SPECIAL. Thomas Christensen: Et moderne OB grundlagt på stolte traditioner HOVEDSPONSOR I OB

Relaterede dokumenter
Det handler om ildsjæle

STØT ODENSE Q SPONSORKONCEPT ODENSE Q af Qvinder for Qvinder

Randers Herre Håndbold - på vej mod Ligaen. Randers HH A/S mail: as@randershh.dk

Bliv en del af det I samarbejde med DBU og 3F Liga

SPONSORKONCEPT 2015/2016

Bliv samarbejdspartner med ASV

Udviklingen. skal fortsætte

BEST WESTERN Hotel Odense. Thomas Christensens tale Tak for opbakningen

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: Serie 1 Damer. Søndag d. 23. april kl på Lødderup Stadion

Unikke tal fra Aalborg Pirates første sæson

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

N Y H E D S B R E V 02/2018

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

på målet Chang er tæt Tekst og fotos: Niels Henriksen

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Årets gang Årgang 98, Miniput Yngste:

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

SLAGELSE HÅNDBOLDKLUB SPONSOR KONCEPT

Virum-Sorgenfri Håndboldklub Vision 2020

Velkommen til SønderjyskE! Elitekoordinatormøde Team Danmark. Torsdag den 13. juni 2013 Adm. direktør Klaus B. Rasmussen

Årsplan. U12/U13 Drenge 2010/11

Strandby Tornados Strategiplan og værdisæt På vej videre

Odense Boldklub

Vend bøtten på hovedet!

Fodbold Samarbejde Nordsjælland

En rejse. -fra drøm til virkelighed

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

Talenttræning Piger Sydvestjylland

Skjorte, 799,- Tommy Hilfiger Frakke, 2.299,- Tommy Hilfiger Bird bukser, 600,- Tøjeksperten Lloyd sko, 1.299,- Paw Sko DAVID NIELSEN

Randers HH Business & EventClub. - et anderledes erhvervsnetværk!

Emission Brøndby skal igen være et fælleskab, en identitet og en rejse af oplevelser som ingen kan tage fra os.

STYRK SPORTEN DYRK FORRETNINGEN NYT NETVÆRK OG STORE OPLEVELSER BLIV EN DEL AF B.93 ERHVERVSKLUB

STYRK SPORTEN DYRK FORRETNINGEN NYT NETVÆRK OG STORE OPLEVELSER BLIV EN DEL AF B.93 ERHVERVSKLUB

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion.

Nyhedsbrev FC Roskilde ungdom

SPONSORKONCEPT 2015/2016

OB & IK`S KLUBNYT. Nummer 2 August Formanden har ordet Nyt fra senior Nyt fra ungdom Nyt fra aktivitetsudvalget Andet

Brøndby IF Vision

VISION OG KERNEVÆRDI

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Årsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning

Aars IK ordinær generalforsamling

SLTK. Formandens Årsberetning for 2010 & Vision Torben Christensen Skovkanten Skanderborg tlf: Skanderborg, februar 2011

- med målrettet rådgivning og vejledning til trænere og ledere i klubberne

- Sponsoroplæg - FC Odense. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor!

Formandens beretning 2012/2013

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Strandby Tornados Strategiplan og værdisæt På vej mod 1 klub

profil Fodbold Historie Historie mission Mission Vision Vision Målsætning

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: U16 Piger Mester Fredag d. 28. april kl på Lødderup Stadion.

Talentudvikling er Brøndbys DNA

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

Vi vil være bedre Skolepolitik

VELKOMMEN I FREMAD AMAGER

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

TAK FOR SPONSORATET 2016

VELKOMMEN I FREMAD AMAGER

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl

8 trin til passioneret ledelse Af Pia Torreck, UPTION

Brøndbyernes IF-beretning Følgende klubfolk er afgået ved døden siden sidste generalforsamling:

Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger.

HVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING?

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears

Nyhedsbrevnr for. Ylva-klubben.

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Talentets motivation. Rasmus Henning, Europamester Lars Smith, TRI4 elite team. Viljen til at vinde kommer indefra

Vision at stå stærkere sammen

BERETNING FOR ÅRET 2011

Formandens beretning ved medlemsmøde i Jyllinge Tennis og Padel Klub, lørdag den 15/

Målmandstræning i FA Målmandsakademiet FA 2000

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

BERETNING FOR ÅRET 2012

Formandens beretning Generalforsamling i Fodboldafdelingen Tirsdag den 20. januar 2007

Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk. Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013

SAMMEN VINDER VI I HORSENS

Læs og lær om. Christian Eriksen

GODE FODBOLDFORÆLDRE

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

KOM MED PÅ DANMARKS STØRSTE HÅNDBOLDPORTAL

Beretning fra turneringsudvalget:

Også hvis man tager et kig på antallet af tilmeldt hold, vidner det om fremgang:

Årsmøde. Idrættens Hus, Brøndby

Præsentation af Hjørring Kommunes Eliteidrætsråds arbejde og visioner

Kun et langt. Lokalopgør TEMA

Klædt på til Network Marketing

Til kamp om Årets Jyske Fodboldkommune

Nyhedsbrev nummer 3 fra Silkeborg fodbolddommerklub, december2013

Formandens Beretning 2014 i Fortuna- Svendborg

DDBU byder velkommen til de Danske Mesterskaber i individuel keglebillard 2012/2013i Billardklubben Frem Kolding.

Vi står med et super stærkt trænerhold også i næste sæson. Så forventningerne til udviklingen af vores spillere er stor.

Evalueringsskema til evaluering af eliteaftaler 2010

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Håndbold. Kampprogram

HVIDOVRE KOMMUNES ELITEIDRÆTSPOLITIK 2017

satsning er lykkedes, vores egne folk i NIK regi og alle vores sponsorer der har bakket op. Jeg synes at 2011 har været et meget aktivt NIK år, hvor

5/ SÅBY-SVEBØLLE BI. PRISER SÅBY FODBOLD TIP & VIND PRÆMIERE FRA TRÆNEREN HAR ORDET! LÆS OGSÅ TROELS BECH KIGGEDE FORBI *TJEK STILLINGEN

Tæt på stjernerne VIP hos OB

Transkript:

BSERVATION SPECIAL Thomas Christensen: Et moderne OB grundlagt på stolte traditioner HOVEDSPONSOR I OB

Et moderne OB grundlagt på stolte traditioner Vi vil gribe fremtiden anderledes an. Derfor har vi brugt de seneste måneder på at finde ind til kernen i, hvad der kendetegner OB som klub, og hvordan vi skal sikre, at vi i fremtiden vil være en moderne fodboldklub grundlagt på vores stolte traditioner og en lang historie. 2010 har været en blandet oplevelse for alle, der holder med og holder af OB. Selvom foråret gav os endnu et sæt flotte sølvmedaljer, så var resultaterne i årets første måneder isoleret set ikke imponerende, og tendensen fortsatte efter sommerferien, hvor vi i de første måneder godt nok spillede os i Europa League-gruppespillet med en heroisk fighterindsats, men til gengæld optjente vi ikke de point, vi havde ønsket os i Superligaen. I september besluttede vi, at vi ville gribe fremtiden anderledes an, og som konsekvens af dette tog vi afsked med direktør Kim Brink og cheftræner Lars Olsen, mens Viggo Jensen skiftede fra assistenttræner til chefscout. Det er i den sammenhæng afgørende at understrege, at de alle på hver deres måde har bidraget væsentligt til den positive udvikling, OB har oplevet i det seneste tiår. Efteråret er fortsat med Henrik Clausen og Uffe Pedersen som trænere, der med solidt og hårdt arbejde har fået genfundet mange af de kvaliteter, vores trup har vist i de seneste sæsoner, og som traditionelt har kendetegnet OB som klub. Stolthed, hårdt arbejde, en ærgerrig tilgang til opgaverne og et løfte til hinanden om, at ingen må gå fra banen uden at have leveret en hundrede procents indsats. De værdier og kvaliteter betyder, at vi kan overvintre på ligaens andenplads. Traditioner i en moderne verden Fyringer i fodboldens verden bliver tit omtalt som noget, der bliver besluttet, fordi ledelsen søger en chok-effekt hos spillerne. Det kan også være tilfældet nogle steder, men sådan har det ikke været hos os. Hos os har det været afgørende, at vi gav os selv ro til grundigt at give hele vores klub et eftersyn i alle ender og kanter. Er vi stadig det OB, som vi gerne vil være? Er vi stadig det OB, som store dele af Fyn har været med til at udvikle med hårdt arbejde, slid og slæb gennem de seneste 123 år? Er vi stadig det OB, som mange fynske børn og voksne har hørt deres forældre og bedsteforældre berette om? Selvfølgelig er OB ikke, som det var for flere generationer siden. Og heldigvis. For udviklingen i fodboldens verden går så stærkt, at der er brug for mange gode kræfter for at følge med. Men skal man som klub følge med udviklingen, skal man ikke lade udviklingen forandre én. Man skal suge udviklingen til sig, så den bliver en del af alt det, der kendetegner en traditionsklub som vores, og så traditionerne og klubkulturen bliver holdt i hævd samtidig med en tilpasning og modernisering til den verden, vi gerne vil være med til at præge. Business og klubånd Det hænder, at vi bliver skudt i støvlerne, at vi har større fokus på sponsorer og business, end vi har på fodbold. Lad mig slå helt fast, at det ikke er tilfældet. Vi ønsker, at OB skal være en fodboldklub, der lever på stolte og stærke fynske traditioner. Fodbold er klubben. Og klubben er vores spillere, vores fans og den gennemgående tråd i talentarbejdet. Det er den ånd og historie, som hører til OB og den fynske fodboldkultur, og det er de mange store oplevelser og den lange historie, som har gjort, at rigtig mange fynboer har taget del i udviklingen af OB gennem 123 år. AF THOMAS CHRISTENSEN 3

Et moderne OB gru Når det er sagt, så er fodbold i dag en bekostelig branche at begå sig i. Derfor er vi meget stolte over den stærke opbakning, vi oplever fra vores sponsorer. Det gælder både de nationale sponsorer, men naturligvis også de fynske samarbejdspartnere. Vi er ikke for fine eller for store til at samarbejde med nogen, og vi ønsker, at det stærke netværk af sponsorer og virksomheder, som mener at OB er en vigtig og stærk samarbejdspartner, skal omfatte både store og små virksomheder og have en solid lokal forankring, fordi vi også på denne måde kan sikre, at de mindre fynske erhvervsdrivende kommer med i et netværk, der kan være attraktivt for deres udviklingsmuligheder. OB er en fodboldklub, som er en del af virksomheden Odense Sport & Event. Virksomheden skal ikke lægge bånd og regler for historien og klubånden. Virksomheden kan derimod hjælpe klubben til at få de bedst mulige vilkår for at udvikle sig og finde ind til benet af den ånd og kultur, som skal videreføre det 123 år gamle arbejde, som har bragt os i en position som en klub i toppen af dansk fodbold. Store ambitioner Vi vil gerne være de bedste i Danmark, og vi vil gerne gøre os gældende på den europæiske fodboldscene. Men vi ønsker ikke, at det er en enkelt sæsons fodboldhold, der skal være de bedste. Vi ønsker, at det er OB som klub, der er de bedste. Vi kan ikke være det hvert år, men vi vil være blandt de bedste hvert år. For at nå dertil er det vigtigt, at vi finder ind til kernen i vores klub og kernen i den ånd og kultur, der er blevet udviklet i Munke Mose og Ådalen siden 1887. Vi er de seneste måneder blevet inspireret af bl.a. vores fans og tilhængere. Folk, der interesserer sig oprigtigt om vores og deres klub. Den ærlige og direkte interesse er én af de vigtige ting, der skal til, for at vores klubkultur kan blomstre, og vi har taget de gode inputs til os og blandt en lang række store opgaver, der ligger foran os, vil jeg her nævne et par af de vigtigste og mest synlige. Vores omgivelser har ventet spændt på, at vi ville udpege de personer, der skal stå for den sportslige ledelse fremover. Det er en tidskrævende proces, hvor det er afgørende for os, at vi gør os helt klart, hvad det er for stærke værdier og egenskaber, der skal kendetegne os fremover, og som skal sikre, at vi får bygget den kultur, der er en nødvendighed for, at vi i mange år fremover kan have en fælles fynsk fodboldfremtid at stå sammen om og være stolte over. Vi skal således ikke vælge personer ud fra den kultur, de værdier og den retning, de repræsenterer. Vi skal vælge personer ud fra, om de har kompetencerne til at repræsentere vores værdier og vores kultur, og vi skal være sikre på, at det er personer, der kan koble vores traditionsrige historie sammen med den moderne fodboldverden, vi er en del af. Stolthed og begejstring Vi har i en periode været dygtige til at hente stærke internationale spillere til klubben, der har bidraget med en masse erfaring fra storklubber. Dermed har vi også været klar over, at det var spillere, der måske ville være hos i en relativt kort periode, og som har brugt os som et springbræt eller udstillingsvindue for at komme videre i karrieren. 4

ndlagt på stolte traditioner Dansk fodbold vil formentlig altid være et springbræt, og det er vigtigt at have profiler med international erfaring i truppen. Vores klub skal dog også være meget mere end det. Vores spillere skal ikke blot bruge kampene som udstillingsvindue. De skal med hele deres hjerte bruge kampene til at skabe resultater til OB, skabe resultater for holdet og skabe succeser, der giver stolthed og begejstring til hele Fyn. OB skal altid være en klub, der søger resultaterne med hårdt og målrettet arbejde. Arbejdet skal ske helt fra talentstadiet til ligatruppens træningsbaner, og det skal ske på hver eneste meter af kamparenaen i samtlige minutter af hver kamp. Det skal være stoltheden over OB og stoltheden over at være med til at skrive nye kapitler i vores traditionsrige historiebøger, der skal gennemsyre enhver tackling og aktion på banen. Vi skal derfor være langt dygtigere til at finde vores spillere på et tidligere tidspunkt. Vores scouting-netværk skal intensiveres og forbedres, og vi vil tage udgangspunkt i Fyn. Vi er en fynsk klub i toppen af dansk fodbold, og derfor er det vores klare ambition, at alle de bedste fynske spillere, der har de kvaliteter, værdier og kompetencer, vi lægger vægt på, skal spille hos os. Fynsk talent fynsk succes Vores i forvejen gode talentudvikling skal forbedres og intensiveres på alle måder, ligesom vores samarbejde med de øvrige fynske klubber. Omtrent 100 fynske klubber er samlet i klubsamarbejdet Øens Hold, der dels sikrer en gennemgående tråd i talentudviklingen, men som også giver de mange klubber en lang række muligheder for at forbedre deres økonomi ved at deltage i de mange arrangementer, der skabes gennem Øens Hold. Gennem dette samarbejde kommer tusinder af spillere fra den danske fodboldungdom til Fyn for at deltage i træningsstævner på hele øen, og det skaber en omsætning hos de deltagende klubber, som giver bedre forhold til talent- og klubudvikling i såvel de store som de mindre klubber. Det er et samarbejde, som vi er stolte af. Men det er også et samarbejde, som vi ønsker at videreudvikle. For kun gennem en stærk fælles indsats over hele øen, kan vi sikre at fodbolden udvikler sig på alle niveauer på Fyn. Vi ønsker, at alle fynske fodboldklubber har de bedst mulige vilkår for at skabe de træningsmiljøer, der både gavner bredden og eliten på Fyn, og som både gavner de spillere, der har fodbold som deres hobby, og de spillere, der har et talent, der måske en dag bringer dem i stribede dragter og landsholdstrøjer. Ikke dermed sagt, at vi skal være et dansk Athletic Bilbao. Den spanske klubs dogmeagtige regler om, at alle spillere i klubben skal have rødder i Baskerlandet, vil ikke blive kopieret hos os, for vi må nok erkende, at det vil være en kende naivt at tro på, at vi kan være tophold i Superligaen med fynske spillere på alle positioner. Lad os bare kalde det den ultimative drøm, men vigtigst af alt er det, at vi har et så grundigt kendskab til de spillere, vi henter til klubben, at vi ved, at disse har den rette forståelse for, at de er kommet til en traditionsklub, der hører hjemme på Fyn, der har dybe rødder på Fyn, og som er stolt over Fyn. Vores spillere skal klart bekende sig til vores værdier og vores kultur, og de skal brænde for at skabe resultater og stolthed til os og til Fyn. Sammenhold Skal fodbolden på Fyn kunne følge udviklingen på landsplan, skal vi stå sammen på mange områder. Det er vigtigt for os, at det arbejde, vi udfører, også smitter af på resten af Fyn. Fodboldmæssigt er der økonomiske gevinster i at udvikle talenter, der senere skriver lukrative kontrakter i større europæiske klubber. Og hvis man ønsker at være et fynsk projekt, hvorfor så sende sine talenter væk fra øen? Og hvorfor så modarbejde hinanden? Der er alle gode argumenter for, at samtlige fynske klubber arbejder sammen om en fælles fodboldstolthed på alle niveauer. Vi er sikre på, at der er en stor stolthed i Middelfart, Marienlyst, Skt. Klemens og Flemløse, når Rasmus Falk, Oliver Feldballe, Thomas Helveg og Johan Absalonsen løber på banen for OB. Ligesom vi er stolte over, når vores udlejede Viljormur Davidsen eller et af de andre talenter, vi har udviklet, yder en stærk indsats for FC Fyn eller en af de øvrige fynske divisionsklubber. Lad os alle i fællesskab arbejde for, at de fynske talenter bliver udviklet så optimalt som muligt på Fyn, så vi sammen kan få glæde af og være stolte over det, de præsterer. For at vi kan gøre os forhåbninger om, at vi i fællesskab kan skabe denne fælles fynske fodboldstolthed, vedkender vi os også det ansvar, vi har som Fyns førende fodboldklub. Vi er klar til at dele ud af alt, hvad vi kan, alt vi har lært, og alt vi ved. Vi vil ikke stå i vejen for gode fynske fodboldinitiativer. Vi mener, at det er afgørende, at sammenholdet på Fyn er så stærkt, at vi i fællesskab kan skabe et solidt alternativ til resten af landet både i Superligaen, 1. division og 2. division. Således skal vi bestemt heller ikke holde os for fine til 5

at invitere FC Fyn til en drøftelse af, hvordan vi i fællesskab kan hjælpe hinanden og dermed sikre, at fynsk fodbold lever i bedste velgående på både top-, subtopog breddeniveau. Vi har brug for jer Vi ønsker os rigtig meget af vores fans, tilhængere og tilskuere. Vi ønsker os, at I skaber en massiv og højlydt opbakning til alle kampe. Vi ønsker os, at I tager del i det store, hårde og fælles arbejde, det er at skabe en fodboldsucces, der bygger på stærke traditioner, og som altid stiler efter at vinde og yder en hundrede procents arbejdsindsats og fight. Det er ikke altid, det lykkes at vinde. Det må vi acceptere, men vi må aldrig tage hjem fra en kamp uden at være sikker på, at vi ydede alt, hvad vi kunne. Vi ønsker os, at vores fans tager aktiv del i klubben, og at vores tilhængere giver os en masse konstruktive idéer at arbejde videre med, for at vi i fællesskab kan skabe den bedst tænkelige oplevelse omkring vores kampe. Vi kan selvfølgelig ikke efterkomme alle ønsker, men det er afgørende for os, at vi hele tiden ved, hvad der rører sig blandt vores fans, og hvad det er for tanker, de gør sig. Vi ønsker således fremover, at vi mødes jævnligt for at dele inputs, synspunkter og idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for, at vi lykkes med vores fælles drøm med respekt for og baggrund i vores stolte traditioner. fremmest ønsker vi os, at vi i fællesskab kan være stolte over det, vi præsterer på banen. Vi ved, at en meget stor del af den fynske befolkning holder med os. Det vil vi gerne mærke i langt højere grad. Og mens Fyn holder med os, holder vi af Fyn. Det er vi sikre på, at Fyn gerne vil mærke i langt højere grad. Vi vil derfor også være synlige på øen i fremtiden. Vi ønsker at tage del i og bakke op om mange af de gode velgørende projekter og tiltag, der sker på Fyn, og det håber vi, at Fyn vil tage godt imod. I OB har vi store opgaver foran os. Vi har store drømme og visioner for Fyn og for fynsk fodbold. Men vi ved, at drømmene og visionerne ikke bliver virkelighed, hvis Fyn ikke står sammen om dem. Vi ved, at vi har et stort ansvar for den fynske fodboldudvikling, og vi påtager os også gerne et ansvar for at hjælpe med at skubbe den øvrige udvikling på Fyn i den rigtige retning. Vi tror på, at vi i fællesskab kan nå langt, og vi er sikre på, at den rigtige vej til at opfylde drømmene og visionerne er hårdt arbejde og en stærk fælles stolthed, når vi kan se hinanden i øjnene og sige, at vi ydede alt, hvad vi havde i os. Vi håber, at Fyn vil tage del i drømmene ligesom vi ønsker at tage del i de drømme, der findes på Fyn. Fælles fremtid om fælles udvikling Vi ønsker os rigtig meget af Fyn. Vi ønsker at Fyn bakker op om OB, og at langt flere fynboer finder vej til TRE-FOR Park, når vi spiller på hjemmebane. Og først og 6