Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt



Relaterede dokumenter
Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

KLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

-udledning fra det samlede danske forbrug

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018

Energierhvervsanalyse

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Økonomisk analyse. Asien producerer mest fjerkræ

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold

Ingen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima

EU-note E 19 Offentligt

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

Den seneste valgperiode har været hård ved miljøet

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

KLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

KLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Scenarieberegning i EarthClimatePerformance Indhold

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Eksport af vandteknologi 2017

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2013

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK

Tal om gartneriet 2012

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Grønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Byens Grønne Regnskab 2012

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Grønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2018

By- og Boligudvalget BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KLIMAAFTALE? Premierminister Giuseppe Conte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (Omtryk Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

Grønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

KLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

3.2 Generelle konjunkturskøn

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

GRØNT REGNSKAB 2016 Vridsløselille Andelsboligforening

KLIMAAFTALE? Premierminister Boyko Borissov HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

2014 monitoreringsrapport

Fortsat pæn indtjening i bankerne

Transkript:

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august 2012 Den globale udvikling i CO 2 -emissioner (seneste tal fra 2011) Sammenfatning Det hollandske Miljøvurderings Institut anslår i sin seneste analyse, at de globale CO 2 -emissioner fortsætter med at stige i 2011. Stigningen skyldes primært, at Kina stadig udleder mere CO 2. Indien er også godt med, men vejer ikke så meget i det samlede regnskab. Kina står i dag for 27 pct. af verdens CO 2 -emissioner. USA og EU-27 står kun for henholdsvis 16 pct. og 11 pct. af udledningerne. Målt pr. indbygger ligger USA dog på det dobbelte af Kinas udledninger i 2011. Vedvarende energi spiller en stadig større rolle på globalt plan, idet andelen nu er oppe på 8,5 pct. af verdens energiproduktion (inkl. vandkraft). Herved spares CO 2 -udledninger for i alt 1,7 mia. tons årligt. Rapporten konkluderer, at med den udvikling, der er i CO 2 - emissionerne, kan det blive svært at holde 2 målsætningen for global opvarmning. 1/8

1. Indledning Det hollandske Miljøvurderings Institut har (i samarbejde med EUkommissionen) fremlagt nogle beregninger af den seneste udvikling i CO 2 - emissionerne, dvs. med de seneste tal fra 2011. Der er alene tale om CO 2 -emissioner fra afbrænding af fossile brændstoffer samt cementproduktion. Tallene indeholder således ikke CO 2 -emissioner fra afskovning, skovbrande og ændret brug af landarealer. Sidstnævnte kan give 10-20 pct. mere i CO 2 -udledning. Når det ikke er medtaget skyldes det simpelthen, at de er meget svære at opgøre. I notatet gennemgås rapporten kort. 2. Hovedtal for de globale CO 2 -emissioner Figur 1 nedenfor viser de seneste hovedtal for CO 2 -emissionen fordelt på hovedgrupper af lande og landegrupper. Figur 1. CO 2 -emissioner fordelt på lande og landegrupper (andele i pct.) Mia. tons 40 CO2-udledninger fra brug af fossile brændstoffer og cementproduktion 35 30 25 20 15 International transport (3 pct.) Kina (29 pct.) Indien (6 pct.) Andre (35 pct.) EU-27 (11 pct.) USA (16 pct.) 10 5 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Trends In Global CO 2 Emissions, 2012 report. 2/8

De globale udledninger steg med 3 pct. i 2011 og nåede op på et rekordniveau i 2011 svarende til 34 mia. tons. Stigningen i den gennemsnitlige udledning var 2,7 pct. pr. år i det sidste årti, så stigningen i 2011 lå over gennemsnittet. Det ses af figuren, at i USA og EU-27 var der tale om et direkte fald i CO 2 - emissionerne i 2011, hvorimod udledningerne er stadigt stigende i Kina og i mindre grad også i Indien. Kina står i dag for hele 27 pct. af de globale udledninger. Af figuren fremgår endvidere, hvor stor en andel de forskellige lande og landegrupper har af de samlede udledninger. Af Figur 2 nedenfor fremgår hvor stor stigningen har været for de enkelte lande siden 1991 og frem til i dag (2011). Figur 2. Udviklingen i CO 2 -emissionerne siden 1991. Indeks (stigninger i pct.) 400 Udviklingen i samlet CO2-udledning 350 300 250 200 150 Kina (266,5 pct.) Indien (181,4 pct.) International transport (55,2 pct.) Total (49,6 pct.) Andre (27,2 pct.) USA (8,5 pct.) EU-27 (-10,5 pct.) 100 50 1990-1992 2000 2011 Trends In Global CO 2 Emissions, 2012 report. Af figuren ses, at CO 2 -emissionerne er steget med ca. 270 pct. for Kinas vedkommende og ca. 180 pct. i Indien. For EU-27 har der samlet set været tale om et fald i perioden på ca. 10 pct. USA har haft en mindre stigning. Det ses at stort set hele stigningen for Kina og Indien er indtruffet efter år 2000. 3/8

3. CO 2 -emissioner pr. capita Måler man udledningen pr. capita fås følgende billede, jf. Figur 3. Figur 3. Udviklingen i CO 2 -udledningen pr. capita,1990-2011. 25 CO2-udledninger pr. capita (tons) 20 15 10 Australien USA Canada Rusland EU-27 Kina Indien 5 0 1990 2000 2011 Trends In Global CO 2 Emissions, 2012 report. Hvis man ser på udledningerne pr. indbygger, ses det, at USA, Canada og Australien har nogle af de højeste udledninger på mellem 15-20 tons pr. indbygger. Udledningerne er dog nogenlunde konstante, men med en faldende tendens især for USA. For EU-27 s vedkommende er udledningerne pr. indbygger faldende, og de er i dag på kun ca. 7,5 tons pr. indbygger, nogenlunde svarende til CO 2 - udledningerne fra Kina. Kina har dog haft en meget kraftig stigning i udledningerne siden 1990, hvor udledningerne kun var på 2,2 tons pr. indbygger. Indien ligger stadig meget lavt med sit tal for udledninger pr. indbygger. 4/8

Figur 4. Stigningen i CO 2 -udledningerne pr. capita, 1990-2011. Indeks. 350,00 CO2-udledninger pr. capita, indeks 300,00 250,00 200,00 150,00 Kina Indien Australien Canada USA EU-27 Rusland 100,00 50,00 1990 2000 2011 Trends In Global CO 2 Emissions, 2012 report. Ikke uventet ses, at Kina har haft en rekordstor stigning i CO 2 -udledningen pr. indbygger på ca. 225 pct. og Indien på ca. 100 pct. Sidstnævnte ligger dog stadig meget lavt med udledninger pr. capita. Både EU-27 og USA har haft et pænt fald i udledningerne. 4. CO 2 -udledningerne pr. enhed af BNP Måler man CO 2 -udledningen pr. enhed af BNP fås et overordnet mål for CO 2 - effektivitet, forstået på den måde, at des lavere tallet er, des mindre CO 2 udledes der pr. produceret enhed BNP. 5/8

Figur 5. Udviklingen i CO 2 -udledning pr. enhed af BNP (købekraftjusteret). Perioden 1990-2011. Trends In Global CO 2 Emissions, 2012 report. Anm.: Figuren er klippet direkte fra rapporten, da de specifikke data ikke er tilgængelige. Generelt ses, at stort set alle lande har fået højere CO 2 -effektivitet i produktionen, idet stort set alle har haft en faldende udledning pr. produceret enhed BNP for perioden 1990-2011. I Kina, som i 1990 havde den laveste CO 2 -effektivitet, har man nu næsten halveret CO 2 -udledningen pr. BNP til ca. 1000 tons/bnp i 2011. Det er stadigvæk blandt de højeste udledninger, men ingen andre lande har forbedret udledningerne tilsvarende. I USA er tallet på 400 tons pr. BNP og i EU-27 er udledninger på ca. 300 tons pr. BNP, begge i 2011. 6/8

5. Vedvarende energi Ifølge rapporten er brugen af vedvarende energi (eks. vandkraft) accelereret kraftigt i de seneste år. I 12-års perioden 1992-2004 blev andelen af vedvarende energi fordoblet fra 0,5 pct. til 1,0 pct. Men i løbet af de næste 6 år fra 2004-2010 er der sket en ny fordobling til 2,1 pct. af verdens energiforbrug. Det svarer til en mindsket udledning på 0,8 mia. tons om året. Hvis man yderligere inddrager vandkraft giver det en samlet andel af vedvarende energi på 8,5 pct. af verdens energiforbrug, og ifølge rapporten spares der hermed 1,7 mia. tons årligt i CO 2 -udledninger (2010), hvis man alene medregner ny vandkraft fra 1992. I Bilag 1 er vist udviklingen i forbrug af bio-brændstof. 6. CO 2 -emissionerne og global opvarmning I perioden 1990-2011 er de årlige globale CO 2 -emissioner steget med 50 pct. fra ca. 22 mia. tons til ca. 34 mia. tons. Det har medført, at koncentrationen af CO 2 i atmosfæren i perioden er steget fra 356 ppm til 392 ppm. I alt er der siden 2000 akkumuleret udledt 420 mia. tons CO 2 -ækvivalenter i atmosfæren (+/- 50 mia.). Forskellige videnskabelige vurderinger peger på, ifølge rapporten, at hvis vi skal holde os indenfor en global opvarmning på maksimalt 2, må de samlede (akkumulerede) udledninger ikke overstige 1.000-1.500 mia. tons i perioden 2000-2050. Rapporten konkluderer, at i den første ti-års periode 2000-2010 blev der allerede udledt mellem en tredjedel og halvdelen af den maksimalt tilladte mængde for den næste 40-års periode. Fortsætter udviklingen vil vi allerede nå den maksimale udledning i løbet af de næste 10-15 år, og dermed næppe overholde 2 målsætningen, til stor skade for det globale klima. Med venlig hilsen Victoria Julie Jessen/ Niels Hoffmeyer (3602) 7/8

Bilag 1. 3000000 Forbrug af bio-brændstof 2500000 2000000 1500000 Andre Kina Brasilien EU-27 USA 1000000 500000 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 8/8