På vej mod et bedre bymiljø

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "På vej mod et bedre bymiljø"

Mikkel Møller
7 år siden
Visninger:

1 NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe det gode bymiljø i Odense et aktivt NVF-seminar De danske afdelinger af henholdsvis Miljøudvalget og Transport i Byer under NVF afholder et fælles seminar i Odense, hvor det gode bymiljø bliver sat til debat. Fokus er på byudvikling, transport, æstetik og støj, samt hvordan vi i vejsektoren kan medvirke til at skabe balance mellem behovene for effektiv mobilitet og ønskerne til smukke, grønne og sunde byer. Der ligger heri en række dilemmaer, der i sig selv berører planlæggernes faglighed og forskellige baggrunde. Det vil vi udfordre ved at seminaret aktivt bruger Odense som case-study og tager ud og mærke på byen oplever udfordringerne på egen krop fra besøg i erhvervsudviklingsområder, over byvandring og støjmålinger til en cykeltur rundt i Odense. Odense ønsker en by med plads til leg og liv, et rart bymiljø og en by man kan komme rundt i. Kan vi lære noget af Odense? Og ikke mindst: hvilke anbefalinger kan vi give til Odenses trafik- og mobilitetsplanlægning? Seminarets anbefalinger vil indgå som inspirationskilde i den igangværende trafik- og mobilitetsplanlægning i Odense Kommune. Se her, hvis du vil vide mere om Odense s igangværende trafik- og mobilitetsplanlægning:

2 Hovedudfordringen Transportsystemet i byerne spiller en modsætningsfyldt rolle. På den ene side er det en forudsætning for byernes liv og udvikling, men på den anden side giver transport i byer også anledning til en række uønskede effekter, særligt støj, luftforurening og udledning af drivhusgasser, men også barrierevirkninger, trafiksikkerhedsproblemer, visuel forurening ol.. På den ene side kræver vi, at det skal være let, hurtigt og fleksibelt at bevæge os rundt i byerne, men på den anden side ønsker vi byrum, der ikke er for belastede af trafik. Bycentre, der sander til i trafik, mister deres attraktivitet og giver grundlag for opblomstring af ny urbanisering i byernes udkanter ofte langs med motorvejene. Ny urbanisering udvisker i stigende grad grænsen mellem by og land og byområder vokser sammen såvel funktionelt som fysisk. Hvilken rolle kan planlægningen spille og hvilke dilemmaer står den overfor, når løsninger på trafikvækst og samfundsmæssige krav om høj mobilitet og tilgængelighed uden negative effekter på miljøet skal findes, når trafikvækstens væsentligste determinanter ligger udenfor vejog trafikmyndighedernes domæne? I forhold til klimaudfordringen spiller transportsektoren også en væsentlig rolle. Her er udfordringen at transportsektorens andel af det samlede (nationale) CO 2 -udslip har været stigende Skal sektoren løfte sin del af ansvaret for at opfylde CO 2 -målsætninger er udfordringen om mulig endnu større. Urbanisering, trafikvækst planlægningens dilemmaer Vi har lang tradition for, at regulere byudviklingen gennem fysisk planlægning primært en allokering af byvæksten gennem arealudlæg og fastlæggelse af arealanvendelsen. Byerne breder sig såvel fysisk som funktionelt. Fysisk ved at byudviklingsønsker allokeres til udlagte arealer eller ved at arealer udlægges, når ønskerne er der. Funktionelt breder byerne sig ved at oplandene til byerne bliver større. Man arbejder i en by, men bor i en anden og tager på storindkøb i en tredje. Bag denne udvikling ligger en række stærke, samfundsmæssige drivkræfter, hvor spørgsmålet er, om og i givet fald hvordan den fysiske planlægning kan håndtere det. Er det en illusion at vi kan vi planlægge os ud af trafikvæksten og dens afledte problemer. Og hvis det ikke er, hvordan skal det så gribes an? Er infrastrukturen veje og kollektiv trafik her en med- eller modspiller? Moderne bysamfund er med sine fortættede menneskelige aktiviteter storforbrugere af ressourcer med tilhørende belastning af miljøet. Omvendt giver netop koncentrationen mulighed for effektivt ressourceforbrug og mindre belastning af miljøet. Men hvor store indsatser skal der til for, at omdanne vores bysamfund til økologiske byer med minimale CO 2 -udslip og forbrug af ikkefornybare ressourcer?

3 Individuel transport uden belastning af klimaet Når vi taler bæredygtig transport i byerne er cyklen ikke til at komme uden om. Cyklen er et miljøvenligt og fleksibelt transportmiddel, som er nemt at komme rundt på og parkere med. På de korte ture er cyklen ofte lige så hurtig som bilen. I kombination med kollektiv transport er cyklen også konkurrencedygtig på de længere pendlingsture. Sundhed og cykling hænger også godt sammen. Den motion og portion frisk luft, som vi får ved at cykle, er godt for helbredet. Når cykelturen samtidig kombineres med et trafikalt behov, f.eks. cykling til arbejde eller indkøb, opnår cyklisten to fordele på samme tid. Selvom valget af cyklen kan synes oplagt er en øget cykeltrafik ikke noget som kommer af sig selv! Det kræver en helhjertet indsats at få flere til at cykle og få dem som allerede cykler til at cykle mere. Hvilke krav stiller det til planlægningen af byerne? Hvordan ser den cykelvenlige by ud? Byrummet hvad er et smukt byrum? Hvor meget må trafikken fylde i byens rum? Er det muligt at kombinere forskellige trafikantgrupper med andre aktiviteter i byrummet? Hvordan undgår vi, at trafikken og de tilhørende installationer giver visuel forurening? Kan man fredeliggøre byrum uden at byen virker uddød? Hvordan og hvem afgør, hvornår et byrum er godt og hvornår det er dårligt? Gode eksempler fra byomdannelsesprocesser og byrumsindretninger efterlyses. Støj i byer Hvordan opfatter vi støj i byen, og hvor meget bliver vi generet af de forskellige typer af støj fra trafikken, naboerne eller gæster på restauranter og barer? Er der forskel på hvor generet folk er, når de bor i en lejlighed i byen eller i et parcelhus i en forstad? Hvor meget betyder det totale lydmiljø i vores lokalområde, når vi skal afgøre hvor generet vi er af vejstøj? Der er mange forhold som har indflydelse på vores oplevelse af støj, og det bør jo også afspejle sig i den formidling vi giver til borgerne om støj.

4 Program Torsdag d. 1. oktober 2008 Kl Er der en vej til det gode bymiljø faglige oplæg til eftermiddagens case studies o Urbanisering, trafikvækst planlægningens dilemmaer o Individuel transport uden belastning af miljøet o Byrummet hvad er et smukt byrum o Støj i byer Kl Kl Frokost Operation Mærk Odense introduktion til det praktiske program o Odenses planer for byplanlægning, trafik og miljø Grupperne arbejder 1. Byudvikling og erhvervslokalisering i Odense 2. Cyklisternes forhold 3. Støj i byen 4. Visuelle forhold Kl. 19 NVF-middag Fredag d. 2. oktober Kl Hvad kan vi anbefale Odense Kl Kl Frokost NVF-møder i Miljøudvalget hhv. Transport i byer Lørdag d. 3. oktober (Frivilligt tilvalg) Besigtigelsestur (under planlægning tur til Sprogø og Storebæltsbroen)

5 Praktisk om arrangementet Tilmelding: Vej-EU, ved anvendelse af linket: Vej-eu.dk - På vej mod et bedre bymiljø Tilmeldingsfrist 27. august 2009 Vej-EU, Guldalderen 12, DK-2640 Hedehusene, Tlf.: , Fax: , vej-eu@vd.dk Angiv ved tilmelding om man ønsker at deltage i seminaret oktober 2009 (ekskl. besigtigelsestur). Pris: DKK (inkl. 2 overnatninger, seminar og NVF-middag) Angiv ved tilmelding om man ønsker at deltage i seminaret oktober 2009 (inkl. besigtigelsestur). Pris: DKK (inkl. 3 overnatninger, seminar, NVF-middag og besigtigelsestur). Angiv ved tilmelding, hvilket gruppearbejde, man ønsker at deltage i som 1. prioritet o Byudvikling og erhvervslokalisering o Cyklisternes forhold o Støj o Visuelle forhold Angiv ved tilmelding, hvilket gruppearbejde, du ønsker at deltage i som 2. prioritet o Byudvikling og erhvervslokalisering o Cyklisternes forhold o Støj o Visuelle forhold

Relaterede dokumenter

Forslag til Landsplanredegørelse 2013

Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 11. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold påvirker mere end før, ikke mindst globale markeder og klima