Glimt fra Danmarks besættelse 1940 45

Lærervejledning nr. 5 Nyheder, idéer til undervisningsbrug samt teknisk information bliver løbende offentliggjort på duus.comunications hjemmeside http://www.duus.com. Her finder du også bestillingsformularen til brug for skoler og private, derr ønsker at anskaffe Glimt fra Danmarks besættelse 1940 1945. Glimt fra Danmarks besættelse 1940 45 Lærervejledningen indeholder oversigt over indholdet af de enkelt afsnit og giver eksempler på opgvaer og spørgsmål, som kan benyttes ved elevernes anvendelse af stoffet. Lærervejledningerne udkommer løbende og forslag til opgaver og erfaringer fra andre vil blive udsendt efter behov. Gode ideer og indlæg er velkomne. Send dem venligst til info@duus.com

Introduktion og oversigt Materialet er opdelt i 6 hovedafsnit, der hver leveres på en CD-ROM. I praksis er det nødvendigt at installere CD ere i rækkefølge på en fast disk af hensyn til svartiderne, da de enkelte sider indeholder henvisninger, links, der går tilbage til foregående afsnit. De 6 hovedafsnit vedrører: Begivenhederne op til og under Besættelsen den 9. april 1940. Bl.a. om samarbejdsregeringen. Pressen, de officielle medier og den illegale presse, herunder kontakten til England, SOE, og etablering af Frihedsraadet. Begivenhederne op til og under den 29. august 1943, det danske oprør. Begivenhederne fra september og frem til de danske jøders flugt i oktober 1943. Den aktive sabotage og modstand, organisering, eksempler på sabotager. Begivenhederne op til og under Befrielsen og om retsopgøret efter befrielsen. Hvert afsnit kan behandles som et afgrænset emne - eller man kan vælge at stille få, tværgående spørgsmål og lade eleverne selv gå på opdagelse i materialet. For at lette navigeringen mellem de mange sider, er hvert afsnit inddelt med hovedområder: Landet Rundt giver en oversigt over hvor nogle af aktiviteterne/begivenhederne fandt sted, Tidslinien giver et overblik over begivenhedernes tidsmæssige rækkefølge. De udvalgte begivenheder i Tidslinien er forskellige fra afsnit til afsnit, da der kun er medtaget de hændelser som på en eller anden måde illustrerer afsnittets hovedtema. Hvert afsnit har derudover en indgang, der beskriver temaet, og i visse tilfælde flere temaer f.eks. Befrielsen og Retsopgøret, eller i afsnittet om Sabotagen, hvor BOPA og Holger Danske er underafsnit. Derudover indeholder hvert afsnit en oversigt over de øjenvidneberetninger, der indgår, og et Portrætgalleri giver en oversigt over samtlige indgående personer og bibliografien for dem. Og endelig et afsnit Læs og fortæl, der især retter sig mod at hjælpe lærere til yderligere fag- eller skønlitteratur. Eksempler på spørgsmål: Hvordan så de forskellige allierede lande på Danmarks rolle efter krigen? Som besejret eller allieret? Hvad var det danske militærs opgaver ved en befrielse? Hvem bestemte over militæret? Hvor mange modstandsfolk var der i foråret 1945? Hvor mange medlemmer var der til sammenligning i Holger Danske og i BOPA? Hvor mange tyske soldater var der i Danmark ved Befrielsen? Hvad var planerne om Europas deling efter Tysklands kapitulation? Hvordan kom Befrielsesregeringen til at se ud og hvem blev medlemmer? Hvad var de gamle partiers holdning til Modstandsbevægelsen i 1942-43? Og i sommeren 45? Hvad var Den Parlamentariske Kommission? Hvilket resultat kom den frem til? Hvilke Krigsforbrydersager blev afgjort i Danmark? Hvorfor klippede man håret af tyskerpigerne? Hvor mange blev internerede efter Befrielsen? Hvor mange blev dømt som landsforrædere? Hvorfor var det svært at dømme danske virksomheder for Værnemageri? Hvad kostede krigen Danmark i menneskeliv, ødelæggelser og i økonomiske tab? Hvorfor lavede man love med tilbagevirkende kraft? Hvor langt tilbage i tiden gik de? Hvad var begrundelsen for Livsstraf? (det vil sige dødsstraf) Hvilke principper blev grundlagt ved Nürnbergdomstolen? De ældre familiemedlemmer kan alle huske befrielsesaftenen i 1945. Det er et godt grundlag for interviews. Også familiens holdninger til retsopgøret, feltmadrasserne vil kunne bruges til interviews. Ethvert bymuseum har materiale om den lokale modstandsbevægelse i Befrielsesdagene 1945. Side 2 Side 15

Eksempler fra Glimt fra Danmarks besættelse Der er med fuldt overlæg ikke indlagt en søgemaskine i materialet, da en væsentlig del af det pædagogiske udbytte netop er den informationssøgningsstrategi, som eleverne vælger. Det er dels mere individuelt og derfor mere intuitivt, dels tvinger det til en større grad af fordybelse end et enkelt, hurtigt opslag ville gøre. Eleverne kan - ved at vælge forskellige indfaldsvinkler - få mere præcise oplysninger om specielt det emne, som de ønsker at belyse, eller de får emnet belyst i en større sammenhæng, tidsmæssigt, geografisk eller biografisk. Nedenfor vises eksempler på nogle af indgangsvinklerne i det omfattende materiale. Lang vej hjem til Tyskland i maj 1945 Glimt fra Befrielsen og Retsopgøret Seriens sidste afsnit trækker linierne op fra Frihedsrådets dannelse i 1943 og indeholder de første tanker om et retsopgør efter krigen og diskussionerne om regeringsdannelsen efter krigen, der blev påbegyndt i efteråret 1944. I Tidslinien illustreres hvordan det tyske sammenbrud nærmer sig, den uklarhed, der var om Danmarks stilling og om hvordan en befrielse eller en fredsslutning kunne finde sted. Afsnittet indeholder både modstandsfolkenes, de allieredes og de danske politikeres syn på Danmark som i praksis allieret, og illustrerer også forholdene mellem politikerne og det danske militær. De hektiske maj-dage, folkestemningen, hetz og også afvæbningen af de tyske styrker beskrives sammen med beretninger om de tyske flygtninge, der opholdt sig i Danmark. I Landet Rundt kan man følge befrielsesdagene som øjenvidnerne oplevede dem: Gunnar Dyrberg i København, Finn Monies med Den danske Brigades ankomst til Helsingør og København, Henning Kristiansens oplevelser i Århus og H. P. Johansens oplevelser i Silkeborg. Også beretninger fra Odense og andre steder er medtaget. Retsopgøret forsøger at give et overblik over de forskellige aspekter at landssvigere, og der er eksempler på de mere markante retssager indenfor hvert af områderne landsforrædere, krigsforbrydere, tjenestemandsdomstolen, værnemagere. Også Æresretterne omtales. Der kan ved afslutningen trækkes linier til emner som Danmarks optagelse i NATO, hjemmeværnets etablering, det sydslesvigske spørgsmål. En tidslinie, som ovenstående oversigt fra Glimt fra den legale og illegale presse, er een indfaldsvinkel til begivenhederne, som giver eleven om ikke en årsagssammenhæng, så dog ihvertfald en kronologisk opfattelse af begivenhedernes forløb. Tidsliniernes indhold varierer fra CD til CD, da de jo netop afspejler forskellige hovedaspekter af besættelsestidens historie. Tidslinie fra Glimt fra den legale og illegale presse I hvert afsnit findes en generel tidslinie, der viser hovedbegivenhederne indenfor afsnittet - og i flere tilfælde også en meget detaljeret tidslinie. Et eksempel er tidslinien der viser modstandsgruppen Holger Danske s vigtigste aktioner. Side 14 Side 3

Portrætgalleriet er opdelt efter personernes tilhørsforhold: tyske militærpersoner, danske modstandsfolk osv. Fra oversigten får man adgang til de individuelle bibliografier. Her over er vist et eksempel på en personbibliografi om Mélanie Oppenhejm. En af de ideer, der gør projektet unikt, er mængden af øjenvidner, som direkte i interviews fortæller om deres oplevelser under Besættelsen - eller som på eksemplet på næste side, hvor Oberst A. J. Myginds beretning, der aldrig har været offentliggjort, læses op af hans søn, Per Mygind. Oberst Mygind var den 9. april vagthavende i Sønderjylland og senere Vagtkaptajn hos Christian X på Amalienborg. Personbibliografi om Mélanie Oppenhejm Under Besættelsen opererede to filmgrupper under Frihedsraadet. Filmgruppernes opgave var at dokumentere anvendelsen af nedkastet sprængstof, men var osse med til at lave fingerede hold ups i biograferne, hvorefter man viste satiriske film. Her optræder Anders Anders som slavearbejder i Tyskland. Denne film vises dog ikke på grund af copyrightreglerne! Glimt fra sabotagen CD en har hovedvægten på den aktive modstand, d.v.s. tidsmæssigt fra vinteren 1942/43 til befrielsesforåret. Det betyder, at en række hovedpunkter i den danske Modstandsbevægelseshistorie er medtaget her, og kan benyttes som udgangspunkt for en række mere detaljerede diskussioner og opgaver. Det vigtige pædagogiske budskab er at kunne illustrere dilemmaet mellem Samarbejdspolitikken, ønsket om for enhver pris at spare menneskeliv, lidelser og økonomiske tab med den politiske idealisme og den individuelle frihedstrang, der var baggrunden for de forskellige modstandsgrupperingers brud med det officielle Danmark. (I seriens sidste afsnit gennemgås bestræbelserne på at få Danmark accepteret som en allieret nation.) De 2 store sabotageorganisationer Holger Danske og BOPA følges og de væsentligste begivenheder og aktioner er her medtaget. Det omfatter også udvalgte Stikkeraktioner. Perioden omfatter markante begivenheder som Folkestrejken i København i sommeren 1944 og arrestationen og deportationen af det danske politi i september 1944 med efterfølgende internering af mange politifolk i KZ lejrene, hvor især H. P. Johansens omfattende beskrivelser af livet i Buchenwald er vægtige bidrag. Eksempler på spørgsmål: Hvad var baggrunden for BOPA? Hvordan begyndte modstandsgruppen Holger Danske? Hvad var den grundlæggende forskel mellem Holger Danske og BOPA og hvad kunne de samarbejde om? Side 4 Side 13 Hvordan fik sabotagegrupperne våben og sprængstoffer? Churchill-gruppen var en af de allerførste modstandsgrupper. Fortæl om deres aktiviteter. Hvordan forsøgte den danske regering at forhindre sabotage? (Indtil august 1943) Hvilke typer sabotage foretog man? og hvad var formålet med de forskellige typer sabotager? Hvordan forsøgte Gestapo at opspore sabotagen? Hvad var Hitlers reaktion på den danske sabotage? Hvorfor udbrød der Folkestrejke i København i juni 1944? Hvilke grunde var der til at Tyskerne ikke satte militæret ind mod Folkestrejken? Hvorfor skulle det danske politi arresteres? Hvordan kunne modstandsfolkene leve under jorden? Hvorfor var der stikkere? Hvordan arbejdede de? Lav en beskrivelse af Holger Danskes mange re-organiseringer. Hvorfor var det svært for Holger Danske at lave sabotageaktioner i Åbenrå? Hvad var BOPA s mest omfattende sabotage? Beskriv det danske politis ophold i Buchenwald Hvorfor kom de arresterede politifolk hjem før befrielsen af Danmark? Også her er det en god ide at lave opgaverne sammen med de lokale museer. Alternativt kan man henlægge et besøg til Danmarks Frihedsmuseum eller det Nordjyske Modstandsmuseum i Frederikshavn, der begge har omfattende samlinger, der viser hvordan modstandsarbejdet blev koordineret og hvordan det foregik.

Glimt fra de danske jøders flugt Dette afsnit dækker perioden fra 29. august 1943 og til udgangen af oktober 1943. En række forskellige øjenvidner giver et omrids af de mange skæbner og hvordan selve jødeaktionen blev udført. Der er også nogle gribende beretninger, især Paul Aron Sandforts fortælling om hvordan jøderne blev fanget på loftet i kirken i Gilleleje, og beretninger fra flere, der måtte til Theresienstadt. Også de, der flygtede til Sverige kom igennem mange strabadser. Dette belyses især af interviewene med Gunnar Dyrberg, Holger Danske, hvordan denne aktion radikalt ændrede mange danskes holdninger og gav stødet til modstandsbevægelsens vækst herefter. I lyset af flygtningeproblemerne i dag og også det jødisk/palæstinensiske spørgsmål kan der være mange aspekter og spørgsmål at belyse. Hele racisme spørgsmålet er centralt her. Dette afsnit kan derfor bruges til at belyse forskellige spørgsmål om forfølgelse og diskrimination Hvad var Nazipartiets holdning til jøder? Hvordan var det gået jøderne i Tyskland? Vidste man i Danmark, at jøderne blev forfulgt i Tyskland? Hjalp man dem? Hvordan var det at være jøde i Danmark i 30 erne? Hvorfor tror du at dr. Best skrev til Hitler og foreslog en jødeaktion? Hvem udførte jødeaktionen? Hvordan havde man fundet ud af, hvem der var jøder? Hvorfor røbede Duckwitz først planen til den svenske statsminister? Hvorfor gik Duckwitz til Hans Hedtoft og H. C. Hansen med sin viden? Vidste de danske jøder, at der ville komme en aktion? Hvordan kunne man på så kort tid fragte så mange mennesker over Øresund og Kattegat? Måtte jøderne betale for transporten? Var det rimeligt? Hvilke tilfælde af masseflugt har du hørt om for nylig? Hvordan adskiller de sig fra det, der skete i oktober 1943? Hvad var den tyske hærs og kystbevogtnings holdning til jødeaktionen? Hvorfor tog Sverige imod de danske jøder? Det kan også her være en rigtig god ide at lave opgaver sammen med de lokale museer og arkiver og her kan man så stille opgaver om der var flugtruter fra byen til Sverige, om der var opsamlings- og skjulesteder. Indholdet er, som man måske kan se af eksemplerne på disse sider, lavet i hypertekst. Skrift med blå skrift/understreget er hyperlinks til nye sider. Man kan altså udvide mulighederne for at gå på opdagelse i materialet på de 6 CD-ROM ers tekster, billeder, video og interviews og derefter gå tilbage til det punkt, hvor man er begyndt, hvis man ønsker det. Læs og fortæl indeholder også en meget omfattende bibliografisk oversigt over både faglitteratur, skønlitteratur, film og videoer, som kan anvendes dels i forbindelse med undervisningen, dels som materiale for elevarbejde. Endelig er der under Læs og fortæl også en mulighed for eleverne til at deltage i debatforum på internettet, og her diskutere med andre elever om opgaverne. Som lærer har du fået tildelt et kodeord til klassens eget debatforum, så det er også muligt at begrænse diskussionen til elevkredsen. Det er naturligvis mest oplagt for kystbyerne i Nordjylland, Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Øjenvidnet A.J. Myginds historie bliver læst op af hans søn Per Mygind. Fiskekutter med danske jøder ved anløb af Sverige i oktober 1943 Side 12 Side 5

Forslag til projektarbejder Vi har samlet følgende eksempler på projektopgaver, som eleverne kan løse ved at arbejde sig igennem Glimt fra Danmarks besættelse. 9. April 1940 Hvorfor besatte tyskerne Danmark og hvorfor besatte de Norge? Hvorfor var hæren og flåden ikke i højeste alarmberedskab? Hvorfor var det vigtigt for tyskerne at besætte Aalborg? Blev Færøerne besat? Kongens rolle under Besættelsen Hvad var Kongens rolle for hæren og flåden? Hvad var Kongens rolle i forhold til regeringen? Hvordan oplevede befolkningen den danske konge efter den tyske besættelse af Danmark? Hvordan var de tyske generalers holdning til den danske konge? Regeringens rolle under Besættelsen Hvilke partier og personer var medlemmer af regeringen i Danmark den 9. april 1940? Hvorfor blev regeringen omdannet efter den 9. april 1940? Ændredes befolkningens holdning til regeringen i løbet af Besættelsen? Hvorfor tror du Folketingsvalget i 1943 havde så stor valgdeltagelse? Den 29. august 1943 Find ud af hærens og flådens roller i tiden før den 29. august 1943. Find ud af Sorte Saras rolle den 29. august 1943 Undersøg og fortæl om begivenhederne på Næstved kaserne den 29. august 1943. Hvordan var Sveriges holdning til de danske marinefartøjers flugt fra Danmark den 29. august 1943? Den 29. august 1943 ændrede Kystpolitiets rolle, da marinens skibe var blevet fjernet af tyskerne den 29. august 1943. Hvordan? Hvordan reagerede garderne på Amalienborg den 29. august? Oprøret mod tyskerne i Danmark i 1943 Undersøg i dit lokalområde på stadsarkiv eller bymuseum, hvorfor borgerne gjorde oprør i 1943. Hvordan opstod oprøret mod besættelsesmagten i august 1943? Hvem gjorde oprør? Hvordan gik arbejdspladserne i oprør? Hvordan gik det lokale politi i dit lokalområde til forsvar af danske interesser? Hvorfor tror du oprøret fandt sted i de store provinsbyer og ikke i København? Redningsaktionen for de danske jøder i oktober 1943 Undersøg om jødernes opholdssteder i Danmark hvor skjulte de sig? Hvem hjalp dem? Hvad lavede de danske fiskere Hvordan kom jøderne med fiskerbådene? Undersøg og fortæl om jødiske forfattere og malere i Danmark Hvor i Danmark blev unge, udenlandske jøder uddannet i håndværksfag, fiskeri, gartneri og landbrug? om at fortælle om de illegale tidsskrifter, der blev udgivet lokalt under Besættelsen. Og interviews med bedsteforældre eller andre ældre beboere kan bruges til at fortælle om, hvordan de oplevede at få nyheder via den illegale presse, hvordan de lyttede til BBC og hvad de især husker fra BBC s udsendelser. Glimt fra oprøret i august 1943 Denne CD dækker perioden fra sommeren 1943 til regeringens ophør den 29. august. Vi hører hvordan oprøret startede med sabotagen mod Minestrygeren Linz i Odense, udviklede sig til oprør i provinsen og kulminerede med sabotagen i København mod Forum. Dette medførte et tysk ultimatum, som regeringen ikke kunne acceptere. CD en kan derfor bruges til at belyse stemningsskiftet i befolkningen. Stemningsskiftet leder bl.a. frem til begivenhederne i de efterfølgende afsnit, herunder hjælpeaktionerne, der omtales i Glimt fra Jødernes Flugt. Glimt fra Sabotagen dækker sabotagens videre udvikling frem til krigens slutning. Følgende spørgsmål kan bruges som grundlag for opgaver: Hvad var samarbejdspolitikken? Hvilke grupper var især modstandere af samarbejdspolitikken? Hvorfor? Hvordan støttede englænderne de lokale modstandsgrupper? Side 6 Side 11 Hvordan startede augustoprøret? Hvor? Hvad var årsagerne til folkestrejken i Odense? Esbjerg? Aalborg? Var folkestrejkerne koordinerede? Hvem kunne have været medvirkende til det, hvis de var? Hvad var forskellen mellem Kommunisternes og Socialdemokraternes holdning til strejkerne? Hvad var Den tyske Rigsbefuldmægtigedes, dr. Bests rolle? Var han tilhænger af at udstede et ultimatum? Hvad krævede tyskerne af den danske regering, der fik den til at gå af? Hvorfor afvæbnede tyskerne den danske hær og flåde? Var der organiserede modstandsgrupper involveret i strejkerne i august 1943? Hvem fik magten efter regeringen var gået af? Det kan være en rigtig god ide at lave opgaver sammen med de lokale museer og arkiver og her kan man så stille opgaver om at fortælle om hvad der skete i elevens by i august 1943 og hvis der var kaserner eller danske militærforlægninger, om der er beretninger om hvordan de blev indtaget af tyskerne. Det findes der som regel beskrivelser af på de lokale museer. Der findes også beretninger om strejker og demonstrationer i byerne i august 1943, selvom ikke alle byer var med.

ide at kombinere opgaverne med et besøg på de lokale museer og bede eleverne lave en beskrivelse af de lokale begivenheder 9. april 1940. Glimt fra den legale og illegale presse Denne CD dækker hele besættelsesperioden, men har hovedvægten på fortællingen om, hvordan modstanden startede i det små som udgivelse af illegale efterretninger og hvordan grupperne omkring den illegale presse senere blev en del af grundstammen i modstandsbevægelsen samtidigt med at den skabte den opfattelse i befolkningen, der var nødvendig for at få støtte til en egentlig modstandskamp. CD en kan derfor bruges til at belyse forskellige spørgsmål som senere hen behandles mere specifikt i afsnittet om 29. august, om sabotagen og om Befrielsen. Følgende spørgsmål kan bruges som grundlag for opgaver: Hvornår blev der indført censur mod pressen og hvad gik censuren ud på? Hvad vil det sige at pressen er illegal? Hvordan startede den illegale presse? Var der nogen forbindelse mellem den legale presse og den illegale presse? Hvilken betydning havde BBC s danske udsendelser? Hvordan startede SOE og hvordan fungerede organisationen i Danmark? Hvordan planlagde man nedkastninger af våben og sprængstof? Den illegale presse spillede en stor rolle for nyhedsdækningen under krigen Hvordan reagerede danskerne da de danske kommunister blev interneret? Hvad var samarbejdspolitikken? Hvorfor var der så stor valgdeltagelse ved folketingsvalget i marts 1943? Var der nogen danske nazister i Folketinget? Hvordan så tyskerne på de danske nazister? Hvorfor gav General von Hanneken den danske regering et ultimatum den 28. august 43? Og hvad gik det ud på? Hvordan blev Danmarks Frihedsråd dannet og hvem var med? Hvad var Frihedsrådets opgave? Hvordan blev gruppen 1944 dannet? Hvad lavede gruppen? Hvorfor bombede englænderne Århus Universitet, Husmandsskolen i Odense og Shellhuset? Hvad var GESTAPO? Hvad var Schalburgkorpset og hvad lavede de? Det kan være en rigtig god ide at lave opgaver sammen med de lokale museer og arkiver og her kan man så stille opgaver Hvor mange danske jøder slap for koncentrationslejrophold? Hvor mange norske jøder gik fri? Hvordan ville redningsaktionen have forløbet, hvis det havde fundet sted i foråret 1943 som i Norge? Sabotagen i Danmark Var der nogle sabotagegrupper i dit lokalområde? (Der er en oversigt over relevante museer i materialet under punktet Læs og fortæl ). Hvor var de? Hvem var de? Hvor gamle var de, da de begyndte? Hvor mange var de? Hvad saboterede grupperne? Hvad ville de opnå og hvad var de typiske mål? Hvordan beskyttede modstandsgrupperne sig mod stikkere og angivere? Hvordan var relationerne mellem sabotagegrupperne og Danmarks Frihedsråd? Var sabotagegrupperne underlagt De Allierede? Hvordan kan man vurdere virkningerne af sabotagen Mlitært? Politisk? RAF s bombning af Århus Universitet, Shellhuset og Husmandsskolen Hvorfor blev Århus Universitet, Shellhuset i København og Husmandsskolen i Odense bombet og ødelagt af englænderne? Hvordan reagerede befolkningen på de skader, der skete på danskere og de, der blev dræbt af bombetogterne? Hvordan var samarbejdet mellem Frihedsraadet og SOE? Hvordan så de almindelige danskere på SOE og Det Danske Råd i London før/ efter 29. august 1943? Hvorfor var der ikke flere engelske bombetogter mod mål i Danmark? Kollaborationen og stikkerne Hvordan blev Frikorps Danmark oprettet? Hvor kæmpede Frikorps Danmark? Hvem var von Schalburg og hvad var ideen med Schalburgkorpset? Hvad dækker begrebet en stikker over? Hvorfor blev stikkerne likviderede? Danmarks befrielse den 4. og den 5. maj 1945 Hvordan forberedte Modstandsbevægelsen og de politiske partier sig på krigens slutning? Hvilken rolle spillede De Allierede for sammensætningen af den regering, der blev dannet efter befrielsen? Hvilke mulige former for afslutning på krigen i Danmark måtte man regne med? Hvad var de danske militære lederes mest bange for, der kunne ske ved Befrielsen? Hvad var Den danske Brigades opgave? Hvordan oplevede din by befrielsen? Hvad var forskellen mellem den 4. og 5. maj 1945? Hvorfor blev Bornholm besat af russerne? Danmarks rolle efter krigens ophør Blev Danmark af de allierede nationer betragtet som en allieret nation eller som en nation, der samarbejdede med Nazityskland? Side 10 Side 7

Hvordan indgik Danmark i det internationale samarbejde om afslutningen af krigen? Hvad var baggrunden for etableringen af De forenede Nationer? Hvordan blev Hjemmeværnet etableret? Opgøret med landsforræderne efter Danmarks befrielse den 5. maj 1945 Hvem blev arresterede den 5. maj 1945? Hvad er en landsforræder? Hvordan blev de arresterede? Hvordan var de blevet udvalgt og hvem stod for arrestationerne? Undersøg hvordan lovgivningen om landsforræderne blev vedtaget af folketinget. Familieinterviews En meget interessant mulighed er at bede eleverne om at interviewe deres bedsteforældre (eller ældre bekendte af familien) måske udstyre dem med en båndoptager og så afspille optagelserne for klassen. Vi har hørt mange beretninger om børn, der har fået langt mere at vide om Besættelsen og familiens historie under Besættelsen, end det nogensinde er lykkedes deres forældre at få frem. Blandt disse personlige beretninger er du som lærer endda meget velkommen til at sende de mest interessante til projektholdet bag Glimt fra Danmarks besættelse, og det vil så indgå efterhånden som materialet opdateres, eller muligvis blive indlagt på netadressens diskussionsforum. De efterfølgende sider indeholder detaljerede opgaveforslag, der retter sig mod seriens enkelte afsnit. God fornøjelse med nogle spændende undervisningsprojekter! Du er altid velkommen til at kontakte os på info@duus.com, hvis du har spørgsmål eller kommentarer - og vi hører gerne om gode ideer og opgaveløsninger, som vi kan formidle videre via vores hjemmeside på www.duus.com. Så snart tyskerne havde besat et støttepunkt, etablerede deres radio -gruppe kontakt til den tyske ledelse. Her havnen i Korsør 9.4.1940 Glimt fra 9.april CD en giver mulighed for yderligere læsning af materiale om baggrunden og begivenhederne inden Tysklands besættelse af Danmark. For de største klasser vedkommende kan man for eksempel tage Vinterkrigen i Finland op til debat. Men de specielle forhold om selve Besættelsen af Danmark giver også mulighed for yderligere opgaver og spørgsmål. Her er nogle eksempler som næsten alle sammen kræver, at man også besøger bibliotek eller lokal museum for at få mere at vide: Hvorfor satte den danske regering ikke forsvaret i højeste alarmberedskab, da den fik efterretningerne om de tyske flådebevægelser og den tyske opmarch syd for grænsen? Var de danske militærfolk enige om ikke at gøre modstand? Havde Danmark et luftvåben i 1940? Hvilke byer i Danmark var de vigtigste for Tyskland at få kontrol over? Hvorfor var de første enheder, som tyskerne satte i land, radioenheder? Hvordan reagerede den danske befolkning på den tyske besættelse? Satirisk tegning fra den illegale presse, der forestiller Statsradiofonien under Besættelsen. Den tyske propagandaministers talerør. Hvad ville tyskerne opnå ved at besætte Danmark? Hvorfor var Norge et strategisk vigtigt mål for Tyskland? Havde Danmark en militær styrke, der kunne tage kampen op mod den tyske besættelsesmagt? Side 8 Side 9 Som yderligere opgaver vil det her være naturligt at interviewe ældre personer i byen eller kommunen, familiemedlemmer, der oplevede Besættelsen. Specielt for de dele af landet, der var blandt de første mål Aalborg, Frederikshavn, København, Sønderjylland, Lillebælt, Nyborg, Korsør og Vordingborg (Masnedøfortet!) kan det være en god