Initiativaftale mellem Københavns Kommune og Socialministeriet

Akacieparken ~ Aldersrogade ~ Bispeparken ~ Blågården ~ Gadelandet/Husumgård ~ Hørgården ~ Lundtoftegade ~ Mjølnerparken ~ Sjælør Boulevard ~ Tingbjerg/Utterslevhuse Initiativaftale mellem Københavns Kommune og Socialministeriet 2011

Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund i Danmark lancerede regeringen i slutningen af oktober 2010 32 målrettede initiativer til at imødegå problemer i boligområder på kanten af samfundet. 29 boligområder i 17 kommuner er blevet identificeret som ghettoområder med helt særlige problemer. Det vil sige, at de huser en høj andel beboere uden for arbejdsmarkedet, en høj andel indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande og en høj andel beboere, der er dømt for kriminalitet. Initiativerne i regeringens ghettostrategi giver disse kommuner og boligområder en række muligheder for at sætte ekstraordinært ind for at løse de påtrængende problemer. Det er regeringens mål, at antallet af ghettoområder skal være reduceret med minimum en fjerdedel i 2016, og mindst skal være halveret i 2020. Det strategiske samarbejde mellem regeringen og Københavns Kommune skal bidrage til at opfylde målsætningen ved at skabe en positiv udvikling i de udpegede boligområder. Initiativaftalen er en overordnet aftale for samarbejdet, der beskriver Københavns Kommunes vision og arbejde med boligområderne. Senere vil parterne indgå aftaler, der nærmere beskriver arbejdet med de enkelte områder. De udpegede områder er følgende: Akacieparken Aldersrogade Bispeparken Blågården Gadelandet/Husumgård Hørgården Lundtoftegade Mjølnerparken Sjælør Boulevard Tingbjerg/Utterslevhuse Målsætning for boligområderne Det er Københavns Kommunes vision, at ingen boligområder i byen adskiller sig negativt socialt eller fysisk fra den høje standard i København som helhed. København ser vækst og livskvalitet som hinandens forudsætninger. En god bolig og et godt boligområde udgør fundamentet for københavnernes livskvalitet. Derfor skal alle boligområder i København være attraktive, trygge og i sammenhæng med den omgivende by, ligesom alle københavnere skal have mulighed for at udnytte deres kvalifikationer fuldt ud gennem uddannelse, fritid og arbejde. Side 2 af 16

Det er kommunes mål, at antallet af boligområder i København på regeringens ghettoliste reduceres med 25 pct. inden 2016 og med 50 pct. inden 2020. Initiativaftalen mellem regeringen og Københavns Kommune udmøntes på overordnet strategisk niveau mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Borgerrepræsentationen. I aftalen vil parterne i fællesskab drøfte bl.a. de værktøjer, som fremgår af Boligaftalen fra november 2010. Aftalen mellem kommunen og boligorganisationerne vil overordnet sætte fokus på behovet for: Balanceret beboersammensætning i områderne Fysik i form af renovering, blandede funktioner og trygge omgivelser Områdernes kobling til resten af byen Tryghed og kriminalitetsforebyggende arbejde Mulighederne for beskæftigelse og erhverv samt uddannelses- og arbejdsmarkedsparathed Styrket kernedrift Dertil udarbejdes som et led i styringsdialogen med de enkelte boligorganisationer bindende handleplaner om implementering i de 10 konkrete områder. Problemer og udfordringer i boligområdet Områderne er meget forskellige, hvad angår alder, størrelse, placering i byen, infrastrukturelle og boligsociale udfordringer. Som et led i det videre arbejde, har kommunen foretaget grundige kvalitative og kvantitative analyser samt gennemført workcamps, hvor der er blevet arbejdet med boligområdernes fysiske udtryk. Resultaterne af den omfattende analyse indgår i det videre forløb i udmøntningen af initiativaftalen og vil bl.a. danne baggrund for den mere konkrete anvendelse af redskaber og indsatser, så de kommende års kommunale, statslige samt private initiativer og indsatser i henhold til de enkelte områders konkrete udfordringer samtænkes. Herved sikres, at indsatsen i områderne på både kort og lang sigt understøtter initiativaftalens målsætninger på både område- og bydelsniveau frem mod 2020. Kommunen vurderer desuden byen og udvalgte bydele på et indeks over, hvor trygt området er at leve i. Byen er delt op i 35 områder. Tryghedsindekset har fem kategorier, der afspejler hvilken indsats, der tilrådes for at styrke trygheden. Laveste niveau hedder (1) minimal indsats og herefter følger (2) reduceret indsats. De to kategorier ligger under kommunegennemsnittet, der karakteriseres som (3) ordinær indsats. Områder over det gennemsnitlige behov for en indsats karakteriseres som områder med behov for en (4) intensiveret indsats og til slut følger områder med behov for den mest omfattende indsats (5) markant indsats. Side 3 af 16

Som det fremgår af grafen nedenfor, har tre af områderne udviklet sig positivt så deres indsatsbehov nu er under kommunegennemsnittet. Det samlede billede for de 10 boligområder er dog fortsat, at der er behov for en betydelig tryghedsskabende indsats. 5 4 3 2 2009 1 0 Akacieparken Aldersrogade Bispeparken Blågården Husumgård Hørgården Lundtoftegade Mjølnerparken Sjælør Boulevard Tingbjerg 2010 2011 Nedenfor følger en koncentreret beskrivelse af de 10 udpegede boligområders særlige karakteristika. Akacieparken Akacieparken er et relativt nyt byggeri (opført 1995) i bydelen Valby. Boligområdet består af både rækkehusbebyggelser og åbne karrébebyggelser. Med godt 1.000 beboere er Akacieparken et af de mindre af initiativaftalens boligområder i Københavns Kommune. Samtidig er området et af de mest belastede på alle tre nøglekriterier: Andel af indvandrere og efterkommere, andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, og antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år og derover, opgjort som gennemsnit over de seneste fire år. Bebyggelsen Akacieparken har generelt mange åbninger og indgange, dog er de åbne karrébebyggelser til dels hegnet inde mod dets naboer ved trådhegn og omkringliggende byggeri, hvilket betyder at byggeriet ligger lukket for benyttelse og gennemgang af andre brugere. Området har en relativt stor andel af beboere, der kun sjældent forlader området. Desuden er der en relativt høj husstandsstørrelse på 3,2 personer pr. beboet bolig, hvilket er med til at skabe et pres på områdets udearealer. Der er i perioder problemer med en gruppe unge, som tidligere har boet i Akacieparken og efter afsoning af dom vender tilbage og opholder sig i området. Der er generelt en stor deltagelse blandt beboerne i de aktiviteter, der foregår, men der er en manglende forbindelse mellem Akacieparken og de omkringliggende Side 4 af 16

områder. Københavns Kommunes tryghedsindeks viser, at, Valby nord, som Akacieparken hører under, siden 2009 har været i en positiv udvikling. Området har i 2011 et mindre behov for en tryghedsskabende indsats end kommunens gennemsnitlige behov. Akacieparken grænser dog op til Valby Sydvest, hvor der er et intensiveret behov for en tryghedsskabende indsatser. Tabel 1: Nøgledata for Akacieparken Opførelsestidspunkt Beboere Indvandrere og 1995 1.160 70,1 44,3 311 Aldersrogade Områdets boliger er opført mellem 1977 og 1997. Området har en massiv overrepræsentation af indvandrere og efterkommere, hvoraf en stor gruppe har palæstinensisk flygtningebaggrund og er på førtidspension. Andelen af beboerne uden tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse samt antallet af beboere med domme ligger derimod relativ tæt på grænserne for at være omfattet af regeringens ghettodefinition. Aldersrogade har en stor andel af børn (knap 40 pct.), samt en relativt høj husstandsstørrelse på 3,1 personer pr. beboet bolig, hvilket er med til at skabe et pres på områdets udearealer. Det er karakteristisk for området, at Aldersrogade grænser op til nogle store erhvervs- og lagerbygninger, der ikke på nuværende tidspunkt bidrager med en oplevelse af byliv. Desuden er området er plaget af støj fra den tilstødende Rovsingsgade. Tryghedsindekset viser, at Ydre Nørrebro nordøst for Tagensvej, Holthers Plads og Mjølnerparken, i 2011 har et markant behov for en tryghedsskabende indsats. I 2010 var der i området en forringelse af trygheden i boligområdet. De næste fire år gennemføres således en Hotspot-indsats i Ydre Nørrebro. Tabel 2: Nøgletal for Aldersrogade Opførelsestidspunkt Beboere Indvandrere og Mell. 1977 og 1997 2.356 76,7 42,2 282 Side 5 af 16

Bispeparken Bebyggelsen er opført i 1941. Beboersammensætningen adskiller sig ikke væsentligt fra de øvrige almene boligområder i København. Dog har boligområdet det næsthøjeste antal af beboere, der er dømt for kriminalitet. Der er endvidere en relativ høj andel af udsatte beboergrupper, og dermed en række boligsociale udfordringer i form af ensomhed/social isolation (særligt ældre), ubeskæftigede (unge og ufaglærte), udsatte unge (særligt udsatte unge med etnisk minoritetsbaggrund), ressourcesvage familier (økonomisk og uddannelsesmæssigt), misbrug (alkohol) og psykisk mistrivsel. Bispeparken er kendetegnet ved, at afdelingen er indkredset af tre meget trafikerede veje, der isolerer området fra det omgivende byområde. Dertil kommer, at områdets udearealer er utidssvarende. Boligområdet optræder desuden monofunktionelt og kun med et sparsomt udbud af service- og erhvervsmæssige funktioner. Tryghedsindekset viser, at Ydre Bispebjerg og Emdrup i 2011 har et intensiveret og stigende behov for en indsats. Forværringen skyldes en stigning i anmeldelsesindekset af indbrud, tyveri og chikane. Bispeparken grænser samtidig op til, Bispebjerg syd, hvor der i 2011 er et markant behov for en tryghedsskabende indsats. Tabel 3: Nøgletal for Bispeparken Opførelsestidspunkt Beboere Indvandrere og 1941 1.350 49,9 43,0 420 Blågården Blågården er én blandt flere bebyggelser, der er opført midt i 1980 erne på det centrale Nørrebro. Bebyggelsen er relativ stor og med den egenart, at bebyggelsen ligger spredt rundt i mindre enheder i den øvrige del af Blågårdsgadekvarteret. Boligområdet adskiller sig fra de øvrige af initiativaftalens boligområder ved i højere grad at være integreret i det omgivende byrum, med en stor funktionsdiversitet i service udbud o. lign. Blågården har en relativ stor andel af beboere med indvandrer- eller efterkommerbaggrund. Der er derfor et stort behov for en målrettet integrationsindsats. Desuden udgør gruppen af beboere mellem 0 og 29 år mere end halvdelen af den samlede beboergruppe, hvoraf mange er udsatte og/eller unge fra ressourcesvage familier. Boligområdets andel af beboere uden beskæftigelse eller uden tilknytning til uddannelse ligger dog under grænseværdien. Side 6 af 16

Sammenlignet med initiativaftalens øvrige boligområder er antallet af straffede beboere relativt lavt, men dog højt nok til, at det overstiger grænseværdien. Der opleves også problemer med kriminalitet såsom stofhandel, hærværk og chikane i området. Samlet set har boligafdelingen en relativ høj andel af udsatte beboere, hvilket skaber behov for en intensiv boligsocial indsats, som blandt andet kan være med til at bekæmpe udfordringer med den psykiske trivsel i området. Tryghedsindeks viser, et markant behov for en tryghedsskabende indsats i Indre Nørrebro sydøst for Jagtvej, som Blågården hører under. De næste fire år gennemføres således også en Hotspot-ordning på Indre Nørrebro. Tabel 4: Nøgletal for Blågården Opførelsestidspunkt Beboere Indvandrere og 1985 2.440 65,5 36,8 281 Gadelandet/Husumgård Gadelandet/Husumgård, der er opført i 1994/95, har kun godt 1.000 beboere, hvoraf en stor andel er indvandrere og efterkommere. Områdets andel af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse ligger marginalt over grænseværdien på 40 pct. Antal dømte per 10.000 ligger under grænsen for at være omfattet af regeringens ghettoafgrænsning. Der er en stor andel på over 40 pct. af beboerne, der er børn og unge under 18 år. Desuden er der en relativt høj husstandsstørrelse på 3 personer pr. beboet bolig, hvilket bl.a. er med til at skabe et pres på områdets udearealer. Dertil kommer en relativ stor andel på omkring 1/5 af husstandene, der består af enlige beboere med børn. Området er karakteriseret ved at være både fysisk og socialt afgrænset fra det omgivende byområde. Der er få funktioner i området, der tiltrækker andre end områdets beboere, og området lider af et dårligt omdømme. Der er en hård omgangstone blandt børn og unge i området, der desuden har sociale udfordringer i form af dårlig sundhed og udsatte familier. Tryghedsindeks viser, at, Husum vest for Utterslev Mose i 2011 fortsat har et over tid uændret, men markant behov for en indsats. Side 7 af 16

Tabel 5: Nøgletal for Gadelandet/Husumgård Opførelsestidspunkt Beboere Indvandrere og 1994-1995 1.037 64,6 43,3 185 Hørgården Hørgården er beliggende på Amager tæt på Sundholms Kvarteret og opført som klassisk montagebyggeri i 1967-1971. Hørgården er et af initiativaftalens boligområder med flest beboere dømt for kriminalitet. Området er præget af mange udsatte familier og enlige. De mange etværelseslejligheder rummer ofte ressourcesvage beboere, psykisk syge eller misbrugere. Området er kendetegnet ved et lavt beskæftigelses- og uddannelsesniveau. En stigende andel unge er også uden job og uddannelse. Beboerne benytter ikke områdets muligheder og tilbud, og der er et stærkt behov for aktiviteter, der lever op til de unges behov. Der er endvidere mangel på indendørs- og udendørs opholdssteder for områdets unge. Området har en gruppe på 20-25 udsatte unge og flere unge, der befinder sig i periferien af denne gruppe. Mange beboere er utrygge, og de ressourcestærke beboere flytter fra området. Mange familier med indvandrerbaggrund er isoleret fra det øvrige samfund. Tryghedsindeks viser, at Sundholmen, som Hørgården hører under, har et lavere behov end gennemsnittet for Københavns Kommune for en indsats. Det styrkes af, at Hørgården grænser op til Islands Brygge og Ørestad Nord, hvor der er et minimalt behov for tryghedsskabende indsatser og til Ørestaden og havebyerne, hvor der er et reduceret behov for en indsats. Tabel 6: Nøgletal for Hørgården Opførelsestidspunkt Beboere Indvandrere og 1967-1971 1.583 52,1 38,2 317 Lundtoftegade Bebyggelsen er opført i 1970. Lundtoftegade er karakteriseret ved at være det område i initiativaftalen, hvor der med 440 beboere per 10.000 beboere bor flest med en dom for kriminalitet. Beboersammensætningen i Lundtoftegade adskiller sig i øvrigt ikke væsentligt fra gennemsnittet i de almene boliger i København, men afdelingen har en høj andel Side 8 af 16

af udsatte borgere, misbrugere, tunge familier mm, hvilket bl.a. kan ses på husstandsindkomsten, som er væsentligt lavere end gennemsnittet i København. Til trods for områdets problemer er der ingen udlejningsproblemer, og oplevelsen er, at beboerne gerne vil blive boende i området. Lundtoftegade er placeret centralt i byen, men samtidig er boligområdet afgrænset fra de omkringliggende områder af Lundtoftegade og Ågade, der begge er både fysiske og mentale barrierer. Herudover er Lundtoftegade delt op af et parkeringsareal midt på vejen. Tryghedsindeks viser, at Ydre Nørrebro vest for Nørrebrogade, som Lundtoftegade tilhører, i 2011 har et intensiveret behov for en indsats. Områdets relativt høje placering på indekset skyldes særligt den højere score for udsathed og borgernes vurdering af nabolagets problemer, der er steget til markant i 2011. Mørketallene for vold, trusler, og indbrud er faldet i området. Ligeledes giver borgerne i stigende grad udtryk for at føle sig trygge i både dag- og aften/nattetimer. Tabel 7: Nøgletal for Lundtoftegade Opførelsestidspunkt Beboere Indvandrere og 1970 1.478 52,9 44,6 440 Mjølnerparken Mjølnerparken, som er beliggende på ydre Nørrebro, består af 560 boliger opført i 1986. Boligområdet har en massiv overvægt af indvandrere og efterkommere, en høj ledighed og en relativ stor andel af dømte beboere. Hele 75 pct. af områdets beboere har flygtningebaggrund. Området kvalificerer sig således til regeringens ghettodefinition på alle tre nøglekriterier. Området er med dets lukkede karrébebyggelser isoleret fra det omkringliggende område. Bebyggelsen blokerer for gennemgangen til Nørrebroparken og et hegn adskiller Mjølnerparken fra det nærliggende DSB-areal. Beboerne bor meget tæt (3,8 personer pr. bolig) og har derfor et stærkt behov for opholdsmuligheder. Der er mange isolerede kvinder i området, som mangler kendskab til civilsamfundet. Samtidig er der også mange ressourcestærke kvinder i området, men på trods af stor motivation er der lang afstand mellem kompetencer og et ordinært job. Der er generelt stor efterspørgsel på viden blandt beboerne og stor efterspørgsel fra de unge på fritidsjob og praktikpladser. Den fattigdom, der præger området, fører ofte til, at kriminalitet bliver normen. De unge fylder meget i området. Tryghedsindeks viser, at Ydre Nørrebro nordøst for Tagensvej, Holthers Plads og Mjølnerparken i 2011 har et markant behov for en indsats. Også her gennemføres der de næste fire år en Hotspot-indsats. Side 9 af 16

Tabel 8: Nøgletal for Mjølnerparken Opførelsestidspunkt Beboere Indvandrere og 1986 1.992 89,9 52,8 299 Sjælør Boulevard Sjælør Boulevard er etableret i starten af 1970. Målt på de centrale nøgletal er området et af de bedst stillede områder i initiativaftalen. I forhold til de øvrige 9 områder har Sjælør Boulevard således en relativ stor uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning, en relativ lav andel af indvandrere og efterkommere og et relativt lavere antal af dømte beboere. Området har store infrastrukturelle udfordringer, da det er afgrænset af jernbanen, en stor vej, et villakvarter og Vestre Kirkegård. Sjælør Boulevard og området omkring er monofunktionelt, og der mangler attraktioner og indkøbsmuligheder. Området har en relativt stor andel beboere, der kun sjældent forlader området, hvilket slider hårdt på omgivelserne. Området har sociale problemer i form af misbrugere, socialt tunge familier mm., men skiller sig umiddelbart ikke markant ud i statistikken. Der mangler aktivitetsmuligheder for beboerne. Tryghedsindeks viser, at, Valby midt, som Sjælør Boulevard tilhører, har indgået i en positiv udvikling. I 2011 er der et minimalt behov for en indsats. Forbedringen skyldes, dels at borgerne i lavere grad er udsatte for kriminalitet eller oplever kriminalitet i nabolaget, dels at antallet af anmeldelser er faldet. Tabel 9: Nøgletal for Sjælør Boulevard Opførelsestidspunkt Beboere Indvandrere og 1970 1.265 54,1 35,0 285 Tingbjerg/Utterslevhuse Tingbjerg/Utterslevhuse, der er opført 1957-96, er ubetinget initiativaftalens største boligområde med næsten 6.000 beboere. Områdets nøgledata er gennemsnitlige for initiativaftalens boligområder. Til gengæld udmærker området sig ved at ligge isoleret med få indgange og uden nogen sammenhæng med den omgivende by. Området er monofunktionelt, og der mangler oplagte mødesteder. Der er mangel på arbejdspladser og andet byliv i form af butikker, cafeer og lignende i området. Området er præget af mange udsatte og ressourcesvage familier. Der er mangel på aktiviteter til områdets unge. Side 10 af 16

Tryghedsindeks viser, at Husum vest for Utterslev Mose, som Tingbjerg tilhører i alle tre år, hvor målingen er foretaget, har haft et markant behov for en indsats. Tabel 10: Nøgletal for Tingbjerg/Utterslevhuse Opførelsestidspunkt Beboere Indvandrere og 1957-1996 5.863 67,9 39,2 276 Den eksisterende indsats i boligområdet Kommunale indsatser I forbindelse med reformen af den almene boligsektor, der trådte i kraft 1. januar 2010, har Københavns Kommune reorganiseret samarbejdet med de almene boligorganisationer og arbejdet med de områdebaserede indsatser. Der er blevet nedsat samarbejdsfora mellem kommunen og boligorganisationerne på både politisk og administrativt niveau. Derudover er der blevet indgået en politisk hovedaftale mellem kommunen og BL s 1. kreds. Heri forpligter parterne sig til at arbejde for en række mål bl.a. omkring: Beboersammensætning Tryghed og trivsel Fremtidssikring Formålet med den nye organisering er at styrke det strategiske samarbejde mellem kommunen og de almene boligorganisationer, og samtidig styrke den helhedsorienterede indsats med boligområderne i kommunen. Organisationsdiagram over samarbejdsstruktur: Side 11 af 16

Kommunen har arbejdet med udsatte by- og boligområder i mange år og har brugt mange ressourcer på bl.a. by- og områdefornyelse, særlige udlejningsaftaler, renovering og nybyggeri, boligsociale indsatser, Ny Start, Hot Spot, fremskudte beskæftigelsesindsatser mm. Desuden arbejder kommunen til stadighed med at udvikle redskaber, der skal bruges i det strategiske arbejde med de udsatte områder, herunder bl.a. udlejningsaftalen mellem kommunen og BL s 1. kreds, udvikling af det Socioøkonomiske Københavnerkort og en ny samarbejdsstruktur mellem kommunen og de almene boligorganisationer. Københavns Kommune vil med det strategiske samarbejde sætte fokus på kommunens udsatte almene boligområder på regeringens ghettoliste ved at gennemføre en ekstraordinær indsats i de udpegede boligområder. Herunder bl.a. med en politik for udsatte byområder, der overordnet set sætter fokus på: Positiv særbehandling af de udsatte byområder Styrket kernedrift Forpligtende lokalt samarbejde og fokuseret borgerinddragelse Det er kommunens vurdering, at boligområdernes udfordringer forudsætter en langsigtet og målrettet strategi for samarbejde mellem stat, kommune, boligorganisationer, erhvervsliv, lokale organisationer og beboere. Områdernes udfordringer kan ikke altid løses isoleret. Der er derfor behov for en helhedsorienteret tværfaglig indsats. Side 12 af 16

Københavns Kommunes 10 udpegede boligområder befinder sig i 6 større sammenhængende udsatte byområder, som ikke kun omfatter almene boligområder, men hele byområder, der de sidste 15 år har været præget af sociale, fysiske og økonomiske problemer, og på trods af mange indsatser har områderne på flere afgørende indikatorer ikke flyttet sig nævneværdigt. Kommunen ønsker derfor at arbejde med både de individbaserede indsatser, de områdebaserede indsatser og driften i de udsatte byområder, og politikken for de udsatte byområder formulerer derfor nogle værktøjer og retningslinjer, som skal forbedre og målrette arbejdet i disse områder. I forlængelse af initiativaftalen og kommunens politik for udsatte byområder udarbejder kommunen i samarbejde med de almene boligorganisationer en fælles strategiaftale for de udpegede boligområder. Strategiaftalen indgås mellem Borgerrepræsentationen og Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds. I forbindelse med styringsdialogen med de enkelte boligorganisationer i første kvartal 2012 implementeres strategiaftalen med konkrete handleplaner for hvert af de udpegede boligområder. Udlejning af ledige boliger Københavns Kommune har i samarbejde med Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds indgået en aftale om en ramme for udlejning af kommunens almene familie- og ungdomsboliger for perioden 2011-2014. Indsatser som led i de strategiske samarbejder og implementeringen af regeringens strategi Pulje til strategiske samarbejder Københavns Kommune har valgt at fokusere midlerne fra det strategiske samarbejde på to projekter i byområderne: Kgs. Enghave, Ydre Nørrebro, Bispebjerg, Tingbjerg og Brønshøj/Husum. Arbejdet fokuseres på tre temaer, som er afgørende for at skabe en langsigtet positiv udvikling og sikre lige muligheder i alle dele af byen: 1) Erhvervs- og beskæftigelsesindsatser 2) Uddannelse 3) Indsatser rettet mod enkeltpersoner med særlige behov I Kongens Enghave er der behov for en særlig indsats med fokus på boligområdet Sjælør Boulevard. En styrket folkeskole og bedre fritidsmuligheder er et centralt udgangspunkt for at forbedre situationen for områdets beboere. På kort sigt Side 13 af 16

fastholder en styrket folkeskole og rummelige fritidstilbud en balanceret befolkningssammensætning og er med til at sikre trygheden i området. På længere sigt vil en stærk satsning på skole- og fritidsområdet styrke uddannelses- og beskæftigelsesparatheden og dermed sikre, at områdets unge kommer godt fra start og får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Københavns Kommune har endvidere valgt at sætte fokus på erhvervs- og beskæftigelsesfremmende indsatser, målrettet de seks boligområder på Ydre Nørrebro, Bispebjerg, Tingbjerg og Brønshøj/Husum. Særlige projekter, som udvikler iværksætterrådgivning, øger andelen af unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse, danner nye strategiske partnerskaber med områdernes virksomheder og uddannelsesinstitutioner og fremmer etableringen af socialøkonomiske virksomheder mv., skal bidrage til at øge uddannelsesparatheden og beskæftigelsen blandt beboerne og derfor sikre flere selvforsørgende i området. De ovennævnte indsatser vil i forlængelse af initiativaftalen blive konkretiseret. Tv-overvågning Kommunen har til anvendelse i Tingbjerg på "Lille Torv", i Mjølnerparken på Hothers Plads samt i Aldersrogade på den kommende Miljø- og Genbrugsplads søgt midler fra Puljen til Tv-overvågning. Tv-overvågning opsættes efter konkrete vurderinger i de enkelte områder med henblik på at skabe øget tryghed ved bl.a. at nedbringe tilfælde af hærværk samt handel med narkotika og chikane af forbipasserende. Tv-overvågningen supplerer boligorganisationernes eksisterende Tv-overvågning, og Københavns Politi er orienteret herom. Jobcentre Kommunen har fået tildelt 5,9 mio. kr. fra Jobcenterpuljen til en indsats i Mjølnerparken, Aldersrogade, Tingbjerg og Hørgården. Det er formålet at udvikle og afprøve nye typer af lokale jobcenteraktiviteter i de udvalgte boligområder, for at øge andelen af personer i beskæftigelse. Flyttehjælp Københavns Kommune har med projektet Ny Start positive erfaringer med at anvende flyttehjælp til familier fra Tingbjerg. Kommunens erfaringer peger på, at flyttehjælp i nogle tilfælde kan være et supplement til en omfattende og sammenhængende social indsats. Flyttehjælpen kan være med til at fremme muligheden for at bryde negative netværk for udvalgte personer eller familier i boligområdet. Kommunen har søgt om 1.875.000 kr. som støtte til op til 50 flytninger over 4 år. Side 14 af 16

Nye redskaber Regeringen ønsker at fremme anvendelsen af en række eksisterende og nye redskaber i områderne på regeringens ghettoliste. Københavns Kommune vil fordomsfrit undersøge mulighederne for at bruge de værktøjer, der er lagt op til med den nye boligaftale og regeringens ghettostrategi. Mange af redskaberne bruger kommunen allerede, men mulighederne for brug af de konkrete værktøjer vil alligevel indgå i strategiaftalen med de almene boligorganisationer. Det gælder eksempelvis helhedsplaner, renovering og fleksibel udlejning. Konkret vil følgende redskaber indgå: Udlejnings- og anvisningsregler; den koordinerede indsats mod misbrug af f.eks. dagpenge og sociale ydelser; kommunernes sammenhængende planer for indsatsen mod ungdomskriminalitet i de udvalgte områder; hurtig behandling af sager mod unge uromagere; brug af forældre- og ungepålæg i den konkrete indsats; obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn i områderne og indsatser på folkeskoleområdet. Desuden vil følgende temaer indgå. Infrastruktur Som ovenstående gennemgang af områderne viser, er flere af områderne karakteriseret ved at have infrastrukturelle udfordringer, og derfor vil netop arbejdet for forbedret infrastruktur i de udsatte boligområder indgå som et centralt værktøj i det fremtidige arbejde. Nedrivning Når det handler om nedrivning i København, tænkes primært på andre typer bygninger end boliger. Det kan være tomme butikscentre og skure, der kan skabe utryghed i boligområderne, og som på sigt kan give plads til andre funktioner. Nedrivning af boliger indgår ikke i kommunens planer, da de fleste af de københavnske boliger er i god stand og placeret fornuftigt i byen. Desuden har København brug for alle byens boliger, da der i kommunen er et stort behov for udlejningsboliger. Salg For at bryde monofunktionaliteten er det positivt, at det nye lovforslag for salg åbner mulighed for salg af hele blokke og grunde, samt at provenuet kan komme de sælgende afdelinger til gode. En nærmere konkretisering af redskabsanvendelsen i kommunen forudsætter en færdiggørelse af de igangværende analyser, samt konkrete aftaler med boligorganisationerne, da hovedparten af indsatserne vil foregå på deres områder. Brugen af de forskellige redskaber og løsninger vil indgå i styringsdialogen. Side 15 af 16

Den 22. august 2011 Side 16 af 16