Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af slagtesvin Der er et stort potentiale ved at forbedre produktionsresultaterne i slagtesvineproduktionen 1
Introduktion Den daglige tilvækst hos slagtesvin er steget fra 833 g dagligt i 2002 til 895 g dagligt i 2010 Foderudnyttelse er den samme som for 10 år siden, 2,9 Fe pr kg tilvækst Fravænnede grise pr årsso er på 10 år steget fra 24,1 til 28.8 grise pr årsso Forskel i DB kontra dødelighed Graf: LRØ 2
Sunde slagtesvin Grundlaget for en god sundhed i slagtesvinestalden lægges i farestalde og klimastald Langt de fleste sygdomme i slagtesvinestalden kommer med de leverede grise Mange grundliggende sundhedsproblemer skal løses i farestalden og i klimastalden Sundhedsstyring i svineproduktion 3
Sundhedsstyring i svineproduktion Stil krav til sundheden Integreret produktion Integreret besætning på samme CHR nr: Klimastald Farestald slagtesvinestald 4
Multisite produktion Stop for tilbagesmitte: Klimastald Farestald Slagtesvinestald Sygdomssmitte i multisite: Klimastald Farestald Slagtesvinestald 5
Vigtigste sygdomme Bakterier: Ondartet lungesyge Mycoplasmalungesyge Lawsonia Virussygdomme: PCV2 PRRS Mavesår Største dødsårsag = Navlebrok 6
Ondartet lungesyge Årsag: Bakterie Behandling: Penicillin Multisite: Pattegrisen smittes i farestalden. Sygdommen flyttes med grisene. Ondartet lungesyge Forebyggelse: 1. Kontrol af andre sygdomme, primært PRRS 2. Holddrift 3. Vaccination: Der findes flere vacciner effekten af vaccinen er ikke god, men kan i visse besætninger være nødvendig for at kunne leve med ondartet lungesyge 7
Mycoplamalungesyge 1. Symptomer: Tør hoste hos de store slagtesvin. Nedsat tilvækst. 2. Vaccination: Meget udbredt. Kan gøres fra 7 dages alderen. Pris: 3 3,5 kr dosis. Effekten er moderat til god. Hoste kan ikke undgås inden slagtning. 3. Forebyggelse: Holddrift, multisite produktion. Diarre/Lawsonia 99 % af alle danske svinebesætninger er smittet med Lawsonia Multisite: Pattegrisen smittes i farestalden. Sygdommen flyttes med grisene Stor forskel på hvornår grisene bliver smittet 8
Diarre/Lawsonia Fordeling af medicin forbrug til diagnoser: Vetstat 9
Diarre?? Diarre?? 10
Diarre?? Diarre?? 11
Behandling af diarre Behandling af diarre 12
Behandling af diarre Hvornår skal behandling startes? Stor forskel fra besætning til besætning. Ofte bliver behandling startet for tidlig = Behandling af raske grise= Dårlig effekt Fordel af afvente diarre symptomer Anbefaling lyder på en diarre klat i hver sti, derefter opstart af flok behandling 13
Diarre, Lawsonia vaccination Skyldes diarren Lawsonia?? Vaccinen virker kun på Lawsonia Pris ca. 4,5 kr. Gives ved fravænning Effekt af vaccine: God ved meget højt smittetryk. Mange gange er diagnosen forkert, derved opleves der ingen effekt ved vaccination PCV2 (PMWS) 1. Symptomer: Uens tilvækst For højt foderforbrug/lavere daglig tilvækst Diarre, der ikke kan behandles med antibiotika mavesår/blege grise utrivelighed øget dødelighed 14
Symptomer: PCV2, Slagtesvin PCV2 3. Forebyggelse: Holddrift. PRRS delsaneres bort. 4. Vaccination: Fra 3 ugers alder. Pris fra 6kr. til 8 kr. 5. Behandling: Ingen. 15
PRRS 1. Symptomer: Varierende fra ingen til utrivelighed, mavesår, sekundære infektioner, ex. PCV2, Ondartet lungesyge 2. Forebyggelse: Indkøb altid PRRS negative grise Delsanering er altid muligt med den rette indretning. 3. Vaccination: Kun levende vacciner giver beskyttelse 4. Behandling: Ingen PRRS Amerikansk undersøgelse 12% af tab ved PRRS ligger i sohold 88% af tab ved PRRS ligger i salgtesvineproduktion Højere dødelighed Lavere daglig tilvækst Højere foderforbrug 16
Differens PRRS pos/prrs neg 30 kg for 2010 2012 PRRS Delsanering PRRS kan saneres ud af besætningen, mens den er i fuld produktion Sobesætninger: Alle polte vaccineres med levende PRRS vaccine Alle pattegrise der fødes er PRRS fri Holddrift i farestald og klimastald Slagtesvinebesætning: PRRS bortsaneres ved holddrift 17
Mavesår Mavesår årsager 1. Ses i forbindelse med at grisene taber ædelyst ved: PCV2 infektion PRRS infektion 2. Fin formalingsgrad af foderet 18
Mavesår USK Mavesår forbyggelse 1. Sygdomme: Virussygdomme skal kontrolleres PRRS skal delsaneres bort PVC2 Grisene vaccineres 2. Foder: Grovere formaling/mere struktur Ekstra 0,1 Fe/kg daglig tilvækst koster ca. 15 kr/gris 19
Bedre sundhed hos slagtesvin Den optimale situation er grise, der leveres med en ensartet sundhedsstatus Ofte leveres der grise med uens sundhedsstatus Ex. PRRS, PCV2, Ondartet Lungesyge Bedre sundhed hos slagtesvin Blodprøver taget i klimastalde og i bufferklimastalde PRRS neg. PRRS pos. 20
Uens sundhedsstatus ved indsættelse Uens sundhedsstatus ved indsættelse 21
Uens sundhedsstatus ved indsættelse Uens sundhedsstatus ved indsættelse 22
Uens sundhedsstatus ved indsættelse Sygdomsudbrud 23
Forebyggelse 1. Sundhedsstatus på de indsatte grise Grundlaget lægges i farestalden PRRS: Grisene skal være PRRS negative. Dette er udgangspunktet for at kontrollere andre sygdomme Vaccination: Mycoplasma og PCV2 skal gøres i klimastalden Forebyggelse 2. Driftsform i slagtesvinesvineproduktionen Der må ikke være forskel i sundhedsstatus på de indsatte grise, og den der er i besætningen Sygdomme Slagtesvinestald Sygdomme Ellers giver det sygdomsudbrud i hvert hold 24
Eksempel på forskel i sundhedsstatus Slagtesvinebesætning, m. 2000 stipladser Forskel i sundhedsstatus Sobesætning med sundhedsstatus AP 6 + Myc. Besætning 1 PRRS neg Ap neg Døde 1,4 % Besætning 2 PRRS pos v 50 kg Ap pos v 50 kg Døde 3,4 % 25
Forebyggelse 3. Driftsform i slagtesvinestald: Holdstørrelse: Større hold Færre indsættelse af grise Reduktion af smitte fra hold til hold Alt ind/alt ud på ejendomsniveau Konklusion 1. kontrol af virussygdomme Fjern PRRS Evt. PVC2 vaccination 2. Forskel i sundhedsstatus Ensartet sundhedsstatus på de indsatte grise Ingen forskel i sundhedsstatus imellem indsatte grise og grise i besætningen 26
Tak for opmærksomheden 27