Elev-manual til journalistisk arbejdsform

Transkript

1 Elev-manual til journalistisk arbejdsform Når I arbejder som journalister i skolen, skal I igennem fem forskellige faglige område. I skal: Finde en sag Skaffe jer viden Strukturer jeres stof Optage billeder og (måske) lyd Redigere jeres produktion = fortælle jeres historie Det følgende indeholder foruden en fremgangsmåde også nogle gode råd, som I kan lade jer inspirere af. God arbejdslyst! 1. Find en sag Kig jer omkring på jeres skole, i jeres kvarter, i jeres by og tænk over, om der er noget, der undrer jer, irriterer jer, glæder jer eller provokerer jer som I kunne tænke jer at arbejde med. Det, I vælger at lave en historie om, skal være noget, som I synes, der burde være mere fokus på, noget som I synes, flere burde interessere sig for eller vide noget om Det skal desuden være et emne eller en sag, som I kan komme i nærheden af, og som der kan tages billeder af! 2. Skaf jer viden om sagen (I skal researche) At researche betyder at indsamle viden for jeres egen skyld I skal ud i verden og snakke med folk, som ved noget, eller som er part i sagen drop alle dem, der bare synes noget. Brug desuden telefon, internet, lærere, skolebibliotek, forældre, familie, bekendte afsted! Henvend jer høfligt. Fortæl hvem I er, hvor I kommer fra og hvorfor I gerne vil tale med dem. Sørg for at fastholde (skriv ned eller optag) deres navn og titel (hvis det er en ekspert ) og få et telefonnummer, så I kan kontakte dem igen, hvis I har brug for det. Vær helt skarp på eventuelle aftaler (hvor, hvornår ) Spørg eventuelt om I må vende tilbage og lave et lille interview med kamera på. Lad hele tiden researchen føre jer videre til ny research lad researchen styre jer! Begynd allerede nu at tænke på, hvem der skal være målgruppe for jeres historie, for når I tænker på jeres målgruppe, får I måske nye ideer til, hvem I også lige må snakke med. Det gælder om at være opmærksom på alle de synspunkter og holdninger, der indgår i sagen. I research-fasen skal I forsøge at holde jeres egne meninger udenfor gå efter at få så meget viden og så mange forskellige holdninger med det betyder nemlig at I selv bliver top-kloge på sagen og kan forstå den fra mange sider. I afslutter researchen, når I synes, at I ved nok til at kunne fortælle en historie, som er både interessant og vedkommende (for målgruppen) og som frem for alt holder vand / er troværdig.

2 3. Strukturer jeres stof (I skal vinkle) At vinkle betyder, at I skal beslutte at fortælle at, i stedet for at fortælle om Det er DETTE, der gør jeres opgave til journalistik. I skal med andre ord vælge at fortælle én historie om denne sag, selvom I godt kunne fortælle rigtig mange forskellige historier på baggrund af al den viden, I nu har fået om sagen. Når I skal beslutte, hvilken af de mulige historier I skal vælge, må I gerne tage hensyn til jeres egen holdning. I kan tænke på to ting, når I skal beslutte jer: For det første: hvilken historie synes I, det er vigtigst at få fortalt? For det andet: hvilken historie vil bedst kunne kroge jeres målgruppe? Men husk, at lige meget hvad I selv mener og lige meget hvad jeres målgruppe vil synes er sejt, så skal den historie, som I vælger at fortælle, holde vand. Det betyder at I skal kunne bevise jeres historie ved at henvise til jeres research. Sagt på en anden måde: I må ikke fortælle en historie som ikke underbygges af jeres research, så er I nemlig utroværdige, og så er der ikke nogen, der gider lytte til jer en anden gang. Vil I vide mere om, hvordan den professionelle journalist finder ud af, hvad der er den bedste historie, kan I læse mere om de journalistiske kriterier. De tre vigtigste får I dog her: En god historie (også den journalistiske) indeholder en konflikt, dvs. en strid mellem personer eller interesser. En god historie gør det muligt for læseren at identificere sig med noget i historien (den ene part, det ene synspunkt). Enhver læser skal derfor kunne sige Bare det var mig eller godt det ikke er mig eller det ku lige så godt have været mig. En god historie har noget i sig, som virker væsentligt eller bare vedkommende for læseren. Det er journalistens opgave at finde den side af sagen, som har størst chance for at engagere målgruppen, og så sætte spot på dette få det frem i lyset. Det er en rigtig god idé at gøre sig klart Hvem der er hovedpersonen i jeres historie. Hovedpersonen er den person (eller den gruppe af personer) fra hvis synspunkt, man ser sagen. Populært sagt: fortæller I røveri-historien fra offerets, fra røverens eller fra politiets synsvinkel? (dette beslutter I ved at afprøve, hvad der giver den bedste historie = den, der bedst formidler det, som I gerne vil have frem og det, der vil virke mest spændende og vedkommende på jeres målgruppe). Hvad der er hovedpersonens mål eller hensigt: hvad er det, hovedpersonen gerne vil opnå? Hvad virker som hjælpende kræfter for at hovedpersonen kan nå sit mål og hvad virker som modstand / hindringer for at han når målet. Lav gerne en liste med hjælpere og modstandere, som i øvrigt både kan være andre personer, egenskaber eller karaktertræk ved personerne selv (mod, hurtighed, frækhed, veltalenhed ) eller noget helt overordnet som fx normer og moral (sådan gør man bare ikke her ) eller de fysiske omgivelser (hvis det er røverens historie, bliver den mørke park en hjælper, fordi det giver ham mulighed for at slippe væk).

3 Man kan populært sige, at der findes to slags historier her i denne verden: happy-end historien og tragedien. Det står jer frit for at vælge, hvilken af disse I vil vælge at fortælle. Happy-end historien kan bygges på dette skelet: I kraft af de hjælpende kræfter er det muligt for hovedpersonen at nå sit mål (lykkes med det han/hun gerne vil) på trods af modstander-kræfterne (de forhindringer han/hun skal overvinde) Tragedie-historien kan bygges på dette skelet: På grund af modstanderne (de kræfter der virker imod) er det ikke muligt for hovedpersonen at nå sit mål (lykkes med det han/hun gerne vil) på trods af de hjælpende kræfter 4. Skaf de stumper, som jeres produkt skal bestå af (I skal optage billeder og lyd) Når I har besluttet, hvilken historie I vil fortælle, skal I ud på optagelse. I skal optage billeder / video og måske selvstændig lyd. Bagefter skal I måske lave skilte, indtale speak ol. I denne fase af arbejdet har I brug for at kunne lave et godt interview og optage nogle gode billeder hvis det er video så også med god lyd, hvor man nemt kan høre, hvad der bliver sagt. I denne arbejdsfase har I overstået researchen, og I går derfor efter at få folk til at sige præcis det, som I har besluttet at de skal sige i jeres historie. Det er ikke snyd, for I ved fra tidligere, at de faktisk har det sådan og sådan, mener det og det, har været udsat for det og det Første gang, du talte med dem, sagde de lidt om al muligt, fordi du stillede åbne og nysgerrige spørgsmål. I vidste nemlig endnu ikke, hvilken vinkel I ville lægge på stoffet. Denne gang ved I præcis, hvad I vil have frem og spørger kun om dette. På denne måde er det kun en lille del af al det, I har fundet ud af, som kommer med i jeres produktion, men sådan er det. Sådan arbejder journalister. Her kommer nogle gode råd og nogle ting I skal prøve at huske: Interview Det, I laver nu, er altså ikke et research-interview, men et formidlings-interview. Det er meget vigtigt at forsøge at adskille disse to ting. Fx er det nu forbudt at spørge sin interviewperson Hvad hedder du?, Hvor gammel er du?, Hvad var det du gjorde? osv. Det ved du nemlig udmærket i forvejen, fordi du har researchet grundigt, og det ved seeren, at du ved. Du signalerer derfor, at du ikke har gjort dit forarbejde ordentligt, og seeren bliver irriteret over, at du spilder hendes tid. Man kalder det lidt hånligt for research for åben skærm. I stedet kan du fx oplyse navn og alder på et lille skilt under personen i billedet og så gå lige på med sætningen: Du tøvede ikke et øjeblik, men sprang lige på hovedet i havnen, da du opdagede den lille pige i vandet hvad skete der inden i dig? På denne måde er vi straks fremme ved det væsentligste: hvad er et for en person, der sådan forvandler sig til en helt på et splitsekund?

4 Når du interviewer skal du desuden helst kun stille hv-spørgsmål. Ja/nej spørgsmål fører netop til ja/nej svar, og så er det hurtigt dig, der kommer til at snakke mere end interviewpersonen, hvilket ikke lige er meningen. Hv-spørgsmål tvinger personen til at tænke sig om og give længere og bedre svar. Husk (igen, igen) at det kun er nogle ganske bestemte ting, du er ude efter at få interviewpersonen til at sige / forklare, så med mindre hun pludseligt begynder at fortælle noget helt nyt, som også er relevant for den historie I er i gang med at fortælle, så kan formidlingsinterviewet som regel gøres ret kort. Det er godt, for så sparer det tid, når du kommer hjem og skal redigere, og du lægger ikke beslag på eksperten tid længere end højest nødvendigt. Foto- og videooptagelser Hvad er et godt billede? Ja, et stykke hen ad vejen er det jo et spørgsmål om smag, men der er alligevel nogle retningslinjer, som den ikke-professionelle fotograf eller kameramand vil have glæde af at kende. Et par af de vigtige kommer her: Gå tæt på motivet. Lav et nærbillede eller et halvnær lige meget om det er en interviewperson eller en genstand du filmer. Tv / video er et nærbilledemedie de store billeder tager sig ikke godt ud. Hold kameraet i ro (specielt hvis vi taler om video). Placer gerne kameraet på et stativ og hold så fingrene væk, mens du optager. Ligeledes skal du lade være med at zoome under et interview. Hvis du laver billedoptagelser indendørs så sørg for at placere dig selv og motivet/interviewpersonen sådan at lyset udefra falder ind på personens ansigt. Dvs. du skal placere dig ved vinduet og filme med lyset. Tænk på baggrunden. Det, der er lige bagved interview-personen, kommer også med på optagelserne og denne baggrund skal helst ikke være for grim eller urolig. Altså ingen potteplanter, der vokser op af interview-personens hoved, ingen grimme opslagstavler eller halve plakater og som nævnt ingen vinduer, som sender kraftigt dagslys lige mod dit kamera. Dette vil nemlig gøre hovedpersonen helt mørk på forsiden. Placer kameraet så personens hoved sidder lidt til den ene side i billedet og således at blikretningen går skråt forbi kameralinsen. Hvis du husker det, er det en rigtig god idé at placere de personer, der medvirker, i hver sin side af billedet, således at de skifter plads, når du bagefter klipper optagelserne sammen. Endelig så skal du huske at det næsten altid er et must at have en løs mikrofon med, når du laver videooptagelser af interviews. Der skal ikke være ret meget støj i baggrunden eller ret stor afstand mellem kamera og interview-person, før kameraets indbyggede mikrofon må give op, og du kommer hjem og konstaterer, at de fremragende udtalelser som du troede du fik i kassen slet ikke kan høres på optagelsen. Det er bare rigtig ærgerligt. 5. Fortæl jeres historie (I skal redigere jeres materiale) At redigere betyder at sætte sammen. I redigeringen skal I klippe materialet præcist til, lave skilte og tekster, indtale en speak, indsætte grafik, tilføje underlægningsmusik mm. Al dette kræver, at man kender sit redigeringsværktøj (program). I skal være forberedt på, at selvom I måske synes, at I er ret gode til det pågældende program, så tager det alligevel ALTID meget længere tid at redigere, end man forestiller sig.

5 Redigeringsfasen er dog også det tidspunkt, hvor man tager endelig stilling til, i hvilken rækkefølge man lægger sit stof frem: Hvordan kommer man fx fra start på en måde, så seeren straks bliver interesseret og ikke zapper væk, og hvordan fortsætter man historien, så det bliver mere og mere vigtigt for seeren at se historien til ende? Det er en rigtig god idé at lægge ud på en slagkraftig måde, fx med nogle skarpe udtalelser fra nogle af de medvirkende, pillet ud af sammenhængen det skaber nysgerrighed efter at få resten af historien. Læg gerne noget musik under og tilføj evt. også en kort speak, som fører seeren ind i det, hun nu skal se og høre. Herefter kan du gå ned i tempo og fortælle noget af det mere tørre stof, for så - hen mod slutningen - igen at give den mere gas for at slutte flot af. Denne måde at fortælle på hedder berettermodellen. Du har set utallige film, der er fortalt over denne model, men hvad du måske ikke er klar over er, at også journalistiske historier og dokumentarprogrammer næsten altid benytter denne fortælleform. Så det skulle du også ta at gøre!!! Rigtig god fornøjelse som journalister!