MARTS 2014 LEJRE KOMMUNE UDBUD AF VINTERTJENESTE 2014-2019
ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2014 LEJRE KOMMUNE UDBUD AF VINTERTJENESTE 2014-2019 PROJEKTNR. A046431-001 DOKUMENTNR. A046431-1.03 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 14. marts 2014 UDARBEJDET ATG KONTROLLERET MTTH/MAEA GODKENDT ATG
3 INDHOLD 1 Alment 4 1.1 Gyldighedsområde 4 1.2 Opgavens karakter 4 1.3 Opgavens omfang 4 1.4 Ændring i opgaven 7 1.5 Tilstræbt kvalitet 8 2 Ordregivers ydelser 9 2.1 Orienteringsmøder og instruktioner 9 2.2 Organisation 9 2.3 Ordregivers materiel 10 2.4 Materialer 12 3 Leverandørens ydelser 13 3.1 Planlægning 13 3.2 Ledelse 13 3.3 Beredskab 13 3.4 Udkald 14 3.5 Personale 14 3.6 Materiel 16 3.7 Materialer 19 4 Kontrol og dokumentation 20 4.1 Leverandørens kontrol 20 4.2 Ordregivers kontrol 20
4 1 Alment 1.1 Gyldighedsområde Disse vilkår gælder for vintertjeneste udført med lastbil og traktorer. Vilkårene suppleres med: Instruks Lastbil og Traktorer omfattende: Instruks glatførebekæmpelse Instruks snerydning Instruks kombikørsel (kombineret snerydning og glatførebekæmpelse). 1.2 Opgavens karakter Vintertjenesten har i høj grad offentlighedens bevågenhed, da den skal medvirke til at skabe fremkommelighed og sikkerhed på vejene under ringe vejrforhold. Rigtigt udført vintertjeneste skal sikre fremkommelighed for alle, og at færdselsarealerne ikke er glatte. Herudover skal det så vidt muligt undgås at der: efterlades snevolde ved vejtilslutninger og fodgængerfelter mv. sker tilsprøjtning af fodgængere, cyklister og biler m.m. med sne fra plove udspredes salt på steder, hvor der ikke må saltes Berettiget kritik skal begrænses ved, at arbejdet udføres efter de aftalte retningslinjer, og at alle parter optræder venligt og hensynsfuldt. 1.3 Opgavens omfang Vintertjenesten på kørebaner gennemføres i entrepriser under anvendelse af såvel lastbiler og traktorer til glatførebekæmpelse, kombikørsel og snerydning.
5 Vintertjeneste på stier udføres med traktorer til glatførebekæmpelse, kombikørsel og snerydning. Glatførebekæmpelse på stier udføres med liftophængt spreder. Glatførebekæmpelsen på kørebaner er opdelt i saltruter, der hver køres af én lastbil med ladmonteret silospreder eller én traktor med liftophængt spreder. Snerydning på kørebaner foretages med lastbil med plov eller traktor med plov. Entreprisernes beliggenhed vises på rutekortene. Overordnede oplysninger om entrepriserne fremgår af Bilag 2, Entrepriseoversigten. Entrepriserne/ruterne for glatførebekæmpelse/kombikørsel og snerydning kan ses på rutekortene. På saltruteren er rutebeskrivelser indsat på rutekortene. Hvor der i nærværende "Vilkår Lastbiler og Traktorer" er beskrevet snerydning, menes der også snerydning ved kombikørsel. Entreprisernes/ruternes længder er angivet på tilbudslisterne, på rutekortene samt i Bilag 2, Entrepriseoversigten. Rutelængden er angivet som rutens faktiske længde på rutekortet uden passiv transport. Vintertjeneste udføres i henhold til Lejre Kommunes "Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser" og følgende gælder for vintervejklasse A-veje og B-veje: I dette udbud udbydes vintervedligehold på: Vintervejklasse A- og B-veje Stier Vintervejklasse C og D-veje For entreprise 5 og 6, som er stier og vintervejklasse C-veje og D-veje gælder, at stiruterne køres først og når disse er afsluttet køres klasse C-veje og D-veje, afhængig af tidspunktet, vejrforholdene og indsatskapaciteten, og hvis der fortsat er behov for en sådan glatførebekæmpelse. Vintervagten vurderer om klasse C og D- veje glatførebekæmpes og/eller sneryddes. For entreprise 5, EKST-H-Sti gælder, at ruten startes i Kirke Hyllinge. For entreprise 6, EKST-A-Sti gælder, at ruten startes i Lejre. Snerydning foretages, når snefald er af et sådant omfang, at fremkommeligheden for trafikanterne ikke er acceptabel og iværksættes normalt ved snedybderne fra 3 til 8 cm. Der foretages snerydning alle ugens dage på klasse A-veje og stier døgnet rundt. Der foretages snerydning alle ugens dage på klasse B-veje og stier i tidsrummet kl. 05:00 21:00.
6 Der foretages snerydning på klasse C-veje og stier indenfor normal arbejdstid i tidsrummet kl. 07:00 15:00, afhængig af vejrforholdene og indsatskapaciteten, og hvis der fortsat er behov for en sådan snerydning. Vintervagten vurderer om klasse C-veje sneryddes. Klasse D-veje er undtaget for snerydning. Snerydning vil dog blive foretaget på disse veje når snerydningen er gennemført på vejene i klasse A, B og C, afhængig af tidspunkt, vejrforholdene og indsatskapaciteten, og hvis der fortsat er behov for en sådan snerydning. Vintervagten vurderer om klasse D-veje sneryddes. Snerydning af rastepladser, holdebaner o.l. iværksættes først efter, at acceptabel trafiksituation er genoprettet på kørebaner i de enkelte vejklasser. Bortkørsel af sne foretages i nødvendigt omfang i bymæssig bebyggelse, samt fra cyklistbaner, holdepladser og betydende vejkryds i det omfang, det skønnes nødvendigt af hensyn til trafikken. Bortkørsel af sne foregår i prioriteret rækkefølge i forhold til vintervejklasserne. Glatførebekæmpelse Glatførebekæmpelse foretages hele døgnet på klasse A-veje, alle ugens dage, også lørdage/søn- og helligdage. Der udføres præventiv saltning på klasse A-veje på alle tider af døgnet samt på øvrige vejklasser ved varsling af kraftigt isslag. Der foretages glatførebekæmpelse alle ugens dage på klasse B-veje og stier i tidsrummet kl. 05:00 21:00. Der foretages glatførebekæmpelse på øvrige stier indenfor normal arbejdstid i tidsrummet kl. 07:00 15:00. Der foretages efterfølgende glatførebekæmpelse på klasse C- og D-veje indenfor normal arbejdstid i tidsrummet kl. 07:00 15:00, afhængig af vejrforholdene og indsatskapaciteten, og hvis der fortsat er behov for en sådan glatførebekæmpelse. Vintervagten vurderer om klasse C og D-veje glatførebekæmpes. Glatførebekæmpelse af rastepladser, holdebaner o.l. udføres samtidig med glatførebekæmpelse af kørebaner. Kombineret snerydning og glatførebekæmpelse (kombikørsel) finder sted ved snefald eller ved oprydning efter snefald/snefygning. Kombikørsel følger retningslinjerne for snerydning og glatførebekæmpelse. Kombikørsel udføres normalt med 1 køretøj (lastbil eller traktor) pr. entreprise. Ved kraftigt snevejr kan ordregiver beslutte at indsætte ekstra køretøjer på de enkelte ruter. Kombikørsel foretages i begge retninger. Kombikørsel kan også gennemføres uafhængigt af den fastlagte ruteafgrænsning.
7 Broer På vejnetter i Lejre Kommune findes der 7 lave broer. Bilag 4 viser de opmålte afstande mellem kørebanen og underkant af den enkelte bro. Målet er opgivet som det stramme mål uden sikkerhedsafstand. Det er den bydendes eget ansvar, at broerne kan passeres uden vanskeligheder. Broerne er placeret på følgende steder: Kom/Vejkode Vejnavn 2579800 Åsen, Kr. Hvalsø 2573733 Hovedgaden, Kr. Hvalsø 2571480 Bryggervej 2614850 Kisserupvej 2615810 Lejrevej 2612970 Gøderupvej 2612680 Gammelgårdsvej Ordregivers materiel kan besigtiges på materielgården, Horseager 6, 4330 Hvalsø i forbindelse med spørgemødet. 1.4 Ændring i opgaven Ordregiver har ved GPS-styring fastlagt startsted, gennemkørsel og slutsted på de enkelte ruter. Leverandøren kan fremsætte forslag til ændring af startsted og gennemkørsel af ruten, jf. pkt. 3.1. Ændringer skal altid godkendes af ordregiver. Ordregiver kan i kontraktperioden reducere eller udvide udstrækningen af de enkelte ruter, mod regulering af de aftalte enhedspriser, som beskrevet i Tilbuds- og Afregningsgrundlaget (TAG) afsnit 1.1. Leverandøren skal acceptere, at ordregiver ved begrænset glatførebekæmpelse eller snerydning lader en anden leverandør udføre arbejde i områder omfattet af denne entreprise. Dette skal ske uden erstatning til leverandøren. Ordregiver kan flytte materiel til indsats på andre ruter end den leverandøren har fået overdraget, hvis dette giver en mere effektiv udførelse af glatførebekæmpelsen/snerydningen i særligt vanskelige vejrsituationer.
8 Leverandøren skal acceptere, at der kan blive monteret GPS og/eller tilhørende udstyr som GPS-logger el. lign. på leverandørens materiel uden kompensation til leverandøren. 1.5 Tilstræbt kvalitet Serviceniveau for Lejre Kommunes vintervejklasse A-, B-, C- og D-veje samt stier er beskrevet i Lejre Kommunes gældende "Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser" samt i ovenstående kapitel 1.3. Snerydning skal i byområder og langs cykelstier gennemføres med en tilpasset hastighed, så mindst muligt sne kastes ind over fortov og cykelsti. Ved glatførebekæmpelse vil der normalt blive anvendt saltdoseringer mellem 5 g/m² og 20 g/m². Den eksakte mængde vil blive meddelt ved det enkelte udkald. Saltforbruget skal meddeles til vintervagten efter hver kørsel.
9 2 Ordregivers ydelser 2.1 Orienteringsmøder og instruktioner Ordregiver kan hvert år, inden beredskabsperiodens start, afholde et fælles informationsmøde. Herudover gives instruktion hhv. afholdes instruktionsmøder om hver enkelt rute. Yderligere møder vil blive afholdt i det omfang ordregiver konstaterer behov herfor. Leverandøren og hans chauffører er forpligtet til at deltage i disse møder. 2.2 Organisation Ordregiver opretholder døgnet rundt i hele vinterperioden et vagtberedskab, hvis hovedformål er at gøre det muligt at sætte ind med glatførebekæmpelse og snerydning i rette tid. Beredskabet ledes af vintervagten, som træffer beslutning om iværksættelse af enhver glatførebekæmpelse og snerydning og fastlægger de overordnede rammer for indsatsen. Vintervagten har ledelsen af alle aktiviteter i marken og er ordregivers repræsentant overfor leverandøren, i forbindelse med udkald og under arbejdets udførelse. Ved snevejr kan beredskabet udvides og bemandes med flere tilsynsførende vejmænd. Leverandøren og hans chauffører kan i denne situation modtage supplerende instrukser via tilsynet. Vintervagtens telefonnummer oplyses ved opstartsmødet. Ordregivers vintercentral er beliggende på adressen:
10 Lejre Kommune Materielgården Horseager 6 4330 Hvalsø Ordregivers materiel og materialeplads samt værksted er beliggende på: Lejre Kommune Materielgården Horseager 6 4330 Hvalsø samt Lejre Kommune Materielgården Munkedammen 19 Allerslev 4320 Lejre Hvor der skal læsses salt på de enkelte ruter, er oplyst i Bilag 2, Entrepriseoversigten. 2.3 Ordregivers materiel Ordregiver stiller spredere og plove til rådighed på alle entrepriserne. Ordregiveren stiller følgende spredere og sneplove af forskellige typer og modeller og med forskellige kapaciteter til rådighed for leverandøren: Saltning/lagespredning: Ladmonteret silospreder med befugtningsanlæg og med elektronisk styring af saltdosering, spredebredde og spredesymmetri. Sprederens styreboks skal tilsluttes el-stik (leveret af leverandøren) i køretøjets førerhus. Sprederen forsynes med "kraft" fra lastbilens egen motorpumpe eller sprederens kørehjul afhængig af model. Snerydning: Faste eller svingbare frontmonterede sneplove til montering på DIN-ramme i henhold til DIN 76060 1983-08. El-hydraulisk løft til montering på lastbil eller monteret på sneplov. Inden beredskabsperiodens start hvert år indkalder ordregiver med 14 dages varsel leverandørens køretøj til besigtigelse og prøvemontering af ordregivers materiel. Leverandørens køretøj indkaldes således, at ordregivers materiel kan monteres i perioden fra den 15. september til 14. oktober inden beredskabsperiodens opstart hvert år. Leverandørens køretøjer skal overholde de i kap. 3.6 nævnte krav.
11 Ordregiver leverer og monterer nødvendige beslag, frontplader og sammenkoblingsudstyr på tilbudsgivers lastbiler og traktorer ved entreprisernes opstart, eller 1 (én) gang i kontraktperioden på 5 år, for korrekt sammenkobling med sneplove og spredere. Ordregiver leverer og monterer, om nødvendigt, ligeledes nødvendige beslag, frontplader og sammenkoblingsudstyr på tilbudsgivers lastbiler og traktorer 1 (én) gang i kontraktforlængelsesperioden på op til 3 år, ligegyldigt om kontrakten bliver forlænget i 1, 2 eller 3 år. Hvis leverandøren i kontraktperioden har modtaget en levering, montering og tilpasning til ordregivers materiel og leverandøren derefter skifter lastbil eller traktor i kontraktperioden, afholder leverandøren selv alle omkostninger ved fornyet tilpasning. Hvis leverandøren i en eventuel forlængelse af kontraktperioden har modtaget en levering, montering og tilpasning til ordregivers materiel og leverandøren derefter skifter lastbil eller traktor i eventuelle forlængelser af kontraktperioden, afholder tilbudsgiver selv alle omkostninger ved fornyet tilpasning. Ordregivers materiel må kun anvendes til opgaver omfattet af nærværende entreprise. Ordregivers materiel opbevares i beredskabsperioden på ordregivers plads eller hos leverandøren på stabil og fast belægning på en af ordregiver godkendt plads. Aftale om opbevaring af ordregivers materiel på leverandørens plads, skal forudgående godkendes skriftligt af ordregiver. Tilladelse opbevaring af ordregivers materiel på leverandørens plads gives kun under forudsætning af, at samtlige omkostninger som følge af egen opbevaring afholdes af den bydende selv. Omkostninger til flytning af aflæsnings- /afsætningsanordning (f.eks. galge/ben) afholdes af leverandøren. Alternativ aflæsning/afsætning-anordning af spreder, kan kun accepteres med forudgående skriftlig godkendelse fra Lejre Kommune og under forudsætning af at samtlige omkostninger, som følge af den alternative ombygning m.m., afholdes af leverandøren. Leverandøren skal rengøre og passe ordregivers materiel, inkl. smøring og kontrol af dæktryk mv. Leverandøren fylder salt og evt. saltlage på sprederen efter endt indsats. Saltsprederen skal mellem udrykningerne stå fyldt med salt og saltlage, klar til udrykning. Spredernes opklapbare presenninger skal være lukket. Leverandøren gennemfører systematisk smøring og vedligehold af saltsprederen, mens denne står på den aftalte plads. Leverandøren skal renholde og passe sneplovene, inkl. smøring og kontrol af dæktryk mv. Leverandøren er ansvarlig for at skær og andre sliddele skiftes i rette tid. Skærskift foretages af ordregivers værksted eller på et af ordregiver anvist værk-
12 sted for ordregivers regning. Reparationer foretages af ordregivers værksted eller på et af ordregiver anvist værksted for ordregivers regning. Ordregivers materiel skal i alle henseender monteres og behandles korrekt af leverandøren og skal afleveres senest den 30. april hvert år efter beredskabsperiodens afslutning rengjort og smurt og i samme stand, som det er modtaget (bortset fra normal slidtage). Ordregiver afholder ikke udgifter til reparation af leverandørens materiel eller ventetid mm., som følge af nedbrud af leverandørens materiel. Ordregiver afholder heller ikke udgifter til reparationer eller ventetid mm, som følge af leverandørens misligholdelse af ordregiver materiel. Saltspredere er forsynet med dataopsamlings- og GPS-udstyr. Leverandøren skal acceptere, at der kan monteres "GPS-loggere" og dataopsamlingsudstyr på køretøjer. 2.4 Materialer Ordregiver leverer salt, saltlage, plovskær samt grus til ballast ved snerydning. Alle materialer hentes på ordregivers materialeplads, jf. pkt.2.2.
13 3 Leverandørens ydelser 3.1 Planlægning Leverandøren skal inden den første beredskabsperiodes start gennemgå entreprisen/ruten og sammen med ordregiver tilrettelægge en standardgennemkørsel, der sikrer at de vigtigste veje bliver behandlet først og at tomkørsel minimeres. Entrepriserne omfatter såvel egentlige kørebaner som svingbaner, rundkørsler, vejtilslutninger, rastepladser, vigepladser, parkeringspladser o.l. på vintervejklasse A- og B-veje. Leverandøren skal hvert år, inden beredskabsperiodens opstart opdatere skemaer om lastbil/traktor og chauffører, således at ændringer i materiel og uddannelse af personale meddeles i god tid inden ordregivers besigtigelse. Skemaet skal afleveres udfyldt til ordregiver senest den 15. september hvert år. 3.2 Ledelse Leverandøren meddeler ordregiver, hvem der til hver en tid er chauffør på køretøjerne. Arbejdet gennemføres af chaufføren, som under indsatsen arbejder under instruktion fra, og træffer eventuelle aftaler med, vintervagten om arbejdets gennemførelse. Hvis snerydning/kombikørsel gennemføres som kolonnekørsel er chaufføren på køretøjet med saltsprederen kolonneleder. Kolonnelederen har herefter kontakten med vintervagten hhv. tilsynet. 3.3 Beredskab Leverandøren skal i hele beredskabsperioden som strækker sig fra 15. oktober til 15. april det efterfølgende år, være at træffe på ét telefonnummer. Telefonnummeret meddeles skriftligt til ordregiver senest 30 dage før beredskabsperiodens start. Der må ikke benyttes telefonsvarer eller lignende.
14 Ved ændring af telefonnummer skal dette skriftligt meddeles til vintervagten i god tid. 3.4 Udkald Vintervagten udkalder leverandøren pr. telefon. Udkaldet kan finde sted på ethvert tidspunkt på døgnet, også på lørdage, søndage og helligdage. Leverandøren udkalder selv sine chauffører og maskinførere. Ved udkald til glatførebekæmpelse med lastbil skal chaufføren påbegynde sit arbejde på ruten hurtigst muligt og senest 45 minutter efter at leverandøren pr. telefon er udkaldt af vintervagten. Ved udkald til snerydning og kombikørsel med lastbil skal chaufføren påbegynde sit arbejde på ruten hurtigst muligt og senest 60 minutter efter at leverandøren pr. telefon er udkaldt af vintervagten. Ved udkald til glatførebekæmpelse, kombikørsel og snerydning med traktor skal maskinføreren påbegynde sit arbejde på ruten senest 45 minutter efter at leverandøren pr. telefon er udkaldt af vintervagten. Såfremt ovenstående tidskrav undtagelsesvist ikke kan overholdes, skal leverandøren straks underrette vintervagten, således at anden aftale kan træffes. Udkaldstidspunktet bliver registreret af vintervagten. Chaufføren skal foretage et telefonopkald til vintervagten ved arbejdets igangsætningstidspunkt. Chaufføren skal ligeledes foretage et telefonopkald til vintervagten ved arbejdets sluttidspunkt. Udkaldet samt arbejdets omfang bliver registreret af vintervagten. Lejre Kommune benytter VINTERMAN i vintertjenesten. 3.5 Personale Arbejdet skal kunne udføres uafbrudt på alle tider af døgnet. Leverandøren skal overholde alle gældende regler og love m.v., herunder sikre afløsning af chaufføren, så lovgivningens bestemmelser om hvileperioder overholdes. Dette gælder uanset om chaufføren evt. som arbejdsgiver eller hørende til arbejdsgiverens husstand ikke er omfattet af loven. Leverandøren skal råde over mindst 2 veluddannede chauffører pr. køretøj. Leverandørens chauffører skal være uddannede til og fortrolige med udførelsen af de aftalte arbejdsopgaver. Alle chauffører skal have gennemgået kursus i "Grunduddannelse i vintertjeneste på veje, stier og fortove" i AMU-regi, på tilsvarende uddannelsessteder eller på kursus arrangeret af Lejre Kommune.
15 Chauffører til glatførebekæmpelse og kombikørsel skal yderligere have gennemgået kursus i "Fugtsaltspredning med lastbil" eller "Lagespredning med lastbil" i AMU-regi, på tilsvarende uddannelsessteder eller på kursus arrangeret af Lejre Kommune. Chauffører til snerydning og kombikørsel skal have gennemgået kursus "Snerydning med lastbil med plov" i AMU-regi eller tilsvarende uddannelsessteder eller på kursus arrangeret af Lejre Kommune. Bevis for kursus må maksimalt være 5 år gammelt. Chauffører der har været fast chauffør på en snerydningsrute, hhv. glatførebekæmpelsesrute i sammenlagt 2 år inden for de seneste 5 år kan undtages fra uddannelseskravet for den relevante arbejdsopgave, såfremt de overfor ordregiver kan dokumentere en tilsvarende viden og kunnen. Leverandørens chauffører/maskinførere skal være vant til at betjene køretøjet, herunder have teknisk indsigt i køretøjets funktion og betjening, samt være fortrolige med udførelsen af opgaver med køretøjet i vintersituationer. Tilbudsgiver og dennes chauffører skal være indstillet på at bruge den fornødne tid til lokal instruktion, opstartsmøde o.l. Hertil skal påregnes anvendt 1 2 dage årligt. Alle udgifter til kurser og instruktioner skal være indeholdt i tilbuddet. Ordregiver yder ikke godtgørelse til leverandøren for udgifter til kurser gennemført af leverandørens personale. Chauffører skal være udstyret med det fornødne værktøj og sikkerhedsudstyr. Chaufføren skal under arbejdet være iført fluorescerende arbejdstøj (gult, orange eller rødt) med reflekser i henhold til DS/EN 471 klasse 3 beklædning i henhold til bilag 3 "Afmærkning af chauffører og maskinfører" som er vedlagt dette udbud. Udgifter afholdes af leverandøren. Chaufføren skal optræde hensynsfuldt overfor trafikanter og andre borgere og skal med hensyn til arbejdets udførelse rette sig efter vintervagtens anvisninger. Chaufføren skal kunne kommunikere med vintervagten på et forståeligt dansk. Chaufføren skal selv montere spreder og plov på køretøjerne. Chaufføren skal altid, herunder ved reparation/vedligehold af ordregivers materiel, og ved skærskifte, være behjælpelig og gå til hånde, såfremt der ikke træffes anden aftale med værkstedslederen. Chaufføren skal overholde gældende arbejdsmiljøregler ved arbejde i værksted. Leverandøren afholder udgifter hertil. Ved udskiftning af en chauffør skal der indsættes en ny chauffør, der opfylder ovenstående betingelser. Ordregiver skal godkende en ny chauffør inden denne indsættes i beredskabet.
16 3.6 Materiel Generelt: Køretøjer til snerydning og glatførebekæmpelse skal være forsynet med ekstralygter, som anført i seneste udgave af "Detailforskrifter for køretøjer" samt gul afmærkningslygte (rotorblink, løbe lys e.l.), jfr. Vejregler for afmærkning af vejarbejder m.m. Leverandøren skal sørge for, og afholde udgiften til dette. Alle køretøjer skal være forsynet med mobiltelefon (med håndfri betjening), som skal være tændt og kunne høres under indsats. Saltspreder må kun anvendes som ballast ved kombikørsel og ikke ved snerydning. Lastbilers fartskriver skal under al kørsel være forsynet med tachograf, således at dette kan indgå i ordregivers kontrol. De tilbudte køretøjer skal overholde alle gældende regler og love m.v. herunder krav til tilladte akseltryk og totalvægt. Køretøjerne skal være i god mekanisk stand og velegnet til at udføre det aftalte arbejde. Ordregiver afviser køretøjer, der ikke opfylder disse krav. Leverandøren må kun i nedbrudssituationer udføre entreprisen med andet end det godkendte materiel. Vintervagten skal orienteres inden andet materiel indsættes. Lastbilernes miljømæssige kvalitet skal overholde kravene til EURO III eller EURO II motor med monteret partikelfilter for EU Emmisionsstandarder eller tilsvarende emmisionskrav. Traktorernes miljømæssige kvalitet skal overholde kravene til Trin 2 i EU Emmisionsstandarden eller Tier 2 i den Amerikanske Emmisionsstandard eller tilsvarende emmisionskrav. Lastbiler må kun udskiftes til en model med samme eller bedre/højere motornorm. Skema med emmisionsstandarder er vedlagt i bilag 1. Lastbiler til saltspredning/kombikørsel på klasse A- og B-veje: Ordregiver har følgende krav til leverandørens lastbil: Lastevne 12 ton. 3- eller 4-akslet. Gældende love om totalvægt og akseltryk skal overholdes ved fuldt lastet køretøj. Ladlængde min. 6,0 m. Flaklad med wirehejs.
17 Trækbeslag bag på til fastgørelse af sikkerhedskæde fra ladmonteret spreder. Hydraulikudtag fra en separat pumpe med slangeudtag bagpå lastbilen til at drive saltsprederen. 2 stk. særskilte stik i førerhuset til elforsyning af sprederens, hhv. plovens styresystemer (12 mm, 2 polet, 24 V, 20 Amp) eller tilsvarende udstyr for trådløs forbindelse. Udvendig 6-pol stikdåse til elforsyning til sprederens styresystem. Tacho-udtag på speedometeret hhv. fartskriveren med 8.000-12.000 impulser/km. El-udtag i front til el-hydraulisk løft ("Nato stik" med 150 amp sikring og hovedafbryder). Lastbilen skal desuden være udstyret med LS-reguleret hydraulikpumpe. Hydrauliksystemet skal kunne køre kontinuerligt i lange perioder uden hydraulikolien overstiger en temperatur på 60 C. Olieflow og tryk skal kunne justeres individuelt efter hvilken saltspreder type/fabrikat, der tildeles ruten. Olieflow skal kunne stilles mellem 35 og 75 liter/min. Olietryk skal kunne stilles mellem 150 og 250 bar Det indstillede flow og tryk skal være uafhængig af motoromdrejninger. For fast pumpe skal der være indbygget en ventil, som kompenserer for motoromdrejninger. For både tryk og retur skal slanger og ventiler være trukket i dimensioner, så der ikke kan opstå modtryk, varme og/eller tryktab. Tryksiden, mellem pumpe og saltspreder, skal være udstyret med trykfilter. Retur- og drænslanger skal trækkes direkte retur til returfilter og tank. Lastbilens hydrauliksystem skal være sikret mod, at pludselige slangebrud ikke forårsager tømning af lastbilens hydraulik system. Lastbiler til snerydning på klasse A- og B-veje: Ordregiver har følgende krav til leverandørens lastbiler: Totalvægt på min. 18 ton, beregnet som summen af egenvægt og ballast. Særskilt stikdåse i førerhuset til elforsyning af plovens styresystem (12 mm, 2- polet, 24 V, 20 Amp). Udvendig 2-pol stikdåse (24 V) til elforsyning til plovens pumpestation. Ordregiver leverer og monterer følgende på leverandørens lastbil til kørsel med plov:
18 7 polet stik i front (på 7 ledet kabel) til elforsyning af plovens løfte og svingsystem. Traktorer til snerydning på A- og B-veje: Ordregiver har følgende krav til leverandørens traktor: Min. 100 hk 4-hjuls træk Standard frontlift Nødvendigt beslag (evt. adapter plade eller lign.) så de angivne plovtyper kan monteres korrekt og solidt Hydraulikudtag i front (2 dobbeltvirkende) til sving af plov Max. 2,55 m bredde Traktorer til snerydning og glatførebekæmpelse på stier samt C- og D-veje: Ordregiver har følgende krav til leverandørens traktor: Min. 90 hk 4-hjuls træk Standard frontlift Front pto til kost Nødvendigt beslag (evt. adapter plade eller lign.) så de angivne plovtyper kan monteres korrekt og solidt Hydraulikudtag i front (2 dobbeltvirkende) til sving af plov Maksimal bredde på 2,3 m Maksimal højde på 3,0 m Trækkrog og/eller lift bag på, for montering af ordregivers liftophængte saltspreder 7-polet stikdåse bag på, til lysstik til saltsprederen For alle køretøjer til Sneplov og kost skal rydde i en bredde, der er bredere end selve traktoren. Ovenstående maksimalmål skal dog overholdes. Nærmere oplysninger vedr. montering, beslag m.v., krav til elforsyning og el-stik samt hydraulikudtag m.v. kan fås ved henvendelse til:
19 Materialegårdens værksted v. Søren Holst Poulsen, telefon: 4014 4390. 3.7 Materialer Ordregiver leverer materialer iht. kap. 2.4.
20 4 Kontrol og dokumentation 4.1 Leverandørens kontrol Leverandøren skal selv føre kvalitetskontrol med det udførte arbejde, herunder at: arbejdet igangsættes indenfor den fastsatte tidsfrist entreprisen behandles i henhold til ruteplan og instruks materiel behandles, renholdes og smøres m.m. i henhold til "Sikkerheds- og betjeningsinstruks for materiellet" kørehastigheden tilpasses forholdene spredebredden, -mængden og -symmetrien overholdes ved salt-/lagespredning sneplov har den rette højde og tryk mod kørebanen, så mest mulig sne fjernes, samt at skær udskiftes ved behov Kopi af lastbilens køreskive skal fremsendes/afleveres til vintervagten på ordregivers anmodning. Konstaterede afvigelser samt oplysninger om materiellets vedligeholdsstand skal meddeles vintervagten. 4.2 Ordregivers kontrol Vintervagten registrerer tidspunkt for arbejdets påbegyndelse og afslutning. Endvidere kontrolleres stikprøvevis arbejdets kvalitet, og at det er udført i henhold til de trufne aftaler. Hvis dette ikke er tilfældet skal leverandøren straks - efter ordre fra vintervagten - afhjælpe de påpegede mangler uden yderligere udgifter for ordregiver. Data fra saltsprederens styreboks opsamles og lagres.
21 Der vil blive monteret GPS på alt materiel.