DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler
|
|
|
- Kaj Caspar Østergaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DM i svineproduktion - en dyst mellem landets landbrugsskoler
2 Deltagere Dalum Landbrugsskole Joachim Rosenkilde Clausen Martin Krusborg Jakobsen Landbrugsskolen Sjælland Peter Nicolaj Johansen Sebastian Angelo Bjerre Asmildkloster Landbrugsskole Søren Kjær Søndergård Martin Frydensbjerg Wagner Bygholm Landbrugsskole Thyge Bertelsen Kristian Hauge Nielsen Vejlby Landbrugsskole Troels Thesbjerg Olesen Henrik Bovbjerg Gråsten Landbrugsskole Sigrid Beth Rasmussen Nicklas Jepsen
3 Regler Holdene skiftes til at besvare spørgsmål Der er 4 svarmuligheder til hvert spørgsmål Der skal svares inden for 15 sekunder Hvert hold kan spørge publikum om hjælp én gang Der kan kun stemmes når afstemningen åbnes Der vælges én af de 4 svarmuligheder 1-4 Pointgivning Alle hold starter med point Ved korrekt svar gives point Ved forkert eller manglende svar fratrækkes point Det er ikke muligt at komme under 0
4 Spørgsmål Økonomi Energi Avl Reproduktion Foder og miljø Sundhed Finalerunden
5 Økonomi 100 Hvilke tal indgår ikke i udregning af DB? 1. Foderomkostninger 2. Energiomkostninger 3. Diverse stykomkostninger 4. Dyrlægeomkostninger
6 Økonomi 100 Hvilke tal indgår ikke i udregning af DB? 1. Foderomkostninger 2. Energiomkostninger 3. Diverse stykomkostninger 4. Dyrlægeomkostninger
7 Økonomi 200 Hvad var dækningsbidraget pr. produceret slagtesvin i 2012 for en slagtesvineproducent? 1. Ca. 25 kr. 2. Ca. 50 kr. 3. Ca. 100 kr. 4. Ca. 150 kr.
8 Økonomi 200 Hvad var dækningsbidraget pr. produceret slagtesvin i 2012 for en slagtesvineproducent? 1. Ca. 25 kr. 2. Ca. 50 kr. 3. Ca. 100 kr. 4. Ca. 150 kr.
9 Økonomi 300 Hvad var dækningsbidraget pr. årsso i 2012 for en 30 kg producent? 1. Ca kr. 2. Ca kr. 3. Ca kr. 4. Ca kr.
10 Økonomi 300 Hvad var dækningsbidraget pr. årsso i 2012 for en 30 kg producent? 1. Ca kr. 2. Ca kr. 3. Ca kr. 4. Ca kr.
11 Økonomi 400 Hvor meget blev der i gennemsnit brugt på dyrlæge og medicin pr. produceret slagtesvin i 2012? 1. 6 kr kr kr kr.
12 Økonomi 400 Hvor meget blev der i gennemsnit brugt på dyrlæge og medicin pr. produceret slagtesvin i 2012? 1. 6 kr kr kr kr.
13 Økonomi 500 Hvis den beregnede notering stiger med 1 kr. pr. kg, hvad stiger smågriseprisen ved 30 kg så med? kr kr kr kr.
14 Økonomi 500 Hvis den beregnede notering stiger med 1 kr. pr. kg, hvad stiger smågriseprisen ved 30 kg så med? kr kr kr kr.
15 Energi 100 Hvor meget energi er der i en FEsv? 1. 6,54 MJ 2. 7,38 MJ 3. 8,54 MJ 4. 10,29 MJ
16 Energi 100 Hvor meget energi er der i en FEsv? 1. 6,54 MJ 2. 7,38 MJ 3. 8,54 MJ 4. 10,29 MJ
17 Energi 200 Hvad bidrager mest til energiforbruget i en farestald? 1. Gulvvarmen i pattegrisehulerne 2. Ventilationssystemet 3. Lyset 4. Varmelamperne
18 Energi 200 Hvad bidrager mest til energiforbruget i en farestald? 1. Gulvvarmen i pattegrisehulerne 2. Ventilationssystemet 3. Lyset 4. Varmelamperne
19 Energi 300 Hvilket ventilationsprincip er mest energikrævende i en slagtesvinestald? 1. Diffus ventilation 2. Kombi-diffus ventilation 3. Undertryksventilation 4. Ligetryksventilation
20 Energi 300 Hvilket ventilationsprincip er mest energikrævende i en slagtesvinestald? 1. Diffus ventilation 2. Kombi-diffus ventilation 3. Undertryksventilation 4. Ligetryksventilation
21 Energi 400 Hvor meget energi er der i soens råmælk? 1. 7,345 MJ 2. 8,423 MJ 3. 9,678 MJ 4. 10,396 MJ
22 Energi 400 Hvor meget energi er der i soens råmælk? 1. 7,345 MJ 2. 8,423 MJ 3. 9,678 MJ 4. 10,396 MJ
23 Energi 500 Hvad er det gennemsnitlige varmeforbrug i sohold inkl. smågrise til 30 kg? kwh/årsso kwh/årsso kwh/årsso kwh/årsso
24 Energi 500 Hvad er det gennemsnitlige varmeforbrug i sohold inkl. smågrise til 30 kg? kwh/årsso kwh/årsso kwh/årsso kwh/årsso
25 Avl 100 Hvilken egenskab indgår ikke i avlsmålet for de hvide racer? 1. Holdbarhed 2. LG5 3. Styrke 4. Slagtesvind
26 Avl 100 Hvilken egenskab indgår ikke i avlsmålet for de hvide racer? 1. Holdbarhed 2. LG5 3. Styrke 4. Slagtesvind
27 Avl 200 Hvilken krydsningsfrodighed opnås ved førstegangskrydsningen mellem to forskellige rene racer? % % % %
28 Avl 200 Hvilken krydsningsfrodighed opnås ved førstegangskrydsningen mellem to forskellige rene racer? % % % %
29 Avl 300 Hvilken egenskab fylder mest i avlsmålet hos Landrace og Yorkshire? 1. Foderforbrug 2. LG5 3. Tilvækst (0-30 kg) 4. Holdbarhed
30 Avl 300 Hvilken egenskab fylder mest i avlsmålet hos Landrace og Yorkshire? 1. Foderforbrug 2. LG5 3. Tilvækst (0-30 kg) 4. Holdbarhed
31 Avl 400 Hvornår stoppede avl med Hampshire?
32 Avl 400 Hvornår stoppede avl med Hampshire?
33 Avl 500 Hvor mange ungdyr afprøves årligt i avlssystemet? 1. Ca Ca Ca Ca
34 Avl 500 Hvor mange ungdyr afprøves årligt i avlssystemet? 1. Ca Ca Ca Ca
35 Reproduktion 100 Hvornår skal en so senest flyttes til farestalden? 1. En uge før forventet faring 2. Tre dage før forventet faring 3. Dagen før faring 4. Når den har faret
36 Reproduktion 100 Hvornår skal en so senest flyttes til farestalden? 1. En uge før forventet faring 2. Tre dage før forventet faring 3. Dagen før faring 4. Når den har faret
37 Reproduktion 200 Hvor lang tid før forventet faring, må en so flyttes til farestalden? 1. 3 dage 2. 7 dage dage dage
38 Reproduktion 200 Hvor lang tid før forventet faring, må en so flyttes til farestalden? 1. 3 dage 2. 7 dage dage dage
39 Reproduktion 300 Hvordan og til hvem må Regumate og Altresyn anvendes til synkronisering? 1. Til brunstsynkronisering af polte 2. Til brunstsynkronisering af søer 3. Til brunstsynkronisering af polte og søer 4. Til faringssynkronisering af gylte og søer
40 Reproduktion 300 Hvordan og til hvem må Regumate og Altresyn anvendes til synkronisering? 1. Til brunstsynkronisering af polte 2. Til brunstsynkronisering af søer 3. Til brunstsynkronisering af polte og søer 4. Til faringssynkronisering af gylte og søer
41 Reproduktion 400 Hvor længe anbefales det at vente med at bruge en orne efter feber? 1. 1 uge 2. 2 uger 3. 1 måned 4. 2 måneder
42 Reproduktion 400 Hvor længe anbefales det at vente med at bruge en orne efter feber? 1. 1 uge 2. 2 uger 3. 1 måned 4. 2 måneder
43 Reproduktion 500 Hvor mange dage tager for en sædcelle at blive modnet i testikel og bitestikel? 1. Ca. 30 dage 2. Ca. 35 dage 3. Ca. 45 dage 4. Ca. 50 dage
44 Reproduktion 500 Hvor mange dage tager for en sædcelle at blive modnet i testikel og bitestikel? 1. Ca. 30 dage 2. Ca. 35 dage 3. Ca. 45 dage 4. Ca. 50 dage
45 Foder og miljø 100 Hvilken svampetoksin har størst skadelig effekt på reproduktionen? 1. Ochratoksin 2. T-2 3. Zearalenon 4. Aflatoksin
46 Foder og miljø 100 Hvilken svampetoksin har størst skadelig effekt på reproduktionen? 1. Ochratoksin 2. T-2 3. Zearalenon 4. Aflatoksin
47 Foder og miljø 200 Hvornår må der anvendes en fravænningsblanding med ppm zink? dage før fravænning + 14 dage efter fravænning 2. 7 dage før fravænning + 14 dage efter fravænning 3. 7 dage efter fravænning dage efter fravænning
48 Foder og miljø 200 Hvornår må der anvendes en fravænningsblanding med ppm zink? dage før fravænning + 14 dage efter fravænning 2. 7 dage før fravænning + 14 dage efter fravænning 3. 7 dage efter fravænning dage efter fravænning
49 Foder og miljø 300 Hvor meget rug bør der maksimalt indgå i en slagtesvineblanding? % % % %
50 Foder og miljø 300 Hvor meget rug bør der maksimalt indgå i en slagtesvineblanding? % % % %
51 Foder og miljø 400 Hvilken råvare indeholder mest protein? 1. Sojabønner 2. Sojaskrå 3. Solsikkeskrå 4. Hestebønner
52 Foder og miljø 400 Hvilken råvare indeholder mest protein? 1. Sojabønner 2. Sojaskrå 3. Solsikkeskrå 4. Hestebønner
53 Foder og miljø 500 Hvilken kemisk væske bruges til gylleforsuring? 1. Saltsyre 2. Fosforsyre 3. Salpetersyre 4. Svovlsyre
54 Foder og miljø 500 Hvilken kemisk væske bruges til gylleforsuring? 1. Saltsyre 2. Fosforsyre 3. Salpetersyre 4. Svovlsyre
55 Sundhed 100 Hvilken af disse sygdomme er en SPF-sygdom? 1. Rødsyge 2. PRRS 3. Parvovirus 4. PCV2
56 Sundhed 100 Hvilken af disse sygdomme er en SPF-sygdom? 1. Rødsyge 2. PRRS 3. Parvovirus 4. PCV2
57 Sundhed 200 Hvilken type medicin er mest temperaturfølsom? 1. Antibiotika 2. Coccidiostatika (f.eks. Baycox) 3. Smertestillende 4. Vacciner
58 Sundhed 200 Hvilken type medicin er mest temperaturfølsom? 1. Antibiotika 2. Coccidiostatika (f.eks. Baycox) 3. Smertestillende 4. Vacciner
59 Sundhed 300 Hvilken gruppe af bakterier tilhører MRSA? 1. Streptococcus 2. Staphylococcus 3. Mycoplasma 4. Pasteurella
60 Sundhed 300 Hvilken gruppe af bakterier tilhører MRSA? 1. Streptococcus 2. Staphylococcus 3. Mycoplasma 4. Pasteurella
61 Sundhed 400 Hvad regnes med i ADD? 1. Antibiotika 2. Antibiotika og vacciner 3. Antibiotika og smertestillende 4. Antibiotika, vacciner og smertestillende
62 Sundhed 400 Hvad regnes med i ADD? 1. Antibiotika 2. Antibiotika og vacciner 3. Antibiotika og smertestillende 4. Antibiotika, vacciner og smertestillende
63 Sundhed 500 Hvor lang er tilbageholdelsestiden på dyrlægeordineret Vetzink? 1. Ingen 2. 7 dage dage dage
64 Sundhed 500 Hvor lang er tilbageholdelsestiden på dyrlægeordineret Vetzink? 1. Ingen 2. 7 dage dage dage
65 Finalerunden
66 Finalerunden Regler Kategorien oplyses + antallet af optjente point Hvis et hold har 0 point, kan der lånes 100 point Herefter satser holdene de optjente point (skriftligt) - 15 sek. Der stilles et spørgsmål, som alle besvarer (skriftligt) - 1 min. Ved rigtigt svar fordobles antallet af satsede point Ved forkert svar tabes de satsede point
67 Finalerunden Kategorien er: Foder
68 Finalespørgsmål List disse 4 råvarer efter råproteinindhold - start med det højeste Rapsskrå Fiskemel Mælkeproteinpulver Lupin
69 Finalespørgsmål List disse 4 råvarer efter råproteinindhold - start med det højeste 1. Mælkeproteinpulver 2. Fiskemel 3. Rapsskrå 4. Lupin
70 Tillykke til Landbrugsskolen Sjælland
DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler
DM i svineproduktion - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Jordbrugets Uddannelsescenter, Vejlby Matthias Bjerren Sørensen, 2. hovedforløb Tenna Hollbaum Højrup Henriksen, 2. års svineteknolog
DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015
DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DELTAGERE Landbrugsskolen Sjælland Mads Boman Jensen Simone Mikkelsen Gråsten Landbrugsskole Nicki Kristensen
DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler
DM i svineproduktion - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Agroskolen Søren G. Jensen Simon G. Breinholt Bygholm Landbrugsskole Benjamin Svendgaard Rasmussen Anette Villum Jensen Erhvervsakademi
Slagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme [email protected] Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?
Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit
Rentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017
DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DELTAGERE Bygholm Landbrugsskole Jakob Nielsen Anna Rose Compton Dalum Landbrugsskole Christian Klevin Koefoed Nataliia Kharchenko
En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.
47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang
PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE
01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04
DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark
DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt
Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber
Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009
Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!
Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Jan Houe, Ginnerupgård, Hurup Tlf. 21743355. E-mail: [email protected] Mogens Bækgaard Tlf. 40884890. E-mail: [email protected] Hovedejendommen Besætning og markbrug
*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Færre døde og behandlede grise
Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme [email protected] Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af
PCV2 i slagtesvinebesætninger
PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Jævn og konstant produktion
Lars Jævn og konstant produktion 1. Konstant antal grise til salg hver uge. 2. Grisene skal ved salg være ensartede i størrelse og alder. Henrik 84 løbninger pr. uge i snit Version 1 Tilfældig Henrik 84
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice [email protected] AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
ABC i svineproduktionen
ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!
Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug
SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret
Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge
Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)
DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL
DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE
Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet
PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder
Sanering af en sobesætning. Kan det betale sig? Thomas Hansen, vet-team & Allan Nørgaard, svineproducent
Sanering af en sobesætning. Kan det betale sig? Thomas Hansen, vet-team & Allan Nørgaard, svineproducent Sundhedsniveau før sanering Myc Grise vaccineret PRRS DK+US Polte vaccineret Nysesyge Søer vaccineret
MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS
MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen
Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Fravænning uden zink Erfaringer fra praksis Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Status på udfasning af medicinsk zink gram Zink/produceret smågris Tons
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,
Open Book. slagtesvineproducenter. Samarbejde mellem smågrise- og
SO Open Book Samarbejde mellem smågrise- og slagtesvineproducenter Kent Lisby Jakobsen (Slagtesvineproducent) Klaus Noe (Smågriseproducent) Finn Udesen (Erhvervsøkonomi), SEGES Svinekongres i Herning,
Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S
Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen Kasper Jeppesen Danvet K/S Køreplan: 3 hurtige: Fokus på reduktion i medicinforbrug Nye regler for alle. Optimering af produktionsapparatet eksemplificeret
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen
Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE
SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 [email protected] PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden
SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet
SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?
TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige
Produktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg
Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin
Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.
Medicinsk sanering i frilandsbesætninger Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Hvorfor sanering Dyrevelfærd. Mindre diarre. Lungesyge. Bedre drift resultater
Fremtidens Avl. DanBred
Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning
SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:
SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Saneringsøkonomi TEMA
Saneringsøkonomi AF MICHAEL GROES CHRISTIANSEN OG FINN UDESEN, DANSK SVINEPRODUKTION En besætning kan saneres for sygdomme ved at foretage en total sanering eller en medicinsk delsanering. Delsanering
PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?
PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PH Rathkjen Sr. Global Teknisk Chef for PRRS, Boehringer Ingelheim De 5 trin til PRRS kontrol 1. Enighed om målet (kontrol eller elimination) 2.
DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder
DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status
Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
DLG's fodersortiment til søer 2012-13
DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil
Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F
Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt
Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26
tilvækst) Gennemslag i produktionen
Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag
AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER
AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 NOTAT NR. 1424 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.
