til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1
Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind Eltransmission
Københavns Energi i tal 1 mio. vandkunder ½ mio. afløbskunder ½ mio. varmekunder (98 % af fjernvarme i København er dækket af fjernvarme) ¼ mio. bygaskunder 20 fjernkølingskunder 750 medarbejdere Ca. 4 mia. kr. årlig omsætning Investerer årligt for en lille mia. i rør og ledninger 3
Københavns energis mål At sikre varmeproduktion til de lavest mulige varmepriser på kort og langt sigt samt bevare en høj forsyningssikkerhed for vores kunder KE s koncernstrategi: varmeprisen skal være gennemsigtig overfor vores kunder KEs varmepris skal udvikle sig relativt bedre end gennemsnittet af de 8 store og branchegennemsnittet i DK. KE være 60 % CO 2 -neutral i 2015 KE skal sikre en optimal varmeforsyning i Hovedstaden KE s klimastrategi CO 2 -neutralitet i 2025 4
KE og varmeproducenterne Det samlede varmeforbrug i hovedstaden er ca. 33 PJ ~ ca. 25 % af det danske fjernvarmeforbrug. KE leverer ca. 55 % af hovedstadens fjernvarme To store kraftvarmeproducenter DONG energy og Vattenfall Tre varmeområder i Storkøbenhavn VEKS, CTR og KE Tre affaldsforbrændinger Amagerforbrænding, Vestforbrænding og KARA/NOVOREN Varmekapacitet på kraftvarme- og affaldsværker 27% 16% Dong Energy Vattenfall Affald 57% Varmelast.dk (CTR, VEKS og KE) står for den daglige optimering af el- og varmeproduktionen på kraftvarmeværkerne samarbejde med de store producenter samt Indpasning af varme fra affaldsforbrændingsanlæg. CTR, VEKS og KE har varmekøbsaftaler med de enkelte producenter. Varmekøbsaftalerne afregner den realiserede produktion. 5
Kraftvarme- og affaldsværker KARA VESTF AVV 2 AVV 1 HCV 7+8 SMV 7 AMV 3 AMV 1 AMF Naturgas Kul Biomasse Olie Affald 6
El og varme er forbundne kar Fra integrerede løsninger på el- og varmesiden før el-liberaliseringen til monopol på varmesiden overfor kommercielle kraftvarmeproducenter, el- og energimarkeder og forskellig regulering Kraftvarmeproducenter producerer el til det liberaliserede el-marked og varme til et reguleret varmemarked på samme tid fra samme anlæg Elmarkedet Produktion og salg af el er fuldt ud konkurrenceudsat i Norden på både engros- og slutkundemarkedet. Varmemarkedet Varmesiden er hvile i sig selv reguleret og indregner faktiske omkostninger i varmeprisen CO 2 -kvotemarkedet CO 2 -kvote marked i EU er i funktion prissætter værdi af kvoter Brændselsmarkeder Kul og oliemarkederne er globale Naturgasmarkedet er under udvikling (Dong energy har i dag dominerende stilling) Biomassemarkedet, under udvikling Rammer for affaldsforbrænding 7
Varmeomkostning (DKK/GJ) Varmeomkostninger forskellige teknologier (2015) 250 200 150 100 50 0 Biomasse er i sig selv dyrere end fossile brændsler, men afgiftsfritagelse på biomasse til varmeproduktion plus tilskud til biomasse-el samt intet CO 2- kvoteforbrug gør biomasse på eksisterende kraftvarmeværker til det økonomisk bedste. 8
PJ/år Varmeplan Hovedstaden (september 2009) Varmeproduktion i grundscenariet 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Kul Olie Affald Naturgas Biomasse Geotermi 2010 2015 2020 2025
Mio. ton CO2/år Varmeplan Hovedstaden CO 2 emissioner i de 4 scenarier 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Grundscenarie - 2010 Grundscenarie Besparelser og dec. Øget varmemarked VE, besp. og konv. Affald Kul Naturgas Olie Individuel opvarmning 2025 sammenlignet med 2010 200 pct. metoden
Ændrede rammer på vej 1. Liberalisering af affald (erhvervsaffald og husholdningsaffald), som betyder usikkerhed med hensyn til kommende investeringer i affaldsforbrænding 2. Mulig ændring af varmeforsyningsloven til at skabe nok incitament til omlægning til biomasse. (Regerings Energistrategi 2025 februar 2011: Fri forhandlingsret). Elproducenternes mulige adgang til at tjene penge på biomassekraftvarme skærper behovet for at sikre varmeforbrugernes varmepriser 3. Ændrede afgifter og afgiftsstruktur (Regerings Energistrategi 2025 februar 2011: indfasning af biomasseafgift frem mod 2020). Samlet set forringes biomasseøkonomi med ca. 5 kr./gj. 4. Nye CO 2 -kvoter til varme efter 2012 5. Klimamålsætningerne hos kommuner er forskellige, og villighed til at betale for de sidste dyre tiltag kan være varierende. 6. Plastik ud af affaldet i affaldsplanlægningen? 11
Tons i KBH Affaldsmængder 1.800.000 Fremskrivning af affaldsmængder til forbrænding for Hovedstaden 1.600.000 1.400.000 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000-2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 Hovedstaden (FRIDA august 2010 -profil) Hovedstaden (FRIDA maj 2010 -profil) VPH2 Historik Hovedstaden VPH1 12
Plastik til genbrug i husholdningsaffald Kilde: EU-kommissionen
Affaldsprognose i hovedstaden med og uden plastik 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 TJ 8.000 6.000 4.000 2.000-2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 År Affaldsprognose Affaldsprognose uden plastik Fjernes plastik helt fra affaldet fjernes op til ca. 15 % af energi til varmeproduktionen I hovedstaden i dag. 14
Biomasseressourcer Enhed: PJ Anvendelse i dag Ressource efter 2030 Globalt 50.000 300-500.000 EU 4.000 12.400 Danmark 110 200 15
Hvorfor stiller KE krav om biomassens bæredygtighed? EU stiller i dag ikke bindende bæredygtighedskrav til fast biomasse, men har en række anbefalinger, og overlader det til nationalstaterne og aktørerne Presset på biomasseressourcerne øges de kommende år Der er biomasseressourcer nok, men bæredygtigheden varierer meget Biomassevarme i hovedstaden er hovedsageligt baseret på træpiller som importeres Halm er mere et lokalt brændsel, som i dag ikke nødvendiggør bæredygtighedskrav.
EU s vejledende anbefalinger for fast biobrændsel EUs væsentligste vejledende anbefalinger: Krav om oprindelsescertifikater Beskyttelse af bevaringsværdig natur Udvælgelse efter drivhusgas-regnskab KEs udmøntning heraf på kort sigt ved at stille krav til store varmeproducenter: Krav om oprindelsesdokumentation. Kun lande udenfor EU og Nordamerika udløser ekstra dokumentation Dokumentation for ansvarlig råvareproduktion hvis oprindelsen er Rusland, Afrika eller Sydamerika Tørring på træpillefabrik bør ikke være med fossilt brændsel En lempelse af kravene i forbindelse med spot-indkøb Kravene indarbejdes i KEs CSR-strategi KE anbefaler at EU stiller bindende krav til biomasses bæredygtighed, da det er en markedsramme
Planlægningsmæssige udfordringer på produktionssiden i København Omlægning til biomasse på eksisterende kraftvarmeværker Skrotning af kraftvarmeværker hurtigere end forventet (SMV7 og HCV7) i 2014 og 2015 manglende effekt inde i byen Mindre affaldsmængder usikker kapacitet og energi fremover Plastik ud af affaldet? mindre energi Geotermi, de næste anlæg? Nyt biomassefyret kraftvarmeværk? Store varmepumper og elpatroner? Store varmelagre? Hvor og hvornår skal der etableres ny grundlastkapacitet? 18
Affald og biomasse Biomasse og affald vigtig i fremtidens energiforsyning Affaldsmængder og genanvendelsesgrad er usikre Biomasseressourcer er ikke uendelige og bør udnyttes så effektivt som muligt Biomasse er et godt brændsel, som bør udnyttes på kraftvarmeværker med høje virkningsgrader/brændselseffektivitet Biomasse er endvidere velegnet til at lagre, hvilket er vigtigt i et energisystem med meget vind- og vandkraft. Affaldsforbrændingsanlæg er indrettede til at håndtere affaldets vanskelige fysiske form og kemiske sammensætning. Derfor er virkningsgraderne væsentligt lavere end i et kraftvarmeværk; også når der anvendes biomasse som brændsel. Ny kapacitet til biomasse bør etableres som højeffektiv kraftvarme. Såkaldt affaldsbiomasse kan medforbrændes i mindre omfang på eksisterende affaldsforbrændingsanlæg, såfremt der i mindre perioder mangler affald, men der bør ikke planlægges kapacitet efter dette. 19