagt en række støjkort, der viser støjforholdene for de forskellige scenarier. 2) Beregning af støjen ved facaden af boliger og andre bygninger Til brug for optælling af antal støjbelastede boliger er der gennemført beregning af hhv. L den og L Amax ved facaden af boliger og andre støjfølsomme bygninger. Resultaterne af facadeberegningerne er anvendt til optælling af antallet af støjbelastede boliger langs banen. Ved disse beregninger indgår ikke lydrefleksionen i boligens egen facade, og resultaterne er derfor sammenlignelige med de vejledende grænseværdier, jævnfør Tabel 1. Ved beregning af støjen indgår virkningen af eventuelle eksisterende og nye støjskærme. Støj og vibrationer 16

18 4.6. Støjbelastede boliger Hvis en bolig (eller anden støjfølsom bygning) udsættes for støj, der overstiger de vejledende grænseværdier, betragtes den som støjbelastet. Boliger langs jernbaner betragtes som støjbelastede, hvis støjen ved boligen, angivet som L den, er større end eller lig med 64 db. Boligen betragtes også som støjbelastet, hvis støjen angivet som L Amax er større end eller lig med 85 db, også selvom L den -niveauet er under 64 db. Hvis parcel- og rækkehuse, stuehuse og lignende har en udnyttet tagetage, hvor støjen overstiger de vejledende grænseværdier, betragtes boligen som støjbelastet. Det gælder også selvom grænseværdierne er overholdt ved stueetagen. Støjundersøgelsen omfatter en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger og andre støjfølsomme bygninger. De typer af bygningsanvendelse, der indgår, er baseret på oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret, BBR. Opgørelsen af antallet af støjbelastede boliger og andre bygninger er koncentreret om de mest støjfølsomme bygningsanvendelser jf. Tabel 2. Det er alene egentlige boligformål, der ligger til grund for beslutning om etablering af støjskærme, ligesom det også kun er boliger, der kan få tilbud om tilskud til støjisolering. Tabel 5: Oversigt over bygningstyper, der indgår i støjundersøgelsens opgørelser af antal støjbelastede boliger og andre bygninger. Bygningsanvendelse BBR bygningskategorier i resultatskemaer Kode Betegnelse 110 Stuehus til landbrugsejendom Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m Fritliggende enfamiliehus Række-, kæde- eller dobbelthus 190 Anden bygning til helårsbebyggelse Etageboliger og kollegielejligheder Bolig i etageboligbebyggelse Kollegieværelse/lejlighed Døgninstitution 160 Døgninstitution Tilbud om tilskud til støjisolering gives via projektet kun til boliger og kun ved beslutning om gennemførelse af Hastighedsopgraderingen. Støjbelastede boliger mellem Køge Nord og Køge Station er omfattet af anlægsprojektet Den nye bane København Ringsted, hvor der ydes 100 % tilskud til facadeisolering uanset om Elektrificering eller Hastighedsopgradering gennemføres. Støj og vibrationer 17

19 4.7. Støjbelastningstal Den samlede støjbelastning, og dermed støjgene, i et område kan udtrykkes ved antallet af boliger, der udsættes for støj over den vejledende grænseværdi kombineret med støjniveauet ved de enkelte boliger. I Danmark anvendes det såkaldte støjbelastningstal (SBT) som udtryk for den samlede støjgene. Støjen beregnes ved hver enkelt bolig og ganges med en genegrad, der er fastlagt på baggrund af undersøgelser af de gener mennesker oplever, når de udsættes for støj ved boligen. Støjbelastningstallet anvendes som grundlag for udpegning af banestrækninger, hvor det er hensigtsmæssigt at opsætte støjskærme. Det objektive kriterium for etablering af støjskærme er SBT/km 8. Ved beregning af støjbelastningstal indgår boliger, hvor støjen er større end eller lig med den vejledende grænseværdi på L den = 64 db ved boligens facade. For enfamilieboliger indgår støjniveauet ved stueetagen eller ved en udnyttet tagetage, hvis støjen her er højere. For etageejendomme indgår støjniveauet ud for facaden af hver bolig i boligens højde over terræn. SBT bestemmes ved at summere boligernes genefaktorer. Genefaktorer beregnes efter følgende retningslinjer: L den < 64 db: Genefaktor = 0 L den 64 db: Genefaktor = (7,239 x 10-4 (L den -42) 3 7,851 x 10-3 (L den -42) 2 + 0,1695(L den -42))/100 Hver enkelt bolig tildeles med udgangspunkt i det beregnede facadestøjniveau, L den, en genefaktor. En boligs støjniveau karakteriseres som den mest støjbelastede facade og er facaden med det højeste støjniveau bestemt som en såkaldt frit felt værdi. Det vil sige uden refleksionsbidrag fra egen facade. Summen af genefaktorerne for en sammenhængende strækning med boliger belastet over grænseværdien beregnes og normeres til 1 km. Ved at normere til 1 km bliver strækninger af forskellig udstrækning sammenlignelige og kan sammenlignes med vilkåret for etablering af støjskærme som er givet ved SBT pr km Trafikgrundlag Det trafikale grundlag til beregning af støj fra jernbanen for de tre scenarier er oplyst af Banedanmark. Ved beregningerne er der anvendt trafikmængder (togmeter/døgn) og togtyper som anført i Tabel 6. I Bilag 1 fremgår en detaljeret oversigt over trafikmængder og hastigheder. Støj og vibrationer 18

20 Togmængder Jernbanestrækningen mellem Køge Nord Station og Næstved via Køge befærdes i alle 3 scenarier af den samme togmængde. Tabel 6: Trafikmængder i 1000 togmeter pr døgn for de undersøgte scenarier. 0-alternativ Elektrificering Hastighedsopgradering Strækning Togtype Køge Nord - Køge IC3 6,3 - - ET - 6,3 6,3 Gods 0,3 0,3 0,3 S-tog S-banen 16,4 16,4 16,4 Lint Lille Syd 2,5 2,5 2,5 Køge - Næstved Køge - Rødvig Ringsted - Næstved IC3 6,3 - - ET - 6,3 6,3 Lint Østbanen 2,5 2,5 2,5 0,0 0,0 IC3/IR4 Sydbanen 14,6 14,6 14,6 Gods I hvert af de 3 scenarier er det forudsat at alle persontog standser på samtlige stationer. Maksimalstøjniveauet for en given togpassage afhænger af togets længde. Der er i beregningerne anvendt de i Tabel 7 viste maksimale toglængder. Tabel 7: Længste oprangering for de forskellige togtyper. Togtype Togsæt Maksimal længde IC m IR m ET m Lint 2 84 m Hastigheder Ved køreplanlægning er der typisk tillagt ekstra tid til standsning og ophold på stationer plus en sikkerhedsmargin, og derfor vil ikke alle tog køre med den højest mulige hastighed. Som grundlag for støjberegninger er det praksis at anvende køreplanhastigheden, der angiver den gennemsnitlige hastighed et tog skal opretholde for at overholde køreplanen mellem to standsningssteder. Da der også er erfaring for, at persontog kan blive forsinkede og derfor søger at indhente forsinkelsen, er det ved støjberegningerne forudsat, at 85 % af persontogene kører med køreplanhastigheden og 15 % kører med den maksimalt tilladte hastighed for togtypen. Støj og vibrationer 19

21 Strækningshastigheden er 120 km/t i 0-alternativet og Elektrificeringen. I Hastighedsopgraderingen er strækningshastigheden 160 km/t på strækningen Køge Næstved og 120 km/t på strækningen Køge Nord - Køge. Der er i beregningerne taget hensyn til lokale hastighedsbegrænsninger jf. Banedanmarks strækningsinformation, TIB (Trafikal Information om Banestrækninger, ) /1/. På stationerne mellem Køge og Næstved er der således forudsat en hastighedsbegrænsning på 60 km/t på sidesporet i både Elektrificering og Hastighedsopgradering. I 0-alternativet og Elektrificeringen er der i kurven mellem Næstved Nord og Næstved Station regnet med den nuværende hastighedsbegrænsning på 120 km/t samt 60 km/t på den sidste kilometer (km 91,70 92,70) ind til Næstved Station. I Hastighedsopgraderingen øges strækningshastigheden i den nordlige del af kurven mellem Næstved Nord og Næstved Station (km 90,3 90,7) fra 120 km/t til 140 km/t. I området m nord for Næstved Station øges strækningshastigheden fra 60 km/t til mellem 80 km/t og 110 km/t. Godstoget på strækningen mellem Køge Nord og Køge er forudsat at køre med 100 km/t og med endestation i Køge. Strækningshastighed for Østbanen er antaget at være 120 km/t. Strækningen er ikke omfattet af Banedanmarks strækningsinformation, TIB. Standsende tog Det er forudsat at alle persontog stopper på alle stationer svarende til dagens situation. Af hensyn til ikke at overestimere støjen ved stationsområderne er der anvendt reduceret hastighed i 3 afstande omkring stationerne. Grundprincippet i standsningsmønstret svarer til det som anvendes i Banedanmarks Støjprojekt og som normalt benyttes på strækninger med lav eller ingen godsintensitet. Standsningsmønstret er skaleret til strækningshastighed på hhv. 120 km/t og 160 km/t. Standsningsmønsteret ved 0-alternativet og Elektrificeringen fremgår af Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. og for Hastighedsopgraderingen i Tabel 9. Støj og vibrationer 20

22 Tabel 8: Anvendt standsningsmønster for standsende persontog, 0-alternativ Elektrificering med strækningshastighed 120 km/t. Deceleration Acceleration Togtype m m m m m m m Passagertog 120 km/t 120 km/t 90 km/t 75 km/t 110 km/t 120 km/t 120 km/t Tabel 9: Anvendt standsningsmønster for standsende persontog, Hastighedsopgradering med strækningshastighed 160 km/t. Deceleration Acceleration Togtype m m m m m m m Passagertog 160 km/t 145 km/t 90 km/t 75 km/t 110 km/t 135 km/t 160 km/t Sporbenyttelse, Køge Station Strækningen mellem Køge Nord Station og Køge Station er enkeltsporet og betjener dels regionaltogene til/fra Roskilde samt regionaltogene til/fra Den nye bane København Ringsted. Dertil kommer 2 S-banespor parallelt med regionalbanens spor. I forbindelse med Den nye bane København Ringsted etableres et nyt ca. 550 m langt overhalingsspor nord for Køge Station. På Figur 1 ses skematisk oversigt over sporene på Køge Station. Det nye overhalingsspor er markeret med rødt. Figur 1: Skematisk sporplan for Køge Station jf. TIB (Trafikal Information om Banestrækninger, ). Støj og vibrationer 21

23 Det er forudsat at det nye overhalingsspor benyttes af godstoget samt regionaltogene til/fra Roskilde. Følgende sporbenyttelse er forudsat anvendt på Køge Station: Spor 0/1 : Godstog til/fra Køge via nyt overhalingsspor Spor 2 : Regionaltog til/fra Roskilde via nyt overhalingsspor og regionaltog til/fra Rødvig Spor 3 : Regionaltog til Næstved Spor 4 : Regionaltog fra Næstved Spor 6/7 : S-tog Rangering med persontog og godstog er ikke inkluderet i beregningerne. Sporbenyttelse, Næstved Station Regionaltogene til/fra Køge ankommer og afgår fra spor 5 på Næstved Station. Regionaltogene på Sydbanen benytter spor 4 og 2. På Figur 2 ses skematisk oversigt over sporene på Næstved Station. Figur 2: Skematisk sporplan for Næstved Station jf. TIB (Trafikal Information om Banestrækninger, ). Rangering med persontog ifm. klargøring mv., er ikke inkluderet i beregningerne. Sporbenyttelse, øvrige stationer Støj og vibrationer 22

24 På øvrige stationer mellem Køge og Næstved, hvor der er mere end et spor, er trafikmængden fordelt ligeligt mellem hvert af de 2 spor Sporjusteringer og andre ombygninger Nord for Køge Station mellem km 52,15 52,70 etableres et ca. 550 m langt overhalingsspor. Sporet etableres i forbindelse med projekt Den nye Bane København Ringsted og indgår således ikke i denne sammenhæng ud over, at det er en forudsætning i grundlaget for beregning af driftsstøj ved grænsefladen mellem de 2 projekter. For gennemførelse af såvel Elektrificering og Hastighedsopgradering sænkes sporet ved 3 broer. Sporsænkning foretages ved: Søndre Viaduktvej, Køge: 0,5 m, km 54,60 54,78 Vordingborgvej, Køge: 0,75 m, km 57,22 57, 56 Landevejen, Holme Olstrup: 0,5 m, km 85,40 85,60 Sporsænkningerne indgår i beregningsgrundlaget for hhv. Elektrificering og Hastighedsopgradering. Efter udførslen af støjberegningerne, er sporet ved Landevejen i Holme Olstrup sænket yderligere ca. 40 cm i forhold til anført herover. Det vurderes at den øgede sænkning ikke vil påvirke resultaterne. Derudover vil der for hhv. Elektrificering og Hastighedsopgradering ske udskiftning af 11 vejbroer og yderligere 2 nedrives (heraf en sti bro). Det vurderes umiddelbart at de ændrede broer kun har lokal og marginal indflydelse på banestøjens udbredelse, hvorfor disse ikke er inkluderet i modellen Beregningsmodel Beregningsmodellen er opbygget omkring en 3D terrænmodel i en korridor langs jernbanestrækningen op til ca. 200 m på hver side af jernbanen. For at sikre et komplet billede af støjen inden for konsekvensområdet, er terrænmodellen og samtlige jernbanespor ligeledes forlænget med mindst m før/efter yderste bolig i undersøgelsesområdet. Undersøgelsesområdet er i relation til støj og vibrationer afgrænset ved midt på Køge Station (km 53,70) til midt på Næstved Station (km 92,70). Terrænmodellen er baseret på højdedata fra den danske højdemodel. I modellen er hårde overflader som parkeringspladser, banepladsområde, industriområder, bymidte mm. forudsat at være akustisk reflekterende, mens alle øvrige områder er forudsat at være akustisk bløde (absorberende). Bygninger, banetracé, støjskærme og andre relevante objekter for støjens udbredelse og afskærmning er efterfølgende indarbejdet i beregningsmodellen. Bygningsgeometrierne stammer fra FOTKort10, og er sammenkørt Støj og vibrationer 23

25 med adresse- og bygningsdata fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Eksisterende banetracé og støjskærme er indhentet fra Banedanmarks sporplaner. Bane traceer for de fremtidige linjeføringer er indhentet fra sporprojekteringen. Komplet liste over anvendt kort- og datagrundlag fremgår af Bilag 2. Sporskifter Støj ved kørsel gennem sporskifter indgår i beregningerne. Nord2000- beregningsmetoden indeholder imidlertid ikke en beskrivelse af, hvordan ekstra støj ved kørsel gennem sporskifter håndteres. Der er derfor benyttet samme korrektion som beskrevet i den forrige vejledning til beregning af støj fra jernbaner /13/. Den ekstra støj fra kørsel over sporskifter håndteres ved at lægge 6 db til kildestyrken i forhold til kørsel på et normalt spor på en strækning, der svarer til sporskiftets fysiske udstrækning. Denne tilpassede støjkilde benyttes kun til beregninger af støjens maksimalniveau, L Amax. Der er ingen korrektion for beregning af årsmiddelværdier (L den ) - jf. Miljøstyrelsens vejledning /13/ Objektivt kriterium for støjskærme Banedanmark anvender et objektivt kriterium som grundlag for beslutningstagen om, hvor der skal etableres støjskærme langs jernbanen. Kriteriet er baseret på SBT. Forslag til placering af støjskærme udarbejdes på grundlag af den beregnede støjbelastning ved boliger langs jernbanen. SBT/km 8 udløser overvejelser om etablering af støjskærm ved et boligområde. Forekommer der boligområder langs jernbanen, hvor SBT/km < 8, undersøges der, om mindre dele med en tættere bebyggelsesgrad kan overholde kriteriet. Ved fritliggende boligejendomme eller øvrige boligområder, hvor SBT/km < 8 kan facadeisolation bringes i anvendelse, men ikke etablering af støjskærme. For at opnå tilstrækkelig virkning af en støjskærm skal denne føres et stykke forbi første og sidste hus på strækningen. Det er den enkelte situation og afstand til banen, som er afgørende, men typisk m og i visse tilfælde mere. Som udgangspunkt etableres der ikke skærme kortere end ca. 300 m, med mindre der kan påvises grundlag herfor. Endvidere bør skærmen også dæmpe støjen med mindst 5 db ved de pågældende boliger. Facadeisolering tilbydes som udgangspunkt kun boliger, som bliver støjbelastede som følge af Hastighedsopgraderingen. I så fald tilbydes 100 % tilskud til støjisolering af facaden, hvilket i praksis vil sige udskiftning af boligens almindelige vinduer til lyddæmpende vinduer. Støj og vibrationer 24

26 4.12. Vibrationer i driftsfasen Beregning af vibrationer er forbundet med stor usikkerhed. Lokale geologiske forhold samt den enkelte bygningskonstruktion vil i høj grad påvirke resultatet. Der eksisterer ingen standardiseret metode for beregning af vibrationsudbredelse fra jernbaner. Banedanmark er ved at færdigøre en beregningsmodel, som skal anvendes ved alle fremtidige jernbaneprojekter. Dette med henblik på at opnå større ensartethed mellem de forskellige projekter. Metoden vil blive anvendt i forbindelse med detailprojekteringen for opgørelse af antal vibrationsbelastede boliger samt som grundlag for vurdering af mulig afværgeforanstaltning. Den nye model forventes færdig medio For at nedbringe usikkerheden ved en vibrationsberegning kan det fortsat være nødvendigt, at gennemføre stikprøvemålinger af vibrationsforholdene på de pågældende lokaliteter med det formål at kalibrere beregningsmodellen. Opgørelse af antal vibrationsbelastede boliger afventer færdiggørelse af ny Banedanmark beregningsmodel. Senest i forbindelse med projekteringsfasen vil der blive gennemført beregninger med den nye vibrationsmodel. Indsatsgrænsen for mærkbare vibrationer er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi L aw = 75 db i boliger. Eventuelle vibrationsbelastede boliger langs Sydbanen er omfattet af Femern projektet. Eventuelle vibrationsbelastede boliger på strækningen Køge Nord Køge er omfattet af projekt Den nye Bane København Ringsted Støj og vibrationer i anlægsfasen Støj og vibrationer i anlægsfasen er vurderet på baggrund af erfaringsværdier fra anlægsarbejder generelt og med fokus på de væsentligste arbejdsprocesser for projektet. Der er således ikke foretaget egentlige støjberegninger for hele anlægsfasen i alle dens stadier eller ved samtlige broer idet det i praksis vil være umuligt at sammenstille et tilnærmelsesvis retvisende forudsætningsgrundlag for anlægsaktiviteterne på det foreliggende grundlag. Det er endvidere endnu ikke afklaret, hvordan entreprenørerne vil udføre opgaverne. Støjen i anlægsperioden vurderes derfor med udgangspunkt i den eller de arbejdsprocesser, som vurderes at være mest støjende i de enkelte stadier og i forhold til nærmeste boligbebyggelse. Støjen beregnes ved hjælp af metoden beskrevet i Miljøstyrelsen vejledning nr. 5, 1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder /12/. Støj og vibrationer 25

27 Vurdering af vibrationsudbredelse fra anlægsvirksomhed er forbundet med stor usikkerhed. Dels eksisterer der ingen standardiseret metode herfor, dels har undergrundens beskaffenhed stor indflydelse på vibrationsudbredelsen, ligesom også bygningers konstruktion påvirkes og reagerer forskelligt Væsentlige arbejdsprocesser i forhold til støj Af hensyn til fritrumsprofilet på banen skal der foretages anlægsarbejde ved i alt 16 broer. Ved tre broer sænkes sporet. Derudover skal der ske udskiftning af 11 vejbroer og yderligere to nedrives. Overordnet set kan aktiviteterne opdeles i to grupper hhv. sporrelaterede aktiviteter og konstruktionsaktiviteter. Dertil kommer de midlertidige arbejdsog oplagspladser, som etableres tæt ved de steder, hvor der udføres konstruktioner. De sporrelaterede aktiviteter omhandler bla. følgende aktiviteter: 1. Optagning af eksisterende spor vha. skinnekørende materiel 2. Jordarbejder og klargøring af eksisterende trace vha. almindeligt entreprenørmateriel så som gravemaskiner, lastbiler og lignende 3. Reetablering af spor vha. specielle sporlægningsmaskiner herunder også ballastjustering, sporreguleringer, skinneslibning mv. 4. Ramning af fundamenter for køreledningsmaster Sporsænkning foretages ved: Søndre Viaduktvej, Køge: 0,5 m, km 54,60 54,78 Vordingborgvej, Køge: 0,75 m, km 57,22 57, 56 Landevejen, Holme Olstrup: 0,5 m, km 85,40 85,60 Udførelse af sporsænkninger kan gennemføres på ca. 10 dage ved totalspærring af jernbanen. De konstruktionsrelaterede aktiviteter omhandler udskiftning af 11 vejbroer og nedrivning af to vejbroer. I Strategi for Stadieplanlægning er der skitseret 3 forskellige løsningsmuligheder for gennemførelse af det samlede anlægsarbejde. Anlægsperioden varierer fra 4 til 42 uger og afhænger bla. af valg af metode for udskiftning af broer samt varighed af de dertilhørende spor- og vejspærringer. Valg af løsning vil influere på støjbelastningen af nærmeste naboer. Vælges løsning 3, der har en kort anlægsperiode, må det forventes, at der i højere grad end for de øvrige løsninger vil blive udført aften- og natarbejde. Løsning 1: 42 uger i alt fra marts til december 2015 Løsning 2: 28 uger fra marts til september 2015 Løsning 3: 4 uger i sommeren Støj og vibrationer 26

28 Ombygning af broer kan udføres på tre måder herunder: 1: In-situ støbning af bro 2: Rammebro 3: Elementbro In-situ støbning af broer og rammebroer kan gennemføres på ca. 100 dage pr. bro med 4-6 natspærringer indlagt. Elementbroer kan etableres på 3-4 dage pr. bro. Uanset hvilken broløsning der vælges skal den eksisterende bro nedrives. Nedrivning af en bro tager 1-3 dage afhængig af hvilken brotype, der efterfølgende etableres. Maskinernes bidrag til støjbelastning ved de omkringliggende naboer udregnes på baggrund af maskinernes udsendte lydeffekt, L wa. Generelt er nyt materiel mindre støjende end gammelt materiel, men en væsentlig del af støjen skal også tilskrives den arbejdsopgave, maskinen udfører. Traditionelt entreprenørmateriel har lydeffektniveau i størrelsesordenen L wa = db. Dertil kommer nedvibrering af spuns og ramning af spuns og pæle, som typisk har et lydeffekniveau på L wa = db. Til sporbygning herunder lægning-, justering-, stabilisering- og slibning af spor benyttes specielle skinnekørende maskiner. Lydeffektniveau for de skinnekørende maskiner er typisk L wa = db. Kørsel med hjælpeudstyr i form af forskellige troljer har et typisk lydeffektniveau på L wa = db. Metoden for vurdering af de støjmæssige gener ved anlægsarbejdet er i denne sammenhæng foretaget ved at vurdere afstanden for overholdelse af 70 db for væsentlige arbejdsprocesser ved hver bro samt opgøre antallet af boliger inden for den givne afstand. Ud fra antallet af boliger er støjfølsomheden angivet på en skala 0-3. På den måde kan der relativt hurtigt skabes et overblik over omfanget. Følgende skala er anvendt i vurderingen af støjfølsomheden af området ved hver bro, der er omfattet af ombygning. 0: ingen belastede boliger 1: 1-10 boliger hvor L Aeq > 70 db 2: boliger hvor L Aeq > 70 db 3: flere end 20 boliger hvor L Aeq > 70 db Etablering af nye mastefundamenter skal foretages langs hele strækningen. Mastefundamenter etableres typisk ved ramning, men kan også sættes i et forboret hul eller vibreres, hvilket reducerer støjen men tager længere tid at udføre. Ramning af mastefundamenter er støjende men fremdriften er relativ hurtig idet der på lige strækning er op til 60 m mellem masterne. Ved hver af de berørte broer etableres midlertidige arbejdspladser med mandskabsskurer. Pladserne vil endvidere blive anvendt som oplagsplads for Støj og vibrationer 27

29 materialer samt blive anvendt som adgangsvej for entreprenørmateriel til arbejdsområdet ved sporet. Ved hhv. Køge Station og Næstved station etableres oplagsplads på rangerområderne. Omfanget af aktiviteter kendes ikke, men pladserne vurderes anvendt til oplag af eksempelvis køreledningsmaster samt fundamenter hertil og lignende. Det vurderes at der vil være begrænset aktivitetsniveau og at det vil have karakter af kortvarige læsse- /losseaktiviteter Væsentlige arbejdsprocesser i forhold til vibrationer Ramning/vibrering af spunsvægge ved broerne som udskiftes og etablering fundamenter til køreledningsmaster, er de anlægsaktiviteter, hvor der er størst risiko for vibrationsgener. Metoden for vurdering af de vibrationsmæssige gener ved anlægsarbejdet er i denne sammenhæng foretaget ved at vurdere afstanden for overholdelse af komfortniveauet 75 db ved de berørte broer samt opgøre antallet af boliger inden for den givne afstand. Hovedparten af strækningen og dermed også størsteparten af rammearbejdet for køremaster skal gennemføres i det åbne land, hvor der kun er få naboer som berøres. Ved byområderne, især Køge og Næstved, må der forventes en del berørte boliger. Støj og vibrationer 28

30 5. Eksisterende forhold Støj og vibrationer fra jernbanedriften i dagens situation er ikke undersøgt særskilt. Det vurderes imidlertid, at forholdene generelt svarer til undersøgelsens resultater for 0-alternativet idet der ikke er nævneværdig forskel i det trafikale grundlag. Støj og vibrationer 29

31 6. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 6.1. Miljøpåvirkning i anlægsfasen De støj- og vibrationsmæssige konsekvenser ved gennemførelse af anlægsprojektet er, i forhold til de mest støj- og vibrationsfrembringende aktiviteter, overvejende ens for hhv. Elektrificering og Hastighedsopgradering. De væsentligste anlægsaktiviteter i forbindelse med elektrificeringens Grundløsning omfatter sporsænkning ved 3 broer, udskiftning af 11 broer og nedrivning af 2 broer. Der er endvidere undersøgt alternative løsninger for en række af broerne, herunder en ny jernbanebro over Orkestervej i Køge (ca. km 55,80), som erstatning for vejbroerne ved hhv. Hastrupvej og Egøjevej For at kunne opgradere banens strækningshastighed til 160 km/t er der for Hastighedsopgraderingen endvidere enkelte mindre sporjusteringer, som forventes håndteret ved etablering af større overhøjde i visse kurver. Endvidere skal stabiliteten af dæmningsskråninger på 2 lokaliteter øges. Gener ifm. sporjustering og dæmningsstabilisering i Hastighedsopgraderingen vurderes mindre betydende sammenlignet med broarbejderne samt arbejdet med elektrificering af banen og behandles ikke yderligere. Grundlaget for aktiviteternes støj- og vibrationsemission er Grontmij s erfaringsværdier for det materiel, der traditionelt benyttes ved denne type anlægsarbejder. Sporsænkningerne foretages ved følgende broer og over en ca m strækning på hver lokalitet: Søndre Viaduktvej, Køge (km 54,60 54,78) Vordingborgvej, Køge (km 57,22 57, 56) Landevejen, Holme Olstrup (km 85,40 85,60) Støj i anlægsfasen, Elektrificering Det er ikke muligt på dette tidlige tidspunkt i projektforløbet, at beskrive alle støjkonsekvenser for alle naboer. For udvalgte anlægsaktiviteter, er der gennemført beregning af grænseværdiafstanden til hhv. 70 db i dagperioden og 40 db i øvrige tidsrum ud fra en vurdering af de maskiner som indgår. Støj og vibrationer 30

32 Beregningerne forudsætter uskærmet udbredelse over akustisk porøst terræn og 100 % driftstid. Afstandene er således konservative. Ombygning af broer kan udføres på 3 måder og herunder: 1: In-situ støbning af bro 2: Rammebro 3: Elementbro Støjniveauet ved naboerne vil afhænge af, hvilken brotype der etableres på den pågældende lokalitet, men fælles for dem alle er, at den eksisterende bro først skal nedrives. Nedrivning af bro Nedrivning af eksisterende broer forudsættes udført med 3 mellemstore gravemaskiner samt 2 lastbiler for bortkørsel af betonbrokker mv. Disse fem maskiner giver et samlet lydeffektniveau på ca. L wa = 115 db. Ramning af spuns for støttevæg mod banen og mastefundamenter. Ved etablering af In-situ støbte broer og rammebroer, rammes eller vibreres spuns på begge sider af banen som støttevæg. Ramning af spuns og pæle har et typisk lydeffekniveau på L wa = 125 db og L wa = 115 db ved nedvibrering. Samme kildestyrker forudsættes ifm. etablering af fundamenter for køreledningsmaster. Ved ramning har støjen karakter af impulsstøj, som er mere generende, og skal derfor korrigeres +5 db. Støbning af brodæk In-situ støbning af brodæk forudsættes udført vha. 2 samtidige betonkanoner og 1-2 lastbiler. Arbejdsprocessen giver et samlet lydeffektniveau på ca. L wa = 110 db. Elementbro De præfabrikerede betonelementer opstilles vha. en mobilkran. Arbejdsprocessen har et samlet lydeffektniveau på ca. L wa = 110 db. Udover etablering af selve brokonstruktionen vil der med almindeligt entreprenørmateriel og asfaltmaskinel ske hævning af vejen på ramperne og reetablering af kørebanen. Denne del af arbejdet vurderes at have et lydeffektniveau på ca. L wa = 110 db svarende til støbning beskrevet herover. Sporsænkning Udførelse af sporsænkning foretages dels med traditionelt entreprenør materiel dels med en speciel sporbygningsmaskine. Det vurderes at jordarbejderne støjmæssigt set svarer til sporbygningsmaskinen som har et lydeffektniveau på ca. L wa = 110 db. I Tabel 2 ses beregnede grænseværdiafstande for hhv. 70 db og 40 db ved de forskellige primære arbejdsprocesser. Støj og vibrationer 31

33 De anførte afstande for ramning af spunsvæg er uden korrektion for støjens karakter. Med korrektion for støjens karakter (+5 db) er grænseværdiafstanden til 70 db ca. 210 m. Tabel 10: Estimat af afstand fra kilden, hvor støjudsendelsen overstiger støjgrænserne. Baseret på støjudbredelse over uskærmet porøst terræn. Arbejdsproces Grænseværdiafstand 70 db Grænseværdiafstand 40 db Sporbygningsmaskine L wa = 110 db 22 m 510 m Ramning af spuns og pæle L wa = 125 db 125 m 1850 m Nedvibrering af spuns og pæle L wa = 115 db 42 m 860 m Nedrivning af bro L wa = 115 db 42 m 860 m Støbning af bro L wa = 110 db 22 m 510 m Opstilling af elementbro L wa = 110 db 22 m 510 m Ved udbredelse gennem bebygget område vil grænseværdiafstandene være mindre, idet bygninger skærmer for bagvedliggende bygninger. Bygninger reflekterer selvfølgelig også støjen, men generelt vil effekten af skærmning overstige effekten af refleksion. De viste afstande vil dog stadig kunne bruges til at vurdere, om en grænseværdi kan forventes overskredet eller ej. For den enkelte nabo vil der være tale om perioder med støjbelastninger af varierende styrke afbrudt af perioder uden nævneværdig støj. Afhængig af hvilken løsningsmodel, der realiseres, vil den samlede anlægsperiode variere mellem 4 uger og 42 uger. Ved især den korte anlægsperioden må der forventes et mere intenst arbejdsforløb og at arbejdet udføres såvel dag som nat. Med udgangspunkt i de beregnede grænseværdiafstande for 70 db grænsen, er der for hver af de berørte broer foretaget en vurdering af antal berørte boliger. Ud fra antallet af boliger er støjfølsomheden angivet på en skala 0-3. Følgende skala til følsomhedsvurderingen er benyttet: 0: ingen belastede boliger 1: 1-10 boliger hvor L Aeq > 70 db 2: boliger hvor L Aeq > 70 db 3: flere end 20 boliger hvor L Aeq > 70 db Støj og vibrationer 32

34 I Tabel 11 ses støjfølsomheden af omgivelserne ved hver af de berørte broer. Tabel 11: Vurdering af antal boliger der er støjbelastet over 70 db ved forskellige arbejdsprocesser samt vurdering af støjfølsomhed på skala 0-3, hvor 0= ingen støjbelastede boliger og 3 = flere end 20 støjbelastede boliger. Benævnelse Aktivitet Ramning Nedrivning bro Støbning bro / Sporbygning Element bro Antal boliger Støjfølsomhed Antal boliger Støjfølsomhed Antal boliger Støjfølsomhed Antal boliger Støjfølsomhed 200m Skala m Skala m Skala m Skala 0-3 radius radius radius afstand Søndre Viaduktvej Sporsænkning Stioverføring Nedlægges v/egøjevej Egøjevej Ny bro med sti Orkestervej * Ny bro Hastrupvej Udskiftes Vordingborgvej Sporsænkning Svansbjergvej Udskiftes Søllerupvej Udskiftes Sæddervej Udskiftes Tollerødvej Udskiftes Ty Hastrup Vej Udskiftes Terslev Skolevej Udskiftes Teestrupvej Udskiftes Skuderløsevej Udskiftes Ravnstrupvej Udskiftes Landevejen Sporsænkning Bomosevej Nedlægges *: Som alternativ til nye vejbroer ved hhv. Egøjevej og Hastrupvej kan Orkestervej forlænges og føres under banen. Vejunderføringen er ikke en del af grundløsningen. Ved de 3 broer, hvor sporet sænkes, er antallet af boliger opgjort over hele strækningen, der berøres af sænkningen dvs m ved hver bro. Støj fra de enkelte midlertidigt anlagte arbejdspladser ved broerne er ikke undersøgt yderligere. Det vurderes imidlertid, at støjen derfra er mindre betydende sammenlignet med det egentlige bro-/sporarbejde. Støj fra oplagspladserne ved hhv. Køge Station og Næstved Station er ikke undersøgt. Det vurderes, at der vil være begrænset aktivitetsniveau og at det vil have karakter af kortvarige læsse-/losseaktiviteter. Ved oplagspladsen i Køge er der relativ stor afstand til nærmeste naboer (>150 m) hvorfor det vurderes at støj derfra ikke vil give anledning til overskridelse af støjvilkår. I Næstved er der kort afstand (ca. 50 m) til nærmeste boliger på Kornbakken og Grønvej. Eventuelle aktiviteter uden for normal arbejdstid på hverdage må her forventes at overskride Banedanmarks normale indsatsgrænse på 40 db. Støj og vibrationer 33

35 Støj i anlægsfasen, Hastighedsopgradering Hastighedsopgradering af banen vil ikke medføre yderligere støjgener i anlægsfasen end beskrevet for elektrificeringsprojektet, som er udgangspunktet for hastighedsopgraderingen.. Stabiliteten af dæmningsskråninger øges ved 2 lokaliteter hhv. syd for Sønder Viaduktvej i Køge (km 54,8-55,1) og ved Gødstrup (km 82,5-82,6). I Køge udføres arbejdet på østsiden af banen og nærmeste boliger er beliggende vest for banen ca m fra arbejdsområdet. Arbejdet vil foregå i den planlagte 4 ugers totalspærring og derfor kunne foregå i dagtimerne. Det vurderes at støjen ikke vil overstige indsatsgrænsen 70 db i dagperioden ved nærmeste boliger. Ved Gødstrup er afstanden til nærmeste boliger større end 400 m og støjen vil derfor ikke overstige indsatsgrænsen 70 db Vibrationer i anlægsfasen, Elektrificering Beregning og vurdering af vibrationers udbredelse er forbundet med stor usikkerhed. Udbredelsen af vibrationerne afhænger af undergrundens sammensætning og beskaffenhed, og de vibrationsgener, der opleves indendørs i bygninger, afhænger af bygningskonstruktioner og funderingsforhold. Føletærsklen for mærkbare vibrationer er L aw = db. Grænseværdien for mærkbare vibrationer i boliger er 75 db. Vibrationer kan således godt mærkes uden at grænseværdien nødvendigvis er overskredet, og også uden, at der er risiko for bygningsbeskadigelse. Først når grænsen for mærkbare vibrationer er overskredet betragteligt (mere end 20 db), kan der være risiko for bygningsbeskadigelse (almindelige bygninger for beboelse). Risiko for overskridelse af grænseværdien for mærkbare vibrationer samt risiko for bygningsskadelige vibrationer er i det følgende vurderet på baggrund af erfaringsværdier. Vurdering af risiko for bygningsbeskadigelse, svarende til en svingningshastighed i størrelsesordenen v peak = 4-5 mm/s på bygningsfundamentet, er baseret på en opgørelse af antal boliger inden for en afstand på m fra en ramning. Vurdering af omfanget af mærkbare vibrationer over 75 db er baseret på en optælling af boliger i en afstand på op til ca. 125 m fra den enkelte bro. Med udgangspunkt i de vurderede grænseværdiafstande for hhv. mærkbare vibrationer og bygningsskadelige vibrationer, er der for hver af de berørte broer foretaget en vurdering af antal berørte boliger. Ud fra antallet af boliger er vibrationsfølsomheden angivet på en skala 0-3. Følgende skala til følsomhedsvurderingen er benyttet: 0: ingen belastede boliger 1: 1-10 boliger hvor L aw > 75 db eller V fundament > 4-5 mm/s Støj og vibrationer 34

36 2: boliger hvor L aw > 75 db eller V fundament > 4-5 mm/s 3: flere end 20 boliger hvor L aw > 75 db eller V fundament > 4-5 mm/s I Tabel 12 ses den vurderede vibrationsfølsomhed af omgivelserne ved hver af de berørte broer. Tabel 12: Vurdering af antal boliger hvor der er risiko for hhv. bygningsskadelige vibrationer og mærkbare vibrationer over 75 db ifm ramning samt vurdering af områdets vibrationsfølsomhed på en skala 0-3, hvor 0= ingen belastede boliger og 3 = flere end 20 vibrationsbelastede boliger. Benævnelse Aktivitet Ramning bygningsskader Antal Vibrations boliger følsomhed 40m Skala 0-3 radius Ramning mærkbare vibrationer Antal boliger 125m radius Vibrations følsomhed Skala 0-3 Sporjustering/stabilisering mærkbare vibrationer Antal boliger 50m afstand Vibrations følsomhed Søndre Viaduktvej Sænke spor Stioverføring v/egøjevej Egøjevej Nedlægges Ny bro med sti Orkestervej * Ny bro Hastrupvej Udskiftes Vordingborgvej Sænke spor Svansbjergvej Udskiftes Søllerupvej Udskiftes Sæddervej Udskiftes Tollerødvej Udskiftes Ty Hastrup Vej Udskiftes Terslev Skolevej Udskiftes Teestrupvej Udskiftes Skuderløsevej Udskiftes Ravnstrupvej Udskiftes Landevejen Sænke spor Bomosevej Nedlægges *: Som alternativ til nye vejbroer ved hhv. Egøjevej og Hastrupvej kan Orkestervej forlænges og føres under banen. Vejunderføringen er ikke en del af grundløsningen. Skala 0-3 Ved broerne Søndre Viaduktvej, Vordingborgvej og Landevejen, hvor der skal ske sporsænkning, kan der i forbindelse med den efterfølgende sporjustering og stabilisering af sporet være risiko for mærkbare vibrationer. Det vurderes på baggrund af erfaringsværdier at afstanden for mærkbare vibrationer er op til ca. 50 m fra sporet. Risiko for bygningsbeskadigelse vurderes ikke at være aktuelt. I Tabel 12 ses antallet af boliger hvor der er risiko for mærkbare vibrationer samt den vurderede vibrationsfølsomhed af omgivelserne ved hver af de 3 broer, hvor der skal sænkes spor. Støj og vibrationer 35

37 Vibrationer i anlægsfasen, Hastighedsopgradering Hastighedsopgradering af banen vil ikke medføre yderligere vibrationsgener i anlægsfasen end beskrevet for elektrificeringsprojektet Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Støj For at begrænse genevirkningen af støjen tilstræbes anlægsarbejderne i videst muligt omfang gennemført i dagtimerne i de områder, hvor anlægsarbejdet ligger tæt på boliger. Af hensyn til opretholdelse af togdriften og vejtrafikken vil det dog i nogen udstrækning være nødvendigt også at gennemføre støjende aktiviteter i mere støjfølsomme perioder, dvs. aften, nat og weekend. Omfanget afhænger af hvilken løsning, der besluttes for det samlede projekt. De mest støjende aktiviteter så som nedrivning af bro og placering af spunsvæg langs spor er af relativ kort varighed ca. 1-2 dage for hver aktivitet. Gennemførelse af sporsænkningerne kan gennemføres over 1-1½ uge for hver bro. Hver af de 3 broer, hvor der skal foretages sporsænkning, er beliggende tæt ved boligområder. Der arbejdes over strækninger på m hvorfor afskærmning af støjen svært kan praktiseres. På særligt kritiske steder, hvor støj fra anlægsarbejderne forventes at overskride støjgrænserne i væsentligt omfang, vurderes det, om anlægsarbejderne kan tilrettelægges på anden vis, f.eks. ved brug af færre maskiner samtidig eller ved anvendelse af mindre støjende processer. I tilfælde, hvor der i længere tid er støjende processer på samme arbejdsplads, vil muligheden for at afskærme arbejdspladsen i forhold til naboerne blive vurderet. Afskærmning kan erfaringsmæssigt reducere støjbelastningen med ca. 5 db ved de nærmeste boliger. På større afstande aftager virkningen af en eventuel skærm. I stedet for ramning af spuns kan alternative metoder overvejes f.eks. vibrering eller forboring, som vurderes at støje op til 10 db mindre end ved ramning. Dette kan også overvejes i relation til etablering af fundamenter til køreledningsmaster i nærheden af støjfølsom bebyggelse. I praksis er det imidlertid vanskeligt at holde støjen under støjgrænserne ved et større anlægsarbejde, fordi der er så få muligheder for at bruge mindre støjende arbejdsprocesser, og fordi arbejdet nødvendigvis må udføres tæt på boligområder. Støj og vibrationer 36

38 For at forberede naboerne på anlægsarbejdet vil anlægsmyndigheden løbende informere om anlægsarbejdets art, arbejdsperioder suppleret med særskilt information inden igangsættelse af anlægsarbejder, der kan medføre væsentlige støjgener. Hvor anlægsarbejderne gennemføres i nærheden af beboelse, varsles der særskilt om støjende arbejde. I særlige tilfælde kan berørte naboer tilbydes midlertidigt ophold uden for egen adresse mens arbejdet pågår f.eks. naboer til byggepladser Vibrationer Til forskel fra støjudbredelse er det i praksis stort set umuligt at begrænse udbredelsen af vibrationerne til de omkringboende. Eneste reelle mulighed er derfor at begrænse styrken af vibrationerne ved valg af mindre vibrationspåvirkende arbejdsprocesser. Et alternativ til ramning af spuns er nedvibrering, og endelig kan der også benyttes press-in metoden, hvor spunsjernet presset ned. Ved nedvibrering af spuns reduceres afstanden for bygningsskadelige vibrationer til ca. det halve af afstanden ved ramning svarende til ca. 15 m. Med press-in metoden er grænseværdiafstanden reduceret til nogle få meter. Et alternativ til ramning af pæle for køreledningsmaster kan være nedvibrering eller forboring, inden pælen sættes. Der vil, før anlægsarbejdet starter, blive foretaget fotoregistrering af de bygninger, som ligger helt tæt på byggeområderne. Endvidere kan der i særlige tilfælde etableres en løbende overvågning af de mest udsatte bygninger, mens de mest vibrationskritiske anlægsarbejder står på. Det sikrer, at man kan imødekomme skader under anlægsarbejdet og i fornødent omfang stoppe arbejdet midlertidigt Konsekvensvurderinger for anlægsfasen Støj, Elektrificering På baggrund af de gennemførte beregninger vurderes det, at nedrivning af eksisterende broer kan gennemføres uden risiko for at overskride 70 db ved mere end nogle få boliger. Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret hvilke broløsninger der forventes udført på de steder, hvor broer udskiftes. Med henvisning til Tabel 11 fremgår det, at der på fire lokaliteter kan forventes mange støjbelastede boliger såfremt der rammes spunsvægge. Det være sig ved Hastrupvej, Søllerupvej, Teestrupvej og Skuderløsevej. Dertil kommer den nye bro ved Orkestervej i Køge. Støj og vibrationer 37

39 Generelt vurderes det, at etablering af elementbroer og in-situ støbning af brodæk kan udføres uden risiko for at overskride 70 db ved mere end nogle få boliger. Etablering af nye fundamenter til køreledningsmaster skal udføres langs sporene på hele strækningen. Ved ramning af fundamenterne vil nærmeste naboer blive belastet over 70 db, mens arbejdet står på. Støjgenen vil dog hurtigt, grundet aktivitetens fremrykning, være overstået for den enkelte ejendom. Banen er enkeltsporet og der skal derfor kun rammes mastefundamenter på den ene baneside. Afstanden mellem mastefundamenterne afhænger af flere forhold, men vil være op til 60 m på lige strækninger. De mest følsomme områder er byområderne ved hhv. Køge og Næstved, hvor der er mange boliger i kort afstand til banen. Ved alt arbejde og især såfremt der udføres ramme- og spunsarbejder i aften eller natperioden, må det forventes at støjbelaste et betydeligt større antal boliger end anført i Tabel 11. Aften og natarbejde kan være nødvendigt i forhold til opretholdelse af tog- og vejtrafikken. Ved arbejde uden for normal arbejdstid må det generelt forventes, at den normale indsatsgrænse på 40 db ikke kan overholdes. Seks ud af 11 broer, som skal udskiftes, er beliggende tæt ved et større boligområde: Egøjevej, Hastrupvej, Svansbjerg, Søllerupvej, Teestrupvej og Skuderløsevej. Ved udførelse af arbejde uden for normal arbejdstid må der her forventes relativt mange støjbelastede boliger. De resterende fem broer som udskiftes er beliggende i et området med karakter af åbent land og er således mindre følsomt i forhold til antal berørte boliger ifm. aften- og natarbejde. Sporsænkning ved de tre broer hhv. Søndre Viaduktvej, Vordingborgvej og Landevejen, er beliggende tæt ved boligområder. I dagperioden vurderes der kun at være få belastede boliger som følge af anlægsarbejdet (færre end 10 hvert sted) men i natperioden væsentligt flere Støj, Hastighedsopgradering Hastighedsopgradering af banen vil ikke medføre yderligere støjgener i anlægsfasen end beskrevet for elektrificeringsprojektet Vibrationer, Elektrificering Det vurderes, at der ifm. ramning kan være risiko for bygningsskadelige vibrationer på op til 4-5 mm/s i afstande op til ca m ved anvendelse af en rambuk og under forudsætning af middelfast jord. Ved 8 af de 11 broer som skal udskiftes vurderes der at være få boliger hvor der er risiko for bygningsbeskadigelse ifm. ramning. Ved hver af broerne er der registreret 1-2 boliger inden for 40 m vurderingskriteriet. Ved de Støj og vibrationer 38

40 resterende 3 broer som udskiftes er der ikke boliger inden for vurderingskriteriet. Med undtagelse af broerne ved Teerslev Skolevej og Ravnstrupvej er der risiko for mærkbare vibrationer i boliger fra rammearbejder ved de øvrige 9 broer som udskiftes. Ved 4 broer vurderes der at være fra 10 til ca. 30 boliger inden for vurderingskriteriet (Egøjevej, Hastrupvej, Teestrupvej og Skuderløsevej). Ved den nye bro ved Orkestervej kan der forventes mange boliger berørt af mærkbare vibrationer såfremt der her udføres ramning. Rammearbejdet ifm. broprojekterne er begrænset til 1-2 dages arbejde. På det grundlag vurderes det at vibrationsgenerne er minimale. Hovedparten af strækningen og dermed også størsteparten af rammearbejdet for køremaster skal gennemføres i det åbne land, hvor der kun er få naboer som berøres. Ved byområderne, må der forventes en del boliger berørt af mærkbare vibrationer men kun få, hvor der er risiko for bygningsbeskadigelse. Det er endnu ikke fastlagt på hvilken side af banen der etableres fundamenter samt hvor tæt de placeres. Identificering og kvantificering af berørte bygninger i forhold til vibrationer fra ramning af mastefundamenter er derfor ikke præciseret yderligere. Ved broerne Søndre Viaduktvej, Vordingborgvej og Landevejen, hvor der skal ske sporsænkning kan der i forbindelse med den efterfølgende sporjustering og stabilisering af sporet være risiko for mærkbare vibrationer ved de nærmeste boliger inden for ca. 50 m. Ved Søndre Viaduktvej vurderes der at være ca. 20 boliger og ved de 2 andre broer i størrelsesordenen 5-7 boliger. Der vurderes ikke at være risiko for bygningsbeskadigelse ifm. sporsænkningsarbejdet. Alternativer Alternativ til udskiftning af broerne ved Egøjevej og Hastrupvej i Køge er at forlænge Orkestervej samt etablere en helt ny vejunderføring. Lokaliteten er beliggende tæt ved et boligområde og ved arbejder uden for normal arbejdstid må der forventes relativt mange støjbelastede boliger. Tilsvarende gør sig gældende såfremt der skal rammes spunsvægge ifm. underføringen. Ved rammearbejde vurderes der endvidere at være risiko for mærkbare vibrationer ved relativt mange boliger, men der vurderes ikke at være risiko for bygningsskadelige vibrationer Vibrationer, Hastighedsopgradering Hastighedsopgradering af banen vil ikke medføre yderligere vibrationsgener i anlægsfasen end beskrevet for elektrificeringsprojektet. Støj og vibrationer 39

41 7. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger 7.1. Elektrificering, støj Miljøpåvirkning i driftsfasen Støjforholdene i driftsfasen er belyst ved opgørelser af antallet af støjbelastede boliger og andre bygninger med støjfølsom anvendelse samt ved udarbejdelse af støjkort, der viser støjens udbredelse i banens omgivelser. Maksimalstøjniveauet har større konsekvensområde end årsdøgnmiddelniveauet. Støjkort er derfor afgrænset til kun at omhandle maksimalstøjen. I Bilag 3 ses støjkort for maksimalstøjniveauet L Amax 85 db. De beregnede niveauer for Elektrificeringen er sammenlignet med 0- alternativet. Det skal bemærkes, at støjkortene pga. refleksioner i bygningsfacader ikke viser frit felt niveauer og derfor ikke direkte kan sammenlignes med de vejledende grænseværdier. Foran bygningsfacader kan niveauet være 2-3 db for højt. Det er alene beregningerne på bygningsfacaderne der lægges til grund for opgørelse af antallet af belastede boliger samt afværgeforanstaltninger. Støjkort er afgrænset til 9 stk. langs strækningen, som vurderes at være repræsentative for de mest befolkede områder. Det anvendte grundkort er fra Geodatastyrelsen jf. Bilag 2. I Tabel 13 fremgår optællinger af støjbelastede boliger og øvrige bygninger med støjfølsom anvendelse. Beregningsresultaterne er opdelt for hhv. Køge Kommune, Faxe Kommune og Næstved Kommune og viser antal støjbelastede opgjort for hhv. L den 64 db og L Amax 85 db. Maksimalstøjniveauet er dimensionsgivende for antallet af støjbelastede boliger. Boliger belastet af L den 64 db er således også belastet af L Amax 85 db. Det samlede antal støjbelastede boliger svarer til opgørelsen for maksimalstøjniveauet. Støj og vibrationer 40

42 Tabel 13: Opgørelser over antallet af støjbelastede boliger i Elektrificeringen Boliger og døgninstitutioner, Lden 64 db Bygningsanvendelse Køge Faxe Næstved Kommune Kommune Kommune Sum Parcel- og rækkehuse, stuehuse Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitutioner Bolig og døgninstitutioner i alt hvor Lden 64 db Heraf belastet fra: Lille Syd Østbanen Sydbanen Boliger og døgninstitutioner, LAmax 85 db Parcel- og rækkehuse, stuehuse Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitutioner Bolig og døgninstitutioner i alt hvor LAmax 85 db Heraf belastet fra: Lille Syd Østbanen Sydbanen Det samlede antal støjbelastede boliger inden for undersøgelseskorridoren på strækningen mellem Køge Station og Næstved Station er 48 i Elektrificeringsprojektet. Heraf er 39 belastet af trafikken på Sydbanen i Næstved og 9 er belastet af trafikken på Østbanen i Køge. Til sammenligning er det samlede antal støjbelastede boliger i 0-alternativet 67 inden for undersøgelseskorridoren. Ingen boliger er belastet af trafikken på Lille Syd i Elektrificeringsprojektet. Til sammenligning er antallet af boliger 19 i 0-alternativet. Alternativer Alternativ til udskiftning af broerne ved Egøjevej og Hastrupvej i Køge er at forlænge Orkestervej samt etablere en helt ny vejunderføring. Orkestervej er i dag forbindelsesvej til et nyere boligområde vest for banen (Obovej og Klavervej) og trafikintensiteten er relativ lav. I alternativet vil trafikmængden Støj og vibrationer 41

43 på Orkestervej stige markant idet det forudsættes, at hovedparten af trafikken på Egøjevej og Hastrupvej flyttes til Orkestervej. Der er for Køge Kommune gennemført beregning af vejstøjen med de nuværende forhold og alternativet /15/. Overordnet set vil antallet af støjbelastede boliger inden for det undersøgte område falde lidt. De trafikale ændringer og forlængelsen af Orkestervej medfører ikke, at nye boliger bliver støjbelastet over den vejledende grænseværdi, L den = 58 db. Støjen øges ved Ravnsbogvej og Orkestervej, men falder ved Egøjevej (nord) og Hastrupvej. På de fleste øvrige veje er ændringen mindre end +/- 1 db. Især de nærmeste boliger på Obovej og Klavervej vil få et øget vejstøjniveau. Her stiger støjen fra vejtrafikken med op til 8 db ved facaden af de nærmeste boliger, dog uden at boligerne støjbelastes over 58 db grænsen. På de udendørs opholdsarealer, i tilknytning til de nærmeste boliger på Obovej, vil støjniveauet være nogle få db højere end den vejledende grænseværdi. Det vurderes mulig at dæmpe vejstøjen på de udendørs opholdsarealer med en mindre skærm Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Ved beslutning om gennemførelse af Elektrificeringsprojektet vil støjbelastede boliger langs Lille Syd ikke få tilbud om facadeisolering og der vil heller ikke blive opsat støjskærme. På det foreliggende grundlag er ingen boliger langs Lille Syd støjbelastet i Elektrificeringsprojektet. Boliger belastet af støj fra togtrafikken på Sydbanen i Næstved er omfattet af Femernprojektets regler for støjbeskyttelse Konsekvensvurderinger for driftsfasen Trafikgrundlaget repræsenterer år 2018 svarende til åbningsåret for Den nye bane København-Ringsted. I forhold til 0-alternativet er eneste driftsmæssig ændring, at togbetjeningen mellem Køge og Næstved forudsættes ændret fra diesel-drevet (IC3) til el-drevet material svarende til ET-tog (Øresundstog) eller lignende. Der vil ikke ske trafikale- eller hastighedsændringer i forhold til 0-alternativet. I støjsammenhæng jf. den anvendte metode, er togtypen ET mindre støjende en IC3 (diesel-materiel), hvilket forklarer reduktionen i antallet af støjbelastede boliger. Antal støjbelastede boliger i 0-alternativet fremgår Tabel 15. Køge Kommune I Køge Kommune er der ingen boliger med en støjbelastning L den 64 db. Støj og vibrationer 42

44 Der er 9 boliger inden for undersøgelseskorridoren, som er støjbelastet af et maksimalstøjniveau L Amax 85 db. Alle 9 boliger er i midlertid belastet af trafikken på Østbanen. Til sammenligning er der i 0-alternativet 20 støjbelastede boliger, hvoraf 9 er belastet af af trafikken på Lille Syd. Faxe Kommune I Faxe Kommune er der ingen boliger med en støjbelastning L den 64 db. Der er ingen ændring i forhold til 0-alternativet. Antallet af boliger støjbelastet af et maksimalstøjniveau L Amax 85 db er 0 i Elektrificeringen. I 0-alternativet er antallet 6 boliger. Næstved Kommune I Næstved Kommune er der 12 boliger med en støjbelastning L den 64 db inden for det undersøgte område. Boligerne er alle støjbelastet som følge af støj fra Sydbanen. Boligerne er beliggende umiddelbart nord for sammenfletningen mellem Sydbanen og Lille Syd. De 12 støjbelastede boliger er omfattet af Femernprojektets regler for støjisolering. Antal boliger inden for undersøgelseskorridoren, som er støjbelastet af et maksimalstøjniveau L Amax 85 db er 39 i Elektrificeringen. Heraf er alle 39 boliger belastet af trafikken på Sydbanen. De 39 støjbelastede boliger langs Sydbanen er omfattet af Femernprojektets regler for støjisolering. Det reelle antal boliger i Næstved Kommune, som er støjbelastet af trafikken på Lille Syd er 0. Til sammenligning er der i 0-alternativet 2 støjbelastede boliger Elektrificering, vibrationer Miljøpåvirkning i driftsfasen Opgørelse af antal vibrationsbelastede boliger afventer færdiggørelse af ny Banedanmark beregningsmodel. Senest i forbindelse med detailprojekteringsfasen vil der blive gennemført beregninger med den nye vibrationsmodel Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Ved beslutning om gennemførelse af Elektrificeringsprojektet foretages der ikke afværgeforanstaltninger for vibrationer idet der ikke sker trafikale eller hastighedsmæssige ændringer. Støj og vibrationer 43

45 7.3. Hastighedsopgradering, støj Miljøpåvirkning i driftsfasen Støjforholdene i driftsfasen er belyst ved opgørelser af antallet af støjbelastede boliger og andre bygninger med støjfølsom anvendelse samt ved udarbejdelse af støjkort, der viser støjens udbredelse i banens omgivelser. Hastighedsopgraderingens 0-alternativ er grundlæggende Elektrificeringen idet denne vil blive gennemført. I det følgende er Hastighedsopgraderingen vurderet i forhold til Elektrificeringens 0-alternativ. Dette for at fastholde det samme sammenligningsgrundlag for hhv. Elektrificeringen og Hastighedsopgraderingen. Maksimalstøjniveauet har større konsekvensområde end årsdøgnmiddelniveauet. Støjkort er derfor afgrænset til kun at omhandle maksimalstøjen. I Bilag 4 ses støjkort for maksimalstøjniveauet L Amax 85 db. De beregnede niveauer for Hastighedsopgraderingen er sammenlignet med 0-alternativet. Det skal bemærkes, at støjkortene pga. refleksioner i bygningsfacader ikke viser frit felt niveauer og derfor ikke direkte kan sammenlignes med de vejledende grænseværdier. Foran bygningsfacader kan niveauet være 2-3 db for højt. Støjkort er afgrænset til 9 stk. langs strækningen som vurderes at være repræsentative for de mest befolkede områder. I Tabel 14 fremgår optællinger af støjbelastede boliger og øvrige bygninger med støjfølsom anvendelse. Beregningsresultaterne er opdelt for hhv. Køge Kommune, Faxe Kommune og Næstved Kommune og viser antal støjbelastede boliger opgjort for hhv. L den 64 db og L Amax 85 db. Maksimalstøjniveauet er dimensionsgivende for antallet af støjbelastede boliger. Boliger belastet af L den 64 db er også belastet af L Amax 85 db. Det samlede antal støjbelastede boliger svarer til opgørelsen for maksimalstøjniveauet. Støj og vibrationer 44

46 Tabel 14: Opgørelser over antallet af støjbelastede boliger i Hastighedsopgraderingen. Boliger og døgninstitutioner, Lden 64 db Bygningsanvendelse Køge Faxe Næstved Kommune Kommune Kommune Sum Parcel- og rækkehuse, stuehuse Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitutioner Bolig og døgninstitutioner i alt hvor Lden 64 db Heraf belastet fra: Lille Syd Østbanen Sydbanen Boliger og døgninstitutioner, LAmax 85 db Parcel- og rækkehuse, stuehuse Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitutioner Bolig og døgninstitutioner i alt hvor LAmax 85 db Heraf belastet fra: Lille Syd Østbanen Sydbanen Det samlede antal støjbelastede boliger inden for undersøgelseskorridoren på strækningen mellem Køge Station og Næstved Station er 54 i Hastighedsopgraderingsprojektet. Heraf er 39 belastet af trafikken på Sydbanen i Næstved og 9 er belastet af trafikken på Østbanen i Køge. Til sammenligning er det samlede antal støjbelastede boliger i 0-alternativet 67. Antallet af boliger belastet af støj fra trafikken på Lille Syd er 6 i Hastighedsopgraderingsprojektet. Til sammenligning er antallet af boliger 19 0-alternativet Afværgeforanstaltninger i driftsfasen I støjberegningerne for Hastighedsopgradering 2018 er der ikke forudsat etablering af nye støjskærme. Antallet af støjbelastede boliger er ikke tilstrækkelig til at det objektive kriterium på SBT/km 8 kan opfyldes. Støj og vibrationer 45

47 Alle boliger, der på strækningen Køge Næstved støjbelastes med L den 64 db og/eller L Amax 85 db i Hastighedsopgraderingen af trafikken på Lille Syd, vil få tilbud om 100 % tilskud til støjisolering. Den generelle regel for tilskud er, at boliger, som allerede er støjisoleret med tilskud fra Banedanmark, ikke vil få et nyt tilbud om tilskud. Støjbelastede boliger, der ikke har taget imod et tidligere tilbud om tilskud til støjisolering, vil få et nyt tilbud. Langs Lille Syd fra Køge Station og til sammenfletningen med Sydbanen (km 91,70) nord for Næstved Station er der ikke tidligere gennemført støjisolering af boliger via Banedanmarks Støjpulje. Banedanmark har i midlertidig i efteråret 2013 kørt en kampagne, hvor borgere langs regional- og lokalbanerne kunne søge om tilskud til støjisolering af boligen. Muligheden for ansøgning om tilskud er nu lukket. Borgere der allerede har tilmeldt sig tilskudsordningen er kontaktet af Banedanmark med oplysninger om, hvorledes de skal forholde sig i forhold til Hastighedsopgraderingen med 100 % tilskudsordning. Boliger langs Sydbanen, som er støjbelastet, er omfattet af Femern-projektets regler for støjisolering. Inden for den anvendte undersøgelseskorridor er der registreret 39 støjbelastede boliger langs Sydbanen. Boligerne er alle beliggende nord for sammenfletningen mellem Lille Syd og Sydbanen Konsekvensvurderinger for driftsfasen Trafikgrundlaget repræsenterer år 2018 svarende til åbningsåret for Den nye bane København Ringsted. I forhold til 0-alternativet er strækningen mellem Køge Station og Næstved Station elektrificeret og opgraderet til maksimal strækningshastighed 160 km/t. Til trods for den øgede strækningshastighed reduceres støjbelastningen som følge af mere støjsvagt togmateriel end i 0-alternativet. Køge Kommune I Køge Kommune er der ingen boliger med en støjbelastning L den 64 db. Antal boliger inden for undersøgelseskorridoren, som er støjbelastet af et maksimalstøjniveau L Amax 85 db er 13 i Hastighedsopgraderingen. Heraf er 4 boliger belastet af trafikken på Lille Syd og 9 boliger er belastet af trafikken på Østbanen. Det reelle antal boliger i Køge Kommune, som er støjbelastet af trafikken på Lille Syd er 4. I 0-alternativet er antallet 11 boliger. Faxe Kommune I Faxe Kommune er der ingen boliger med en støjbelastning L den 64 db. Støj og vibrationer 46

48 Antallet af boliger støjbelastet af et maksimalstøjniveau L Amax 85 db er 1 i Hastighedsopgraderingen. I 0-alternativet er antallet 6 boliger. Næstved Kommune I Næstved Kommune er der 12 boliger med en støjbelastning L den 64 db inden for det undersøgte område. Boligerne er alle støjbelastet som følge af støj fra Sydbanen og er beliggende umiddelbart nord for sammenfletningen mellem Sydbanen og Lille Syd. De 12 støjbelastede boliger er omfattet af Femernprojektets regler for støjisolering. Antal boliger inden for undersøgelseskorridoren, som er støjbelastet af et maksimalstøjniveau L Amax 85 db er 40 i Hastighedsopgraderingen. Heraf er 39 boliger belastet af trafikken på Sydbanen. De 39 støjbelastede boliger belastet af støj fra Sydbanen er beliggende umiddelbart nord for sammenfletningen mellem Sydbanen og Lille Syd og er omfattet af Femernprojektets regler for støjisolering. Det reelle antal boliger i Næstved Kommune, som er støjbelastet af trafikken på Lille Syd er 1. I 0-alternativet er der 2 boliger Hastighedsopgradering, vibrationer Miljøpåvirkning i driftsfasen Opgørelse af antal vibrationsbelastede boliger afventer færdiggørelse af ny Banedanmark beregningsmodel. Senest i forbindelse med projekteringsfasen vil der blive gennemført beregninger med den nye vibrationsmodel. Antallet af vibrationsbelastede boliger forventes at stige som følge af hastighedsforøgelsen, der primært berører boliger langs den fri strækning. Ved stationsområderne er hastighederne uændrede og boligerne vil her påvirkes mindre Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Grundlag for vurdering af omfanget af afværgeforanstaltninger baseres på beregninger foretaget med Banedanmarks nye beregningsmodel. For at nedbringe usikkerheden på undersøgelsen kan modellen kalibreres vha. målinger på de pågældende lokaliteter. Indsatsgrænsen for mærkbare vibrationer er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi L aw = 75 db i boliger. Afværgeforanstaltningernes art afgøres af en cost-benefit analyse, og tilbud om ekspropriation kan i særlige tilfælde også anvendes som afværgeforanstaltning. I de tilfælde, hvor der er tale om enkeltstående boliger eller boliger, der ikke kan dæmpes til under grænseværdien indstiller Banedanmark boliger til ekspropriation. Den enkelte ejer kan dog afslå tilbuddet om ekspropriation, Støj og vibrationer 47

49 men med mulighed for, i op til ½ år efter at anlægget er taget i drift, at fortryde og alligevel modtage tilbuddet om ekspropriation. Den normale fremgangsmåde til at dæmpe udbredelsen af vibrationer fra jernbanen til vibrationsfølsomme omgivelser er, at etablere elastiske mellemlæg mellem skinnerne og omgivelserne. Ballastmåtter som lægges under ballastlaget, har givet gode resultater i udlandet. Der er tale om forholdsvis kostbare foranstaltninger og vil næppe være relevant for dette projekt der ikke omhandler egentlige sporombygninger. Banedanmark har iværksat et projekt til at undersøge virkningen af svellesåler dvs. elastiske lag mellem svellen og ballasten. Hvis undersøgelserne giver et positivt resultat, kan det overvejes at anvende disse foranstaltninger på udvalgte steder, hvor en positiv virkning kan opnås og hvor der er flere sammenhængende belastede boliger. Mulighederne for at reducere vibrationerne i boligerne ved foranstaltninger omkring selve bygningerne er i praksis meget begrænsede. I teorien kan man dog afstive gulve, der må vise sig at have en resonansfrekvens, som er sammenfaldende med en kraftig komponent i påvirkningsspektret. Støj og vibrationer 48

50 8. Kumulative effekter På strækningen Køge Nord Køge etableres i forbindelse med projekt Den nye bane København Ringsted et nyt ca. 550 m langt overhalingsspor nord for Køge Station (km 53,15 52,75). Eventuelle støj og vibrationsgener i den forbindelse hører under det pågældende anlægsprojekt. I Elektrificeringsprojektet Køge Nord Næstved, skal der også rammes fundamenter for køreledningsmaster på strækningen mellem Køge Station og Køge Nord Station. Det vurderes, at dette arbejde vil ske efterfølgende etablering af overhalingssporet. Ved ramning af mastefundamenter vil nærmeste naboer blive belastet over 70 db, mens arbejdet står på. Støjgenen vil dog hurtigt, grundet aktivitetens fremrykning, være overstået for den enkelte ejendom. På Sydbanen i Næstved er der mulighed for sammenfald mellem anlægsarbejder i tilknytning til Elektrificeringsprojektet Køge Nord Næstved og opgradering af Sydbanen ifm. den faste forbindelse over Femern. Omfanget af arbejder i tilknytning til Sydbanen er ukendt. Støj og vibrationer 49

51 9. 0-alternativet Elektrificering 0-alternativet til elektrificeringen beskriver situationen i 2018, hvis elektrificering ikke gennemføres. Da elektrificeringen er besluttet tjener 0- alternativet derfor kun som et sammenligningsgrundlag for elektrificeringen af strækningen. Den kommende station Køge Nord bliver etableret i forbindelse med et andet projekt (Ny bane København Ringsted) og med nyt spor nord for Køge station. Det medfører, at der i dagtimerne 2018 vil køre 4 tog pr. time i hver retning mellem Køge Nord og Køge station og 2 tog pr. time i hver retning mellem Køge og Næstved Station. I aftentimerne vil der kun køre 2 tog pr. time hver vej mellem Køge Nord og Køge station, og 1 tog pr. time hver vej mellem Næstved og Køge station. Strækningen mellem Køge Nord og Næstved station vil ikke være elektrificeret. Der vil derfor køres med dieselmateriel på strækningen med samme hastighed som i dag, hvor der kun må køres op til 120 km/t. Hastighedsopgraderingen 0-alternativet til Hastighedsopgraderingen beskriver situationen i 2018, hvis hastighedsopgraderingen ikke gennemføres. 0-alternativet til Hastighedsopgradering er således den elektrificerede strækning med en maksimal hastighed på 120 km/t. I de fremtidige driftsoplæg er der ikke lagt op til, at der skal køre flere tog på strækningen. Dette betyder, at der ikke er planlagt flere afgange end i dag, men rejsetiden vil være kortere. Nyt signalsystem (ERTMS) Der er truffet beslutning om at udskifte hele Banedanmarks signalsystem med et nyt, moderne system, svarende til de fælles europæiske specifikationer. Signalsystemet vil være implementeret på strækningen i 2018 og give mulighed for en hastighedsforøgelse på strækningen Støj i driftsfasen Miljøpåvirkning i driftsfasen Trafikgrundlaget repræsenterer år 2018 svarende til åbningsåret for Den nye bane København Ringsted. I forhold til dagens situation sker der en ændret trafikal betjening, der primært vedrører strækningen Køge Nord Køge. Denne strækning er i forhold til støj- og vibrationsgener omfattet af anlægsprojektet Den nye bane København Ringsted. Togbetjeningen mellem Køge og Næstved forudsættes at være IC3- materiel (dieselmateriel). Støj og vibrationer 50

52 Antallet af støjbelastede boliger i driftsfasen fremgår af Tabel 15 for hhv. Køge Kommune, Faxe Kommune og Næstved Kommune. Tabellen viser hhv. antal boliger belastet af L den 64 db eller L Amax 85 db. Maksimalstøjniveauet er dimensionsgivende for antallet af støjbelastede boliger. Boliger belastet af L den 64 db er således også belastet af af L Amax 85 db. 0-alternativet anvendes som sammenligningsgrundlag for støjberegningerne for Elektrificeringen og Hastighedsopgraderingen. Tabel 15: Opgørelser over antallet af støjbelastede boliger i 0-alternativet. Boliger og døgninstitutioner, Lden 64 db Bygningsanvendelse Køge Faxe Næstved Kommune Kommune Kommune Sum Parcel- og rækkehuse, stuehuse Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitutioner Bolig og døgninstitutioner i alt hvor Lden 64 db 1* Heraf belastet fra: Lille Syd (1) Østbanen (1) Sydbanen Boliger og døgninstitutioner, LAmax 85 db Parcel- og rækkehuse, stuehuse Etageboliger og kollegielejligheder Døgninstitutioner Bolig og døgninstitutioner i alt hvor LAmax 85 db Heraf belastet fra: Lille Syd Østbanen Sydbanen *: Summen af støjbidrag fra hhv. Lille Syd og Østbanen bevirker at en bolig er støjbelastet af L den 64 db Støj og vibrationer 51

53 Det samlede antal støjbelastede boliger inden for undersøgelseskorridoren på strækningen mellem Køge Station og Næstved Station er 72. Heraf er 39 belastet af trafikken på Sydbanen i Næstved og 9 er belastet af trafikken på Østbanen i Køge. Antallet af boliger belastet af støj fra trafikken på Lille Syd er 19 i 0- alternaitvet Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Langs Lille Syd fra Køge Station og til sammenfletningen med Sydbanen (km 91,70) nord for Næstved Station er der ikke tidligere gennemført støjisolering af boliger via Banedanmarks Støjpulje. Banedanmark har i midlertid i efteråret 2013 kørt en kampagne, hvor borgere langs regional- og lokalbanerne, herunder Lille Syd kunne søge om tilskud til støjisolering af boligen. Der er nu lukket for ansøgning om tilskud til støjisolering. Boliger som er støjbelastet af trafikken på Sydbanen er omfattet af Femernprojektets regler for støjisolering. Inden for den anvendte undersøgelseskorridor er der registreret 39 støjbelastede boliger langs Sydbanen. Boligerne er alle beliggende nord for sammenfletningen mellem Lille Syd og Sydbanen Konsekvensvurderinger for driftsfasen Køge Kommune I Køge Kommune er der 1 bolig med en støjbelastning L den 64 db. Boligen er støjbelastet som følge af støjbidrag fra både Lille Syd og Østbanen. Antallet af boliger der inden for undersøgelseskorridoren er støjbelastet af et maksimalstøjniveau L Amax 85 db er 20. Heraf er 11 boliger belastet af trafikken på Lille Syd og 9 boliger er belastet af trafikken på Østbanen. Faxe Kommune I Faxe Kommune er der ingen boliger med en støjbelastning L den 64 db. Antallet af boliger støjbelastet af et maksimalstøjniveau L Amax 85 db er 6. Næstved Kommune I Næstved er der ved beregning af L den medregnet støjbidrag fra Sydbanen prognoseår 2018 før åbning af den faste Femern forbindelse. I forbindelse med åbning af Femernforbindelsen i år 2021 øges trafikken markant på Sydbanen, hvorved antallet af støjbelastede boliger øges. I Næstved Kommune er der 12 boliger med en støjbelastning L den 64 db inden for det undersøgte område. Boligerne er alle støjbelastet som følge af støj fra Sydbanen og er beliggende umiddelbart nord for sammenfletningen mellem Sydbanen og Lille Syd. De 12 støjbelastede boliger er omfattet af Femernprojektets regler for støjisolering. Støj og vibrationer 52

54 Antallet af boliger støjbelastet af et maksimalstøjniveau L Amax 85 db er 41 i 0-alternativet. Heraf er 2 boliger belastet af trafikken på Lille Syd og 39 boliger er belastet af trafikken på Sydbanen. De 39 boliger, som er belastet af støj fra Sydbanen, er beliggende umiddelbart nord for sammenfletningen mellem Sydbanen og Lille Syd. Boligerne er omfattet af Femernprojektets regler for støjisolering. Det reelle antal boliger I Næstved Kommune, som er støjbelastet af trafikken på Lille Syd er Vibrationer i driftsfasen Opgørelse af antal vibrationsbelastede boliger afventer færdiggørelse af ny Banedanmark beregningsmodel. Senest i forbindelse med projekteringsfasen vil der blive gennemført beregninger med den nye vibrationsmodel Støj og vibrationer i anlægsfasen Der er ingen anlægsaktiviteter forbundet med 0-alternativet på strækningen Køge Næstved. På strækningen Køge Nord Køge etableres i forbindelse med projekt Den nye bane København Ringsted nyt spor nord for Køge Station. Eventuelle støj og vibrationsgener i den forbindelse hører under det pågældende anlægsprojekt. Støj og vibrationer 53

55 10. Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Støj i driftsfasen I beregning af støjen fra driftsfasen er der forudsat samme sporsænkning for hhv. Elektrificering og Hastighedsopgradering. Udgangspunktet i beregningerne er sporsænkningen for Elektrificeringen, hvor sporet sænkes mellem 0,5 m og 0,75 m. Efterfølgende de gennemførte støjberegninger er sporet sænket med yderligere 0,40 m ved Landevejen i Holme Olstrup. Yderligere sporsænkning kan påvirke støjniveauet ved nærmeste boliger i positiv retning. Der er imidlertid ikke boliger støjbelastet over grænseværdierne ved Landevejen, hvorfor det vurderes, at den øgede sporsænkning ikke vil påvirke resultatet. Vibrationer i driftsfasen Beregning af vibrationer er forbundet med stor usikkerhed. Lokale geologiske forhold samt den aktuelle bygningskonstruktion vil i høj grad påvirke det faktiske vibrationsniveau. Der eksisterer ingen standardiseret metode for beregning af vibrationsudbredelse fra jernbaner. Banedanmark er ved at færdigøre en ny beregningsmodel, som skal anvendes ved alle fremtidige jernbaneprojekter. Dette med henblik på at opnå større ensartethed mellem de forskellige projekter. For at nedbringe usikkerheden på vibrationsberegningen vil det være nødvendigt, at gennemføre stikprøvemålinger af vibrationsforholdene på den pågældende lokalitet med det formål, at kalibrerer beregningsmodellen. Kalibrering af Banedanmarks nye vibrationsmodel vil også være relevant for at opnå et så retvisende resultat som muligt samt for bedre at kunne tage beslutning om eventuelle afværgeforanstaltninger. Støj og vibrationer i anlægsfasen Anlægsarbejderne er ikke planlagt i detaljer, og der er derfor foretaget en række antagelser omkring omfang af arbejdsprocesserne, indgået entreprenørmateriel mv., der kan ændres som følge af dels detailprojekteringen, og dels den efterfølgende planlægning af udførelsen. Valg af metode for udskiftning/fornyelse af broerne vil influere på påvirkningen af omgivelserne. Støj fra de midlertidige skurbyer/arbejdspladser ved broerne som ombygges, herunder også arbejdskørsel til/fra de forskellige arbejdspladser er ikke vurderet. Sammenlignet med støjen fra de mest støjende arbejdsprocesser forbundet med ombygning af broerne vurderes støjen fra arbejdspladserne at være mindre betydende. Støj og vibrationer 54

56 Støj og vibrationer ifm. etablering af eventuelle støttevægge ved sporsænkningerne er ikke vurderet idet dette forhold ikke var afklaret ved udarbejdelse af dette fagnotat. Støj fra omlagte veje Dersom broprojekterne medføre omlægning af veje kan det medføre at vejstøjbelastningen af lokalområdet ændres. Konsekvensen af eventuelle omlagte veje eller ændrede vejforløb er ikke undersøgt. Undtagelsesvis er vejstøj ved forlængelse af Orkestervej undersøgt for Køge Kommune. Undersøgelsen er dokumenteret i et særskilt notat /15/. Støj og vibrationer 55

57 11. Referencer /1/: TIB(Ø) Trafikal Information om Banestrækninger /2/: Miljøbeskyttelsesloven, Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 879 af 26. juni 2010 /3/: Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, BEK nr. 639 af 13. juni /4/: Tillæg til togstøjvejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1/1997, Støj og vibrationer fra jernbaner, juli /5/: Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. /6/: Forskrift for udførelse af støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsaktiviteter, Køge Kommune /7/: Generel arbejdsbeskrivelse for miljøforhold i forbindelse med anlægsarbejder (GAB-miljø), Banedanmark /8/: DIN : : Erschütterungen im Bauwesen, Teil 3: Einwirkungen auf bauliche Anlagen. /9/: Nord New Nordic Prediction Method for Rail Traffic Noise SP Rapport 2001:11 samt Kildestyrkedata for togstøj til Nord2000, Miljøstyrelsen Miljøprojekt Nr /10/: København Ringsted projektet. Miljøredegørelse hæfte 6, Støj og vibrationer, Trafikstyrelsen /11/: Femernbælt danske jernbaneanlæg. Generelle forhold Ringsted Holeby, Banedanmark /12/: Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder. /13/: Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1985 Beregning af støj fra jernbaner. /14/: Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder. /15/: Grontmij Notat N , Trafikstøj Orkestervej. Støj og vibrationer 56

58 12. Akustiske begreber I dette fagnotat anvendes en række akustiske begreber, som uddybes i det følgende: Tabel 16. Forklaring på anvendte akustiske begreber Akustisk begreb Beskrivelse L den L Amax L aw v peak L r L wa Beskriver støjniveauet for et årsmiddeldøgn, altså et gennemsnitlig døgn set over et helt år. I aften og natperioden tildeles et tillæg på hhv. +5 db og +10 db for at imødekomme en større genevirkning i disse døgnperioder Beskriver støjens maksimalværdi ved enkelhændelser; typisk ved forbikørsler i forbindelse med støj fra jernbaner Parameter der benyttes for mærkbare vibrationer. Angiver det KBvægtede accelerationsniveau for vibrationerne. Enheden er db relativ til 1µm/s 2. KB vægtningen er en korrektion for kroppens følsomhed over for vibrationer af forskellig frekvens. Føletærsklen er for de fleste mennesker ca db. Parameter der anvendes ifm bygningsskadelige vibrationer. Angiver spidsværdien af svingningshastigheden. Enheden er mm/s Parameter der anvendes for støjbelastningen fra eksempelvis anlægsarbejder. Angiver det ækvivalente korrigerede A-vægtede støjniveau. Niveauet er dels en energimiddelværdi af støjen over den tid støjen foregår, dels vægtet i forhold til et defineret referencetidsrum. A- vægtningen er en frekvensmæssig korrektion, som kompenserer for, at det menneskelige øre er mindre følsomt for dybe toner end for høje toner. Såfremt støjen indeholder tydeligt hørbare impulser eller toner, er støjen mere generende, og der skal gives et +5 db tillæg til støjniveauet Enheden for Lr er db. For yderligere detaljer henvises til /14/ Parameter beskriver den lydenergi en given maskine udsender. Lydeffekter for forskellige maskiner kan direkte sammenlignes idet afstanden ikke indgår. Enheden er db relativ til 1pW. Det som måles med et lydmåler er lydtrykket i den pågældende afstand hvilket ikke kan sammenlignes med lydeffektniveauet Støj og vibrationer 57

59 13. Bilag 1 Trafikalt grundlag I de følgende tabeller fremgår grundlag for støjberegningerne Tabel 17. Trafikmængder i 1000 togmeter pr døgn for de undersøgte svenarier. Trafikmængder i 1000 togmeter pr døgn og fordeling dag, aften og nat 0-alternativ 2018 Elektrificering 2018 Hastighedsopgradering 2018 Strækning Togtype dag aften nat sum dag aften nat sum dag aften nat sum Køge Nord - Køge IC3 5,2 0,5 0,6 6, IR ,2 0,5 0,6 6,3 5,2 0,5 0,6 6,3 Gods 0,2-0,1 0,3 0,2-0,1 0,3 0,2-0,1 0,3 S-tog S-banen 11,8 1,6 3,0 16,4 11,8 1,6 3,0 16,4 11,8 1,6 3,0 16,4 Lint Lille Syd 1,7 0,3 0,5 2,5 1,7 0,3 0,5 2,5 1,7 0,3 0,5 2,5 Køge - Næstved Køge - Rødvig Ringsted - Næstved IC3 5,2 0,5 0,6 6, ET ,2 0,5 0,6 6,3 5,2 0,5 0,6 6,3 Lint Østbanen 1,7 0,3 0,5 2,5 1,7 0,3 0,5 2,5 1,7 0,3 0,5 2,5 IC3/IR4 Sydbanen 10,4 2,0 2,2 14,6 10,4 2,0 2,2 14,6 10,4 2,0 2,2 14,6 Gods Støj og vibrationer 58

60 Tabel 18. Køreplanshastigheder pr delstrækning for hhv 0-alternativ og Elektrificering. Køreplanshastighed, 0-alternativ/Elektrificering Næ-KjN KjN-Næ Delstrækning km/t km/t Næstved Næstved Nord Næstved Nord Holme-Olstrup Holme-Olstrup Haslev Haslev Tureby Tureby Herfølge Herfølge Køge Køge Ølby Ølby Køge Nord Tabel 19. Køreplanshastigheder pr delstrækning for Hastighedsopgradering. Køreplanshastighed, Hastighedsopgradering Næ-KjN KjN-Næ Delstrækning km/t km/t Næstved Næstved Nord Næstved Nord Holme-Olstrup Holme-Olstrup Haslev Haslev Tureby Tureby Herfølge Herfølge Køge Køge Ølby Ølby Køge Nord Tabel 20. Køreplanshastigheder og strækningshastighed for Østbanen. Køge - Rødvig (Østbanen) Strækningshastighed: Køreplanshastighed 120 km/t 85 km/t Tabel 21. Køreplanshastigheder og strækningshastighed for Sydbanen. Ringsted-Næstved (Sydbanen) Strækningshastighed: Køreplanshastighed 160 km/t 130 km/t Støj og vibrationer 59

61 Tabel 22. Hastighedsbegrænsninger ved 0-alternativ og Elektrificering. 0-alternativ og Elektrificering Km Hastighed Bemærkninger Køge km 53,7-54,0 60 km/t Spor 3 Herfølge km 58,9-59,6 60 km/t kun sidespor Tureby km 65,2-65,9 60 km/t kun sidespor Haslev km 74,0-74,7 60 km/t kun sidespor Holme Olstrup km 84,9-85,5 60 km/t kun sidespor Næstved km 90,3-91,7 120 km/t Svinget mellem Næstved Nord St. og Næstved St. Næstved km 91,7-92,7 60 km/t Tabel 23. Hastighedsbegrænsninger ved Hastighedsopgradering. Hastighedsopgradering Km Hastighed Bemærkninger Køge km 53,7-54,0 60 km/t Spor 3 Herfølge km 58,9-59,6 60 km/t kun sidespor Tureby km 65,2-65,9 60 km/t kun sidespor Haslev km 74,0-74,7 60 km/t kun sidespor Holme Olstrup km 84,9-85,5 60 km/t kun sidespor Næstved km 90,3-90,7 140 km/t Svinget mellem Næstved Nord St. og Næstved St. Næstved km 90,7-91,5 120 km/t Svinget mellem Næstved Nord St. og Næstved St. Næstved km 91,5-92,0 110 km/t Svinget mellem Næstved Nord St. og Næstved St. Næstved km 92,0-92,2 80 km/t Svinget mellem Næstved Nord St. og Næstved St. Næstved km 92,2-92,7 60 km/t Sidste 500 m ind til Næstved St. Tabel 24. Hastighedsbegrænsning, Østbanen ved Køge Station. Køge - Rødvig Km Hastighed Bemærkninger Køge km 53,7-54,2 60 km/t TIB strk. 4 Roskilde-Næstved Tabel 25. Hastighedsbegrænsning, Sydbanen ved Næstved Station. Ringsted - Næstved Km Hastighed Bemærkninger Næstved km 92,7-91,7 60/70 km/t TIB: Spor 2: max 70 km/t, Spor 4 max 60 km/t Støj og vibrationer 60

62 14. Bilag 2 Datagrundlag # Data: Filnavn Dato Leverandør / oprindelse 1 Bygningspolygoner Bygninger_KP2000s_KjN-Næ.shp Banedanmark Anlægsudvikling 2 Højdekurver M2X_1_HDK_001.dxf Geodatastyrelsen, DHM højdekurver (0,5 m ækvidistance) 3 Spor Køge N - Køge MARTR_8_LIN.dxf København - Ringsted projektet 4 Spor Køge - Næstved M2S_1_LIN_001_GRK.dxf Grontmij CAD Koordinator 5 Spor S-banen JERNBANE.shp Geodatastyrelsen, Sportema fra FOT4, region Sjælland 6 Spor Køge - Rødvig JERNBANE.shp Geodatastyrelsen, Sportema fra FOT4, region Sjælland 7 Spor Sydbanen JERNBANE.shp Geodatastyrelsen, Sportema fra FOT4, region Sjælland 8 BBR udtræk Køge Kommune BBRADR_259.txt Grontmij udtræk 9 BBR udtræk Fakse Kommune BBRADR_320.txt Grontmij udtræk 10 BBR udtræk Næstved Kommune BBRADR_370.txt Grontmij udtræk 11 Hastigheder, køreplan Kjn-Næ_Grundlag Støjberegninger.xls Banedanmark Anlægsudvikling 12 Trafikgrundlag Grundløsning mail Banedanmark Anlægsudvikling 13 Trafikgrundlag Hastighedsopgradering mail Banedanmark Anlægsudvikling 14 Trafikgrundlag 0-alternativ mail Banedanmark Anlægsudvikling 15 Sporskifteplaceringer Sporskifter_Koege_Naestved.shp Banedanmark Anlægsudvikling 16 Spor sænkning, Søndre Viaduktvej T2S_1_054500_120.pdf Banedanmark Project Web 17 spor sænkning, Vordingborgvej T2S_1_057100_120.pdf Banedanmark Project Web 18 spor sænkning, Landevejen T2S_1_085200_120.pdf Banedanmark Project Web 19 Trafikgrundlag Sydbanen Fagnotat Stj og vibrationer.pdf Miljøredegørelse, Hastighedsopgradering gennem Ringsted 20 Trafikgrundlag, Kh-Rg og S-banen VVM 6 netversion NY.pdf København Ringsted projektet. Miljøredegørelse hæfte 6, Støj og vibrationer 21 TIB(Ø) Trafikal Information om Banestrækninger Banedanmark, Internet-materiale 22 Nyt hastighedsprofil, Næ-kurven Ol-Næ (del 7).pdf Banedanmark Project Web 23 Nyt hastighedsprofil, Næ-kurven Spor_5_del_1.pdf Banedanmark Project Web 24 Underlag for støjkort, 1 af 4 K25G_2012_612_66.tif Geodatastyrelsen, 4cm grundkort 25 Underlag for støjkort, 2 af 4 K25G_2012_612_68.tif Geodatastyrelsen, 4cm grundkort 26 Underlag for støjkort, 3 af 4 K25G_2012_614_68.tif Geodatastyrelsen, 4cm grundkort 27 Underlag for støjkort, 4 af 4 K25G_2012_614_70.tif Geodatastyrelsen, 4cm grundkort Støj og vibrationer 61

63 15. Bilag 3 Støjkort L Amax 85 db, Elektrificering Støjkort nr. 1: Køge, km 53,70 55,80 Støjkort nr. 2: Køge syd, km 55,80-58,20 Støjkort nr. 3: Herfølge, km 58,20 60,60 Støjkort nr. 4: Tureby/Algestrup, km 63,80 66,20 Støjkort nr. 5: Haslev, km 73,60 75,80 Støjkort nr. 6: Haslev/Troelstrup, km 75,40 77,80 Støjkort nr. 7: Bråby Stationsby, km 77,60 79,80 Støjkort nr. 8: Holme Olstrup, km 84,60 86,40 Støjkort nr. 9: Næstved, km 89,80 92,70 For alle støjkort gælder, at der er anvendt 4 cm Grundkort fra Geodatastyrelsen som underlag for de viste støjkonturer. Støj og vibrationer 62

64 Støjkort 1: Elektrificering LAmax 85 db. Køge km 53,70 55,80 Støj og vibrationer 63

65 Støjkort 2: Elektrificering LAmax 85 db. Køge syd km 55,80 58,20 Støj og vibrationer 64

66 Støjkort 3: Elektrificering LAmax 85 db. Herfølge km 58,20 60,60 Støj og vibrationer 65

67 Støjkort 4: Elektrificering LAmax 85 db. Tureby km 64,00 66,20 Støj og vibrationer 66

68 Støjkort 5: Elektrificering LAmax 85 db. Haslev km 73,60 75,80 Støj og vibrationer 67

69 Støjkort 6: Elektrificering LAmax 85 db. Haslev/Troelstrup km 75,40 77,80 Støj og vibrationer 68

70 Støjkort 7: Elektrificering LAmax 85 db. Bråby Stationsby km 77,60 79,80 Støj og vibrationer 69

71 Støjkort 8: Elektrificering LAmax 85 db. Holme Olstrup km 84,60 86,40 Støj og vibrationer 70

72 Støjkort 9: Elektrificering LAmax 85 db. Næstved km 89,80 92,70 Støj og vibrationer 71

73 16. Bilag 4 Støjkort L Amax 85 db, Hastighedsopgradering Støjkort nr. 10: Køge, km 53,70 55,80 Støjkort nr. 11: Køge syd, km 55,80+58,20 Støjkort nr. 12: Herfølge, km 58,20 60,60 Støjkort nr. 13: Tureby/Algestrup, km 63,80 66,20 Støjkort nr. 14: Haslev, km 73,60 75,80 Støjkort nr. 15: Haslev/Troelstrup, km 75,40 77,80 Støjkort nr. 16: Bråby Stationsby, km 77,60 79,80 Støjkort nr. 17: Holme Olstrup, km 84,60 86,40 Støjkort nr. 18: Næstved, km 89,80 92,70 For alle støjkort gælder, at der er anvendt 4 cm Grundkort fra Geodatastyrelsen som underlag for de viste støjkonturer. Støj og vibrationer 72 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

74 Støjkort 10: Hastighedsopgradering LAmax 85 db. Køge km 53,70 55,80 Støj og vibrationer 73 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

75 Støjkort 11: Hastighedsopgradering LAmax 85 db. Køge syd km 55,80 58,20 Støj og vibrationer 74 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

76 Støjkort 12: Hastighedsopgradering LAmax 85 db. Herfølge km 58,20 60,60 Støj og vibrationer 75 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

77 Støjkort 13: Hastighedsopgradering LAmax 85 db. Tureby km 64,00 66,20 Støj og vibrationer 76 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

78 Støjkort 14: Hastighedsopgradering LAmax 85 db. Haslev km 73,60 75,80 Støj og vibrationer 77 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

79 Støjkort 15: Hastighedsopgradering LAmax 85 db. Haslev/Troelstrup km 75,40 77,80 Støj og vibrationer 78 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

80 Støjkort 16: Hastighedsopgradering LAmax 85 db. Bråby Stationsby km 77,60 79,80 Støj og vibrationer 79 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

81 Støjkort 17: Hastighedsopgradering LAmax 85 db. Holme Olstrup km 84,60 86,40 Støj og vibrationer 80 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

82 Støjkort 18: Hastighedsopgradering LAmax 85 db. Næstved km 89,80 92,70 Støj og vibrationer 81 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.