Journalistisk etik på TV 2 Nyhederne og TV 2 NEWS Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik på TV 2 Nyhederne og TV 2 NEWS. Det er alle medarbejderes pligt at kende til TV 2 Nyhedernes journalistiske etik og til TV 2s overordnede retningslinjer for journalistisk etik og efterleve den i alle vores produktioner. Dette notat omfatter de retningslinjer, som er ekstraordinært vigtige for alle TV 2 Nyhedernes og TV 2 NEWS medarbejdere at være opmærksomme på og følge i hverdagen: Grundighed, upartiskhed og brug af cases Nyhederne skal være nøjagtige, troværdige, fair og redelige. Vi undersøger altid en sag så grundigt som muligt. Vi baserer os som hovedregel aldrig på én enkelt kilde og sikrer altid, at de personer, en sag drejer sig om, har mulighed for at få deres synspunkt frem. Som journalister arbejder vi altid udelukkende på seernes vegne. Vi skal klæde seerne på til bedre at danne sig deres egen mening. Vi tager i vores reportager ikke stilling for eller imod nogen sag, men forholder os på seernes vegne kritisk til beslutningstagere og magthavere. Kritisk, nysgerrigt, vedholdende, pågående men ikke ubehøvlet, og altid upartisk. Vi lyver ikke og udgiver os ikke for at være andre, end dem vi er. Alle nyhedsindslag er vinklede men de må aldrig blive så spidsvinklede, at vi gør vold på virkeligheden. Den enkelte histories validitet er i bund og grund den enkelte medarbejders ansvar. Og det er den enkelte medarbejders ansvar at sige klart fra, hvis en historie vinkles eller strammes ud over, hvad der er fair og fuldt forsvarligt. Vi elsker cases, men ikke for enhver pris. Vi finder som udgangspunkt altid vore cases selv og vi er særligt påpasselige, når f.eks. et firma tilbyder selv at levere cases til nyheden om deres banebrydende produkt. Hellere ingen case og intet indslag end en utroværdig case. Betingelser og aftaler for medvirken Vi behandler alle værdigt og ordentligt, uanset om medvirkende er uvante med at optræde foran et tv-kamera eller er medietrænede eksperter. Alle skal behandles fair og redigeres redeligt, så det bragte klip fremstår i rette sammenhæng og afspejler de holdninger og argumenter, der er kommet til udtryk. Medvirkende i interview eller andre, der medvirker eller omtales i Nyhederne eller på NEWS, må aldrig med rette føle sig vildledt, svigtet eller udsat for fordrejet fremstilling. Den, der stiller op til at medvirke i et nyhedsindslag, har krav på at få klar besked om, hvad hensigten med
optagelserne og indslaget er, ligesom det hører til almindelig redelighed, at den medvirkende kan få at vide, hvem der i øvrigt ventes at medvirke i indslaget. En medvirkende har imidlertid ikke med mindre det kan imødekommes uden problemer krav på for eksempel forud for et interview at få kendskab til hvert af de spørgsmål, der skal stilles. Såfremt en medvirkende stiller betingelser af den karakter, må disse betingelser enten helt afvises eller overholdes. Vi lover aldrig en medvirkende, at vedkommendes synspunkter kommer til at stå alene og uimodsagte og vi lover aldrig en medvirkende, at der ikke vil blive redigeret i vedkommendes udtalelser. Endvidere vil vi altid forbeholde os ret til at bringe de optagelser, vi har fået i henhold til en indgået aftale, også selv om et interview eller anden optagelse kræves afbrudt undervejs. Det, der er sagt, kan ikke under nogen omstændigheder trækkes tilbage. TV2 Nyhederne eller TV 2 NEWS betaler aldrig for et interview. Den angrebne part Angreb på navngivne personer og institutioner må kun bringes, når angriberen selv lægger navn og titel til angrebet, når der er vægtige grunde til at bringe det, og når der er indhentet kommentar fra den person eller institution, der udsættes for kritik. Oplysninger, som kan være skadelige eller krænkende, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes. Personer, der anmodes om at medvirke, har ret til at afslå, og hvis dette er af væsentlig betydning for et indslag, skal vi fortælle, at og gerne hvorfor de ikke medvirker. Er navngivne personer og institutioner, der udsættes for kritik, forhindret i med kort varsel at medvirke, er det Nyhedernes og NEWS politik at vente, til en fyldestgørende kommentar kan skaffes med mindre det drejer sig om et dagsaktuelt indslag. Forhold af privat karakter som eksempelvis oplysninger om sygdom, sidespring eller selvmord omtales aldrig, med mindre vægtige overordnede interesser taler for det, og i så fald kun efter godkendelse fra redaktionsledelsen. Rettelser og klager Når vi begår fejl af betydning, retter vi dem straks uanset om vi selv opdager en fejl eller får den påpeget. Rettelser skal altid forelægges redaktionsledelsen. Det samme gælder klager. Nyhedernes og NEWS bestræbelser på at undgå fejl betyder, at vi skal være meget kritiske over for alle oplysninger og checke igen og igen. De fleste fejl opstår, fordi vi mener at vide, hvordan noget forholder sig og husker forkert. Derfor: check! Oplysninger, der stammer fra en avis, må ikke bruges, med mindre avisen citeres, eller vi selv har checket, at oplysningen er korrekt. Hver eneste fejl svækker vores troværdighed.
Anonymitet Medvirkende i Nyhederne og på NEWS skal optræde utilsløret og med åben pande og det hører til undtagelsen, at vi lader anonyme personer optræde i indslag. Det gælder også repræsentanter for grupper, der normalt optræder anonymt eller maskeret. Et særligt hensyn gælder dog personer, der er udsat for en trussel, har været ofre for en forbrydelse eller udtaler sig om egen kriminalitet. Anonyme kilder kræver altid tilladelse fra redaktionsledelsen. Kildebeskyttelse Vores kilder skal kunne stole på, at vi holder, hvad vi lover herunder at vi under ingen omstændigheder identificerer en kilde, vi har lovet anonymitet og fortrolighed. Vi har loven på vores side: Ifølge retsplejeloven ( 172) har vi ret til ikke at røbe, hvem der er kilde til en oplysning, ret til ikke at oplyse, hvem der har lavet et indslag, og ret til ikke at fortælle, hvem der har været fotograf på en optagelse. Den beskyttelse gælder også i en retssal med det forbehold, at en dommer kan ophæve kildebeskyttelsen, hvis det er afgørende for at få opklaret en meget grov forbrydelse eller identificere offentligt ansatte, der har brudt deres tavshedspligt. Billedvalg og redigering Troværdighed betyder, at der aldrig må manipuleres med billede og lyd, så det ikke er virkeligheden, der kommer på skærmen. Valg af billede og lyd skal være præcist og autentisk. Brug af ikke-dagsaktuelle billeder markeres med tydelig ident eller "Arkiv", og brug af generelle billeder, herunder arkivmateriale, skal altid ske med omtanke. Det er ikke ligegyldigt, om for eksempel billeder fra et plejehjem er fra i går eller fra i fjor i sidste tilfælde er der sandsynlighed for, at personer på billederne i mellemtiden er afgået ved døden, og genbrug kan være krænkende for de pårørende. Det er ikke ligegyldigt hvilken fabriksbygning, vi viser som billeddækning i et indslag om overtrædelse af miljølovgivningen for det kan vise sig at være billeder af den fabrik, der netop ikke overtræder loven. Rekonstruktioner benyttes kun undtagelsesvis, og det skal tydeligt fremgå, at det er det, billederne viser. Vi skal ikke bare være men også fremstå upartiske og derfor bevare den fornødne distance til alle kilder. I Nyhederne og på NEWS tiltaler vi aldrig voksne kun ved fornavn, heller ikke kilder, vi er fortrolige med. Undgå brug af optagelser, der fejlagtigt kan give indtryk af, at vi er forlovet med kilderne herunder interviewbilleder, hvor journalisten nikker til alt, der bliver sagt, eller dækbilleder, hvor journalist og kilde muntrer sig sammen. Voldsomme og stødende billeder
Vores udgangspunkt er, at vi ikke bringer billeder, der krænker folks værdighed hverken ofrenes, de pårørendes eller seernes. Men Nyhederne og NEWS afspejler virkeligheden, også når det handler om krig, terror, katastrofer og ulykker, og billederne bliver voldsomme og ubehagelige. Det er ikke i sig selv dårlig etik at vise voldsomme billeder, men det er dårlig etik at gøre det uden god grund, ligesom det er dårlig etik at dvæle unødigt ved eller bevidstløst genbruge sådanne billeder. Det siger sig selv, at vi i morgen- og eftermiddagsudsendelserne, hvor der med høj sandsynlighed er børn blandt seerne, har en anden grænse for billedbrug end i aftenens sene udsendelser, og det skal der tages højde for. Det samme gælder, når vi går i breaking news og sender live, selv om vores mulighed for i den forbindelse at redigere i billedvalget er begrænset. Vis hensyn og omtanke og advar hellere en gang for meget end en gang for lidt mod billeder, der kan være stødende. Også nøgenhed er følsomt på fjernsyn. Som hovedregel viser vi ikke nøgenhed i nyhedsindslag (endsige billeder med seksuel aktivitet). Det samme gælder eksperimenter med eller mishandling af dyr. Skjult kamera Vi forventer af vores medvirkende, at de skal optræde med åben pande, så det gør vi også selv. Der kan undtagelsesvis være situationer, hvor brug af skjult kamera kan bringes i anvendelse men forudsætningen er, at dokumentation ikke kan skaffes på anden vis, at der er tale om en sag af stor offentlig betydning eller interesse, at hensynet til sagen vejer tungere end hensynet til den eller de personer, der er optaget skjult, og at der foreligger en klar tilladelse fra nyhedschefen. Personer, der har været udsat for skjulte optagelser, bør altid konfronteres med optagelserne, inden de bringes. Der gælder de samme regler for skjulte lydoptagelser som for skjult kamera. Vær opmærksom på, at knaphulsmikrofoner på vores hovedpersoner kan virke som skjulte mikrofoner på andre i indslaget. F.eks. blomsterpige møder kronprinsessen og taler med hende. Vi følger pigen hele dagen, hun har mikrofon på under mødet med prinsessen som ikke ved, at hun bliver optaget. Giv i den forbindelse historiens virkelige hovedperson besked om mikrofonen, den er jo ikke til aflytning men simpelthen i stedet for en boomstang. Fortæl det til de implicerede så er der forhåbentlig ingen problemer. Telefon-optagelser Optagelse af telefonsamtaler er et almindeligt og accepteret journalistisk redskab, når journalisten præsenterer sig med navn og organisation. Optagelser på offentligt område
Der er principielt ingen begrænsninger på at fotografere på offentligt område dvs. gade og vej, butiks- og husfacader, offentlig strand, park, skov, pladser og torve, etc. Tilladelse eller samtykke er ikke påkrævet, men sammenhængen, billederne indgår i, kan være problematisk. Hvis generelle (og tilladte) billeder fra en gade bruges til f.eks. at fortælle, at antallet af danskere smittet med kønssygdomme stiger, så kan personer føle sig krænkede, i det omfang de kan genkendes på billederne. Fotografering af sigtede, tiltalte og vidner på vej til og fra et retsmøde er ikke tilladt uden samtykke, uanset om disse befinder sig på offentligt område (se i øvrigt Retssager og fotografering). Kriminalstof Kriminal- og retsstof stiller særlige krav til etikken. Grundreglen ved domstolene såvel som i Nyhederne og på NEWS er, at enhver i princippet er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. De personer, vi omtaler, interviewer eller viser billeder af, skal behandles derefter. Der må ikke vises billeder af anholdte i politiets varetægt på en måde, så de pågældende kan identificeres med mindre der er indhentet tilladelse fra redaktionsledelsen. Vi må aldrig i forhold til en sigtet/tiltalt udtale os eller viderebringe udtalelser om skyldsspørgsmålet, med mindre der er tale om, at en ledende politimand eller repræsentant for anklagemyndigheden siger det til kamera. Vi har pligt til, i omtalen af kriminalsager, at oplyse, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig. Folk, der er dømt, kan nævnes ved navn, forudsat de er idømt mindst 2 års ubetinget fængsel, og det i øvrigt er relevant at navngive pågældende. I alle andre tilfælde skal der foreligge tilladelse fra nyhedsledelsen til at nævne navne. Ifølge de vejledende regler for god presseskik (som vi skal overholde), skal "en omtale af en straffesag følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten det sker i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse". Det er altså en flertrinsraket, du antænder, når du kaster dig over en straffesag. Reglen gælder alle forhold: det, vi starter, afslutter vi. Men det er særligt vigtigt i sager, hvor vi har fortalt, at folk er under mistanke for at have gjort noget strafbart. Vi er varsomme med at bringe interview med kriminelle. Dels har de selv sat sig uden for samfundet, dels er deres situation sådan, at de måske har en interesse i at binde os en historie på ærmet. Det kræver særlig grundig research, før deres påstande viderebringes. Sigtet eller tiltalt? Det er vigtigt at skelne mellem en sigtelse (som svarer til en begrundet mistanke, og som det er nødvendig for politiet at rejse, hvis det vil gå ind i en sag) og en tiltale, som er langt alvorligere og først optræder, når politiet har undersøgt sagen og mener at have belæg for, at den sigtede er skyldig i en lovovertrædelse og derfor er parat til at skrive et anklageskrift.
Normalt overholder vi rettens kendelser om f.eks. navne- og referatforbud. Men der kan være situationer, hvor vi vil kære eller krænke en sådan retsafgørelse. Det kan dog kun ske efter aftale med nyhedschefen. Eftersøgninger og efterlysninger Det forekommer jævnligt, at politiet ønsker, at vi med billede skal efterlyse en person, som politiet ønsker kontakt med (eftersøger). Her skal vi være meget tilbageholdende vi er ikke politiet, og politiet må selv udføre sit arbejde og for at en efterlysning bringes, må politiet som minimum tilkendegive, at man anser den eftersøgte for at være farlig. Vurderingen skal naturligvis komme fra politiets top og ikke en tilfældig betjent. Det hensyn gælder folk, der er eftersøgte i forbindelse med kriminelle handlinger og altså ikke, hvis forsvundne folk skal efterlyses. Retssager og fotografering Med mindre der foreligger tilladelse fra dommeren, er det forbudt at fotografere eller lave lydoptagelser i retten ikke bare i retssalen men i hele retsbygningen. Endvidere er det (fra 1. juli 2004) blevet forbudt at fotografere sigtede, tiltalte og vidner på vej til eller fra et retsmøde, med mindre de pågældende har givet deres samtykke. Dette gælder også, selv om de pågældende for eksempel har trukket en hætte eller frakke over hovedet. Med mindre der er indhentet samtykke, gælder forbuddet, fra en retssag begynder og til den slutter og det i øvrigt uanset om en tiltalt bliver dømt eller frifundet. Loven angiver ikke nogen afstand fra retten, inden for hvilken forbuddet mod fotografering af sigtede, tiltalte og vidner gælder. På Nyhederne og på NEWS fortolker vi loven sådan, at forbuddet gælder, så længe den pågældende entydigt er på vej til eller fra retten. Sætter vedkommende sig på en fortovscafe eller sætter sig for at slikke sol i parken, gælder forbuddet ikke mere. Tilsvarende præciserer loven ikke, i hvilken form det fornødne samtykke skal foreligge. Såfremt en sigtet, en tiltalt eller et vidne indvilger i at udtale sig til en reporter, der er i tydelig følgeskab med fotograf, anser vi på Nyhederne og på NEWS kravet til samtykke for at være opfyldt. De "professionelle aktører" forsvarere, anklagere og dommere samt tilhørere kan stadig uden tilladelse eller samtykke fotograferes uden for retten. Råbånd Enhver kan hos TV 2 købe kopier af allerede udsendte indslag men ud over sekvenser, der har været eller vil blive bragt i Nyhederne eller på NEWS, kan råoptagelser under ingen omstændighed afspilles for eller udleveres til udenforstående. Råbåndene er vores, og dem giver vi aldrig frivilligt fremmede/medvirkende adgang til. Det gælder også politiet, hvis anmodninger om at se/få råbånd altid vil blive afvist. Vi kræver som minimum, at politiet får en dommerkendelse, som vi afhængig af sagens principielle karakter vil tage stilling til og
eventuelt anke til højere retsinstans. Nyhedschefen træffer altid den endelige afgørelse i sager af den karakter. Kopier af allerede udsendte indslag, derimod, kan enhver, også politiet, købe. Januar 2010