Søndag d. 4/7 2010 Freddy stod tidligt op og lavede morgenkaffe, og kl. 7.15 daffede vi af fra Tallebryggan i Karlskrona. Det var en skøn morgen, og vi havde det rimeligt meget for os selv. Da vi var på vej ud af renden ved Torhamn, kom ekspresfærgen og gav os en vippetur. Da vi var nået næsten til Langören, kom den igen, men måtte pænt vente bag os til vi var kommet forbi det aller smalleste sted så kom den udenom for fulde gardiner. Da vi havde sat sejl på vej opad friskede det lidt op, og da vinden var 20 grader til vores sejlretning, mente Freddy at vi kunne bruge genakkeren, og mens jeg styrede og han kæmpede med at sætte den, forsvandt vinden. Genakkeren kunne ikke rigtig virke, som den skulle, og Freddy var arrig og parat til at smide den over bord eller i alt fald sælge den på stedet! Det endte med motor og støtte fra storsejlet en løsning vi kunne se de fleste andre både, der sejlede samme vej som vi, også valgte. Vi sejlede ind til Kristianopel, der til vores overraskelse var stort set tom for både, men sprængfyldt med biler, motorcykler og mennesker. Jeg gik en lille tur med Bellman i den lille smukke og overrendte by og huskede denne gang lige at fotografere en af kanonerne. Så spiste vi frokost og sejlede så videre stadig uden brugbar vind - til Kalmar. Der er bygget ny bro i yderhavnen og sat træ længs kajen ud for Baronen. På nogle af bøjerne sidder lyslilla skilte med reserveret, men de reserverede pladser blev slet ikke fyldt op og det gjorde resten af havnen heller ikke igen undrede det os her var næsten fyldt op, da vi var her sidste år. To af de både, der trods alt er her, er danske og fra Stege. Dagens distance 56,76 sømil. Her er så kanonen i nærbillede!
Magda som stort set eneste gæstesejler i Kristianopel! Mandag d. 5/7 2010 Vi brugte formiddagen til at gå ud og handle lidt. Der er kommet en fødevarebutik Tempo i Baronen, men den er ikke noget at råbe hurra for. Vi ærgrede os over, at vi købte ind der, for vi endte alligevel oppe i det andet indkøbscenter i byen, hvor Coop ligger. Her købte vi en mobil internet dims og internettid til 1 måned hos 3G. Det bliver spændende, om det fungerer. Vi havde egentlig regnet med at blive i Kalmar, men valgte at sejle videre, vi gled stille og roligt op gennem Kalmarsund med butterfly i den sydlige vind. Vi havde ikke noget egentligt mål, men blev undervejs enige om, at vi ville prøve en naturhavn. I den gule naturhavnsguide Fra Landsort til Skanör, fandt vi noget, der så rigtig godt ud bag Näset mellem Påskallavik og Oskarshamn var en dyb vig ind med garanteret dybde på 2,5 m - Själeviken, og et alternativ ved indsejlingen til vigen, hvor man bare skulle sno sig uden om en sten et af de steder ville vi prøve. Vinden forsvandt efterhånden, så vi gik for motor, da vi sejlede inden om Vållö, Bokö m.fl. i den snoede rende ind mod Påskallavik. Vi indhentede en dansk båd, som råbte os an, og spurgte, om vi havde sejlet her før, og da vi kunne bekræfte dette, ville de gerne sejle bag os. Ved Påskallavik spurgte vi, om de ville ind dér, men de ville gerne ud og ligge i naturhavn sammen med os. Vi
Indenskærssejlads mellem Påskallavik og Oskarshamn med afstikker ind i Själeviken bag Näset. sejlede så videre ind i den smalle og meget snoede rute ved Näset, og Freddy påstod pludselig, at plotteren sagde grøn markering til bagbord, men papirkortet og jeg fik heldigvis overtalt ham til at fortsætte med grøn til styrbord som hidtil. Vi kom til Sjæleviken udenfor lå en dansk Bavaria og en svensk motorbåd de havde løsgående hunde, så vi fortsatte ind i vigen, der var aldeles øde. Vi sejlede meget langsomt, og Freddy var dybt bekymret jeg optimistisk, for guiden sagde 2,5 m, men da vi efterhånden havde haft kølen i så meget pladder, at vandet blev helt mudret, var vi nødt til at sejle ud igen. Jeg var stadig optimist ud på den anden plads med stenen! Freddy var stadig meget forsigtig og sejlede i ultra langsomt tempo og i en stor bue uden om stenen måske for stor i alt fald sagde det pludselig BAANG! Så var det bakgear! Heldigt, at Freddy havde så lav fart. Vi spurgte så vores efterfølgerbåd, om de ville med til Ernemar, men de havde tilsyneladende fået nok af os og kastede anker lige ved siden af renden jeg foreslog, at de sejlede hen til Bavariaen, hvor der var plads nok og vi fortsatte så alene. Vi overvejede om vi skulle sejle ind til den lokale sejlklubs naturhavn ved Kiddeholmen, men da klokken var langt over 21, fortsatte vi alligevel til Ernemar vi trængte til aftensmad og Bellman trængte til at tisse. Det kom han så til ved 22-tiden. Aftensmad 22.30! For eftertiden vil jeg nok tage naturhavnsguider og deres dybdeangivelser med et gran salt. Dagens distance blev 42,27 sømil. Flot båd, der tog en tur ind og ud af Kalmar Gæstehavn.
Nye flydebroer ved indsejlingen til gæstehavnen i Kalmar Tirsdag d. 6/7 2010 Vi har taget en oveliggerdag i Ernemar. Jeg har fået sat billeder i logbogen og Freddy har vasket og poleret fribordet. Vi har også fået vores nyindkøbte trådløse internet til at fungere. Jeg havde forestillet mig jeg ville gå til købmand et eller andet sted i nærheden, men den nærhed findes åbenbart ikke. Jeg har kun fundet en kæmpe bådopbevaringsplads, et hotel, et ishus og en bådudstyrsbutik. Vi har betalt havnepenge i dag behøvede åbenbart ikke at betale for i går, da vi var ankommet efter havnefogeden gik hjem! I dag har vi betalt 100 kr. incl. strøm rørende billigt i forhold til andre steder. Gråvejrsdag i Ernemar
Vandløb ved Ernemar
Magda i Ernemar Ernemar
Onsdag d. 7/7 2010 Dagens rute med detaljekort over vores afstikker til Berktullen. Dagen startede med sol og let dis i Ernemar, og det blev til en rigtig flot solskinsdag efterhånden. Jeg tog først en travetur sammen med Bellman, så sejlede vi videre nord på uden at have bestemt, hvor vi ville overnatte vi ville i første omgang finde en ankerplads, hvor vi kunne nyde eftermiddagen, og så måske sejle videre senere. Vi havde fin udsigt til Den Blå Jomfru, som ser så mystisk ud på afstand. Jeg håber, vi engang får tid og lejlighed til at sejle ud til den og gå i land og opleve, om den i virkeligheden er lige så spændende og anderledes, som den ser ud til at være på afstand. Vi sejlede gennem den lille skærgård op til Simpevarp med det store atomkraftsanlæg på land og alle specialafmærkningerne i vandet uden for. Vi sejlede op forbi Kråkelund og ind i Misterhults skærgård. Nu var det tid at finde en naturhavn, og vi smed hækanker og fortøjede til St. Berktullen, hvor vi fiskede (uden at fange noget) og tog brusebad på hækken og havde en rigtig dejlig eftermiddag. Vi blev dog enige om at finde en havn til natten, og vi bestemte os - efter at have konsulteret havneguiden - for Klintemåla, hvor vi så senere sejlede ind. Klintemåla er et meget hyggeligt og charmerende lille sted med gæstepladser ved asfaltkajen i forlængelse af vejen ved siden af havnen og med nydeligt bad og toilet og en lille by med fine huse og bare klipper. Der er jo VM i fodbold, så der var forsamlet en del mennesker for at se fodboldkamp i et fortelt til en campingvogn, der stod ud til havnen. Der var også fodbold på programmet hos vores nabobåde på hver side hhv. en tysk og en hollandsk. De talte om den forestående kamp, og det endte med en invitation til hollænderne om at se kampen sammen nede i den tyske båd. Jeg gik i land for at gå tur med Bellman og samtidig betale havnepenge. Jeg blev straks anråbt af en dame vist nok havnefoged-fruen - der var blandt TV-kiggerne i teltet. Hun spurgte om Bellman var tjej eller kille, og da jeg svarede kille, sagde hun at så bli r her ballade, og i det samme sprang en kæmpe Grand Danois op fra en mega hundepude, der lå ved havnekontoret/butikken, og gav sig til at gø og løbe hen i mod os. Fruen nåede heldigvis at få fat i halsbåndet, så vi skyndte os at gå forbi. Bellman, der jo ellers ikke er bleg for at give den som frådende udyr over for andre hunde, bare de ikke er inden for rækkevidde, vendte hovedet væk og sagde ikke en lyd! Det viste sig, at vi var nødt til at gå samme vej tilbage da var den store vovse bundet og mere rolig, men Bellman lod som om han ikke så den. Freddy var senere oppe og betale havnepenge. Dagens samlede distance blev på 24,53 sømil.
Den Blå Jomfru Fin lille båd, vi mødte på vejen. Kråkelunds gamle lodsstation i baggrunden.
Vi har kastet hækanker og fortøjer til Stora Berktullen.
Eftermiddag ved St. Berktullen.
Eftermiddag ved St. Berktullen.
Eftermiddag ved St. Berktullen.
Røde klipper i aftenlys på vej ind til Klintemåla. Torsdag d. 8/7 2010 Freddy startede dagen med en fotosafari i Klintemåla i det flotte solskinsvejr, mens jeg luftede Bellman ud af landevejen. Der var nemlig løsgående Grand Danois på havnen tror det er havnefogedens hund. Klintemåla med gæstebroen yderst til venstre.
Magda og den tyske båd ved gæstebroen i Klintemåla. Svaler på søgelænderet, mens Bellman ikke er hjemme!
Kig op ad landevejen fra gæstebroen i Klintemåla. Havnen i Klintemåla. Forteltet, der agerede fodbold-tv-stue, ses bag den gule motorbåd.
Klintemåla
Her er ikke meget at bruge en græsslåmaskine til! Klintemåla.
Klintemåla.
Da jeg kom tilbage gik det store bæst som i virkeligheden vist faktisk var meget sød og fredelig løs, og jeg turde ikke gå forbi den med Bellman, som nu mente, han kunne tillade sig at udsende diverse provokerende brummelyde. Derfor måtte jeg vente bag nogle biler til den store hund gik over for at se på noget interessant i selve havnen, før jeg kunne komme om bord, og vi kunne komme af sted. Ruten fra Klintemåla til Spårö og sidste del af ruten gennem Spårösund til Kastholmarna bag Spårö Fyr. I dag har igen været en fantastisk flot solskinsdag, og vi er sejlet til den gode naturhavn ved Spårö, som vi stiftede bekendtskab med sidste år. Vi havde håbet, at den plads, vi havde spottet som den bedste, ville være ledig, men det var den ikke der lå allerede en hel del både for hækanker og også flere for svaj. Det endte med, at vi ankrede til Kastholmarna på nøjagtigt samme sted som sidste år. Nogle af de både, der lå for svaj og også et par stykker af de landfortøjede sejlede igen sidst på dagen, men mange andre kom til i stedet for. En af de sidste både, der kom og lagde sig lige ved siden af os - var en stor blå tysk båd med en besætning, der åbenbart var på mandetur. De var vist ikke lige erfarne alle sammen ordren til at droppe hækankeret blev givet alt for sent, og gasten fik viklet sig ind i ankerlinen, så ankeret røg først i, lige før de kunne hoppe i land. Vi var meget kloge over i vores cockpit og desværre fik vi ret. Den blå båd kom snigende tættere på os og pludselig klaskede den helt op af siden på os! Så blev der en heftig aktivitet og palaver i den blå båd og et par klaphatte skubbede så kraftigt fra på Magda, at vi var bange for, at hun rev sig løs også. Heldigvis havde vi for en gangs skyld fortøjet mægtig solidt med hækankeret godt ude, så vi kunne nøjes med at se på, at den blå nabo fik hevet fortøjninger og anker til sig, så prøvede at lægge til et par gange for så til sidst helt at opgive og sejle væk. 20 25 minutter senere kom de dog tilbage og prøvede at lægge til ved selve Spårö. Det duede heller ikke, så de tog endnu en rundtur, og fik så endelig lagt til lige under selve fyret med hækankeret langt nok ude og stævnen bastet og bundet til land. Så kunne vi alle i nabolaget endelig slappe af! Og hvilken aften! Mild og stille! Det er virkelig bare livet, når det er bedst! Hvorfor kan man ikke bare sejle altid? Jeg var ude at ro en lille tur sammen med Bellman, og selvfølgelig i land med ham også. Dagens distance blev 18 sømil.
Magda i naturhavn ved Kastholmarna med den blå nabo, inden den klappede ind i os.
Magda uden nabo! Ord kan ikke beskrive, hvor pragtfuld sådan en stille aften er!
Spårö Fyr Hvad nu? Freddy vinker til mig med et viskestykke hvorfor mon det??
Aftenstemning kig mod nord.
Spejling! Fredag d. 9/7 2010 Vi havde set på søkortet, og syntes at området over Västervik så spændende ud, og vi besluttede, at selv om det var en blindgyde, ville vi bruge en dag på at sejle ind i Gudingen og videre ind i Syrsan hvis det var muligt at komme under Bjursundbroen. Gennemsejlingshøjden er 15 m, og det er for lidt, men det kunne jo være, der var lidt at give af, hvis det var lavvandet. Hvis ikke, måtte vi jo bare vende dér, men vi var heldige og højden var over 16 m. Både Gudingen og Syrsan var større vand end vi havde forestillet os. Vi sejlede næsten helt ind i bunden af Syrsan til spidsen af Tinderednäs, hvor vi lagde os for svaj og spiste frokost. Jeg var i land med Bellman, og han fandt en ormeham, som jeg nær aldrig havde fået vristet ud af skuffen på ham. Vi mødte heldigvis ingen hugorm. Vi sejlede ad snoede veje og endte i Loftahammer i bunden af den beskyttede vig Vivassen. Det har været en dejlig dag med sejlads på i alt 32,84 sømil.
Vi sejler mod Gudingen Bådehus.
Det kan man da vist kalde tagudhæng! Ø med hus.
Så er vi ved Bjursundsbroen. Det bli r spændende kan vi komme under?
Fri gennemsejlingshøjde er 15 m det er for lidt! Vi er heldige det er lavvandet, så gennemsejlingshøjden er godt 16 m.
Badeplads! Så er vi sluppet igennem!
Syrsan.
Syrsan. Magda for svaj ved spidsen af Tinderednäs i Syrsan.
For svaj ved spidsen af Tinderednäs i Syrsan. For svaj ved spidsen af Tinderednäs i Syrsan. Kirsten og Bellman har været i land.
Magda for svaj ved spidsen af Tinderednäs i Syrsan. Magda for svaj ved spidsen af Tinderednäs i Syrsan.
Tofarvet sten med måge! Rødt hus.
Endnu et rødt hus. På vej ind i Vivassen gennem Djupsundet.
Loftahammer i sigte. Zoom på Magda, Loftahammer
Magda i Loftahammer Lørdag d.10/7 2010 Dagens etape fra Loftahammer til Håskö Lisselön. Detaljekort over indsejling til Håskö - Lisselön Dejlig morgen i Loftahammer varmen trykkede allerede ved 8.30 tiden! Vi købte ind og fyldte vand og lidt diesel på og sejlede så ud gennem Vivassen og ud på landevejen!
Her er masser af både på vandet i dag. Vinden springer og skifter styrke og retning, så igen i dag blev det sejl ud og sejl ind, bom på genuaen og af igen, motor på og motor af, men nu er vi jo ved at være vant til det. Det blev en dag med ren skærgårdssejlads. Vi kom forbi St. Grindö, Väderskär, Flatvarp, Torrö og Torrö Stickskär, Store Källskär og ind gennem Halssundet og senere gennem passagen ved Lille Olsön, hvor vi kunne vinke til vores bekendtskaber fra sidste år den barmfagre havfrue i vandkanten og den trinde viking på bakketoppen! Vi havde egentlig tænkt os, at vi ville sejle til Fyrudden, men der var spækket med master i havnen. Vi blev enige om, at vi ikke rigtigt gad en overfyldt havn, så vi sejlede videre til Lisselön-Håskö, hvor vi syntes der var så dejligt sidste år, og hvor vi svor, at vi ville komme igen. Sidste år lå vi ved en kryssarklubsbøje, men vi fik ingen bøjeplads i år, og alle tænkelige landfortøjningspladser var også optaget, for ikke at tale om broen her er stuvende fuldt, og gang i musikken Doctor Hook og i badetønderne! Det var lige det med det overfyldte, som vi gerne ville have sluppet for, men dette sceneri har sin helt egen charme, som en overfyldt Fyrudden Havn næppe kan byde på! Vi ligger for svaj og drejer rundt og kan overskue det meste af, hvad her foregår! Her ud på de meget små timer, har vi kunnet konstatere, at der blev endnu mere at høre og se på! Der ankom senere et Båd safari monstrum en motorbåd med en overbygning med plastictag et rent misfoster. Så kom der endnu mere gang i den, og musikken blev afløst af et live-band, der også spillede rock fra min grønne ungdom. De blev ved længe, længe..! For at sætte kronen på værket, var der en knægt, hvis forældre sandsynligvis festede, der fræsede rundt og rundt og rundt i gummibåd. Det var just ikke en rolig og idyllisk, men til gengæld spændende og alternativ naturhavnsoplevelse. Dagens distance blev på 31,91 sømil. Spiler med havfrue og Storkläppen Fyr i baggrunden
Flotte røde klipper. St. Grindö.
Dejlig dag. Magda lige her for motor og storsejl. Vinden sprang i den grad i retning og styrke! Väderskär med fiskebutik.
Gederams. Prickhällan.
Jungfruskär. Fotograferede jeg ikke også dette hus ved Jungfruskär sidste år? Jo, men det er da også et dejligt sted!
Egen bådebro. Her er mange klipper med gule alger på.
Så kan huset vist ikke komme tættere på vandet! Endnu en misundelsesværdig skærgårdsbolig!
Gammelt vardelignende sømærke eller båker. Huse lige før Flatvarp.
Kig ind til Flatvarp. Torrö Stickskär.
Torrö Stickskär. Sømærke med kors i toppen, Torrö.
Udsigt under butterfly. St. Källskär.
St. Källskärs fiskebutik. St. Källskär.
Lettere mærkværdig midlertidig sejlføring i modvind! Den gav forbavsende høj fart.
Blåt vand og blå himmel dejlig sejlads! Halssundet.
Denne naturhavn fotograferede jeg også sidste år, den ligger klos op af ruten ved Halssundet. Tilbagekig i modlys mod Halssundet.
Det er ikke lige meget hvor man sejler! Her er skæret markeret med en grøn bøje.
Graffitien ved Ll. Olsön holder stadig! Ll. Olsön vores veninde, havfruen, sidder her endnu.
. og vikingen såmænd også! Ø med gran, ene og fyr.
Skærgårdssejlads.
Der var allerede fyldt godt op ved Håskö, da vi kom. Vi overvejede, om der var plads til mere end tre ved klippen, men undlod at prøve.
Båd-safari! Sådan! Modlys!
Håskö er tydeligt en populær naturhavn. Magda bagerst for svaj med Lisselön i baggrunden.
Kig på aftenhimlen fra Håskö mod Väggö/Homö.
Håskö. Håskö.
Der er gang i den med live rock-band og det hele på Håskö!