Mor! verden, hun ved det bare ikke selv

Mor stresser sig selv Forældre har fået mere fritid, men alligevel er der aldrig tid nok, når det gælder børnene s. 22 1955. Samvirkes lønbogholder Elsebeth med sin mor Engang var børn bare noget, man fik Oldemor tænkte ikke så meget over sin rolle som mor. Mød tre generationer af mødre s. 24 1993. HR-ansvarlig hos FDB/ Samvirke Erminias mor med Erminias ældste barn 1930. Samvirkes bogholder Jeanettes mormor med sin adoptivmor Mors drenge Fire mænd/drenge indrømmer, at de er mors drenge s. 28 Nej tak til morrollen Forfatteren Leonora Christina Skov vil have lov til at takke nej til børn s. 32 1999. Samvirkes grafiker Christel med sit ældste barn 1953. Samvirkes madredaktør Inger med sin mor 1990. Samvirkes journalist- praktikant Astrid med sin mor Ikke et ord om far. Mor er den bedste i verden, hun ved det bare ikke selv { foto: mew } 1998. Samvirkes redaktionschef Pia med sit mellemste barn Mor! 2012. Fotograf Mews mor med Mews ældste barn samvirke.dk 21

Slap bare af, mor! Bekymringer. Evnen til at føde, pleje og passe et barn ligger i vores gener. Alligevel søger vi hjælp i bøger, på blogs og i ugeblade. Hvorfor er det så svært for os at være det, vi er genetisk bestemt til at være? { tekst: bente schmidt } 1% af danskerne har ingen kontakt med deres mor, selv om hun stadig lever 4% af de danskere, der er flyttet hjemmefra, taler med deres mor flere gange om dagen 1954. Samvirkes madredaktør Inger med sin mor og storebror Kilde: FDB Analyse Kilde: FDB Analyse Hvordan bliver du den gode mor, bonusmor eller bedstemor? Uanset hvilken morrolle du har, er der hjælp at hente hos boghandleren eller på biblioteket. Markedet for bøger, der guider dig til at blive en god mor, er stort, og det tyder på, at vi har brug for vejledning, inspiration og gode råd, når vi skal fylde morrollen ud. Samtidig er børnefamilierne pressede og har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. På trods af, at vi faktisk er mere sammen med vores børn end nogensinde før. Det viser en undersøgelse lavet af Rockwool Fonden. På 100 år er arbejdstiden halveret, og det praktiske arbejde i hjemmet er blevet lettere.»det er rigtigt, at vi ikke arbejder så meget som før. I forhold til tidligere generationer skal vi heller ikke bekymre os om, hvorvidt vores børn er raske eller mætte. Til gengæld er vores forventninger til det at være mor blevet større,«fortæller kulturforsker og lektor ved Syddansk Universitet, Kirsten Hvidtfeldt Madsen. Hun forklarer, at moderskabet også kan virke overvældende, fordi mødrene bliver bombarderet af indtryk og information. For der er altid lidt mere, de kan gøre, Ro på! Det er ok at sætte sig sammen med ungerne og se en film, når du kommer træt hjem. Du må også gerne sætte dig med en bog. Børnene er tilfredse, blot du er der. Du behøver ikke medbringe eksotisk bulgursalat til buffeten på skolen. Køb en stak pizzaer på vej derhen i stedet. Madpakken skal ikke nødvendigvis bestå af figurskårede grøntsager. Giv dig tid til at nyde børnene. Spørg dig selv: Får vi grinet hver dag? Lad børnene hjælpe med at hænge vasketøj op og lave mad. Vend pligterne til noget positivt og nyd, at I er samme. Det er ikke ulvetime det er bare trætte børn. Kilde: Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen og kulturforsker Kirsten Hvidtfeldt Madsen købe eller gå til sammen med deres barn. Kirsten Hvidtfeldt Madsen peger for eksempel på børnenes madpakker.»de fleste børn vil være tilfredse med en leverpostejmad og lidt agurk, men alligevel står mor og skærer grøntsagerne ud i små figurer eller sætter maden på spyd. For det skal være så godt, og hun vil ikke stå tilbage for de andre mødre,«siger Kirsten Hvidtfeldt Madsen. Nutidens mødre har også meget travlt med at iscenesætte deres børns fritid, mener Kirsten Hvidtfeldt Madsen. For et par generationer siden var det børnene, der kom hjem og spurgte, om de måtte gå til fodbold eller spejder. I dag er mor fire skridt foran. Hun har for længst tænkt igennem, hvad der vil være godt for børnene, og hvilke aktiviteter der kan være med til at udvikle barnets potentialer og få det til at skille sig ud fra kammeraterne. Frit valg på alle hylder. De danske kvinder føder ikke så mange børn, som tidligere generationer gjorde. I dag er børnene planlagte, og derfor skal alt være rigtigt. Vores børn skal have det bedste, vi kan give dem. At være mor er i høj grad blevet et identitets- og iscenesættelsesprojekt.»det er eksklusivt at være mor i dag, og vi vil gerne vise, at vi magter opgaven. Derfor spørger mor hele tiden sig selv:»udvikler mit barn sig, som det skal? Har mit barn venner nok?«vi bekymrer os, men i virkeligheden er det selvskabte problemer, og de fleste børn ville Lidt om far Iscenesættelsen er en kvindeting. Det er kvinderne, der går op i, at børnene har det rigtige tøj på, og at madpakken er i orden. De gør det af kærlighed, og fordi de gerne vil signalere overskud. Det synlige er vigtigt, for det er stadig kvinderne, der repræsenterer hjemmet. Mændene har lidt andre værdier. Far går op i, at barnet er en sej tøs eller at junior var den, der scorede flest mål til fodbold. Farrollen ændrer sig rigtig meget for tiden. Far viser nu omsorg og har barnet med ud også til mødet i banken. Men han har stadig et mere afslappet forhold til det ydre. Kilde: Margrethe Brun Hansen klare sig aldeles udmærket, uden at mor bekymrede sig så meget,«siger Kirsten Hvidtfeldt Madsen, der mener, at vi har en tendens til at blæse problemerne op, fordi vi ved så meget og har så let adgang til information.»det er helt klart en overskudssamfundsproblematik. Engagn var der en reel risiko for, at dit barn kunne dø af sult, og derfor ville man aldrig bruge energi på det, vi gør i dag.«børnepsykolog Margrethe Brun Hansen mener, at de mange muligheder og strømmen af tilgængelig information er med til at skabe utryghed hos mødrene.»i dag er der frit valg på alle hylder. Man kan skabe den familie, man ønsker, og så kommer usikkerheden, for gør vi det så godt nok?«og svaret på det spørgsmål er klart, når man spørger Margrethe Brun Hansen.»Ja! Det går jo rigtig godt! Slap bare af, mor, og nyd dine børn. Mærk efter, om I får grinet sammen hver dag, og slip skyldfølelsen.«hun mener, at forældrene i dag er alt for ambitiøse. De vil det hele den perfekte familie og den spændende karriere. Problemet er bare, at når de er på arbejde, føler de, at de bør være hjemme, og omvendt. Og når de er hjemme, skal det være lykketid. Det er forældrenes høje krav, der gør, at de føler sig pressede. Margrethe Brun Hansen anbefaler derfor, at vi øver os i at være til stede. Når vi er på arbejde, skal vi fokusere på at være der, og så skal vi slukke for computeren og telefonen, når vi går hjem. I det mindste indtil børnene sover. En undersøgelse fra Rockwool Fonden viser, at forældrene har fået 36 minutter mere fritid hver dag i forhold til 1987. Altså fire timer mere om ugen. Fritid er her den tid, der er tilbage efter arbejde, transport, madlavning, tøjvask, opvask, rengøring og indkøb. Alligevel føler mange forældre, at de har svært ved at få tiden til at slå til. Især når der også skal være tid til leg.»det er helt i orden at sætte sig sammen med børnene og slappe af, når du kommer træt hjem. Man må gerne bare se en film og spise en bolle, uden at skulle spekulere på, om barnet nu tager skade af filmen, eller om rosiner er giftige. Tiden sammen behøver ikke at være legetid. Børnene kan sagtens hjælpe med at lave mad eller hænge tøj op og ja, det tager lidt længere tid på den måde, men gør det noget? Det vigtigste er, at I er sammen,«mener Margrethe Brun Hansen. FOTOKONKURRENCE foto.samvirke.dk»mor er den bedste i verden«upload dit bedste billede af mor og vind 10 x Wellness-forkælelsespakke fra morebox 22 { januar 2013 } samvirke.dk 23

Alletiders mor Før og nu. Samvirke har sat oldemor, mormor og nybagt mor stævne for at høre, hvordan morrollen egentlig går og har det tekst: bente schmidt foto: jakob carlsen Denise, Emilie og Lillian alle med efternavnet Simmelkiær taler om, hvordan de hver især har udfyldt og udfylder rollen som mor. Bjørn på otte måneder er med på sidelinjen Bjørn sover trygt i sin barnevogn på altanen, imens sneen stille daler og gør landskabet hvidt. Når han bliver lidt større, kan han stå derude og kigge over på lysene i oldemors vinduer. Eller han kan gå en etage ned og banke på døren hos mormor. De tre generationer i familien Simmelkiær bor nemlig tæt på hinanden, og det betyder, at de har god kontakt og en hverdag sammen. Oldemor Denise er mor til to børn, men mistede sin søn i en trafikulykke i 1985.»Sorgen over at miste et barn kommer man sig aldrig over.«mormor Lillian er mor til Anders på 36 og Emilie på 28, der er mor til lille Bjørn på otte måneder. Mens Bjørn sover, har de tre generationer af kvinder i hans familie taget plads i stuen, og de er klar med knus og kram, så snart den lille dreng slår øjnene op. For han er familiens øjesten. Som det første oldebarn og første barnebarn er særstatussen given. En travl hverdag. Børnefamilier har svært ved at få tid til det hele. Hvordan oplever I det, og hvordan var det, da I havde små børn? Mormor Lillian:»Jeg synes, det er fantastisk med den lange barsel, man har i dag. Det kunne jeg virkelig godt have tænkt mig. Jeg havde tre eller fire uger, og så måtte jeg aflevere mit barn. Det var med et stik i hjertet. Emilie har jo tid til at nyde Bjørn og være meget sammen med ham, mens han er lille.«mor Emilie:»Til gengæld får jeg nok længere arbejdsdage og måske skiften- 24 { januar 2013 }

Det fylder alt at være mor Emilie Simmelkiær 28 år Mor til Bjørn på otte måneder. Skal giftes med Villads til august. De har kendt hinanden, siden Emilie var 15 år. Hun drømmer om at få tre børn. Læser medicin Vi skulle ikke leve op til så meget Lillian Simmelkiær 62 år Blev mor som 26-årig. Har været gift to gange. Hendes nuværende mand har fire børn fra første ægteskab. Lillian er lærer og arbejdede, da børnene var små de arbejdstider, når jeg er færdig med mit studie. I var begge lærere og havde tidligt fri. Jeg læser medicin, og Villas er ingeniør. Jeg tror, vores hverdag bliver mere hektisk, når min barsel og studiet er forbi.«oldemor Denise:»Jeg synes, Emilie er helt fantastisk til at passe sit barn, fordi hun er omkring ham hele tiden og kender hans behov. Jeg blev hjemmegående, da jeg fik børn, og derfor var jeg meget sammen med dem, men på en anden måde, end Emilie er sammen med Bjørn. Vi var ikke tætte på den fysiske måde, som hun er med ham.«lillian:»det er rigtigt. Emilie bruger meget tid på at lege med Bjørn, og de går til alverdens ting sammen. Gymnastik, rytmik, svømning og sang i kirken. Det gjorde man ikke, da jeg var mor, og vi var heller ikke så bevidste om, at leg var med til at udvikle barnets motorik. Når jeg legede med mine børn, foregik det mere stille og roligt vi sang sammen, jeg læste højt, og vi spillede spil. Jeg er imponeret over den stimulering, Bjørn får, men jeg tænker også nogle gange på, om det mon er for meget. Om ikke han også har brug for bare at ligge lidt for sig selv.«børnene var ikke centrum. Der lyder barnegråd fra altanen, og Emilie er hurtigt ude og hente sin søn. På armen af sin mor bliver han båret ind i den hyggelige stue, og fokus er med det samme rettet mod den lille fyr. Der bliver dikket og nusset og lavet grimasser, og Denise Yvette Simmelkiær 86 år Blev mor første gang som 24-årig. Denise var hjemmegående, mens børnene var små. Hun har fejret krondiamantbryllup med sin mand der er en kærlig kamp om Bjørns opmærksomhed. Har rollen som familiens midtpunkt ændret sig? Denise:»Da jeg havde små børn, var jeg kernen i familien sammen med min mand. Det var de voksne, der var i centrum. Bestemt ikke børnene.«lillian:»hos mig var det nok lidt en blanding. Børnene fyldte ikke på samme Jeg var en hidsigprop, der godt kunne finde på at råbe ad mine børn. I dag ved man bedre, det hjælper jo ikke at råbe mormor lillian simmelkiær Mor var bare noget, man blev måde, som de gør i dag, men vi lavede mange ting for deres skyld og brugte tid på det, de gerne ville, for eksempel når vi var på ferie. Det var selvfølgelig vigtigt, at børnene trivedes og var glade.«emilie:»hos os er det helt klart Bjørn, der er i centrum. Vi indretter os efter ham. Jeg havde en forestilling om, at vi kunne fortsætte vores livsstil, når han var født han skulle bare med til det hele. Men jeg er blevet klogere, for det er jo ikke nogen fornøjelse at have ham med, hvis han er ked af det. Så jeg går ikke nær så meget ud, som før jeg fik ham. Jeg oplever, at det fylder alt at være mor.«denise:»jeg tænkte ikke så meget over min rolle som mor. Det var bare noget, man blev, og det var ikke så svært, men jeg havde heller ikke alle de valg, de unge har i dag.«lillian:»jeg kan godt genkende det der med, at mor det var bare noget, man blev. Jeg husker ikke, at jeg har følt mig usikker. Selvfølgelig tænkte jeg over, om jeg gjorde det rigtigt, men det fyldte ikke så meget, som jeg oplever, at det gør i dag. Men vi havde heller ikke så meget at leve op til dengang. Der er så meget, Emilie skal leve op til og tage stilling til hele tiden, og hun bliver bombarderet med råd alle steder fra. Sådan var det jo ikke, da jeg blev mor. Desuden tror jeg, at det var guld værd, at vi blev fem dage på sygehuset efter fødslen. Så lærte vi at amme, og der var sygeplejersker til at hjælpe. Jeg følte mig tryg, da jeg blev sendt hjem. Det var ikke som i dag, hvor de nybagte mødre bliver sendt hjem næsten med det samme.«emilie:»der er meget fokus på det at være mor i dag. Og mange regler. Man skal spise økologisk, man skal gå til en masse ting og så videre. Barren er sat højt.«før og nu. Hvad har ændret sig ved børneopdragelsen? Lillian:»I mit barndomshjem diskuterede man ikke tingene, min fars ord var lov. Han kunne finde på at straffe min bror og mig fysisk. Jeg har en sjælden gang givet mit første barn et klask bagi, men jeg er slet ikke tilhænger af, at man slår børn. Emilie arbejder meget mere med sig selv, end jeg gjorde. Jeg var en hidsigprop, der godt kunne finde på at råbe ad mine børn. I dag er man klogere. Man har teknikker, man kan bruge i stedet for, for det hjælper jo ikke at råbe.«emilie:»jeg ville aldrig drømme om at slå mit barn. Jeg har et stort temperament, og det er ikke et fedt karaktertræk. Jeg ved, at der vil komme tidspunkter, hvor jeg bliver nødt til at tælle til ti, for det nytter ikke at råbe ad et lille barn.«denise:»mødrene i dag får også meget mere hjælp af deres mænd, end jeg gjorde. Min mand læste godnathistorier for børnene og tegnede sammen med dem, men han var ikke sammen med børnene på samme måde, som fædrene er i dag. Jeg synes, det er en god ting, at mændene er med, og det er fantastisk, at de er så gode til at hjælpe med det huslige arbejde. Til gengæld synes jeg, at man forkæler børnene mere i dag. Nogle gange synes jeg, at de får for mange ting. Måske skader det dem ikke, men jeg kan godt blive lidt bekymret for, om de kan tage skade af det, når de bliver ældre.«som at være forelsket. Familien betyder meget for alle tre generationer, selv om de har måttet undvære hinanden i lange perioder. Få måneder efter, at Lillian fødte sit første barn, flyttede Denise og hendes mand til Spanien, og de er derfor gået glip af børnebørnenes fødselsdage og den tætte kontakt, som Lillian har med sit barnebarn i dag. Og hun kunne godt have tænkt sig at have haft forældrene tættere på, da børnene var små. Lillian:»Jeg havde ingen til at hjælpe mig, da jeg blev mor. Jeg skulle klare alt selv, og jeg kan godt se forskellen på at være alenemor uden mulighed for at få hjælp i dagligdagen og så den måde, Emilie er mor på. Hun får hjælp fra mange kanter.«emilie:»den støtte, jeg har fået fra min mor, svigermor og mormor, har været overvældende. Det har været en kæmpe hjælp at have dem i nærheden. Et godt råd eller bare lige at kunne gå ned og sige:»puha nu har han altså skreget i vildt lang tid. Kan du ikke lige tage ham lidt?«det betyder meget. Det er meget rørende at opleve, hvordan I stiller op. Jeg sætter virkelig pris på, at Bjørn får en hverdag sammen med både bedsteog oldeforældre.«lillian:»det har også været fantastisk at følge Emilie og være tæt på hende under hendes graviditet. Det har følelsesmæssigt været en stor oplevelse. Næsten som at være forelsket på ny. Jeg er bonusbedste til flere børn, der alle står mit hjerte nær, men det er noget ganske særligt at opleve min egen datter blive mor.«mors rolleskift Da oldemor blev mor tilbage i 1950 erne, lød parolen:»ro, renlighed og regelmæssighed«. Ofte levede børnene under dårlige sanitære forhold, så rådene om god hygiejne, regelmæssige måltider og ro, var lægernes bud på at sænke børnedødeligheden. Man opdrog sine børn, som man selv var blevet opdraget, og morrollen var klart defineret. At være husmor var en betydningsfuld rolle med høj status. Fars ord var lov, og når far kom hjem, læste han avis. I 1970 ne og 80 erne ville kvinderne også læse avis og have en karriere. Børnene skulle i institution og mor skulle ud på arbejdsmarkedet. Der var kun få ugers barsel, og for mange mødre var det en stor sorg at aflevere sit barn så tidligt. Børnene blev offentlige, og mor skulle dele sit barn med personalet på institutionerne. Kønskampen kom helt ind på rød stue, hvor drengene ikke længere måtte lege med våben. Kønnene var ens, og børnene fik læst højt af bogen»runes mor er smed«.»vi huskede os selv, men glemte børnene. Vi forlod hjemmet, men glemte omsorgen.«i 1990 erne har kvinderne fået barsel. Det er normalt, at mor går på arbejde, og børnene får rettigheder blandt andet gennem FN s børnekonvention, der vedtages i 1989. Revselsesretten ophæves, og barnet bliver kompetent. Man ser barnet som en selvstændig person med egen personlighed. I 00 erne får børn medbestemmelse. De bliver stillet over for mange også svære valg. Samtidig er børnene fulde af selvværd og tro på sig selv. Børn er blevet symboler på den lykkelige familie. Kilde: Børnepsykolog og forfatter Margrethe Brun Hansen 26 { januar 2013 } 27

tema Mors drenge Tak. Mød fire mænd, der hylder deres mor Jakob Lund Thomsen, 33 år, bankansat René Stuhr, 44 år, afdelingsleder Bor i Ringsted. Flyttede hjemmefra som 20-årig. Mor Dorthe Thomsen bor 3-4 kilometer fra sin søn. Hun er 61 år og arbejder som pedel på en skole. De taler sammen et par gange om ugen og ses cirka en gang om ugen. Bor i Roskilde. Flyttede hjemmefra som 20-årig. Hanne Stuhr, er 65 år, pensionist og bosat i Espergærde. De ringer sammen en gang om ugen og ses et par gange om måneden. Hun er verdens bedste farmor Jeg hjælper hende med praktiske ting Er du mors dreng? Det er jeg vel. Jeg har i alt fald et fint forhold til hende, og jeg er meget glad for min mor. Det giver mig ro at vide, at hun er der. Du er enebarn hvad har det betydet for jeres forhold? Jeg tror, jeg er tættere knyttet til min mor, end hvis jeg havde haft søskende. Vi har tilbragt meget tid sammen alene, når min far har været væk på grund af sit arbejde. Hvad taler I om? Min mor er jo også verdens bedste farmor for mine børn, så vi taler om familien og om, hvordan det går alle. Vi taler også om økonomi og sygdom faktisk taler vi om alt det, der betyder noget. Hvad taler I ikke om? Jeg har ikke været i det dilemma, at der har været noget, jeg ikke ville fortælle hende, men der er da ting, jeg taler med mine venner om, ting, jeg taler med min kone om, og ting, jeg taler med min mor om. Jeg deler ikke alt med alle. Er René mors dreng? Ja, det er han bestemt. Vi respekterer hinanden, og Mor: vi er tæt på hinanden, når der er brug for det, men vi har også stor respekt for hinandens privatliv. Er du mors dreng? Det er jeg nok. Jeg har også en søster, og i vores familie har det nok været»mors dreng fars pige«. Hvad taler I om? Vi taler meget om børnene og familien i det hele taget. Min mor er sød til at hjælpe med børnepasning, så det er altid et emne. Hun er meget omsorgsfuld og opmærksom, og hun interesserer sig for, hvordan vi har det. Min far døde for otte år siden, så jeg hjælper hende med praktiske ting. Det kan være ting i huset eller noget, der skal klares digitalt på nettet. Jeg hjælper hende tit med hendes økonomi, så det taler vi også om. Hvad taler I ikke om? Jeg havde hemmeligheder over for hende, da jeg var teenager. I dag er der ikke rigtig noget, vi ikke taler om. Det skulle lige være private ting i mit ægteskab. Er du venner med din mor på Facebook? Nej hun er ikke på Facebook. Er Jakob mors dreng? Ja! Det er han jo, men ikke på den pylrede måde. Mor: Han har altid været en god dreng, og så er han jo den eneste søn, jeg har. tekst: bente schmidt foto: jakob carlsen 28 { januar 2013 } samvirke.dk 29

tema Søren Zeuth 50 år, fotograf Er opvokset og bor stadig på Frederiksberg. Flyttede hjemmefra som 16-årig. Sørens mor, Franzi Olsen, døde for to et halvt år siden, 73 år gammel. Robert Grønlund Nielsen 16 år, går i 1. g Bor hjemme hos mor i Espergærde. Det vil han gøre nogle år endnu. Mor Hanne Grønlund er 49 år og grafisk designer. Tatoveringen er en hyldest til min mor Jeg føler, jeg kan tale med hende om alt Hvordan kom du over sorgen, da din mor døde? Jeg følte mig meget alene med min sorg. Derfor valgte jeg at få en tatovering. Så kunne jeg tude ud, mens tatovøren arbejdede, for det gjorde virkelig ondt! Tatoveringen er en hyldest til min mor. Hun var en pragtfuld skude derfor valgte jeg at få sådan en på min arm, så jeg hele tiden har hende tæt på mig. Hvad talte du med din mor om? For nogle år siden var jeg ude for en alvorlig ulykke, og i den forbindelse overtog min mor mine regnskaber. Det fortsatte hun med, da jeg blev rask, så vi talte selvfølgelig om min forretning. Og så var hun interesseret i mit liv og mine børns liv. Vi talte sammen mindst et par gange om ugen, og jeg smuttede tit forbi til en kop formiddagskaffe. Hvad talte I ikke om? Jeg talte ikke med hende om mine kæresteforhold. Mest fordi begge mine ekskoner også sås med min mor, så hun talte selv med dem. Var du mors dreng? Det ville hun sikkert svare ja til, hvis du kunne spørge hende. Men jeg har to ældre brødre, og hun gjorde aldrig forskel på os. Er du mors dreng? Det er jeg nok. Det tror jeg i alt fald. Min mor og jeg har det rigtig godt og sjovt sammen, og jeg kan godt lide at være sammen med hende. Nogle gange hygger vi med te og kage. Andre gange tager vi ind til København og går på café og shopper. Det betyder noget for mig, hvad hun synes om mit tøj for eksempel. Hvad taler I om? Vi taler om, hvordan det går i skolen, og hvordan mine venner har det. Dem kender hun godt, og hun interesserer sig for dem. Det er fedt! Jeg vil nok fortælle hende om kærester, men jeg har ikke nogen endnu. Det vil være vigtigt for mig, at hun kan lide den kæreste, jeg finder. Hvad taler I ikke om? Jeg fortæller hende ikke, hvor meget der bliver drukket til de fester, jeg går til. Hvis der har været nogle skandaler, siger jeg det heller ikke. Der er ingen konflikter eller problemer mellem os, og jeg føler, at jeg kan tale med hende om alt. Er I venner på Facebook? Ja! Der står ikke noget, hun ikke må vide. Er Robert mors dreng? Jamen, det tror jeg da. Jeg er i alt fald svært glad for Mor: ham. Og stolt af, at han kan se ud over sin egen næsetip, selv om han er teenager. 30 { januar 2013 } samvirke.dk 31

Jeg har aldrig haft et biologisk ur Nej tak. Leonora Christina Skov er forfatter og har valgt et liv uden børn { tekst: bente schmidt foto: jakob carlsen } Leonora Christina Skov vælger bøgerne i stedet for børnene, og hun har netop udgivet sin fjerde roman, Førsteelskeren Jeg oplever, at folk med børn ser mig som en trussel forfatter leonora christina skov Hvorfor har du valgt ikke at få børn? Jeg lever af at skrive, og jeg er væk fra Danmark halvdelen af året. Det betyder meget for min kreativitet jeg skriver simpelthen bedre, når jeg er væk fra hverdagen. Derfor passer børn dårligt ind i mit liv. Børn ville betyde, at jeg skulle træffe nogle heftige fravalg, og de fravalg har jeg ikke lyst til. Min uafhængighed er vigtig for mig. Jeg tror såmænd, at jeg kunne blive en god mor, men jeg er sikker på, at jeg er en bedre forfatter, og jeg har aldrig haft et biologisk ur, der tikker. Er det ikke bare, fordi du kun er 36 år og lesbisk? Lesbiske får altså også børn. Men det er, som om der skal være en årsag til, at jeg vælger børnene fra. Det er ikke godt nok, at jeg bare ikke har lyst til dem. Forældre har brug for nogen til at bakke op omkring, at det er attraktivt at få børn. Men det er det ikke for mig. Jeg mener, at mange kvinder får børn, fordi det forventes af dem. Børn bliver en sovepude for kvinder, der ikke ved, hvad de ellers skal lave. De synes så, at livet får mening, når de får børn. Så er de»mor«! Så er de gode samfundsborgere. Men mange kvinder lever ureflekteret og bukker under for et ydre pres. Jeg ser det tydeligt i den»moderskabskult,«der findes på Facebook, hvor mødre konstant smækker billeder op af deres børn. Man bliver jo bombarderet af kernefamilien, men den er altså ikke noget for mig. Hvordan oplever du, at omverdenen ser på dit valg? Min selvrealisering bliver gjort til noget negativt, og min livsstil bliver tolket, som om jeg er egoistisk. Folk spørger, om jeg ikke er bange for at blive ensom, når jeg bliver gammel. Det er simpelthen hardcore disciplinering få børn, eller du bliver ensom! Men er vi ikke alle bange for at blive gamle alene og dø i ensomhed? Børn eller ej? Typisk bliver jeg også spurgt, om jeg ikke er bange for at fortryde, at jeg ikke har fået børn. Men man træffer jo mange valg i livet, man risikerer at fortryde på et tidspunkt. Der er også folk, der fortæller mig, at jeg ikke ved, hvad jeg går glip af, og som mener, at jeg lever et kærlighedsløst liv, fordi jeg må forstå, at den kærlighed, jeg har i mit liv, ikke er den rigtige. Den sande kærlighed findes kun mellem mor og barn. Hvordan påvirker det dig? Jeg ville aldrig tænke over mit valg, hvis ikke det var, fordi jeg hele tiden bliver konfronteret med det. Jeg føler, at jeg konstant skal forsvare min beslutning, og jeg forstår ikke, at det er så vigtigt at få mig puttet ned i kassen til dem, der har børn. Jeg oplever, at folk med børn ser mig som en trussel, men hvordan kan jeg være det? Jeg er jo bare mig. Samtidig bliver jeg vred, for det er indiskret. En utidig indblanding i mit liv, og en befamling af mit privatliv, jeg ikke ønsker. Skriv ind samvirke.dk/mor Vi vil gerne høre om dine erfaringer med at være mor eller ikke-mor. Skriv ind og del dine tanker og følelser med os og andre læsere. 32 { januar 2013 }