Undervisningsforløb KRIGEN 1864

Transkript

1 Undervisningsforløb KRIGEN 1864

2 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Krigen Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C [email protected] Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

3 Krigen 1864 Formål Konsekvenserne af krigen i 1864 fik markant betydning ikke bare for Danmarks landegrænser, men også for hele den danske folkesjæl. Elevernes indsigt i dette er formålet med emnet og de tilhørende undervisningsaktiviteter. Gennem det kildeanalytiske arbejde og de tilhørende aktiviteter, bliver eleverne i stand til at forklare, hvordan konsekvenserne af krigen har sammenhæng med vores nutid og fremtid, og hvordan krigen i 1864 markerede et markant brud i dansk historie. Forenklede Fælles Mål Klassetrin: klasse Kompetenceområde 1: Kronologi og sammenhæng Færdigheds-og vidensmål: Kronologi, brud og kontinuitet. Principper for overblik. Det lokale, regionale og globale. Historiekanon. Kompetenceområde 2: Kildearbejde Færdigheds-og vidensmål: Historiske problemstillinger og løsningsforslag. Kildeanalyse. Kompetenceområde 3: Historiebrug Færdigheds-og vidensmål: Historiske scenarier. Konstruktion og historiske fortællinger. Historisk bevidsthed. Kanonpunkt: Stormen på Dybbøl 1864 Lærervejledning Undervisningsaktiviteterne er tilrettelagt, så der med fordel kan arbejdes tværfagligt med samfundsfag med fokus på nationalisme og mediernes magt. Ved både gruppearbejdet og det tværfaglige forløb vil det være oplagt også at bruge kildeanalyseskemaet og billedanalyseskemaet, som findes både under metodeværkstedet under fanebladet Til læreren og under lærerens værktøjskasse. Gruppearbejde 1: Eleverne inddeles i grupper på 3-4 personer og får udleveret opgavearket med spørgsmål, som skal diskuteres og besvares i gruppen. Ydermere udleveres et kort til eleverne (findes under lærerens værktøjskasse ): Herpå skal eleverne indtegne de områder, der hørte til Danmark før krigen i 1864, og hvilke områder Danmark bestod af efter krigen. Dette skal bidrage til elevernes forståelse af, hvor markant krigen blev for helstaten Danmark. Arbejdet afrundes med en fælles klassesamtale om gruppernes besvarelser.

4 Gruppearbejde 2: Eleverne inddeles i grupper på 3-4 personer og får udleveret opgavearket med spørgsmål. Det kan være en fordel at sammensætte nye grupper for at skabe fornyet dynamik i gruppernes diskussioner. Arbejdet afrundes med en fælles klassesamtale om gruppernes besvarelser. Nationalisme og mediernes magt Vis eleverne Niels Simonsens maleri fra 1864 med titlen, Infanterister, der redder en Kanon paa Tilbagetoget fra Danevirke. Tal om maleriet: Hvilken situation ser man på maleriet? Hvilke følelser kommer til udtryk i soldaternes ansigter? Niels Simonsen blev kritiseret voldsomt for maleriet i sin samtid hvorfor mon? Opgave 1: Som lektie skal eleverne se én af aftenens nyhedsudsendelser. På baggrund af opgavearket skal de tage tid på, hvor mange minutter af den pågældende udsendelse, der bruges på indslag, der omhandler krig eller krigsrelaterede emner. Eleverne skal notere sig, hvilket fokus indslagene har (selve krigshandlingerne, civilbefolkningen, enkeltsager, flygtninge osv.) Opgave 2: Eleverne inddeles i grupper på 3-4 personer. I grupperne skal eleverne diskutere resultaterne af de ting, de hver især har noteret i forhold til den foregående aftens nyhedsudsendelser. Arbejdet afrundes med en fælles opsamling og klassediskussion om mediernes magt.

5 Gruppearbejde 1 Hvad menes der med, at krigen blev tabt på skrivebordene i ministerierne i København? Hvad var Ejder-politikken? Hvad var London-traktaten? Forklar, hvad nationalliberalismen gik ud på? Indtegn på det kort, I får udleveret af jeres lærer, hvilke områder, der hørte til Danmark før krigen i 1864, og hvilke områder Danmark bestod af efter krigen brug to forskellige farver. Efter krigen blev det diskuteret, om Danmark overhovedet kunne bestå som en selvstændig stat hvorfor?

6 Gruppearbejde 2 Diskuter, hvorfor det vakte vrede hos regeringen og den danske befolkning, at hæren trak sig tilbage fra Dannevirke. Diskuter, hvordan nederlaget i krigen hang sammen med den danske nationalisme, som var fremherskende i slutningen af 1800-tallet. Hvordan tror du, at den danske befolkning ville reagere i dag, hvis den danske hær måtte trække sig tilbage fra en fremrykkende fjende? Hvorfor? Tror du, vi har en anden oplevelse af at være dansk i dag, end danskerne havde i 1864? Forklar!

7 Nationalisme og mediernes magt Opgave 1 I aften skal du se en halv times nyhedsudsendelse. Mens du ser udsendelsen, skal du notere følgende: Hvor mange minutter bruges der på indslag, der handler om krig eller krigsrelaterede emner? Tag tid og skriv antallet af minutter ned. Hvad handler indslagene om: En bestemt krig? Flygtninge? Politikere, der diskuterer krig og/eller flygtninge? Eller? Opgave 2 I gruppen skal I diskutere de nyhedsudsendelser, I så i går. Fortæl hinanden, hvad I fandt frem til. Diskuter, om nyhedskanalen brugte nogle specielle værktøjer til at give indslagene en bestemt vinkel: Spillede de på følelser, fornuft, økonomiske forhold eller? Hvilke årsager kan der være til, at en nyhedskanal forsøger at dreje vores holdninger i en bestemt retning? Når I ser tv eller læser nyheder, tænker I så på, at medierne måske forsøger at få jer til at have en bestemt holdning?