LANDsBYsLAND I velfærdssamfundets beruselse har ligegyldigheden fået et fast greb om den danske befolkning, alt imens klima-, infrastruktur- og forandringsudfordringerne står for døren. Det er i dag normen at se tv-programmer om at tage i skoven eller til stranden, i stedet for at opsøge naturen selv. Der skabes ikke livsoplevelser, vækst eller løsninger foran fjerneren Jamen vi har det da meget godt! Ja men er det godt nok? Vi skal som arkitekter sikre at løsningerne til klima-, infrastruktur- og forandringsudfordringerne ikke bliver ligegyldige. Der kræves permanente og midlertidige, store som mellemstore, flagskibe og en del små flaskeskibe i det danske landsbysland, for igennem de fysiske omgivelser at styrke samfundets ANSVAR GLÆDE STOLTHED og dermed vores kollektive handlekraft, fælles identitet og øgede optimisme. Når vi som borgere tager ejerskab opstår en stærk funderet stolthed, som dermed agerer som katalysator. De store domkirker indeholder meget af vores kulturelle historie, og hvor bispesædet blev lagt havde stor økonomisk og samfundsmæssig betydning. Et kulturhus, indrettet i afdanket industri, fortæller om datidens handlekraft og afspejler nutidens identitet i byen. Badehoteller og restauranter i udkanten pointerer og muliggør oplevelsen af noget andet end fortættet by og skaber vækst i lokalsamfundene. Ved fysiske tiltag i landskab og by kan vores iboende nationale kvaliteter, kulturarv og kulturlandskab - vores land - gøres mere tilgængeligt og synligt for den enkelte. Er det muligt igennem brugen af store som små, lokale og nationale fysiske katalysatorer at bruge arkitekturen til at starte gnisten, som kan fremelske ansvar, glæde og stolthed i vores samfund? Hvad nu hvis infrastrukturen nytænkes i et helhedsperspektiv? Så kunne vi skabe et sammenhængende Danmark med plads til at så friske afgrøder og skabe nye områder med høj densitet i vores byer, og vi kan få plads til flere frodige marker og grønne skovområder på landet. Hvad nu hvis klimaforandringerne blev opfattet som et uudnyttet potentiale? Så kan vi igennem bedre design eliminere giftgasudledninger, få ren og velduftende luft i vores byer og blå regnvandsbassiner integreret i byplanlægningen kan pryde vores byer imellem regnvejrsdage. Vi kan igennem arkitekturen få optimeret, økologisk og profitskabende landbrugsproduktioner, eller blot altankasser, og udvikle et transportsystem med positiv påvirkning på naturen. Hvad nu hvis forandringerne i by og land blev dyrket arkitektonisk? Så kan vi genoplive glemte kulturelle potentialer i og udenfor byen og skabe ramme om nye og spændende tiltag. Og ved fysiske initiativer og tilføjelser kan vi skabe alternative oplevelser i vores landsbysland. Hvad nu hvis alle samlede et stykke skrald op i dag, så vil der blive samlet 5.605.836 stykker skrald op i Danmark. Ansvar, glæde og stolthed skal definere en ny demokratisk og arkitektonisk etik. Vi kan, hvis vi gør! 45777
Med ansvar, glæde og stolthed kan vi tegne et nyt land
SYNOPSIS 5.605.836 stykker skrald I filmen udbygges metaforen, i en dramaturgisk fortælling, om at alle samler et stykke skrald op hver. Hovedpersonen følges gennem en række scener med spring i tid og sted, hvor arkitekturen fungerer som katalysator for hændelser, der alle figurerer som nedslag på, hvordan Danmark bliver styret af glæde, ansvar og stolthed. En fortællerstemme assisterer os gennem filmen. Kameraet panorerer henover en fyldt Rådhusplads, indhyllet i tåge. Der stilles skarpt på en overfyldt skraldespand et krøllet papir kastes i skraldespanden, men falder ud og ned på fortovet. Mængden får øje på det krøllede papir, og som tanken slår ned i folkemængden, bøjer alle sig ned, i hele Danmark, efter skraldet. Hastigheden nedsættes, og billedet fryser i frøperspektiv. Kameraet stiller skarpt på hovedpersonen tættest på kameraet, der er i gang med selvsamme handling. Blikke fanges, som viser, at de indser det morsomme i, at alle har bukket sig ned, i denne gode handling. Billedet nedtones. Herefter blændes op til rækken af hændelser med hovedpersonen, som interager med arkitekturen eller ser denne blive opført i dialog mellem borgere og arkitekter. 1. Klimaforandringerne afbødes ved mindre udledning af CO2 og tilpasningsinitiativer i land og by. Bilerne parkeres udenfor byen og vejene beriges af cyklister, legepladser, vandløb og kartoffelmarker. 2. Infrastrukturen udvikles i et helhedsperspektiv for at opnå et sammenhængende Danmark. Busruterne ændres for en dag, så byboeren kommer til Rold Skov frem for Strøget i Århus. 3. By og land gøres mere tilgængelig og ubrugte potentialer aktiveres. Strandende og havet aktiveres via tømmerflåder. Havnene bruges til opdræt af fisk, tang og skalddyr. Byens tage forbindes med margueritruter. Kloakkerne og de underjordiske rum udnyttes til vinkældre, gallerier eller til riverrafting. Der vendes tilbage til Rådhuspladsen i frøperspektiv, hvor hovedpersonen fuldfører sin bevægelse, imens at hastigheden sættes op igen. Vi følger ham smide skraldet i den nu tomme skraldespand. Der klippes til indforståede smil. Scenen udstråler: Vi gjorde noget sammen. Der zoomes ud i en bevægelse fra normal- til fugleperspektiv. Tågen letter. Fortællerstemmen afslutter; Hvad nu, hvis nu, hvis Danmark igen var båret af Ansvar, Glæde og Stolthed?
S T O RY B O A R D Hvad nu hvis ruten ændres? Her beskrives den ene af den række af hændelser der tilsammen danner filmes indhold, beskrevet i synopsis. 1 2 En dag i byen. Vores hovedperson venter på bussen. Telefonen er vigtigere end byen, der farer forbi i vinduet. 3 4 Der er stille i bussen. Ingen taler med hinanden. Buschaufføren har en anden rute i tankerne. 5 6 Bussen drejer fra sin normale rute i byen......og sætter kurs mod landet. 7 8 Stemningen i bussen ændres. Hovedpersonens opmærksomhed flyttes mod omgivelserne. Hovedpersonen stiger ud af bussen og tager en dyb indånding frisk luft.
9 10 Han bevæger sig ind i naturen. Er det er pariserhjul der står der, eller er jeg i en anden dimention? 11 12 Hvad nu hvis pariserhjulet kan mere end at dreje rundt? Undersøge, føle, opdage... arkitektur og natur. 13 14 Hvad nu hvis der var en gnist og vi forstod at det var muligt at række ud og opnå ansvar, glæde og stolthed. Vi kan, hvis vi gør.