Årsberetning 2012 Rektors virksomhedsrapport/aktivitetsrapport Indtægter i alt: 3.550.992 kr. Driftstilskud: 3.255.700 kr. Aarhus kommune Staten 2.255.700 kr. 1.000.000 kr. Øvrige indtægter: Bedømmelsesgebyrer Ny Carlsbergfondet Fonden for Entreprenørskab Aarhus Kommunes Kunstråd Aarhus Kunstakademi Statens Kunstråd, DIVA Statens Kunstråd, Forfattercentrum Administration af eksterne midler Copydan - vederlag 295.292 kr. 63.070 kr. 40.000 kr. 27.377 kr. (heraf administration 3.000 kr.) 9.167 kr. 9.167 kr. 131.044 kr. (heraf administration 20.000 kr.) 12.000 kr. 23.000 kr. 3.467 kr. Årets resultat: 13.792 kr. Redegørelse for driftstilskud: Driftstilskuddet er anvendt i henhold til uddannelsens overordnede målsætninger samt de målsætninger og produktionsmål, der er fremlagt i den 4-årige kontrakt med Århus Kommune og i henhold til det indsendte årsbudget. Dog er der i lighed med tidligere år foretaget omfordeling af enkelte budgettal. 1
Redegørelse for øvrige indtægter: Bedømmelsesgebyret er indtægter i forbindelse med optagelse af nye studerende. 40.000 kr. fra Ny Carlsbergfondet er en særlig bevilling til de studerendes studierejser. Tilskuddet fra Fonden fra Entreprenørskab er søgt og bevilget ekstraordinært i forbindelse med et særligt afgangsforløb. 131.044 kr. fra Statens Kunstråd er en bevilling til et artist-inresidence-ophold under DIVA-ordningen for lydkunstgruppen Loud Objects, USA. 12.000 kr. fra Statens Kunstråd er givet til et elev-projekt i Splab-regi. Copydan-vederlaget er indgået pga. kopiering af akademiets Lars Bang Larsenpublikationer. Budgetterede fondsindtægter på 200.000 til et symposium/publikationsprojekt, studierejse og afgangskatalog er ikke opnået. Redegørelse for årets resultat i 2012: År 2012ʼs resultat blev 13.792 kr. mod et budgetteret resultat på 0 kr. Det minimale udsving skyldes vanskeligheder ved at afpasse nogle af aktiviteterne til regnskabsårets skæringsdato. Nøgletal Antal studerende Antal studerende i gennemsnit i 2008: 39,5 studerende heraf 39,5 aktive Antal studerende i gennemsnit i 2009: Antal studerende i gennemsnit i 2010: Antal studerende i gennemsnit i 2011: 39,0 studerende heraf 39,0 aktive 43,0 studerende heraf 43,0 aktive 44,0 studerende heraf 43,5 aktive Antal studerende i gennemsnit i 2012: 42,0 studerende heraf 39,0 aktive Gæstestuderende / udveksling 2012: 1 fra School of Arts and Cultures at Newcastle University - 1 semester 1 fra Vilnius Academy of Arts, Lithuania - 1 semester 1 til Det Kgl. Danske Kunstakademi - 1 semester 1 til Akademie der Bildende Künste i Wien - i1 semester 1 til HFBK Hochschule für Bildende Künste i Hamburg - 1 semester 1 til Iceland Academy of the Arts (IAA), Reykjavik - 1 semester 1 til Konstfack, Stockholms Universitet - 1 semester 1 til Kunsthøgskolen i Bergen / Kunstakademiet - 1 semester 1 til Kunsthøgskolen i Oslo / Kunstakademiet - 1 semester 1 til KIT - Kunstakademiet i Trondheim - 1 semester 1 til Universidad Nacional Autónoma de México, fak. Escuela Nacional de las Artes Plásticas - 1 semester 1 selvstuderende til Grækenland - 1 semester 2 selvstuderende i DK (projekter) - 1 semester 2
Optag Optag af studerende 2008: 10 Optag af studerende 2009: 9 Optag af studerende 2010 11 Optag af studerende 2011: 10 Optag af studerende 2012: 4* Der var 125 ansøgere i 2013: 73 K og 52 M * Det begrænsede optag i 2012 skyldes dels en beslutning om at optage færre pga. pladsmangel, dels at flere end normalt af de optagede måtte trække sig pga. sygdom eller optagelse på akademi i udlandet. Afgang 7 studerende tog afgang i 2013 Udgifter pr. studerende*: 2008 2009 2010 2011 2012 Udgifter pr. stud. til undervisning: 48.000 kr. 52.700 kr. 50.800 kr. 53.700 kr. 55.000 kr. Udgifter pr. stud. til fællesudgifter: 19.800 kr. 20.600 kr. 20.100 kr. 18.800 kr. 20.600 kr. Udgifter pr. stud til lokaleudgifter: 13.100 kr. 14.500 kr. 14.000 kr. 11.800 kr. 12.800 kr. Driftsudgifter pr. studerende 80.900 kr. 87.800 kr. 84.900 kr. 84.300 kr. 88.400 kr. Stigningen i udgifter pr. studerende skyldes opkvalificering af undervisningsaktiviteter, som blev muliggjort af stigningen i ekstraordinære indtægter. Øvrige indtægter pr. stud.*: 2.500 kr. 3.400 kr. 2.600 kr. 4.600 kr. 7.400 kr. * Udregnet efter et gennemsnit på 40 studerende Udvikling i aktivitetsniveauet 2007-2012 Antal interne undervisningstimer: 2008 2009 2010 2011 2012 Lektorer 2.569 2.610 2.729 3.072 3.078 Kunstteoretiker 144 102 59 0** 0** MultiLab-assistenter 400 390 395 405 520 MediaLab-assistenter 960 960 960 960 962 Undervisningstimer i alt(*a) 4.073 4.062 4.143 4.437*** 4.560**** 3
(*a) Opgørelsen over det interne antal undervisningstimer inkluderer det antal timer, der medgår til forberedelse. ** Stillingen som kunsthistoriker var vakant i 2011 og er en købt underviserstilling fra 2012 (timerne figurerer nu under teori- og teknikundervisning). *** Opgangen i antal undervisningstimer skyldes, at lektoraterne i hele 2011 var fuldt besatte. **** Opgangen i antal undervisningstimer skyldes en mindre opnormering af stillingen i MultiLab. Intern undervisn. i timer pr. stud.* 101,8 101,6 103,6 110,9 114 * Udregnet efter et gennemsnit på 40 studerende Antal timer på 4 forskellige undervisningstyper: 2008 2009 2010 2011 2012 Individuel undervisning* (*b) 160 t 220 t*c) 271 t 202 t 270 t Undervisning i mindre grupper** (*b) 302 t 503 t(*d) 545 t(*e) 539 t 560 t Undervisning for alle*** (*b) 180 t 155 t 149 t 153 t 139 t Teori- og teknikundervisning**** (*b) 238 t 399 t(*e) 451 t(*e) 378 t 342 t * F.eks. individuel vejledning samt studievejledning. ** F.eks. studiekredse og workshops. *** F.eks. forelæsninger og værkgennemgange. **** F.eks. kunsthistorie og -teori samt laboratoriekurser. *b) *c) *d) *e) Beregningen angiver hvor mange timer de studerende har tilbud om undervisning indenfor den enkelte undervisningstype. Tid til forberedelse er ikke medregnet i de 4 opgjorte undervisningstyper. Det fremgår heller ikke af beregningen hvor mange lektorer der evt. deltager i den enkelte undervisningstype. Stigning i antallet af timer skyldes en prioritering af denne undervisningstype. Stigning i antal af timer skyldes dels at en ikke besat lektorstilling i efteråret blev omsat til en større række workshops, dels at akademiets artist in residence-kunstner afviklede ekstraordinær workshop-undervisning Stigning i antal af timer skyldes en prioritering af denne undervisningstype i henhold til den nye studieordning Arrangementer: Udover de ovenstående opgørelser over timeantallet i de 4 hovedtyper i undervisningen, har DJK afholdt en række undervisningstilbud og arrangementer af både intern og ekstern karakter. Det kan f.eks. være ekskursioner, studieture og studierejser, deltagelse i konferencer og seminarer samt internationalt netværkssamarbejde, som både kan indeholde udstillinger, tekniske workshops samt præsentationer og diskussioner. Arrangementer opgjort i dage: 2008 2009 2010 2011 2012 I alt 17 dage 18 dage 18 dage 21 dage 8 dage I forbindelse med DJKs netværk findes der desuden information om og adgang til en række eksterne forelæsninger ved f.eks. Arkitektskolen i Aarhus og Æstetisk Seminar ved Aarhus Universitet. 4
Udvikling i produktivitet og effektivitet Med de faktuelle tal kan det konstateres, at produktiviteten gennemsnitligt fastholder det høje niveau, der er opnået tidligere. Det gælder for det generelle udbud af undervisning ligesom antallet af studerende og antallet af udvekslingsstuderende, også holder sig på et stabilt niveau. Med hensyn til produktiviteten af det knap så målbare, faglig udvikling og nytænkning af undervisning, må der henvises til årsberetningens forskellige kapitler samt bilag, hvor det beskrives, at produktiviteten også her som minimum er fastholdt i forhold til tidligere. Indføringen af den nye studieordning og andre faglige tiltag har løbende medført større effektivitet med hensyn til planlægning og intern kommunikation mellem studerende, lærere og administration ligesom fremmøde og registrering af samme løbende er blevet effektiviseret. Det vurderes at Det Jyske Kunstakademi, med kun 5.4 årsværk til at drive en videregående uddannelse, er i stand til at udfolde stor effektivitet i hele organisationen. Sammenfattende kan det konkluderes, at det er lykkes for det Jyske Kunstakademi at fastholde produktiviteten og effektiviteten, på trods af at omkostningsniveauet for Det Jyske Kunstakademi de senere år er steget mere end bevillingsniveauet. Ansatte 2012 5,4 årsværk/heltidsstillinger: Administration Rektor, billedkunstner Jesper Rasmussen Administrator Ingrid Hove Studiesekretær Susanne Brokmann Praktikant Line Næsted Laursen Lektorer Billedkunstner Jørgen Michaelsen (undervisningsleder) Billedkunstner Brett Bloom Billedkunstneren Rikke Luther Kunstteoretiker Nanna Gro Henningsen (timer købes af AAA) Tekniske assistenter Lars-Oluf Bøcker, MediaLab Claus Rasmussen, MultiLab Ejendom Ole Noller Nygaard, pedel Niels Flade, rengøring 5
Virksomhed/aktivitet Virksomheds-/aktivitetsrapporten aflægges i henhold til uddannelsens overordnede målsætninger og i henhold til den flerårige aftale 2009-2012 med Århus Kommune. Aftalen er blevet forlænget med et år frem til udgangen af 2013, så denne beretning konkluderer kun delvis på de opnåede produktions- og udviklingsmål, da en endelig og større konklusion først vil foreligge efter aftalens udløb i år. I Det Jyske Kunstakademis faglige profil og samlokalisering med AAA mfl. II Andre strategiske tiltag i 2012 III Netværk og samarbejder IV Internationalisering V Intern og ekstern kommunikation Bilag til årsrapport: 1 Akademiets studieforløb 1a Generelt 1b Normaluddannelse 1c Specialuddannelse 1d Optagelse 2 Undervisning 2a Vejledning 2b Værkgennemgang 2c Workshops/undervisningsforløb og forelæsninger 2d Laboratorier 2e Studierejser 3 Andre aktiviteter I Det Jyske Kunstakademis faglige profil og samlokalisering med AAA mfl. Det Jyske Kunstakademi har i 2012 intensiveret bestræbelserne på etablere en faglig vision, der skal danne grundlag for at forbedre akademiets situation ved en fremtidig samlokalisering med Arkitektskolen Aarhus (AAA) og andre institutioner. I sommeren 2012 afholdt bestyrelsen et to-dages seminar om akademiets fremtidige faglige profil og specialisering, hvor en række scenarier og muligheder blev diskuteret. Efterfølgende har forhandlingerne bevirket at Det Jyske Kunstakademis Bestyrelse formelt har besluttet at Det Jyske Kunstakademi skal stræbe efter at realisere planerne om en samlokalisering med Arkitekskolen Aarhus og andre institutioner i en nyopført bygning placeret centralt i Århus indenfor en tidsramme af 5 år, dvs. inden udgangen af 2017. Det blev desuden besluttet at afsætte 100.000 kr. på budgettet for 2013 til en strategisk pulje, så den videre proces kan understøttes bedre, fx. med kompensation for internt ekstra arbejde og ekstern konsulentbistand mm. Endvidere er der 6
nedsat to mindre arbejdsgrupper, der frem til april 2013 skal afslutte arbejdet med at beskrive Det Jyske Kunstakademis faglige profil og specialisering i en fremtidig samlokalisering med AAA samt de fysiske rammer og faciliteter der vil blive nødvendige for at udfolde visionerne. Efterfølgende vil der i 2013 og 2014 blive arbejdet intenst på at skaffe det fornødne finansielle grundlag for at gennemføre visionerne om et fagligt styrket kunstakademi i en ny samlokalisering med AAA og andre institutioner. DJK skal være Vestdanmarks stærke kunstakademi, som på nationalt plan vil udgøre et reelt alternativ til Billedkunstskolerne ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, og som på internationalt plan vil markere sig i kraft af sin åbne undervisningsstruktur og faglige specialisering. DJK skal være blandt Nordens fagligt mest prægnante kunstakademier. I Norge og Sverige har man begge steder fire stærke, statsstøttede kunstakademier. I Danmark findes kun et, nemlig Det Kongelige Danske Kunstakademi, da de to provinskakademier i henholdsvis Århus og Odense kun modtager symbolsk støtte fra Staten og opretholdes via kommunale midler. DJK burde ressourcemæssigt ligge på højde med akademierne i Malmø, Göteborg, Bergen og Trondhjem, men dette er ikke tilfældet. Det er afgørende vigtigt for den fremtidige udvikling af kunsten og kunstnerne, at der i Danmark etableres et reelt og stærkt modspil til Det Kongelige Danske Kunstakademi. Som eksempel kan man konstatere, hvilken betydning det har haft for udviklingen af arkitekturen og arkitekterne, at der siden 60ʼerne har været en arkitektskole i Aarhus, som har været tilstrækkelig stærk til at bryde det monopol, som Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole indtil da havde haft. Dette har skabt en dynamik, hvis virkninger har bredt sig ud i hele samfundet. Derfor må vi ud fra både en faglig og en bredere betragtning insistere på, at der bør være mindst to stærke kunstakademier i Danmark. Og det provinsakademi, der skal supplere akademiet i København, bør ligger i Århus, da såvel byens geografiske placering som dens kulturelle og uddannelsesmæssige sammensætning taler naturligt herfor. Hvordan kan DJK så blive et stærkt vestdansk kunstakademi? For det første skal DJK operere med en prægnant og skarp kunstneriske profil. Det skal fremvise en fokuseret, kunstnerisk specialisering og en undervisningsstruktur, som på den faglige front udgør et reelt alternativ til andre kunstakademier både på dansk og på internationalt niveau. Det sidste er i nogen grad allerede tilfældet i dag med DJKʼs undervisningsstruktur, som er særlig karakteristisk ved sin kunstnerisk åbne og ikke-hierarkiske tilgang. Men hvis DJK fortsat skal klare sig i den videre udvikling og opfylde det høje ambitionsniveau, må den faglige specialisering og undervisningsstruktur skærpes yderligere og udfoldes mere konsekvent end hidtil, hvilket naturligvis ligger i hænderne på akademiet selv at iværksætte, og som dette papir vil prøve at opstille visionerne for.. For det andet skal DJK have tilført tilstrækkelige ekstra ressourcer, midler og faciliteter til at kunne virkeliggøre sine faglige ambitioner. Der må derfor ske en afgørende ændring i den centrale politiske stillingtagen til, om man fortsat kun ønsker reelt at støtte ét kunstakademi i Danmark. Under de nuværende forhold er der lang vej op med hensyn til tildelte midler og ressourcer. DJK har således et driftsbudget, som er 8-10 gange mindre end Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. En samlokalisering med Arkitektskolen Aarhus (AAA) vil ikke alene løse en række lokale- og facilitetsmæssige problemer, som DJK står overfor idag, samt muliggøre nye faglige perspektiver i vekselvirkningen med AAAʼs undervisere og studerende; samlokaliseringen vil også kunne udgøre et momentum for DJK i processen med at bryde 50 7
års dødvande med hensyn til at få opgraderet DJK fra en overvejende lokalt støttet institution til en overvejende statsstøttet og statsprioriteret institution. Denne proces udløses naturligvis ikke automatisk ved, at DJK søger samlokalisering med AAA. Men samlokalisering vil tilføre processen en aktuel og realistisk dimension, og der vil være skabt en enestående mulighed for at ændre på Det Jyske Kunstakademis bevillingsforhold, der ikke bør lades uprøvet. Ved en samlokalisering med AAA m.fl. skal Det Jyske Kunstakademis faglige profil og fokus fastholdes og udfoldes yderligere på de områder der i dag er væsentlige og kendetegnende for akademiet. Desuden skal der tilføjes nye fokusområder, der særligt retter sig mod de faglige samarbejdsmuligheder mellem DJK og AAA. DJK vil fastholde sit fokus på den eksperimenterende samtidskunst og kunstens rolle i samfundet DJK vil fastholde og videreudvikle den åbne, fleksible undervisningsstruktur, hvor den individuelle praksis er i centrum, og skolen opfattes som en stor afdeling, hvor en stor del af undervisningen er tilgængelig for alle på tværs af årgange og medier. DJK vil opgraderes til 60 studerende og derved komme på omgangshøjde med de andre tilsvarende kunstakademier i Skandinavien DJK vil have 5 fagligt specialiserede værksteder bemandet med kunstfagligt personale, hvor særligt en ny satsning på kunst i det offentlige rum retter sig mod AAA. II Andre strategiske tiltag i 2011 Forberedelse til jubilæum i 2014 Det Jyske Kunstakademi kan i efteråret 2014 fejre sit 50-årsjubilæum, og i den forbindelse har vi i 2012 foretaget indledende forberedelser til, hvordan jubilæet skal markeres. Foreløbig er det planen at manifestere begivenheden med to adskilte projekter, der begge gerne skulle udmunde i en publikation. Det ene projekt vil tage udgangspunkt i tidligere studerende og lærere samt særligt inviterede gæster og gennem undervisning, udstilling, seminar mm forsøge at diskutere og give bud på, hvordan man kan tænke undervisning i kunstnerisk praksis på nye måder, og hvordan fremtidens kunstuddannelser skal se ud. Projektet vil være mere fokuseret på fremtiden end på fortiden, men er endnu kun løst skitseret. Det andet projekt er allerede sat i gang, og det tager udgangspunkt i at billedkunstneren Asger Jorn samme år, i 2014, kan fejre sin 100 års fødselsdag. Det Jyske Kunstakademi har indgået et samarbejde med Museum Jorn i Silkeborg, om at få adgang til Jorns arkiv med en studiegruppe bestående af en lærer og studerende. I 2013 vil studiegruppen indkredse, hvad det er for emner der skal undersøges i Jorns arkiv (der er rigtig mange interessante muligheder) og gå i gang med arbejdet. Studiegruppen arbejder så til 2014, hvor der op til de to jubilæer, gerne skulle komme en publikation og evt. en udstilling, der belyser nogle af de mere ukendte, men kunstnerisk inspirerende sider af Jorns mangfoldige virke, som det øvrige jubilæumsprogram næppe vil handle om. I forbindelse med begge projekter søges der ekstern finansiering 8
DIVA artist in residence Det Jyske Kunstakademi var i foråret 2012 vært for et artist-in-residence ophold for den amerikanske kunstnergruppe Loud Objects under Statens Kunstråds DIVA-program. Loud Objects, der består af Kunal Gupta, Tristan Perich og Katie Shima, arbejder med støj og musik, hvilket inkluderer flere forskellige medier og discipliner, såsom performance, installation, objekter, elektroniske kredsløb, video, spil, interaktion mm. Formålet med den New York baserede kunstnergruppes ophold i Århus, var at få den særlige kunstform, som gruppen arbejder med præsenteret på dansk grund. Hensigten var endvidere at inkludere gruppen i DJKs faglige miljø og undervisning, samtidig med at gruppen benyttede opholdet til at udvikle egne, nye kunstneriske projekter, performe og udstille forskellige steder i Danmark, samt indgå samarbejder med danske kunstnere og institutioner. Foruden disse tiltag der til fulde blev gennemført, og hvor det danske kunstmiljø, særligt i Århus og København viste stor interesse for Loud Objects, fungerede det meget fint at lade gruppen være en del af det faglige miljø på DJK ved at tildele dem en atelierplads på skolen sammen med vores studerende. III Netværk og samarbejder Det Jyske Kunstakademi har i 2012 fortsat det løbende samarbejde, der foregår med andre kunstakademier og institutioner omkring kurser, workshops, udstillinger og udveksling mm. Det løbende samarbejde gælder særligt de to andre indenlandske kunstakademier, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, København og Det Fynske Kunstakademi, Odense, og forskelige lokale institutioner som Æstetiske Fag ved Århus Universitet, Arkitektskolen Aarhus, Århus Kunstbygning, Højbjerg FotoGrafiske Værksted, udstillingsstedet Spanien 19C og Charlotte Fogh Contemporary Samarbejde med Arkitektskolen Aarhus om fælles kunsthistoriker og udgivelser Fra januar 2012 har DJK sammen med Arkitektskolen Aarhus ansat en fælles ekstern lektor i kunsthistorie og kunstteori. På grund af begrænsede midler har kunsthistorikerstillingen på Det Jyske Kunstakademi tidligere indeholdt for få timer til rigtig at være attraktiv for de kunsthistorikere med relevante, faglige kvalifikationer, der som regel bor udenbys. Ved at gå sammen med Arkitektskolen Aarhus om at ansætte en eksterne lektor i kunsthistorie, som underviser halvdelen af tiden på hver af de to institutioner, har DJK endelig løst problemet med at besætte stillingen med en kvalificeret person, der vil finde stillingen attraktiv i en årrække. Det forventes, at den fælles lektorstilling vil åbne for nye muligheder for samarbejde mellem de to skoler. Dels vil studerende fra DJK, foruden historie- og teoriundervisningen på DJK, også kunne følge en del af historie- og teoriundervisningen på Arkitektskolen og omvendt. Og dels vil den nye lektorstilling udgøre et solidt, fagligt link mellem de to skoler, hvorved der nemmere kan skabes forbindelser mellem studerende og undervisere, i håb om at andre nye samarbejdsprojekter kan opstå på tværs af de to skoler. Fra efteråret 2012 har DJK deltaget i et samarbejde med Arkitektskolen Aarhus om at udgive en serie publikationer, der skal belyse feltet mellem billedkunst og arkitektur, og i det hele taget etablere en diskussion om den kunstneriske dimension og proces indenfor begge kunstarter. Planen er at der skal udkomme seks mindre publikationer årligt, og i første omgang bliver det undervisere og andre faglige kapaciteter tilknyttet de to institutioner, der skal bidrage med indholdet i udgivelserne. 9
Art Writing Det Jyske Kunstakademi har i efteråret 2012 indgået et samarbejde med afdelingerne for Kunsthistorie og Litteraturhistorie, Århus Universitet, Forfatterskolen, København og Litteraturcenteret på Godsbanen, Århus om at igangsætte et tværdisciplinært uddannelsesprogram indenfor Art Writing, dvs. tekstbaseret kunst. I første omgang afholdes en workshop og et seminar i marts 2013 med deltagelse af studerende fra DJK og Forfatterskolen. Hensigten med seminaret er at belyse hvad tekstbaseret kunst kan gå ud på, og hvordan man kan undervise i det. Planen er foreløbig, at der igangsættes et pilot-forløb med undervisning i Art Writing i efteråret 2013 afsluttende i foråret 2014, med henblik på et mere permanent forløb. Undervisningen vil foregå på DJK, Forfatterskolen og Litteraturcenteret på Godsbanen, med undervisere fra alle tre institutioner og Århus Universitet samt udefrakommende gæstelærere. Studerende fra DJK, Forfatterskolen og studerende fra andre tilsvarende institutioner vil kunne tilmelde sig forløbet. Andre tiltag Af andre samarbejdstiltag i 2012, hvor der har indgået planlægning, men ikke, eller kun i mindre grad, har indgået undervisning fra Det Jyske Kunstakademis side, kan nævnes: Det Jyske Kunstakademi har forsat samarbejdet med Kunsthistorie Århus Universitet om at arrangere fællesekskursioner. Det Jyske Kunstakademi har samarbejdet med Århus Kunstakademi og Marianne Buus, workshopleder i Karlbak om undervisningsforløb i Art Administration og Entrepreneurship. I 2012 fortsattes samarbejdet med Udstillingsstedet Spanien 19C og galleriet Charlotte Fogh Contemporary, begge Århus, om at tilbyder en årlig udstilling for studerende fra Det Jyske Kunstakakademi. Første udstiling af denne karakter blev afholdt i 2010 og ordningerne forventes af forsætte de kommende år. I 2012 fortsatte Det Jyske Kunstakademi sit samarbejde med FotoGrafisk Værksted, Højbjerg og Godsbanen, Århus om at sende studerende på kursus. Internationale netværk og samarbejder: se næste punkt vedr. Internationalisering. IV Internationalisering Erasmus Charter Tilbage i 2007 fik Det Jyske Kunstakademi tildelt et Erasmus University Charter, der kan forbedre mulighederne for international udveksling af studerende til andre Erasmus-godkendte uddannelsesinstitutioner, idet der gennem Charteret kan opnås et økonomisk tilskud i forbindelse med den studerendes ophold under udvekslingen. DJK har bilaterale udvekslingsaftaler med Kunstakademierne i Wien, Reykjavik, Tromsø og Newcastle samt i princippet alle de nordiske kunstakademier via KUNO-samarbejdet, og DJK vil i de kommende år forsøge at få flere aftaler i stand med andre relevante kunstakademier. 10
Udveksling Med økonomisk støtte fra Ny Carlsbergfondet har det yderligere været muligt for DJK at styrke de studerendes muligheder for at researche og finde studier ved kunstuddannelsesinstitutioner i udlandet. I følge studieordningen anbefaler DJK sine studerende evt. at finde en uddannelsesinstitution i udlandet på uddannelsens 4. år. I 2012 har ni 4. eller 5. års studerende opholdt sig et eller to semestre på ni forskellige kunstakademier i København, Wien, Oslo, Stockholm, Hamburg, Reykjavik og Bergen, Trondheim og Mexico City, og tre studerende har haft selvstudier hos forskellige kunstnere og institutioner i Grækenland og Danmark. I 2012 har Det Jyske Kunstakademi modtaget to studerende på udvekslingsophold et eller to semestre fra Kunstakademierne i Vilnius og Newcastle. Ansvarlige: Ansøgning og institutionelle kontakter: Rektor Jesper Rasmussen Vejledning: Studievejlederne Jørgen Michaelsen, Rikke Luther og Brett Bloom Praktiske spørgsmål: Studiesekretær Susanne Brokmann. KUNO Siden 2009 har Det Jyske Kunstakademi været medlem af KUNO, et netværk af kunstakademier under højere uddannelse i Norden. Netværket har deltagelse af 16 nordiske kunstakademier og arbejder bl.a. med samarbejdsprojekter og udveksling af lærere og studerende, fx. gennem kurser og workshops (KUNO Express kurser), der udbydes med ekstra pladser til studerende fra de andre KUNO-akademier I 2012 deltog tre repræsentanter for Det Jyske Kunstakademi, rektor Jesper Rasmussen, lektor Brett Bloom og studiesekretær Susanne Brokmann i det årlige KUNO-netværksmøde, der denne gang foregik i Vilnius. På netværksmødet blev der udover de sædvanlige afrapporteringer og dagsordenpunkter afholdt et lærerseminar, hvor Brett Bloom fra Det Jyske Kunstakademi holdt en forelæsning. Efterfølgende har Det Jyske Kunstakademi i samarbejde med kunstakademiet i Bergen og det Estiske Kunstakademi i Tallin planlagt og ansøgt om et Intensive Course under Nordplus-programmet omkring artist books og art publications, som skal finde sted med deltagelse af lærere og studerende fra de tre institutioner i 2013. Det Jyske Kunstakademi modtog i 2012 6 studerende fra andre KUNO-akademier på kortere ophold i forbindelse med de kurser og workshops, under KUNO Express-programmet, som DJK havde valgt at lade stå åben for KUNO-deltagelse. Internationaliseringsstrategi Der er stadig er mange uafklarede spørgsmål i forbindelse med den kommende Bologna-deklaration, selv om det efter et tidligere møde med Kulturministeriet står klart, at Det Jyske Kunstakademi på grund af sin nuværende position og status som kommunal tilskudsinstitution ikke skal regne med at kunne blive Bologna-akkrediteret. Det er derfor stadig vigtigt at få undersøgt, hvad det vil indebære af konsekvenser, hvis DJK i fremtiden ikke som nu kan regne med at ækvivalere sin uddannelse med andre kunstakademiers, således at de studerende ikke længere kan udveksle med andre institutioner. Denne situation vil bedst kunne løses ved en opgradering af DJK til en fuldt statsstøttet uddannelsesinstitution omfattet af loven om højere uddannelse, hvilket dog er en vanskelig politisk proces. Ellers kan det være at DJK ikke vil kunne føres videre i sin nuværende form i fremtiden. Det skal stadig også undersøges, hvorvidt det muligt at agere udenfor som nu i et eventuelt alternativt, internationalt netværk, der ikke er omfattet af Bologna. 11
V Intern og ekstern kommunikation Åbent Hus / U-days I 2012 deltog DJK i U-days, en samlet koordinering af Åbent Hus - arrangementer, hvor de fleste uddannelsesinstitutioner i Århus åbner dørene for interesserede uddannelsessøgende. DJK havde programsat en dag, hvor der var mulighed for et informationsmøde med rektor, hvor ansøgere blev orienteret om akademiet og studiet. Der var også mulighed for spørgsmål og svar og for at få informationsfolder og ansøgningsmateriale. De studerende viste rundt på akademiet og havde arrangeret et cafémiljø, der fungerede som mødested for de besøgende og de studerende. I alt havde akademiet ca. 100 besøgende. Det Jyske Kunstakademi er af den opfattelse, at idéen om et fællesarrangement for uddannelsesinstitutionerne i Århus er god. DJK planlægger at afholde Åbent Hus i forbindelse med U-days i Århus igen i 2013. Ansvarlige: Rektor Jesper Rasmussen og studiesekretær Susanne Brokmann Udstillinger Det Jyske Kunstakademi arrangerede i 2012 to udstillinger med offentlig adgang og tilhørende pressemateriale og katalogpublikation: 3. års Vurderingen, der foregik i eget regi i udstillingsstedet SpLab (se Bilag til årsrapport under punkt 3: Andre aktiviteter/splab-arrangementer i udvalg), og Afgangsudstillingen på Århus Kunstbygning (se Bilag til årsrapport under punkt 1c, Afgang 2012). Desuden lagde akademiet rammer til en lang række koncerter, digtoplæsninger udstillinger og andre arrangementer arrangeret af de studerende i udstillingsstedet SpLab (se Bilag til årsrapport under punkt 3: Andre aktiviteter/splabarrangementer i udvalg). 12