Husk: fra 1. september er rotiden på klubaftener kl. 18.00



Relaterede dokumenter
Ishøj Aage Hvass

TANGLOPPEN Medlemsblad for Ishøj Roklub

Rochefens side. Formandens side. Så kom sommeren endelig og aktiviteten på roaftnerne har været stor.

TANGLOPPEN. Husk Medlemsmøde Mandag d. 3. september efter roning. 23. årgang September 2007 Nr. 7. Per og hans høns i Stege

Indbydelse. Legestue i havnen. Tur til Berlin i weekenden fredag-søndag oktober

Nye regler for roning i Københavns Havn. Formandens side

TANGLOPPEN. Husk Generalforsamling Mandag den 26. februar kl

Medlemsblad for Ishøj Roklub. 23. årgang November 2007 Nr. 9. Vel roet Vel hjemme (7. oktober)

TANGLOPPEN. Afrodite og Kong Neptun døbte årets kaniner. HUSK fra 1. september ror vi kl. 18. Det sidste nye på

Medlemsblad for Ishøj Roklub. 26. årgang Oktober 2010 Nr. 9. Styrmandskursus august Standerstrygning lørdag den 30. oktober kl.

TANGLOPPEN Medlemsblad for Ishøj Roklub

TANGLOPPEN. Det er hårdt arbejde at dreje en båd. Husk Roskole III den august Vi har brug for din hjælp!

TANGLOPPEN. Medlemsblad for Ishøj Roklub. 25. årgang December 2009 Nr Standerstrygning

TANGLOPPEN Medlemsblad for Ishøj Roklub

TANGLOPPEN Medlemsblad for Ishøj Roklub

NYHEDSARKIV Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!!

Formandens side Februar 2005

TANGLOPPEN. Husk Poul hejser standeren for sæson Vi ror mandage og torsdage kl Se det sidste nye på.

ÅREBLADET. Løvfaldstur på Gudenåen 9. okt Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Løvfaldstur Gåtur Lyø Rundt

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender

TANGLOPPEN. Husk Nye roere og (Poul) på roskole. Klubtur til Præstø den juni. Se det sidste nye på

TANGLOPPEN Medlemsblad for Ishøj Roklub

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

TANGLOPPEN Medlemsblad for Ishøj Roklub

Standerstrygningstale 2015

Nr. 2 Maj årgang. Medlemsblad. Lemvig Roklub. Medlem af DFfR og DKF under Danmarks Idræts Forbund

TANGLOPPEN. Medlemsblad for Ishøj Roklub. 26. årgang Juni 2010 Nr Roskole april 2010

Aktivitetsplan 2014 DATO TID AKTIVITET

NYHEDSARKIV GODT NYTÅR TIL ALLE MEDLEMMER OG STØTTER AF ROKLUBBEN

Roning Sund og. sjov motion. i årevis

TANGLOPPEN Medlemsblad for Ishøj Roklub

Standerstrygningstale 2016

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Nye redningsveste Åbent Hus/aktiviteter Kanindåb Aktivitetskalender

TANGLOPPEN. Medlemsblad for Ishøj Roklub. 27. årgang Maj 2011 Nr Mød os på nettet

Skelskør Roklub Tidende Nr Årgang. Standerstrygning Søndag d.28 oktober

Nyt fra rochefen. Formandens side Juni Så er rosæsonen startet igen.

NYHEEDSARKIV Alle medlemmer ønskes en glædelig jul samt et godt nytår. Tak for det gamle år hilsen fra bestyrelsen

Nyhedsbrev nr. 1, 10/ Det meste er som det plejer, men der er også meget, der er forandret i roklubben!

Ishøj Roklub. Indkaldelse til ordinær generalforsamling Mandag den 23/ kl i roklubben DAGSORDEN

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Onsdag den 25. februar 2016 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 4, maj årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Fyn Rundt i Coastal 4x+

Nyhedsmail april/maj 2019

TANGLOPPEN. Medlemsblad for Ishøj Roklub. 27. årgang August 2011 Nr Outriggerdag 2011

TANGLOPPEN. Medlemsblad for Ishøj Roklub. 28. årgang Maj 2012 Nr. 2.

Mogens Bruun TET AKTIVIT. pålæg. 29. maj. 26. maj. Åbent hus, med. Madpakketur fra. 5. maj. skole) (Skansevejens. 31 maj, 21:000 12:000 18:000 -

Velkommen til Horsens Kajakklub

Formandens side. Oktober 2004

Aftenstemning ved Faaborg Fjord d. 10. juni

Indbydelse til & Reglement for Jysk Maraton 2014

TANGLOPPEN. Medlemsblad for Ishøj Roklub. 26. årgang Februar 2010 Nr

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Kurser Arbejdslørdage Gåture Aktivitetskalender

BEGYNDERTRÆNING. Det gode eksempel

Referat af medlemsmøde afholdt den 8.april 2019 omhandlende Visioner for Roklubben

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

NR.6 JUNI ÅRGANG. Jeg en arbejder

Nyhedsbrev juli 2013

TANGLOPPEN. Medlemsblad for Ishøj Roklub. 29. årgang Maj 2013 Nr. 2.

Ad 3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2011 til godkendelse.

NYHEDSARKIV Fredag d. 20. november skal broen tages op. Vognmanden kommer kl okt

NYHEDSARKIV Der er ingen gymnastik 7. og 14 november. Grundet ombygning nov

Dagsorden for konstituerende bestyrelsesmøde 3 marts 2016 kl

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 10 Oktober årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Skelskør Roklub, referat af generalforsamling den 26/ på Skælskør Bibliotek.

LEDER. Johnny Reitz. Jeg håber vi får en rigtig god sommer og glæder mig til alle onsdagsdykkende med grill og hygge på stranden.

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling.

TANGLOPPEN. Husk Pinseturen til Berlin. Vi ror mandage og torsdage Kl Se det sidste nye på årgang Juli 2007 Nr.

Formøde, den 3. september 2008

Medlemsmøde i Fredericia Roklub. Den 21. April 2018 Holder vi Internt triatlon-stævne for FR. s medlemmer. Nærmere om program senere.

Ry roklub INRIGGERINSTRUKTION VELKOMMEN TIL INSTRUKTION Kristi himmelsfarts turen til Slåen sø 2017 Inriggerudvalget Jan2018/JLH/EJ

Der kom en kommentar vedr.lønbudgettet fra svømmeafdeling. Kommentar: Der er budgetteret en smule forsigtig.

Klubblad for Horsens Dykkerklub Side 1. Nr: 1, Årgang.

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Ry roklub INRIGGERINSTRUKTION VELKOMMEN TIL INSTRUKTION Kristi himmelsfarts turen til Slåen sø 2017 Inriggerudvalget Feb2019/JLH/EJ

Formandens side Marts 2005

Nyhedsbrev. uge

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne. Mindeord Poul Andersen. Instruktion. Nyt åbent rohold. Aktivitetskalender

TANGLOPPEN Medlemsblad for Ishøj Roklub

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Lørdag den 7. April kl.9,00 er der klubrengøring. "Bro motion er go motion"

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i robåde

Roning er tilladt fra ½ time før solopgang til ½ time efter solnedgang. Roning udenfor dette tidsrum er natroning.

Både kaproning - og motionsroning...

TANGLOPPEN. Medlemsblad for Ishøj Roklub. 24. årgang September/oktober 2008 Nr. 8. Se det sidste nye på.

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

NYHEDSARKIV Nytårskur Årets sidste 8 Grand Prix. Regnskabsår. Julefrokost Generalforsamlig i Roklubbens Venner

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

I henhold til vedtægter, indkaldes du hermed til Generalforsamling. Langfredag 18. april 2014, kl

FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 10 Oktober årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

nklah Dagsorden: 2. Bestyrelsens beretning

Brande Badminton Club. HUSK indbetaling af kontingent før d. 19/8-2010, hvis banen fra sidste år skal beholdes. Se yderligere inde i bladet.

Reglement KDR Revideret Marts 2015 Stiftet 27. Juni Medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under Dansk Idrætsforbund.

Kompasset november 2016

TANGLOPPEN. Medlemsblad for Ishøj Roklub. 28. årgang Oktober 2012 Nr Sølv til Ishøj Roklub ved Danish Open Coastal Rowing

Nyborg Roklubs ROREGLEMENT

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling.

Sommerferie Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Instruktør- og turleder-møde Onsdag 18. Januar Referat. Roudvalg

Transkript:

Formandens side Ro sæsonen synger på sidste vers. Det er efterår og nattefrosten er så småt ved at sætte ind, men man kan stadig nå at komme på vandet, man skal bare huske at tage lygte med, for man skal kunne se andre og selv kunne ses. Derfor skal alle både fra solnedgang til solopgang og om dagen, når det er usigtbart vejr, vise lys. Det betyder ikke, at lyset skal være tændt hele tiden, men skal tændes, hvis der er både i nærheden. Så husk lygte til båden når I går ud. Indbydelse Den 16. oktober fylder jeg 22 år og derfor inviteres du til min fødselsdag. Du vil blive budt på lagkage og sodavand kl. 15.00. Jeg håber du kan komme selv om det er i efterårsferien Du må gerne medbringe en passende gave. Venlig hilsen Ishøj Roklub Fra tirsdag den 4. oktober starter svømmesæsonen i Ishøj Svømmehal, hvor vi har fået tildelt tid fra kl. 19.00 til 20.30. Svømning er en dejlig måde at holde sig i form på, og Ishøj svømmehal har både sauna og 28 varmt bassin. Så benyt jer af muligheden. I klubben vil der være roergometer træning hver torsdag, Og vi vil i år deltage i DFfR s Vinter Otter Grand Prix, det kræver dog at mindst 8 medlemmer bakker op om projektet. Og det gælder ikke kun om at vinde, men at deltage, for alle hold får et lod i lodtrækningen om et Concept2 Roergometer. Rosæsonen slider på materialet, det ved vi alle, så igen i år, vil der over vinteren blive lavet bådvedligeholdelseshold, hvor 6-8 medlemmer får 3-4 uger til at klargøre en båd, for hvad gavn har vi af en roklub, hvis vi ikke har både at ro i, når sæsonen starter. Husk: fra 1. september er rotiden på klubaftener kl. 18.00 Vi ses til vintertræning Michael 3 4

DFfR s Vinter Otter Grandprix (8 GP) Roudvalget vil igen i år forsøge at stille et hold til DFfRs vinterturnering i ergometer-roning, som begynder i november. Vi træner hver torsdag efter standerstrygning, og vil så vidt muligt også forsøge at afholde de forskellige runder om torsdagen. Alle kan være med uanset form og træningstilstand. Det væsentligste er, at vi er repræsenteret i turneringen, og at vi træner og konkurrerer sammen på en sjov og anderledes måde. 6. februar 2006-8 x 15 minutter stafet 6. marts 2006 - Maraton stafet (42.195m) Stafet betyder, at konkurrencen gennemføres på et enkelt ergometer med glidende overgang mellem deltagerne. Dvs. at ergometeret kører uden at tidtagningen standses - fra første til sidste åretag. Du kan læse mere på Dansk Forening for Rosports hjemmeside www.roning.dk, hvor resultaterne også løbende vil blive opdateret. Så meld til på opslaget i klubben eller til Peter Froskov, telefon 2294 2452 eller e-mail: peter.froskov@vgpnet.telelet.dk. Roudvalget Vinterturneringen er global turnering, hvor man stiller op for sin roklub i konkurrence mod roere fra hele verden. Et hold består af 8 personer, som sammen ror en given distance eller periode på ét enkelt ergometer. Turneringen afvikles i den enkelte roklub man skal altså ikke møde til start på et centralt sted, men ror blot i sin egen klub. Et hold behøver ikke at bestå af de samme 8 personer igennem hele turneringen. Vinterturneringen udgøres af 5 runder, som afvikles i de 5 vintermåneder (november-marts). Efter hver runde kan man finde sin placering både blandt alle globale deltagerhold, såvel som sin placering blandt de deltagende danske hold. Hver runde består af en unik konkurrenceform. Vintertræning hver torsdag hele vinteren Alle kan være med! Husk at vi træner i romaskiner hver torsdag hele vinteren. Der vil være trænere på fra kl. 18 til ca. 20, så her har du mulighed for at få finpudset din roteknik, rettet fejl og lagt træningsprogrammer. Roudvalget Vinterens konkurrencer De 5 runder - med sidste rettidige indberetningsdato - ses herunder: 7. november 2005-2 x (8 x 500m) stafet 5. december 2005-25 kilometer stafet 2. januar 2006-8 x 2000m stafet 5 6

Rostatistik Opdateret: 20-09-2005 Nummer Navn Km. 107 Peter Froskov 2.025 376 Søren Overballe-Petersen 1.883 439 Michael Duncan 1.658 322 Anne-Marie Nielsen 577 100 Morten Storgaard 551 351 Edvin Wettergren 539 350 Satip Wettergren 378 356 Thor Storgaard 335 238 Anne Wilms 333 402 Peter Ramm 246 449 Winnie Duncan 188 370 Karen Bundgård Høi 178 327 Poul Erik Axelsen 177 358 Allan Væverskov 175 87 Bendt Vangshardt 159 421 Aage Hvass 158 394 Esther Andersen 149 485 Gorm Johansen 140 487 Mathias Gräsbeck 132 433 Suzie Duncan 129 335 Jan Storgaard 128 399 Mette Bergmann 118 490 Lone sørensen 111 489 Hanne Neumann 94 118 Freddi Wagner 86 34 Ebbe Rosenberg 83 296 Kim Michael Johansen 79 347 Ebbe L. Pedersen 76 386 Vibeke Leth Hansen 76 354 Margrethe Stenby 70 484 Kenneth Christensen 68 486 Henrik Seider 62 491 Susanne Heckmann 60 7 441 Rita Møller 58 442 Kim Nybye 58 492 Per Heckmann 58 29 Tom Møller Larsen 56 404 Hanne Dalgaard 53 479 Rasmus H. R. Petersen 53 9 Per Baad-Jensen 44 331 Karin Østergaard 41 417 Oliver Hansen 41 480 Daniel H. Roeder 41 427 Else Marie Larsen 40 483 Jacob E. Jacobsen 39 488 Inge-Marie Gräsbeck 38 249 Hans Nipper 35 299 Henrik Johansen 31 416 Bente Hansen 23 493 Asger Johansen 23 438 Sandie Duncan 21 413 Daniel Alfastsen 16 474 Jesper Christiansen 13 408 Lone Mosander 12 272 Ove Hansen 11 136 Poul Hansen 9 476 Susanna Hejssel Nørløv 5 Gæst 1.848 Klubbens samlede km: 13.888 8

Type Både Km. Inrigger Tangloppen 1026 Inrigger Ishøj 455 Inrigger Sivsangeren 296 Inrigger Svanen 257 Outrigger Rejen 225 Outrigger Fiskehejren 218 Gig Mudderkliren 121 Inrigger Sneppen 109 Gig Ællingen 66 Inrigger Strandskaden 49 Outrigger Tårnfalken 19 Outrigger Tranen 18 Outrigger Lappedykkeren 16 Outrigger Søhesten 14 Outrigger Troldanden 13 Outrigger Bekkasinen 6 Outrigger Gåsen 3 NYE KLUBREKORDER!!!!! Den hidtidige klubrekord for flest roede kilometer på en sæson sat i 1996 af Peter Froskov på 1.774 km er blevet slået! Allerede i sidste måned slog Søren Overballe-Petersen den, idet han rundede 1.800 km. Peter har så siden overhalet Søren, og har nu rundet 2.000 km. Det bliver spændende at se, hvor meget de to ender med at ro. 9 Referat, bestyrelsesmøde Mandag den 10. september kl.18.00 Deltagere: Poul-Erik, Anne-Marie, Vibeke, Michael, Edvin og Søren Afbud fra: Poul Dagsorden. Godkendelse referat af 1. august: Godkendt. Post ind og ud meddelelser: Fra DFfR: Medlemsregistrering til Danmarks Idrætsforening (DIF). Vi er 76 aktive og 24 passive medlemmer pr. 1. september 2005 Strandparkens udvidelse Der er kommet nye planer, fremlægges på medlemsmødet. Medlemmer: Vi drøftede forskellige mulige aktiviteter i løbet af vinteren ud over bådklargøring, og vil lægge det frem på medlemsmødet. Formålet er at fastholde medlemmer i løbet af vinteren. Der er mange medlemmer, som vi meget gerne vil se lidt oftere. Når vi ser på hvem der ror, er der flere vi gerne vil ro noget mere med. Der vil blive et korttursstyrmandskursus i foråret, og der er flere vi kunne tænke os, at der deltog så vi har flere styrmænd. Frigivet 493 Asger Johansen tidligere roer fra Bagsværd, plus begrænset sculler ret. 10

486 Henrik Seider 491 Susanne Hackmann når der foreligger en svømmeprøve 492 Per Hackmann når der foreligger en svømmeprøve 484 Kenneth Christensen når der foreligger en svømmeprøve 483 Jacob Jacobsen Udmeldt 470 Pernille Høyer Nilsson er flyttet til Bornholm Ungdom: Der vil blive en ungdomslangtur sammen med Greve og Hvidovre. Det er besluttet at nye ungdomsroere skal på roskole, når de afholdes. Materiale og hus: Der vil blive lavet bådklargøringshold, som sidste år, se andet sted i bladet. Vi vil forsøge at få Jørgen Andersen til at komme igen i november eller januar. Det blev drøftet, hvordan især baderummene kan blive holdt rene, idet vi har et rengøringsproblem er der forslag til at få det løst? Kan man evt. ansætte en til det? Det skal i givet fald forelægges på medlemsmøde. Der vil blive indkøbt nogle lanterner til bådene Edvin indkøber. Det vil blive undersøgt om man kan få sat skridsikre strimler på trædepladerne i båden Poul Erik undersøger sagen. Daglig roning: Fremover vil der blive planlagt en langtur for nye roere efter sommerferien. Der er stort set ingen der ror om torsdagen. Og aktiviteten er gennemgående noget lav. Det er de samme få der ror hvor bliver I af. Aktiviteter: Vi vil planlægge et 1. hjælpskursus og et idrætsmassagekursus gennem KAI; Københavns Amts Idrætssamvirke. Om torsdagen vil der være 8-grand prix Næste bestyrelsesmøde den 6.10.05 kl. 18.30. Økonomi: Ser fornuftig ud. Bordet rundt / eventuelt: Grønt regnskab skal uddeles. Kulturnatten i Ishøj: man ønsker fra kommunens side, at klubben stiller op med ergometer. Mødet slut kl.: 20.00 Referat: Anne-Marie Nielsen Vidste du at du har mulighed for at få gratis zoneterapi som medlem af Ishøj Roklub? Idrætssamvirket betaler i fællesskab til en zoneterapeut som foreningerne kan benytte ved idrætsskader. Oplysninger om træffetid kan fås ved henvendelse til Ishøj Svømmehal. Vidste du, at du har mulighed for at aflevere tomme vinflasker i klubbens flaskecontainer, men du må da også gerne komme med et par fyldte vi får en god pris pr. flaske vi afleverer. Så tag dem med, når du alligevel tager ned i klubben! 11 12

Skuld gammel venskaw rein forgå og stryges fra wår mind Årets traditionsrige højdepunkt i Ishøj Roklub Standerstrygningsfesten løber af stabelen lørdag den 29. oktober kl. 18.00 Vores antalsmæssigt beskedne, men særdeles handlekraftige Venneforening afholder arrangementet. I lighed med sidste år, hvor der var arrangeret squaredance kan man godt regne med, at der vil komme overraskelser i form af musikalsk underholdning mm. Så kom og vær med til at fejre små og større begivenheder i sæsonens løb, såsom Karlebo-holdet, Sjælland-Rundt-holdet, Fyn Rundt-holdet (som til en vis grad er identiske) osv. Desuden skal der overrækkes guld- og sølvårer til de ihærdige, der har roet mere en 1500 kilometer og det er der jo 3 ildsjæle der har. Endvidere skal venskabspokalen med samt den navnkundige kvajepokal overrækkes, og her er spændingen ekstra stor i år. 13 Medlemsmøde den 12. september 2005 Der var mødt 15 personer frem inkl. bestyrelsen. Nogle syntes, at det var dårligt fremmøde, andre syntes det var flot sådan er perspektivet jo ofte så forskelligt hos folk. Vi startede med at hylde Peter Froskov, som har rundet de 2.000 kilometer. Den stolte indehaver af det længste antal roede kilometer i klubben rundede lige havnen inden mødet og blev mødt med klapsalver og fejret med champagne (som han selv klogeligt havde medbragt..) Han har jo også lige har fået en flot 9. plads ved dette års Karlebo Maraton i mix-racet sammen med Morten Storgaard og Anne Wilms fra klubben. Se i øvrigt nærmere på vores hjemmeside www.ishoj-roklub.dk Renovering af Ishøj Havn Det planlægges at pumpe sand op ude omkring det yderste af tangen til nye moler. Der er bl.a. planer om en strandpavillon og et badeskib, hvis endelige placering ikke er fastlagt. Desuden er der forlydende om en gravet kanal ind til Arken, hvilket vores klub dog vil modsætte sig, da man mener at den hurtigt vil gro til med alger, siv o.lign. fordi den er lavvandet. På vores egen ø, Tangloppen, foreslås der en gangbro fra campingpladsen over til havneområdet. Der er også planer om et antal flydende hytter, der skal ligge ude i havnen, og der skal bygges en brygge ud for vores klubhus ud mod vejen med såkaldte servicehytter, formentlig er det vel toiletter. Chefarkitekten er ifølge pålidelig kilde selv roer, så vi er nogenlunde trygge. Vintersvømningen starter igen tirsdag kl. 19.00-20.30 fra den 4. oktober. Det er gratis så kom og hold formen ved lige. Husk medlemskort. Ishøj Kulturnat fredag den 28.10 fra kl. 18.00-22.00 Vi stiller op med et par ro-ergometre i et tomt lokale i Ishøj centret for at lave PR for klubben, hvor man så kan prøve at ro. Der skal laves en vagtplan og trykkes reklamemateriale. Der er brug for ca.10 personer i alt, ca. to timer pr. vagt, det var rigtig 14

sjovt sidste gang arrangementet løb af stabelen. Tilmelding på opslag i klubben eller til et af bestyrelsesmedlemmerne. Foreløbig har Karen, Morten, Poul-Erik (21-22), Michael, Anne- Marie meldt sig der er plads til flere. Berlintur Quer durch Berlin 7.-9. oktober To så prominente personer som formanden for Ishøj Idrætssamvirke, og tidligere formand for roklubben, nuværende Berlinekspert, Ebbe Rosenberg og klubbens næstformand Anne-Marie er sikre deltagere til denne tur, der også blev omtalt i sidste nummer. Tilmeldingsfristen er overskredet, men prøv evt. at forhøre dig hos en af de to pågældende, hvis du er helt vild i varmen.. Der bliver materielkursus endnu engang i løbet af vinteren. Der er mange skadede både. Desuden bliver der sat bådhold som sidste år, der får 3 uger til at istandsætte den båd de får tildelt. Rengøring Der er et ret lav rengøringsstandard i klubben p.t. det er under overvejelse at få nogen til at gøre rent 1 gang om måneden, og det kan formentlig klares for en kontingentforhøjelse på 5 kr. i kvartalet. Det blev vedtaget at ansætte en person. Såfremt det er nødvendigt at forøge kontingentet, skal det forelægges på generalforsamlingen. Ny bro og slæbested Takket være Morten Storgaards indsats i Idrætssamvirket er der givet tilsagn i Ishøj Kommune om en ny bro og slæbested til en pris af i alt 78.000. kr. det skal dog formelt godkendes i byrådet. Nye rotider Der var forslag om, man hele rosæsonen er kl. 18.00, idet der som regel er lidt glemsomhed omkring tidsskifte ved især pr. 1. september. Det vil måske blive taget op senere. Hver torsdag efter standerstrygning er der ergometerroning, og Peter, Morten og Allan vil forsøge at samle et hold til 8-15 grandprix. (For de uindviede kan det oplyses at dette betyder, at man meget mageligt bliver i klubben, mens man konkurrerer - man skiftes til at ro den krævede distance - og så sender man resultatet ind til en bedømmelseskomité. red) Ishøj Kommunes Grønne regnskaber skal uddeles kom ned og tag et par ruter, vi får en betaling pr. uddelt kuvert fra kommunen. Venneforeningen laver standerstrygningsfesten underholdningen er en overraskelse, og det bliver en kanonfest. Der vil fremover blive udsendt girokort til medlemmerne af venneforeningen. På nuværende tidspunkt har de sponsoreret nye bådvogne. Karen Høi Ishøj Idrætssamvirke Vidste du at Københavns Amt har 3 idrætsklinikker, hvor du kan blive behandlet hvis du har fået en idrætsskade (det vides ikke om det også gælder hvis man er blevet meget øm bagi.) Du kan ganske gratis komme på et kursus i vedligeholdelse af klubbens hjemmeside lørdag den 12. november eller Idrætsmassage lørdag den 1. oktober Se på www. kaisport.dk hvor du kan tilmelde dig. I øvrigt planlægges der både en klubaften med massage og en aften med kursus i førstehjælp i løbet af vinteren. 16

Tur til Næstved og Dybsø Fjord Weekenden 17.-18. september havde vi en alletiders tur til farvandet ved Dybsø Fjord. Vi var 8 friske roere der tog af sted, og vi overnattede i Næstved Roklub. Klubben er gammel og ikke særlig godt vedligeholdt men til gengæld var der en imponerende samling af motionsredskaber. Edvin demonstrerede brugen af en torturlignende bænk, som skulle bruges til maveøvelser (han har også skænket én af samme slags til klubben, som dog ikke blev brugt). Vi diskuterede om vi skulle ro vest om Gavnø til Karrebæksminde og ud gennem løbet der, men der er altid så meget strøm i indsejlingen, så det stort set altid er umuligt. Det var strålende sensommervejr og næsten vindstille, da vi roede ud gennem den gravede kanal. Undervejs passerede vi sandpumperen, der ligger og forsøger at holde renden tilstrækkelig dyb. Vi passerede øst om Gavnø Slot og passerede den lille murede bro ved blomsterparken, videre ud gennem en snæver passage ved Vejlø Skov, hvor der var masser af vibeflokke i luften, og videre øst på ind i det meget lavvandede Dybsø Fjord, hvor hele den inderste del af fjorden er fredet fuglereservat. Det er et perfekt område for outriggerroning, og klubben havde da også flest af den bådtype. Vi skrabede på et eller andet i vores båd men ifølge de sagkyndige var det ikke en sten men en muslingebanke, men det lød ikke så godt Vi forsøgte at finde sejlrenden, da vi skulle finde indsejlingen ved Dybsø og lægge til ved havøen Svinø, hvor klubben har et sommerhus. Det lykkedes til sidst, da vi valgte at følge efter en lokal fiskerbåd, og så var der lige pludselig ca. 3 meter dybt i det smalle farvand. Vi lagde bådene på den lille strand, der var egnet til formålet. Ved klubbens hus blev vi modtaget af far og søn fra Næstved Roklub, som underholdt os med gode historier mens vi spiste. Fra det smalle løbet, hvor vi lå, var der en flot udsigt ud over Smålandshavet med Knudshoved Odde længere ude i horisonten mod syd. 17 Hjemturen forløb glat, bortset fra at alle var ret ømme i bagdelen efter de knap 40 kilometer, og vi spekulerede på om denne legemsdel kunne have glæde af den gratis zoneterapi, som klubberne i Ishøj har adgang til i tilfælde af idrætsskader. Freddi var jo desværre ikke med på turen, så derfor blev det ikke sent, så alle var ret tidligt på benene (dog ikke så tidligt som nogle af medlemmerne i Næstved, som gjorde klar til tur allerede kl. 8.00 søndag morgen!!!) - desværre (eller måske heldigvis) var det blæst voldsomt op i løbet af natten, så vi besluttede at droppe at ro til Karrebæksminde næste dag. Vi kørte ud til det charmerende lille fiskerleje næste dag, og gik en tur på Enø i hvad der må betegnet som nærmest stiv kuling, og bagefter nød vi sceneriet ved havnen ved en af fiskebutikkerne, og så på windsurferne langs kysten og den lille vindebro Græshoppen over sundet. Tur til Københavns Havn og Margretheholm søndag den 4. september Matthias mødte op i Københavns Roklub og regnede med, at vi skulle ud på en lille tur på nogle og fem kilometer. Han vidste ikke, at han først var tilbage 8 timer senere. Han var blevet godt solskoldet, men til gengæld havde han og de to oplevet sin første tur rundt i Københavns kanaler og op gennem havnen. Der var yderligere to nye medlemmer med fra årets roskole: Per og Susanne. Vi roede forbi Holmen, og videre forbi Langelinie, hvor den såkaldte terrorsikring i form af gule krydsafmærkninger viser, at man ikke må ro for tæt ind mod kajkanten. Vi passerede Lynetten og Lynetteløbet og endte i en lille havn, Margretheholm, hvor ingen havde været før, heller ikke de erfarne roere. Den ligger lige inden benzinøen og er hjemsted for sejlklubben Lynetten. Det er et meget yndet udflugtssted for folk der bor i nærheden, og der er en rigtig hyggelig restaurant. Anne-Marie og Mathias kastede sig straks over det store kolde frokostbord, som stod klar netop, da vi var der. 18

Kanindåb i Ishøj Roklub 2005 Afrodite og skibslægen gør klar 5 kaniner samt et gammelt medlem i forgrunden. De var vist nok fredelige, så der var ikke så megen tilskuervenlig brydekamp. Neptuns folk var ret imponerende at se til 19 20

Karlebo Maraton 2005 Hvem udsætter sig frivilligt for at sidde på et rosæde i ca. 8 timer i et forrygende tempo midt om natten? Det gjorde de 44 hold, der deltog i årets Karlebo Maraton. En maraton på 42 sømil fra Nivå til København og retur. Blandt de 44 hold var et af holdene fra Ishøj Roklub, bestående af Peter Froskov, Morten Storgaard og undertegnede. Det har ikke været muligt med optimal træning, da alle i båden mente, at de havde behov for sommerferie langt væk fra Danmark, det betød ca. 3 ugers pause i træningen, men der blev gået til den med krum hals efter ferien. Træningen bestod i en tur til Slusen og retur, uden pauser og andre dikkedarer 28 km på omkring 3 timer. Fredag den 2. september kl. 21:09 gik Tangloppen så af sted fra Karlebo Roklub med kurs mod Vedbæk (kontrolpost), Skovshoved og derefter rundt i Svanemøllebugten for at ro gennem Lynetteløbet i Københavns Havn (kontrolpost). Fra Lynetteløbet var det ind til batteriet Sixtus, krydse havnen, ro frem til Slotsholmen, som skulle roes 2 gange (kontrolpost), det sidste stykke i havnen var frem til roklubben SAS, hvor der var pause-mulighed. Tangloppen ankom kl. 01:08 til Roklubben SAS. Det blev til 40 minutters pause i SAS (afgang kl. 01:49), hvorefter turen gik samme vej tilbage, dog uden at skulle rundt om Slotsholmen. Det var en flot rotur tilbage til Nivå, hvor der blev set mange stjerneskud mellem Københavns Havn og Vedbæk. Fra Vedbæk blev stjerneskuddene erstattet af en smuk solopgang. Tangloppen lagde til ved Karlebo Roklubs bådebro kl. 05:37, så tiden blev totalt på 7 timer 52 minutter og 22 sekunder. En tid som alle var tilfredse med. Karlebo Maraton 2005 for mix-holdene blev vundet i tiden 06:54.29, så der er langt til den vindende båd, som var fra KR. Tangloppen blev nr. 9 af 16 deltagende hold. Det er en hård tur, man sover godt efterfølgende, men det er også en rar fornemmelse at kunne sige vi gjorde det sgu og vi kom igennem på under de 8 timer, som var blevet et af vores mål. Ro-hilsner fra Anne Wilms, der måske deltager til næste år også. Medlemsudviklingen i klubben Lidt statistik og tal over medlems udviklingen i Ishøj Roklub. Medlemsgennemgangen i klubben. Medlemsgennemgang Indmeldte Stadig aktiv i klubben pr 2005 Overgået til Passiv samme år Antal udmeldt samme år 2001 16 6 0 17 2002 23 7 4 13 2003 19 3 2 18 2004 17 8 5 24 21 22