Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
TIL VENNER AV FRED OG INTERNATIONAL RET NORDEN EYKF. AND SPOTTI>\VOODE, LIMITED, LONDON. 1916.
VERDENSKRIGEN 1914-18 DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130019386326
TIL VENNER AV FRED OG INTERNATIONAL RET I NORDEN EYRE AND SPOTTISVVOODE, LIMITED, LONDON. 1916.
TIL VENNER AV FRED OG TNTER- NATIONAL RET I NORDEN. Vi tillater os at rette en Henvendelse til Eder som Medarbeidere for Fred og Ret mellem Nationerne. Vi liar længe arbeidet for denne Sak i vort eget Land. Vi har motsat os ethvert Skridt, som saa ut til at øke Krigsfaren. Vi har hævdet Voldgift til Avgjøreise av Stridigheter. Vi har protesteret med rette eller med urette mot en Forøkelse av Rustningerne. Vi motarbeidet med Styrke Bevægelsen for at indføre tvungen Værnepligt i Tiden før Krigen. Vi har støttet vort nationale Frihandelssystem ikke alene av økonomiske Grunde, men fordi det gavner Verdens Fred. Vi avviste i vor egen Følelse al Mistanke 0111 tysk Fiendtlighet, og gjorde vort Bedste forat fjerne den hos andre. Allike vel liar vi siden August 1914, meget imot vor Vilje, set os nødt til at indrømme, at der var opstaaet en Situation, hvor Krig var blit en moralsk Nødvendighet for vort Land. (37)1178 A 2
Vi har følt os forpligtet til at staa sammen med vore Landsmænd i at føre denne Krig med den yderste Bestemthet, og vi ser os nu ikke istand til at samtykke i noget Forsøk paa Underhandlinger, før et avgj ørende Resultat er vundet. Vi ønsker at fremholde for Eder som neutrale Fredsvenner de Grunde, som med overvældende Vegt efter vor Opfatning, har bragt os til at indta denne Holdning. I. Begyndelsen til Krigen. Ved at gjennemgaa Historien av Begivenheternes hastige Forløp i Juli og August 1914, og sammenligne de Beretninger, som er utgit av alle de ^ edkommende Regjeringer, saa vi at fra først til sidst gjorde vor Regjering gjentagne og bestemte Anstrengelser forat bevare Freden, at den foreslog Voldgift, Mægling, Henvisning til Haagerdomstolen, fredelig. Avgj øreise under et hvilketsomhelst!\a"\ii ellci i enhver Form, som kunde være antagelig. Vi saa, at Tyskland avslog disse Tilbud, og tilsidst fremskyndet Krig ved et 12 Timers Ultimatum paa et Tidspunkt da
5 Østerrike, den oprindelige Hovedpart i Striden, var rede til at opta Forhandlinger. Vi saa, at forat fjerne den Frygt for at bli indgjerdet" av fiendtlige Allierede en Frygt som man i Tyskland har anført som den egentlige Begrundelse for at paaskynde Fiendtligheter foreslog Sir Edward Grey et System for internationalt. Samarbeide istedenfor de eksisterende Alliancer, og at dette Forslag ikke blev mottat. Kjendsgjerninger tvinger os til at tro, at det Parti som tok Magten i Tyskland var fuldt ut bestemt paa at paabyde Europa sin Vilje ved Krig. Vi ansaa det nødvendig, at Europa skulde samle sig om at bekjæmpe enhver Magt, som saaledes forsøker at diktere andre sin Vilje, og vi tror ikke, at en varig Fred kan sikres uten at et Forsøk paa et slikt Militærherredømme lider et avgj ørende Nederlag. II. Krigsførselen. Det Indtryk, som man saaledes fik ved de Begivenheter som førte frem til Krigen, er blit bekræftet og utdypet under Krigens Gang. Vi er blandt dem som har været interesseret ikke alene i Fredssaken, men i
6 alt som vedrører Nationernes Ret, og derfor særlig i alt som angaar Beskyttelsen av de mindre Stater. Hvordan Kunde vi da vende et døvt Øre, eller be vor Regjering vende et døvt Øre til Belgiens Appel? Om nogen av os liadde Betænkeligheter, stanset hans Tvil, da vi blev Vidne til Belgiens bestemte Forsvar, og de Terrorismens Methoder, som den tyske Arme aapent anvendte overfor den civile Befolkning. Det var da først, at vi forstod, at efter den tyske officielle Betragtning, som dets Krigsbok viser, er Krig ikke en Kamp mellem Armeer, men mellem Folkene. Dette Indtryk er siden blit endnu mere direkte paatvunget os ved Bombardementet paa vore forsvarsløse Kystbyer uten den ringeste militære Hensigt Bombekastningen paa aapne Landsbyer og Dele av London fjernt fra alle militære eller administrative Bygninger, Sænkningen av Kjøbmandsskibe og Passagerskibe, i enkelte Tilfælde uten den mindste Varsel, og endnu oftere uten at sørge for de ikke-kæmpendes Sikkerhet, hvad enten de tilhører de krigførende Nationer eller de Neutrale. Vi kan bare
7 betragte disse Metoder som et gjennemført Princip, som fornægter de elementæreste Menneskelighetens Bud som civiliserte Nationer har vedtat forat formilde Krigens Onde og forat bevare nogen Rester av Kultur og moralske Hensyn endog under Krigens Ophidselse. III. Vore Maal i Krigen. I Betragtning av de ovennævnte Fakta, er vi kommet til den Overbevisning at hvis den tyske Regjering skulde vinde i dette sit Foretagende, vil det anse sig retfærdiggjort i Folkets Øine for den mest skaanselløse og samvittighetsløse Anvendelse av Militærmagt. Der vil ikke bli nogen Garanti tilbake for nogen Nation uten dens egen Styrke, og hvis Tyskland nu blir seirrik, hvilket Forbund av Folk kan da haabe at motstaa dets Magt i Fremtiden? Ved at gjøre Motstand mot Tyskland mener vi derfor at vi kjæmper et Slag for, national Frihet, for international Ret, for Traktaternes Værd, for den enkleste Menneskelighet mot utoilet Barbarisme, for borgerlig Frihet imod en Militærkastes Herre
8 dømme. Takket være vor Flaate kunde vi i vort Land i denne Tid holdt os utenfor Kampen; men om vi hadde git efter, hvad Frihet vilde der været levnet i Europa, og hvilken Fremtid for vort Rike uten at hobe Rustninger paa Rustninger for at være beredt paa den sidste Akt av den tyske Angrepsplan? Vi kjæmper ikke for os selv alene, ikke for det øvrige Europa alene, men for det Forbund av Nationer som ønsker Fred med Frihet. IV. Den nuværende Situation. Der er nogen som spør, om vi ikke ialfald kunde være rede til nu at begynde Underhandlinger? Den tyske Kansler har git Svaret paa et saadant Forslag. Han opfordrer os til at se paa Krigskartet, hvor de tyske Linjer strækker sig utover Rusland, omslutter Serbien og Belgien, og skj ærer et Stykke av Nord-Frankrike. Dette er for ham Grundlaget for enhver mulig Avgj øreise. Det kan ikke være det for os. Vi beskylder ham ikke for at ville annektere alt det Territorium, som de tyske Tropper nu holder besat. Det er nok at si, at ved
9 at ta deres Erobringer som det nødvendige Utgangspunkt for Forhandlinger, vilde vi indrømme de tyske Vaabens Seir, og følgelicr en Triumf for en Politik, som vi anser som dræpende for Civilisationen. At gjøre denne Indrømmelse vilde være at opgi den internationale Rets Sak, og det agter vi ikke at gjøre, saalænge vi har nogen Midler til vor Raadighet. I høieste Grad uforberedt som vi var for en Krig av denne Art hvilket er et tilstrækkelig Bevis for, at vi aldrig ønsket den har vi været nødt til langsomt at samle svære Troppestyrker, som endnu holder paa at vokse. \ i har ofret Tusener av vore Sønner. De fleste av os, som skriver dette, som aldrig liadde tænkt sig Muligheten av en militær Løpebane for vore Sønner, har nogen av vore nærmeste i Hæren. Av enhver personlig eller offentlig Grund ønsker vi inderlig en Ende paa Slagteriet. Men vi kan ikke gaa med paa en saadan Avslutning av Krigen, som vilde anses som en Seir og derfor en Retfærdiggj øreise for den tyske Regjering^ som vilde styrke Militarismens Prestige og øke Rustningsaaget over alle Nati c r er.
10 Der er mellem os ikke Tale om at knuse Tyskland. Vi vet, at en stor Nation ikke kan ødelagges, og et slikt Forsøk vilde hævne sig paa dem, som forsøkte det. Da vore Ministre talte om at ødelægge den Preussiske Militarisme, mente de, at gjøre en Ende paa et System, som har tvunget hele Europa til at ruste og nu til at sende sine Sønner til at dø i Millioner. Dette System kan faa en Ende saa snart Tyskland er rede til at anta, hvad de fleste andre Nationer længe har ønsket, Avgj øreise av internationale Spørsmaal ved fredelig Voldgift eller ved fælles Raadslagning, og ikke ved Sverdets aapne eller hemmelige Trudsel. J. HEREFORD (Bishop of Hereford). EDWARD: LINCOLN: (Bishop of Lincoln). WILLIAM ARCHER. HYPATIA BRADLAUGH BONNER (Rationalist Peace Society). THOS. BURT, M.P. (President, International Arbitration League). F. MADDISON (Secretary, International Arbitration League).
11 ISABEL FRY. A. G. GARDINER (Editor, Daily News and Leader). J. FREDERICK GREEN (Secretary, International Arbitration and Peace Association). L. T. HOBHOUSE (Professor of Sociology, University of London). MORRIS JOSEPH (Chairman, Jewish Peace Society). GILBERT MURRAY (Regius Professor of Greek, University of Oxford). G. H. PERRIS (Author and Journalist). L. H. SWINNY (President, London Positivist Society). LORD BRYCE : HVORFOR VI IKKE KAN SLUTTE FRED NU. Tale holdt, London, 5 juli 1916. FOR det første, tror vi ikke, at denne Krig vil ende i en almindelig Utmattelse.
12 De Allierede vil vinde Krigen. Vi tror dette ikke alene fordi vor Arme i Frankrike driver Tyskerne tilbake, ikke alene fordi de russiske Tropper har hat en glimrende Fremgang, ikke alene fordi Frankrikes Soldater er blit staaende som en Fjeldvæg med vidunderlig Tapperhet imot de rasende Angrep som har været rettet mot Verdun. Vi tror det fordi de Allierede vil vise sig at være sterkere tillands end Tyskerne, og fordi vi har den urokkede og urokkelige Kontrol tilsjøs. For det andet, kan Fred ikke sluttes nu, fordi den tyske Regjering endnu ikke er rede til Fred paa Betingelser som vi kan anta. Den tyske Regjering vet muligens at den vil komme til at tabe, men det tyske Folk vet det endnu ikke. Det er uvidende om de sande Forhold, og deres Regjering som har næret dem med Løgne og forespeilet dem Landvindinger, frygter for at anta Betingelser, som vilde bli en Indrømmelse av deres Nederlag. For det tredie, vilde en Fred paa slike Betingelser som Tyskland vilde anta, ikke
13 være nogen varig Fred, men alene en Vaabenstilstand. Det vilde for Europa betyde en stadig Uro, nye Krigsskræmsler, mere Krigsforberedelser, og en yderligere Kappestrid i vældige Rustninger. For det sidste, der kan ikke være nogen Fred nu, fordi vi kjæmper for store Principer Livsprinciper for Menneskehetens Fremtid, Principer som den tyske Regjering har krænket, og som for enhver Pris maa hævdes. Vi hader ikke det tyske Folk. Vi ønsker ikke at bryte ned Tyskland, eller at ødelægge dets nationale Enhet, eller at paaføre det nogen varig Skade. Hvad vi ønsker er at utdrive den onde Aand, og ryste tilliden til den militære Kaste, som forherliger Krig, og truer ikke alene Europa, men alle Lande, ogsaa Amerika. Ikke tilfreds med at være en stor og fremadskridende Nation mellem andre Nationer, ønsker den tyske Regjering at beherske Verden. Den eneste Tryghet for Verden er at nedbryte tilliden til den mili
14 tære Kaste og det m litære System, som har vundet Herredømmet og lagt sit Aag over det tyske Folk ved tre Krige efter hinanden. Seir i disse Krige har gjort det til hvad det nu er. Intet uten Nederlag kan ødelægge dens Prestige og befri det tyske Folk fra dette Aag. Vi kan haabe der er virkelig Tegn allerede som gir os liaab om at naar det tyske Folk har gj en vundet sin Frihet, vil det avsværge Angrep paa andre Folk og leve fredelig med sine Naboer. Britannien gik ikke ind i Krigen for at vinde noget for sig selv. Hvad det nu vil ha, er Sikkerhet for sig selv og sine oversjøiske Lande, sammen med Belgiens Befrielse og en Erstatning til dette Land for hvad det liar lidt, Nordfrankrikes Befrielse, og saadanne Forandringer i Østen som vil gjøre det umulig for Tysklands tyrkiske Allierede nogensinde igjen at myrde sine Kristne Undersaatter, eller bli Vasaller eller Redskaper for Tyskland i dets planlagte Fremgang Østover. Vi maa fortsætte. Dette er en Strid for de Retsprinciper som blev krænkede,
15 da uskyldige ikke-kjæmpende blev hugget ned i Belgien og druknet i Lusitania. De Allierede er nødt til og er bestemt paa at fortsætte Krigen, indtil Seir er vundet for disse Principer og for en Fred oprettet paa Retfærdighetens og Frihetens sikre Grundlag.
v' ' k v, -. >Y ' * ^ : U