Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf.

Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf. Intro Velkommen til udstillingen Den romerske forbindelse. Hvem var romerne? Hvem var germanerne? Hvilke kontakter havde de med hinanden? Hvilken viden havde de om hinanden? Udstillingen præsenterer dig for en række fund, kort og tekster fra fortiden, du kan bruge til at danne dig et billede af forskelle og ligheder mellem det romerske imperium og de nordeuropæiske stammesamfund i perioden ca. 200 f.v.t. til ca. 500 e.v.t. og af de kontakter, der var mellem de to samfund. Hvilke arkæologiske fund og hvilke skriftlige kilder kan vi bygge en fortælling om forbindelsen mellem Romerriget og Fyn i jernalderen på? Ligesom en lærebog eller en hjemmeside er en kulturhistorisk udstilling også en fremstilling af fortiden, der bygger på en fortolkning af fund og tekster. Når du kan se fundene og læse teksterne i udstillingen, har du mulighed for at sammenligne udstillingens fortolkning med andre historiske fortolkninger - lige fra den romerske historiker Tacitus til i dag. Udstillingen er udformet som en slags rejse fra Romerriget til Fyn. Før du kaster dig over at analysere udstillingens udformning, genstandene og teksterne, er det en god idé at opleve udstillingen, som den er tænkt. Når du har set udstillingen, er det vores håb, at du kan bruge arbejdsspørgsmålene her som hjælp til at registrere og strukturere dine iagttagelser af udstillingen, og til at overveje karakteren af det kulturmøde, udstillingen viser. Arbejdsspørgsmålene er inddelt i de samme temaer som udstillingen - og har de samme overskrifter - så du lettere kan finde hjælp til svarene i udstillingen. Kort over Romerriget og de germanske områder ca. 1. årh. e. Kr. 1

Rom Rom var hovedstaden i Romerriget. En by, der allerede i antikken havde rigtige huse i flere etager, brolagte gader, vandledninger, kloaksystemer, toiletter med rindende vand, butikker, værtshuse, bordeller, offentlige badeanstalter, forretninger, templer og teatre. Kopi af Prima Porta statuen af Kejser Augustus med rekonstruerede farver. Musei Vaticani marts 2014. 1. Hvor langt mod nord strakte Romerriget sig på kejser Augustus tid? 2. Hvordan blev kejseren gengivet i statuer og på mønter? Beskriv det portræt af Augustus, du finder i udstillingen, og sammenstil det med billedet af Prima Porta Statuen her ovenfor. 3. Hvilken funktion havde statuer og mønter i samtiden? 4. Hvilken slags romerske genstande er hovedsagligt medtaget i udstillingen? Hvorfor? 5. Udvælg en genstand, du i særlig grad synes, fortæller om Romerrigets materielle kultur. Fotografer genstanden, gerne fra flere sider, og skriv en udstillingstekst til fotografierne af genstanden, hvor du begrunder dit valg. 2

Det første møde Første gang romerne stiftede bekendtskab med germanerne fra det kolde nord, var da Kimbrerne og Teutonerne drog sydpå. 6. Hvem var Kimbrerne? Og hvor kom de oprindeligt fra? 7. Hvornår og hvorfor udvandrede de? 8. Hvordan var de i forbindelse med romerne? Udsnit af illustration om romersk angreb på kimbrerne. Trykt i Bildersal Deutscher Geschichte, Stuttgart 1890. 9. Billedet af kimbrerne her ovenfor er fra en tysk historiebog, trykt i 1890. Hvorfor er kimbrertogtet mon taget med i en tysk historiebog? 3

Kimbrertyren i rødhvide farver. Kimbrerstenen. 10. I Nordjylland er der to mindesteder for kimbrerne: Cimbrerstenen i Rebild Bakker og Cimbrertyren i Ålborg. De er begge udført af billedhuggeren Anders Bundgaard i 1937 og bestilt af de danske spritfabrikker. I 2008 blev Cimbrertyren kortvarigt udsmykket med rødt og hvidt for at markere AaBs deltagelse i Champions Leage. Hvorfor oprettede Rebild og Ålborg mon mindesteder for kimbrerne? Hvorfor en tyr? Og hvorfor udsmykke den pga. en fodboldkamp? 4

Romerriget til Elben Europa øst og nord for Rhinen/Donau var i århundrederne omkring Kr.f. befolket af et sammensurium af stammer, der hver havde deres særpræg. De både kæmpede indbyrdes og etablerede netværk af fredelige forbindelser. I årene omkring Kr.f. var dette område - og også det nuværende Danmark - en del af den romerske interessesfære. Germanernes kamp mod romerne, fra Bildersal Deutscher Geschichte, Stuttgart 1890. 11. Hvor tæt på Danmark kom Tiberius på sit flådetogt? 12. Hvilken betydning fik Varus-slaget i år 9 for forholdet mellem Romerriget og de nordeuropæiske, germanske stammesamfund? Og hvorfor vandt germanerne? 13. Hvad var Romerrigets tilskyndelse til at gå i krig med de germanske stammesamfund? 14. Senere historiske perioder brugte sejren i Varus-slaget. Det gjaldt også det tyske kejserrige, der blev samlet i 1871. Hvad kunne Varus-slaget mon bruges til at symbolisere? 15. Arkæologisk fandt man først stedet, hvor Varus-slaget foregik, i det tyvende århundrede. Udvælg en genstand fra slagmarken, du i særlig grad synes, fortæller militærhistorie. Fotografer genstanden, gerne fra flere sider, og skriv en udstillingstekst til fotografierne, hvor du begrunder dit valg. 5

Romerriget til Rhinen-Donau Med nederlaget i år 9 opgav romerne reelt, men ikke officielt, at fastholde den del af Germanien, der lå nord og øst for Rhinen og Donau, som en regulær romersk provins. I løbet af første århundrede e.kr. fik romerne etableret en fysisk grænse Limes dér, hvor floderne Rhinen og Donau ikke slog til. 16. Hvem var Tacitus? Hvilke kilder kan han have haft til Germania (ca.100 e.v.t.)? Hvilke kildekritiske overvejelser skal vi gøre os, når vi læser ham? Berlinmuren, som den ser ud i dag. Rekonstruktionstegning af Limes 17. Ovenfor er et billede af Berlin-muren, som den ser ud i dag, og en rekonstruktionstegning af Limes. Sammenlign Berlinmurens funktion førhen med romernes Limes, som den beskrives i udstillingen. 18. Hvilken af de to ligner den danske grænse i dag mest? Hvorfor? 19. Hvad betyder romanisering? Hvilke argumenter kunne der i oldtiden have været for eller imod romanisering af et område? Set fra romersk side? Og fra germansk? 20. Romerne kaldte germanerne for barbarer. Senere brugtes udtrykket Det Frie Germanien. I hvilke historiske perioder har man mon sat pris på det udtryk? I dag bruger Møntergården udtrykket De nordeuropæiske stammeområder i udstillingen. Hvorfor mon? 21. Hvilke fund viser udstillingen fra grænseområdet mellem Romerriget og de nordeuropæiske stammeområder? Hvad har de været brugt til? Er der nogle af fundene, der ligner ting, vi bruger i dag? 22. Nogle af de udstillede genstande var, måske som plyndringsgods, på vej nordpå. Udvælg en genstand, du tror, ville være eftertragtet i samtiden og fotografer den. Skriv en udstillingstekst, hvor du begrunder dit valg. 6

Exit Pax Romana Til trods for længere og kortere perioder med rimelig fred og fordragelighed til begge parters fortjeneste, må romernes forhold til de germanske stammer nord for rigsgrænsen beskrives som en lang og ressourceslugende lidelseshistorie. En lidelseshistorie, der dog ikke kun udløste nederlag, men også sejre med efterfølgende triumftog, sejrssøjler og triumfbuer i Rom. 23. Hvad betyder Pax Romana? 24. Hvor lang tid varede perioden? Hvad afsluttede den? 25. Hvordan var romernes og germanernes kontakter under Pax Romana? Og hvordan var de efter denne periode? Marcus Aurelius søjlen, som i dag står på samme plads som Palazzo Chigi i Rom, hvor den italienske regeringschef har sin administration. 26. Se på den lille gipsafstøbning af et stykke af Marcus Aurelius søjlen, der er i udstillingen. Hvordan kommer det til udtryk, hvem der er romer, og hvem der er germaner? Og hvem der vandt og tabte slaget? 27. Hvorfor blev søjlen mon opstillet? Og bevaret? 28. Udvælg én af genstandene fra slaget ved Harzhorn. Beskriv den. Hvad er den lavet af? Betyder det noget for dens udseende i dag? Hvorfor/ hvorfor ikke? Og hvad blev den brugt til engang? Tag et billede af genstanden. 7

Gudme - et guddommeligt mødested Gudme betyder Gudernes Hjem, og stedet havde sandsynligvis en religiøs særstatus i jernalderen. Det er desuden det sted i Skandinavien, hvor der er fundet flest romerske genstande. En mand sælger romerske luksusting ved Gudme. Den anden mand betaler med sølv. Tegning Flemming Bau. 29. Havde folk på Fyn og i det øvrige Sydskandinavien direkte kontakt med Romerriget? 30. Hvorfor er Gudme mon det sted i Skandinavien, der er fundet flest romerske genstande? 31. Hvordan kom de romerske varer til Fyn? 32. Hvordan havnede genstandene i jorden? 33. Hvorfor er der kopivarer iblandt? Synes du kopivarerne ligner nogle fra Romerriget eller kan man se, at de er lavet i Danmark? Hvorfor? 8

Gudmes fald - et gyldent punktum Gudmes storhedstid fik en ende. Arkæologiske udgravninger har vist, at bygden ikke ophørte med at eksistere. Det blev bare hverdag igen. Årsagen til Gudmes fald kender vi ikke den endelige forklaring på, men det er påfaldende, at det er samtidigt med dateringen på stort set alle områdets guld- og skattefund. Det kan ikke udelukkes, at skattene blev gravet ned over en periode på meget kort tid. Tre romerske mønter fra forskellige tider med forskellige kejsere på. 34. Hvornår havde Gudme sin storhedstid? Og hvornår og hvorfor afsluttedes den i følge udstillingens teori? Tror du på denne teori? Hvorfor/ hvorfor ikke? 35. Hvilke materialer er mønterne fra skattene lavet af? Hvad betyder det for, om vi har mulighed for at finde dem i dag? 36. Hvordan kan mønter være med til at datere, hvornår en skat blev gravet ned? 37. Vælg den genstand i hele udstillingen, der bedst fortæller om Gudmes forbindelse til Romerriget, og skriv en kort udstillingstekst, der begrunder dit valg. Fotografer genstanden. Kasserolle-historie. Ekstra I hele udstillingen er der udstillet 5 romerske kasseroller, som har været brugt forskellige steder og haft forskellig funktion. Romersk kasserolle af bronze 1. Hvor har de 5 forskellige kasseroller været brugt og til hvad? 2. Hvordan kan de forskellige kasserollers historier vise, at livet var forskelligt i Romerriget og i Gudme? 9